Til sidebund

Byrådssvalget i Varde 1913.

af Ole Nørskov Nielsen.

Tirsdag d. 11/3 1913 skulle der afholdes valg til Varde byråd. Det siddende styre var blevet valgt i 1909 og dets mandat skulle derfor fornys. Den kommunale valglov fra 1908 havde givet stemmeret til kvinder og tjenestefolk, så enhver person, der var fyldt 25 år havde ret til at afgive sin stemme.


Valgretten var dog betinget af at vælgeren havde haft ophold i kommunen i det indeværende og foregående skatteår. Da skatteåret gik fra 1/4 til 31/3 og valget skulle finde sted 11/3, så medførte denne bestemmelse at vælgeren skulle have boet i byen siden 1/4 l911. Desuden krævedes det, at man havde betalt sin skat. Skyldig skat skulle indbetales senest 10/2, og havde manden ikke betalt sin skat, mistede konen også retten til at stemme. Personer, der de seneste fem år havde nydt fattighjælp og ikke havde tilbagebetalt eller fået eftergivet denne kunne heller ikke benytte deres stemmeret. Kravet om at have boet i kommunen i to år ramte især tjenestefolk, mens de mindre bemidlede grupper mistede stemmeretten på grund af de andre betingelser.


I begyndelsen af januar bekendtgjorde Vardes borgmester, Chr. Hattensen (Vis billede), at listerne over de stemmeberettigede ville være fremlagt på rådhuset 16.-31. januar. Klager over ikke at være med på valglisterne skulle indgives senest den 10/2. Den første valgliste indeholdt kun 816 navne. Men inden klagefristens udløb indkom ialt 631 besværinger. Heraf blev 625 optaget på valglisten.Se oversættelse af bekendtgørelse


Langt de fleste var folk, der ikke havde betalt deres skat, så kæmnerkontoret havde nogle travle dage. Da den endelige valgliste forelå medio februar var ialt l44l personer blevet optegnede. Men i byen var der ca. 2400 personer på 25 år eller derover, så det var en ret stor gruppe, der af den ene eller anden grund ikke opfyldte valgretsbetingelserne. Kandidatlisterne skulle være indleveret til valgbestyrelsen med mindst fem stilleres underskrifter senest 7/3. I slutningen af februar begyndte partierne at afholde prøvevalg, dels for at afgøre, hvem der skulle være kandidater til det forestående valg, og dels for at beslutte disse kandidaters indbyrdes placering på listerne.


Det var ikke alle partier, der havde en lokal avis som talerør. Siden 1908 havde de konservative ingen avis i byen. Den førende avis var Ribe Amtstidende/Varde Avis. Den fremførte Venstres synspunkter og havde i 1913 over 300 abonnenter i selve byen. Varde Folkeblad havde siden 1908 markedsført Det radikale Venstres ideer. Det var en avis i fremgang med et oplag på ca. 200 i Varde og omegn. Socialdemokratiet havde siden 1909 udgivet en lokaludgave af Vestjyllands Socialdemokrat. Den hed Varde Socialdemokrat havde i 1913 185 abonnenter. I modsætning til 1909 blev der ikke ført megen valgkamp i aviserne op til valget i 1913. Kun om kvindernes stilling udspandt der sig en mindre debat.


IOGT's bygning på hjørnet af Lundvej og Østervold.
IOGT's bygning på hjørnet af Lundvej og Østervold.

At valgkampen i avisen denne gang blev så beskeden kunne skyldes, at ved valget i 1909 havde kvinder og tjenestefolk fået stemmeret. De konservative og Venstre var dengang bange for, at de nye vælgere skulle stemme på Socialdemokratiet. Men da valgresultatet forelå, havde de konservative fået samme antal stemmer som ved valget i 1906, da partiet havde nydt godt af den priviligerede valgret. Der var derfor ingen grund til at bruge mange kræfter på valgudtalelser i aviserne. En anden forklaring på pressens beskedne rolle kunne være det lave antal vælgere. Når der kun var l44l stemmeberettigede, så var det ikke en umulig opgave for partierne at føre valgkamp ved at stemme dørklokker. Dertil kom, at Socialdemokratiet i 1909 havde ført valgkamp på, at få udvidet Sct. Jacobi skole, at der burde indrettes et kommunalt alderdomshjem og det private elektricitetsværk skulle overtages af kommunen. Alle disse sager var imidlertid blevet gennemført i den mellemliggende byrådsperiode1, så der var en stiltiende enighed om en reformpause.



Den 21/2 afholdt Socialdemokratiet prøvevalg i Håndværkerforeningen. Nr. 1 på listen og dermed partiets spidskandidat blev snedkersvend Jens Chr. Sørensen (Vis billede). Han var formand for Fællesorganisationen og sad i bestyrelsen for Håndværkersvendenes Sygekasse, ligesom han også var medlem af bestyrelsen for Forplejningsstationen2.


Nr. 2 på listen var gasværksarbejder Chr. Nissen (Vis billede). Af tillidsposter havde han kassererjobbet i Arbejdsmændenes Sygekasse. Desuden sad han i bestyrelsen for Socialdemokratisk Vælgerforening.


Nr. 3 var pumpemager Claus W. Rathien (Vis billede), som også havde sæde i det afgående byråd. Han var udlært bødkersvend, men var nu selvstændig næringsdrivende. Han var formand for Håndværkersvendenes Sygekasse og medlem af afholdslogen I.O.G.T.3


Som nr. 4 kom guldsmedesvend P. J. Hansen. Han var kasserer ved Forplejningsstationen og ligesom Rathien organiseret afholdsmand.


Nr. 5 var børstenbinder Søren P. Dyhr (Vis billede). Som nr. 3 var han også selvstændig erhvervsdrivende , og som nr. 4 også medlem af en afholdsforening.


Også nr. 6, smedesvend H. P. Hansen og nr. 7 kloakmester A. J. Andersen havde tillidsposter i fagbevægelsen. H. P. Hansen var medlem af Fællesorganisationens repræsentantskab og A. J. Andersen var både selvstændig næringsdrivende samt kasserer i Fællesorganisationen.


Sammenfattende kan der om den socialdemokratiske liste siges, at fagbevægelsen var stærkt repræsenteret, men med tre selvstændige næringsdrivende søgte partiet også at tiltrække mindre håndværksmestre.


Som det er fremgået af ovenstående havde partiet opstillet tre afholdsmænd, men Varde Socialdemokrat skrev i forbindelse med en lille notits om et møde i Afholdsorganisationernes Fællesudvalg, at der var fire afholdsmænd4 opstillet på arbejderpartiets valgliste. Avisen skrev endvidere, at flere talere på det nævnte møde havde anbefalet at stemme på Socialdemokratiet, der var det eneste parti, som havde taget hensyn til afholdsfolket. Avisen gør ikke meget væsen ud af denne sag. Men det er nok et spørgsmå1, om ikke partiet ved at opstille fire afholdsmænd prøvede at virke tiltrækkende for afholdsbevægelsen, der med ca. 400 medlemmer stod stærkt i byen. Når bladet ikke gjorde mere ud af denne sag, så var det fordi Socialdemokratiet havde et uafklaret forhold til afholdsbevægelsen, da mange afholdsledere var erklærede anti-socialister. På den anden side var adskillige socialdemokrater både medlem af partiet og en afholdsforening. Dels fordi de sociale problemer som følge af alkoholmisbrug var mest synlige i de lave indkomstgrupper, og dels fordi afholdssagen i sig selv var for begrænset, og derfor drog mange afholdsfolk den konsekvens at kombinere afholdssagen med en politisk overbevisning.


De borgerlige aviser nøjedes i første omgang med at konstatere, at Socialdemokratiets leder og byrådsmedlem gennem 19 år, værtshusholder J. P. Justesen(Vis billede) ikke var blandt de opstillede. Det var først, da Murernes Fagforening indkaldte til et alternativt prøvevalg d. 26/2, at den socialdemokratiske splittelse vakte opmærksomhed i den borgerlige presses spalter. På dette møde, der havde ca. 100 deltagere, blev der opstillet følgende liste til byrådsvalget: Nr. 1 værtshusholder J. P. Justesen, nr. 2 slagtermester C.S. Christensen (Vis billede), nr. 3 vandmester Th. Jørgensen, nr. 4 murer Marius Hansen og nr. 5 fattiggårdsbestyer Søren Kreilgaard (Vis billede). Marius Hansen var kasserer i Fællesorganisationens Repræsentantskab og Søren Kreilgaard var kasserer i Socialdemokratisk Vælgerforening, hvor Justesen var formand.


Vestjyllands Socialdemokrat omtalte ikke striden med andet end en meddelelse om, at J. P. Justesen havde nægtet at modtage genvalg. Ud over at glæde sig over uenigheden i Socialdemokratiet skrev den borgerlige presse ikke meget om årsagerne til striden. Kun den radikale avis, Sydvestjyllands Dagblad, der var en lokaludgave af Varde Folkeblad i Ribe og Esbjerg skrev d. 27/2, at det var afholdsfolkene i partiet, der fik Justesen fortrængt. Avisen undrede sig derfor over, at nr. 2, 3 og 5 på den alternative liste ud over at være kendte socialdemokrater også var organiserede afholdsmænd. Der er ingen tvivl om, at den radikale avis pegede på noget centralt til forståelse af spliden hos Socialdemokratiet. I 1912 havde Rigsdagen vedtaget en ny beværterlov, der sigtede mod at indskrænke antallet af værtshuse rundt om i landet. Loven overlod det dog til den enkelte kommune at træffe den endelige afgørelse om antallet af udskænkningssteder og disses lukketider.


I Varde var det afgående byråd nået frem til, at værtshusenes antal skulle indskrænkes fra 56 til 13 efterhånden som værtshusholdernes bevillinger udløb. Man var også blevet enige om, at de fleste skulle lukke kl. 23, men at der skulle gives nogle dispensationer fra denne regel. Under debatterne i byrådet om den ny beværterlov havde Justesen, der var indehaver af Markedskroen ved Nørreport, kæmpet ihærdigt for værtshusholdernes rettigheder og derved pådraget sig afholdsfolkets vrede.


At det forholdt sig således bekræftedes af den socialdemokratiske tavshed om sagen. Hvis der havde været ideologisk og politisk uenighed, skulle det nok være kommet frem. Men Varde Socialdemokrat nøjedes med fire dage før valget at skrive, at nogle havde villet modarbejde partiet.


På en ekstraordinær generalforsamling i Socialdemokratisk Vælgerforening d. 28/2 kom redaktøren for Vestjyllands Socialdemokrat i Esbjerg, J.P.Sundbo, der var kendt som en særdeles barsk herre, og prøvede forgæves at banke de genstridige på plads. I Varde Socialdemokrat blev Sundbos tilstedeværelse slet ikke omtalt. Her stod kun at læse, at der på mødet var blevet ført en indgående debat om partiets byrådsliste.


Der blev indkaldt til et nyt møde d. 3/3, og det blev bekendtgjort, at her ville selve Th. Stauning (Vis billede) møde op. Mandag d. 3/3 kom Stauning med 6-toget fra København, men hvad han sagde på mødet blev ikke omtalt i Varde Socialdemokrat, der kun nævnte, at der havde været et møde og opfordrede i øvrigt til at bevare sammenholdet. - Det var vel også tvivlsomt, hvad Stauning havde kunnet gøre for at løse striden, når partiet og ikke udbryderne stod for afholdssagen. Var der noget, som Stauning ikke var, så var det afholdsmand!


Mens socialdemokraterne skændtes holdt de konservative deres prøvevalg d. 24/2 på hotel Dania i Storegade. Nr. 1 på listen blev grosserer Frederik Lasson(Vis billede). Nr. 2 dyrlæge Jørgen Slivsgaard(Vis billede). Som nr. 3 kom bundtmager Adolph Nissen(Vis billede). Boghandler Ole Lohse(Vis billede) var nr. 4. På 5. pladsen var opstillet avlsbruger og vognmand Jørgen Pedersen. Nr. 6 var overretssagfører H. C. Harck. Nr. 7 købmand Julius Lange og som nr. 8 bagermester Sv. Sørensen.


I de andre partiers aviser blev de konservative omtalt som Højre i den hensigt at minde vælgerne om, at partiet for ikke så længe siden havde støttet Estrups godsejerstyre. Siden 31/1 1909 havde partiet kaldt sig Den konservative Vælgerforening for derved at komme til at fremstå som et mere moderne parti. Alle de opstillede konservative var kendte folk fra byens erhvervsliv, f.eks var bundtmager Nissen formand for Håndværkerforeningen.


Frederik Lasson, Jørgen Slivsgaard, Ole Lohse og Adolph Nissen havde alle sæde i det afgående byråd. Ole Lohse var ved valget i 1909 blevet opstillet på en særlig liste for Indre Mission. Han havde i de mellernliggende år haft et tæt samarbejde med de konservative. Ved at optage Ole Lohse på den konservative liste undgik man en særlig missionsliste og kunne tiltrække stemmer fra den kirkelige højrefløj.


Det radikale Venstre var et relativt nyt parti både landspolitisk og i den lokale politik. Det var blevet stiftet i 1905 som et borgerligt, socialliberalt parti. Ved byrådsvalget i 1906 havde partiet fået valgt lærer ved realskolen. Valdemar Lassen(Vis billede). Han var blevet genvalgt i 1909 og ved overlærer Jens Olsens død i 1912 havde byrådet udpeget ham til dennes efterfølger som leder af byens skolevæsen nu med titlen, skoleinspektør. Valdemar Lassen var derfor selvskreven som partiets spidskandidat. På andenpladsen blev papirhandler Niels F. Kastoft(Vis billede) opstillet. Han var en kendt person i radikale kredse og formand for det aktieselskab, der udgav Varde Folkeblad. Desuden var han medlem af Handelstandsforeningens bestyrelse, og som sådan skulle han tiltrække stemmer fra byens handlende. Som nr. tre havde de radikale opstillet en kvinde, fru Marie Johnsen gift med lærer Jonas Johnsen, der sad i partiets bestyrelse. Marie Johnsen var den eneste kvinde, der var opstillet til valget. De to sidste på den radikale liste var avlsbruger Marius Pedersen som nr. fire og farvehandler Th. Hansen på femtepladsen.


Avlsbrugerne stemte traditionelt på Venstre. Farvehandler Th. Hansen producerede også selv farver (Rud. Hansen & Søns Farvefabrik) og var derfor medlem af håndværkerstanden, der plejede at stemme konservativt. Med disse to personer søgte de radikale at tage stemmer fra både Venstre og de konservative. Den radikale avis, Varde Dagblad, havde 1/3 et indlæg af Ingeborg Jensen, gift med bladets redaktør. Henrik Jensen. Her skrev hun, at kvinderne havde lige så stor ret til at blive opstillet som mændene. I visse udvalg så som fattigudvalget og alderdomsunderstøttelsesudvalget ville kvinderne være mere egnede end mændene. Hun sluttede med at anklage mændene for ikke at have tillid til kvindernes evner og fremhævede følgelig Det radikale Venstre som det eneste parti, der havde opstillet en kvinde. Derfor burde alle kvinder stemme på dette parti.


I Ribe Amtstidende 7/3 svarede en person, der underskrev sig N. Madsen, men som efter indholdet at dømme forekommer at være venstremand. Han mente ikke, at manden skulle "være Kvindens Barnepige og hjælpe hende op på Taburetten." Kvinderne måtte selv fremsætte ønske om at blive opstillet, og det var ikke sket ved prøvevalgene. N. Madsen sluttede med at håne de radikale for kun at opstille kvinden på en tredjeplads, for der havde hun ingen chancer for at blive valgt. Ingeborg Jensen gav svar på tiltale i Varde folkeblad. d. 8/3. Hun erkendte, at det nok kunne være kvindernes egen skyld, men mente dog også at have hørt, at der ved to andre partiers prøvevalg var blevet foreslået kvinder, men at disse ikke var blevet opstillet. Hun mente, at det var flot af de radikale at opstille en kvinde på tredjepladsen og opfordrede igen kvinderne til at stemme radikalt, for så ville fru Johnsen blive valgt.


Mandag d.3/3 havde Varde Socialdemokrat haft en kommentar til Ingeborg Jensens første indlæg. Avisen hævdede, at kvinderne med deres diplomatiske sans vidste, "at man først skal være prøvet og skolet, før man kan tage Del i det offentlige Liv, og derfor melder hun sig først og fremmest som Agitator for sit Parti." Bladet skrev videre, at kvinderne ikke havde gjort krav på at blive opstillet ved det socialdemokratiske prøvevalg, og ligesom i venstreavisen blev de radikale hånet for kun at have opstillet en kvinde på plads nr. tre. Varde Socialdemokrat sluttede med at kalde opstillingen af Marie Johnsen for en appel til kvindens forfængelighed. lngeborg Jensen blev omtalt som selvglad flue, og bladet mente, at der i det offentlige liv bestemt ikke var plads for kvinder, der var modtagelige for smiger, "thi de mangler Forskolen: Arbejdet i Menigmands Rækker."


Debatten om kvinderne sluttede i Ribe Amtstidende dagen før valget med et indlæg underskrevet "En Kvinde." Hun opfordrede kvinderne til at stemme på Venstre og i hvert fald ikke på "Højre", for det var ikke dette parti, som kvinderne kunne takke for valgretten.


Venstre var det sidste parti, der havde prøvevalg. Det skete d. 27/2 i teatersalen hos restauratør Kaas i Vestergade. Venstre havde to medlemmer i det afgående byråd, sagfører Jesper Oldager(Vis billede) og møllebygger P. Korsholm(Vis billede). Oldager blev suverænt valgt som partilistens nr. 1, men til andenpladsen havde vælgerforeningens formand, sagfører Niels Jensen(Vis billede) fået lige så mange stemmer som Korsholm. Ved omvalget fik Niels Jensen flest stemmer, og da Korsholm ikke ønskede at opstille på tredjepladsen gik denne til avlsbruger Søren P. Sørensen(Vis billede). Nr. 4 blev tømmermester Jens Thomsen, og som nr. 5 valgtes avlsbruger Eskild Eskildsen. Den sidste på Venstres kandidatliste blev tømmerhandler Niels P. Nielsen. At partiet stillede med to sagførere på de første pladser skal uden tvivl ses som et forsøg på at tiltrække vælgere fra det højere borgerskab, der normalt stemte konservativt. De to avlsbrugere på listen skulle appellere til byens over 100 landbrugere. Vardes udstrakte markjorder var under opdyrkning i disse år, derfor var gruppen af avlsbrugere voksende. Tømmermester Thomsen og tømmerhandler Nielsen var partiets forsøg på at få vælgere fra handels- og håndværkserhvervet.


Når Venstre ikke gjorde større forsøg på at overtale Korsholm til at genopstille, skønt han var var medlem af en afholdsforening, så må det tolkes som et udtryk for, at Venstre ikke vurderede afholdssagen som noget, der kunne trække stemmer. Afholdsbevægelsen var ellers repræsenteret på fremtrædende poster i partiet. Bl. a. var redaktøren for Ribe Amtstidende L. P. Nielsen medlem af I.O.G.T.(se note 3).


Venstre var det eneste parti, som havde noget, der lignede valgkampindlæg i avisen. Sagfører Oldager prøvede i nogle indlæg i Ribe Amtstidende at give Venstre og sig selv æren for at skatteprocenten i Varde var faldet fra 8,6% i 1910/11 til 8,1% i 1912/13.


På valgdagen var stemmelokalet på rådhuset åbent i tidsrummet 7-13, 16-20. Her var partiernes kandidatlister ophængt, og vælgerne skulle ligesom i dag hen til et stemmebord for at blive krydset af på valglisten. Her fik de udleveret en stemmeseddel, hvor der kun stod partibetegnelsen A for Socialdemokratiet, B for de konservative. Det radikale Venstre havde bogstavet C, mens Justesens socialdemokratiske udbryderliste hed D. Bogstavbetegnelsen E tilhørte Venstre. Inde i stemmeboksen skulle vælgeren sætte kryds ud for det parti, som han/hun ønskede at stemme på. Stemmesedlen skulle derpå puttes i en kuvert, der blev lagt ned i en større kasse.



Fra Venstres valgannonce i Ribe Stiftstidende 11/3.
"Således bør stemmesedlen se ud før og efter."

Skønt der ikke var blevet ført valgkamp af nogen betydning i aviserne, så blev valget et tilløbsstykke. 1.221 ud af de 1.441 stemmeberetigede stemte, hvilket gav en stemmeprocent på over 84. Af de 1.221 stemmer var de 17 ugyldige. - Hvor mange af de 1.221, der var kvinder vides ikke. Den store valgdeltagelse skyldtes sikkert, at partierne havde ført en meget intensiv valgkamp ved personlig henvendelse til vælgerne. Den radikale avis, Sydjysk Folkeblad var i sin kommentar dagen efter valget noget forarget over, at Venstre og de konservative på valgdagen havde kørt rundt i biler og taget gamle og svage ja endog personer, der var indlagt på sygehuset, med til valglokalet.


Valgets resultat blev, at den socialdemokratiske liste A fik 205 stemmer. De konservative på liste B samiede 364 stemmer. Den radikale liste C opnåede l4l stemmer. Udbryderne fra Socialdemokratiet fik til manges overraskelse 233 stemmer på liste D, mens Venstres liste E fik titslutning fia 261 vælgere.


Det gav følgende mandatfordeling: De konservative fik 4 mandater og mistede 1. Venstre og Det radikale Venstre opnåede samme mandattal somved valget i 1909, nemlig 2 til Venstre og 1 til de radikale. Begge partier udtrykte skuffelse over resultatet i partiaviserne efter valget. Den socialdemokratiskc liste fik 2 mandater, hviket var en tilbagegang på 1. Valgets store overraskelse var udbryderne fra Socialdernokratiet, der opnåede 2 mandater. - Ud over at være en populær og kendt værtshusholder, så skyldtes Justesens succes, at han havde fået kendte partifolk, der også var afholdsmænd over på sin liste, som derfor ikke kunne klandres for at være en værtshusliste. Hvorfor disse mænd lod sig opstille sammen med Justesen kan der kun gættes på. Men et godt bud er vel, at de var Justesens personlige venner og har ment, at de andre afholdsfolk var for fanatiske.


Justesen har uden tvivl også tiltrukket stemmer fra de borgerlige partier. Liste A og D fik tilsammen 438 stemmer, og så mange socialdemokrater var der næppe i Varde. Ved valget i 1909 fik Socialdcmokratiet 347 stemmer. Da stemmeoptællingen blev kendt mødte Justesens tilhængere op ved rådhuset medbringende et orkester. Under fuld musik og med et par politibetjente i spidsen blev Justesen ført i triumf gennem byen til Markedskroen, hvor sejren blev fejret på behørig vis.


Markedskroen
Markedskroen med Justesen i front. Billede fra 1907.

Valgets resultat betød, at der stadig var et solidt borgerligt flertal i byens styrelse, idet de konservative og Venstre sammen med den kongeligt udnævnte borgmester rådede over 7 stemmer i det l2 mand store byråd. I 1917 blev Niels Jensen den sidste kongelig udnævnte borgmester i Varde. Dette år rejste Hattensen fra byen og indenrigsministeriet bad byrådet om at indstille et af dets medlemmer til posten. Her måtte der lodtrækning til, for ved afstemningen fik grosserer Frederik Lasson og sagfører Niels Jensen hver 5 stemmer. Den følgende lodtrækning blev vundet af Niels Jensen og d. 17/7 1917 modtog byvrådet et brev fra Ribe stiftamt: "Indenrigsministeriet har under l4'd. M. tilskrevet Amtet saaledes: Paa Indenrigsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under l0' d. M. allernaadigst at beskikke sagfører Niels Jensen til indtil videre at være Borgmester i Varde Købstad."


Niels Jensen fungerede i to år som kongelig udnævnt borgmester, indtil han i 1919 gik over til at være borgmester valgt af byrådet. Justesen forsatte endnu seks år i lokalpolitik. Men i tiden frem til 1917 blev han forladt af sine afholdsvenner. I 1914 var det lykkedes ham at få dispensation fra lukkebestemmelserne, så han kunne holde sit værtshus åbent til kl. 24. Det blev for meget for afholdsfolket, og både slagtermester Christensen og fattiggårdsbestyrer Kreilgaard undsagde Justesen og blev opstillet og valgt som rigtige socialdemokrater i 1917.


Ved dette valg opstillede Justesen på en særlig borgerliste og blev valgt med 102 stemmer til en ny periode i byrådet. Men han sad kun halvdelen af perioden. Han blev efterhånden ret isoleret i byrådet og blev vel træt af politik. I slutningen af 1919 nedlagde han sit byrådsmandat, solgte Markedskroen og flyttede til Blaksmark, hvor han havde købt en landbrugsejenddom. Efter over 25 år i lokalpolitik forlod en farverig person den politiske scene i Varde.



Noter:

  1. Sct. Jacobi skole var blevet udvidet med blok C. Realskolen i Lundgade var ombygget til alderdomshjem, og i 1912 havde kommunen overtaget det private el-værk.
  2. I begyndelsen af 1880'erne oprettede håndværkssvendene i Varde en forening, der skulle yde rejsende håndværkssvende forplejning under deres ophold i byen. Indtil 1911 blev de indkvarteret hos private, men dette år blev der indrettet en Forplejningsstation i Nygade, hvor de rejsende kunne få kost og logi.
  3. Independent Order of Good Templars havde loge på hjørnet af Lundvej og Østergade.
  4. Jeg har ikke kunnet identificere den fjerde.


Til sidetop