Til sidebund

En infam Geschæft.

af Ole Nørskov Nielsen

Med overskriftens ord beskrev avisen, Vestjyllands Socialdemokrat d. 8/8 1908 forholdene på værtshuset Skandinavien, der lå på Sønderbro nr. 1, hvor lægehuset i dag ligger. Indehaveren, den 35-årige Carl Chr. Tislund, var kommet til Varde fra Aarhus i slutningen af 1904. Men i løbet af kort tid blev hans navn hyppigt indskrevet i byens politiprotokoller.


Allerede i begyndelsen af 1905 fik han en bøde på 40 kr. for at have drevet værtshuset uden at have næringsbrev, og i de følgende år fik han adskillige bøder for nattesæde, udskænkning til personer under 18 år o.s.v. Det kulminerede i august 1908, hvor Vestjyllands Socialdemokrat krævede, at politiet fik denne "Skamplet" på byen lukket.


Det hele begyndte, da der natten til d. 2. februar 1908 havde været nattesæde på Skandinavien. Serveringspigen Hilma Auerback sagde i politiretten d. 10/3, at hun havde siddet og drukket med gæsterne efter kl. 241 . Hvis hun ikke gjorde det, ville hun blive jaget af pladsen.


Tømrermester Hans Hauerberg, der var blandt gæsterne ved det pågældende nattesæde, fortalte i politiretten d. 17/3, at han i løbet af de sidste par år ofte havde nydt spiritus hos Tislund til hen på morgenstunden. Der var som regel kun kvindelig betjening om natten. Det var ikke usædvanligt, at pigerne drak med gæsterne. Om pigerne også bedrev utugt med mændene viste Hauerberg ikke, men selv havde han aldrig været i lag med pigerne2. - Tislund fik en bøde på ti kr. Gæsterne fik hver en bøde på 2 kr.(En faglært håndværker tjente ca. 45 øre i timen.)



Skandinavien ca. 1900.

En uge senere var den gal igen. Natten til den 9/2 havde bogholder Jens Bruun og slagtermester Diderik Jørgensen siddet på Skandinavien til kl. 4 om morgenen. Bogholderen forklarede i politiretten d. 9/3, at der ikke havde været kvindelig betjening denne nat. I de fire år han havde været i byen, havde han været til nattesæde en 5-6 gange om året hos Tislund, men pigerne havde ikke bedrevet utugt med Tislunds vidende. Jens Bruun havde nogle gange været i seng med serveringspigerne, men han kunne ikke huske deres navne. Det gik for sig på den måde, at når han gik ved lukketid, så aftalte han med pigen, at hun senere skulle lukke ham ind. På hendes værelse nød de champagne, som han betalte + drikkepenge. - Igen fik Tislund en bøde. Denne gang på 15 kr. Mens gæsterne betalte en daler.


Selv om retsmøderne ikke var offentlige, så kunne det ikke undgås, at der blev talt om disse sager ude i byen, hvor Indre Mission og afholdsbevægelserne stod stærkt. Men også folk uden for disse foreninger blev vrede over forholdene på Skandinavien. Da der som nævnt ikke var adgang til retsmøderne, så var historierne om begivenhederne på stedet ofte ret overdrevne.


For at stoppe udskejelserne på Skandinavien forelagde borgmester og politimester Schjørring (politimester 1905-10, billedet til venstre) nu byrådet et forslag til ændring af politivedtægten, så det blev forbudt værtshusholdere at benytte anden kvindelig medhjælp end hustru og voksne døtre. Forslaget blev forkastet.


De følgende fire måneder var der ro omkring Skandinavien. Men i august brød stormen for alvor løs, da forlydender om et møde i politiretten d. 4/8 1908 kom ud i byen. Denne dag fremstod den 28-årige Valborg Poulsen, der for syv år siden havde fået en dom på fem dages vand og brød for erhvervsmæssig utugt i Aarhus. Men i øvrigt var hun ustraffet. Hun sagde, at hun oprindelig havde henvendt sig til politiet i slutningen af juli, fordi hun ville renses for en tyverianmeldelse, som Tislund havde indgivet mod hende. Ved samme lejlighed havde hun også anmeldt Tislund for at have været voldelig mod hende. Nu ønskede hun imidlertid at trække disse anmeldelser tilbage. Hun var blevet fortalt, at tyverisagen egentlig var et privat anliggende mellem hende og Tislund. Ligeledes ville hun frafalde anklagen for vold, da hun ikke havde fået varige mén af, at Tislund havde grebet hende hårdt i armen.


Men hun fastholdt, at der havde været nattesæde natten til d. 31.juli. En af gæsterne havde været tømmermester Hauerberg. Hun fortalte også, at hun havde tjent 45 kr. i drikkepenge i løbet af de fire uger, som hun havde været hos Tislund. Denne havde ved ansættelsen garanteret hende en indtægt på 40 til 60 kr. om måneden. Hun skulle således ikke have nogen egentlig lønindtægt. De 45 kr. plus kost og logi var en god månedsløn. Det normale for en serveringspige var ud over kost og logi en 12-15 kr. om måneden. Der var således ingen tvivl om, at Valborg Poulsen skulle tjene sin løn på andet end at servere drikkevarer for gæsterne.


Tre dage senere d. 11/8 kl. 10 var det Tislunds tur til at optræde i politiretten. Han var ustraffet bortset fra de mange bøder, som han havde fået både her i byen og i Aarhus for at overtræde politivedtægterne. Han fortalte, at han d. 30/7 var blevet hentet hjem, fordi en cigarfabrikant Schwartz fra Helsingør havde beskyldt Valborg Poulsen for at have stjålet 20 kr. fra ham.


Da Tislund kom hjem, stod de begge ude på gangen foran pigens værelse og skændtes. Pigen var kun iført chemise og strømper. Da Valborg Poulsen var ret ophidset, havde han sat hende ind på værelset og undersøgt hendes tøj, som lå der. Hvis hun i den forbindelse havde fået nogle blå pletter på armene, så havde det ikke været hans hensigt. --- her blev retsmødet afbrudt for at holde middagspause.


Kl. 16 blev mødet genoptaget. Valborg Poulsen havde i mellemtiden været til lægeundersøgelse, hvor hun var blevet erklæret rask. Hun benægtede ikke, at Tislund havde sat hende ind på værelset, men påstod, at hun ud over chemisen også var iført nederdel og underbenklæder. Tislund havde sat hende ind på værelset, revet tøjet af hende og herunder tilføjet hende blå mærker. Hun vedgik at have været ret ophidset. Men hun havde nydt en del spiritus og var meget vred på Schwartz, fordi han havde beskyldt hende for tyveri.


Tislund og Valborg Poulsen var enige om, at disse begivenheder havde fundet sted d. 30/7 omkring kl. 16. De var derimod uenige om, at der havde været nattesæde natten til d. 31/7. Tislund forsvarede sig med, at han nogle gange gik i seng inden kl. 24 og således ikke vidste, om der var sket noget ulovligt på Skandinavien den pågældende nat. Han nægtede derfor at betale en bøde. - Valborg Poulsen gentog atter, at hun ikke ønskede Tislund straffet for overgreb på hende.


Den 29/8 mødte Tislund og Valborg Poulsen igen i politiretten. Nu var de enige om, at frafalde anklagerne mod hinanden. Men sagen om nattesæde blev tilbage, for tømmermester Hauerberg mødte op og bekendte, at han den omtalte nat havde fået serveret både rhinskvin og champagne efter kl. 24.


Den 27/10 1908 sluttede sagen med, at der i politiretten blev fremlagt en meddelelse fra politiet i Helsingør. Denne indeholdt et vidneudsagn fra cigarfabrikanten, der vedgik at have været i seng med Valborg Poulsen. Han havde ikke betalt for servicen i sengen, men Valborg havde fået gode drikkepenge for at servere en flaske vin. Tyverisagen blev ikke omtalt. Den havde sikkert drejet sig om, hvor mange "drikkepenge" Valborg skulle have? - Der var derfor ikke meget politiet kunne gøre. Prostitution var med loven af 30/3 1906 ikke forbudt. Derimod var det strafbart at sprede kønssygdomme og tjene penge på rufferi. For ikke at få rodet mere op i sagen tilbød Tislund nu at betale en bøde på 20 kr. for nattesæde, hvilket politimesteren accepterede. Hauerberg måtte igen ryste op med 2 kr.


Mens sagerne således blev rullet op i politiretten, så nåede de lørdag d. 8/8 ud til offentligheden. Vestjyllands Socialdemokrat skrev, at det var gået vildt til på Skandinavien med piger og nattesjov. For et par dage siden havde en serveringspige afvist en nærgående handelsrejsende. Denne blev fornærmet og var trængt ind på pigens værelse, hvor han beskyldte hende for tyveri. Så var Tislund kommet til. Han havde revet tøjet af pigen og befamlet hende for at se, om hun skjulte penge på sig. Derpå slog han hende, så hun fik blå mærker. - Avisen sluttede med at skrive, at "Befolkningen længe har ønsket denne infame Geschæft lukket".


Mandag den 10/8 brugte avisen igen en del spalteplads på Tislunds beværtning. Journalist Frandsen havde søndag morgen set en flok unge mennesker komme dinglende op ad Storegade efter at have festet hele lørdag nat på Skandinavien. Det havde været en lukket fest, og avisen undrede sig over, at politiet havde givet tilladelse til noget sådant, når man tog i betragtning, hvor ofte Tislund havde fået bøder for at overtræde politivedtægten. Avisen støttede derfor tilskyndelsen i dagens avis til at holde et protestmøde mod "denne Snaske".


Denne opfordring stod i et læserbrev underskrevet af "Flere Borgere". De takkede avisen for at have skrevet artiklen d. 8/8, og de anså det for givet, "at Politimesteren nu vil lukke denne infame Bule, der i flere Aar har været sæde for Nattesvir og dermed følgende Tøsesjov". De opfordrede politimesteren til at komme til mødet for at forklare politiets holdning i denne sag.


Byens liberale avis, Ribe Amtstidende/Varde Avis havde d. 10/8 også skrevet en lille notits om Skandinavien dog holdt i beherskede vendinger. Onsdag d. 12/8 omtalte denne avis kort sagen om Valborg Poulsen og cigarfabrikanten. Se oversættelse af annonce




Torsdag d. 13/8 bragte begge aviser ovenstående annonce, som indbød til et møde den følgende dag i Kaas' lokaler på Vestergade 13. Den 15/8 var der et grundigt referat fra mødet hos Kaas i Ribe Amtstidende/Varde Avis, mens Vestjyllands Socialdemokrat kun bragte en mindre omtale af mødet i udgaven mandag d. 17/8. Det følgende er fra Varde Avis, der gav reportagen fra protestmødet hos konditor Kaas overskriften: Mod Snaskerne i Varde.


Avisen skrev, at salen hos Kaas var fyldt med mennesker til mødet om forholdene på Skandinavien. Politimesteren var dog ikke mødt.
Bogbinder Olsen, der var formand for afholdsorganisationernes fællesudvalg bød velkommen og håbede, at mødet kunne føre til, at politiet holdt bedre øje med værtshuse som Skandinavien. Han blev valgt til ordstyrer og gav ordet til journalist Frandsen fra Vestjyllands Socialdemokrat.


Journalist Frandsen sagde, at der gennem længere tid var foregået slemme ting på Tislunds beværtning, uden at politiet havde taget affære. Tislund havde selv fortalt ham, hvorledes han havde franarret en beruset tjenestekarl 70 kr. Da karlen var blevet ædru, var han grædende kommet tilbage og havde bedt om pengene, men ikke fået dem.


Frandsen fortsatte med at berette om en pige, der havde truet med at anmelde Tislund for rufferi, hvis han ikke udleverede hendes tøj, hvilket han straks havde gjort. Journalisten omtalte også sagen om Valborg Poulsen, der var blevet behandlet med "en Raahed uden Lige", uden at politimesteren gjorde andet end at stille pigen overflødige spørgsmål. Tislund gav pigerne pålæg om at drikke med gæsterne, og de mandlige gæster fik lov til at gå med pigerne ind på deres værelse. Her tog de en flaske vin med, og denne fik de ofte lov til at betale to gange. Sandsynligvis slap knejpeværten både for tiltale og straf, fordi politiet ikke tog denne sag alvorligt.


Patruljebetjent Magnusen, der repræsenterede Evangelisk Forening ville gerne deltage i protesten mod Skandinavien og alle de andre dårlige beværtninger. Men han advarede mod at kritisere politiet, fordi det f.eks. havde givet tilladelse til det sluttede selskab, hvilket jo var lovligt. I stedet for at kritisere politiet skulle man hjælpe det med oplysninger, der kunne tjene til at fjerne uvæsenet på Skandinavien.



I.O.G.T.'s loge på hjørnet af Østervold og Lundvej.

Forligsmægler Brorson var der for I.O.G.T.3 Han var enig med Magnusen i at al uorden på Skandinavien m.fl. steder skulle væk. Men det krævede en mere aktiv indsats fra politiets side, og denne indsats havde hidtil været for slap.(stort bifald fra salen).


Pastor Pedersen var residerende kapellan og stod for Indre Missions afholdsforening, Blå Kors. Han rejste spørgsmålet om, hvem der skulle bestemme her i byen? Det skulle naturligvis borgerne,(hørt) men det var en lille klike, der holdt Skandinavien og andre værtshuse gående. Han ville ønske, at der fra dette møde vil udgå et budskab, som ikke kunne misforstås, nemlig at "vi ikke vil taale dette Svineri i blandt os"!(hørt)


Sognepræsten pastor Nyholm, der ikke var tilknyttet nogen organisation, heller ikke Indre Mission, opfordrede alle og enhver til at protestere mod dette uvæsen, så skulle Tislund nok forlade byen.


Overportør Todberg, der var fra Danmarks Afholdsforenings afdeling i Varde, men mente, at han med sine holdninger repræsenterede de fleste borgere, når han sagde, at dette uvæsen skulle udryddes.(hørt)


Ordstyreren bogbinder Olsen, kendte en mand, der var mødt op på politikontoret, for at få en afholdsbevilling. Men politiet havde fortalt ham, at det var mere givtigt, at få en spiritusbevilling. Olsen mente, at der var værtshuse nok, som udskænkede spiritus her i byen. Det var ikke politiets opgave, at fremme den salgs.


Snedkermester Kreilgaard repræsenterede N.I.O.G.T. Han sagde, at det fortrinsvis var unge mennesker, der kom hos Tislund og lignende steder. Disse værtshuse skulle lukkes hurtigst muligt.


Postkører Rosendahl, Evangelisk Forening, konstaterede, at moralen i Varde stod på et lavt stade. Han henviste til borgmesterens forslag om, at forbyde kvindelig arbejdskraft i værtshusene, men disse piger ville byrådsmedlemmerne ikke af med. De ville beholde damerne for alle tilfældes skyld4. (stormende munterhed)


Redaktør Kjelst, byrådsmedlem for Højre, ville protestere mod denne udtalelse. Det morede ikke byrådet, at gå på snaske og se "en Pige i Adamskostume". Det ville ikke nytte, at forbyde kvindelig betjening. De, som ville have fat i piger, skulle nok finde dem. Der var også ærlige, værtshusholdere, og et sådant forbud ville skade deres forretning.


Sagfører Oldager byrådsmedlem for Venstre fortalte, at politiet ikke kunne forbyde en lukket fest på et værtshus, når det havde navnene på alle Deltagerne. Ordensmagten kunne heller ikke lukke en beværtning, fordi der havde været indtil flere nattesæder. Kun hvis der var tale om prostitution og indehaveren tjente penge herpå, så var sagen en anden. Men Tislund var ikke nem at få ram på. Den bedste kamp mod Skandinavien var at holde sig derfra.


Postkører Rosendahl benægtede at have sagt, at byrådet havde lyst til at se nøgne damer. Det var ikke hans mening at fornærme byrådet. Men han kunne ikke forstå, at Tislund ikke kunne dømmes? ( en stemme fra salen råbte: "Han kan ikke dømmes for kvindelig betjening"!) Rosendahl svarede, at det kom sandelig an på, hvad denne betjening blev brugt til.


Ved mødets slutning læste pastor Pedersen en resolution til vedtagelse:
"Idet Forsamlingen udtaler sin skarpeste Misbilligelse af de skandaløse Forhold, der er raadende paa Skandinavien, opfordrer den Politiet til at gribe mere energisk fat end hidtil for at faa fjernet denne Skamplet paa Byen". - Den blev i følge avisen vedtaget med stort flertal. Ingen stemte imod, men nogle få undlod at stemme.


Resolutionen virkede. Få dage efter mødet forelagde borgmester Schjørring byrådet et forslag til ændring af politivedtægten, så det blev forbudt at beskæftige anden kvindelig medhjælp i de lokaler, hvor der opholdt sig gæster, end værtens hustru og voksne døtre. - Denne gang var der klart flertal for forslaget, der efter hurtig ekspedition i amtet og justitsministeriet kunne tilføjes politivedtægten.


Den 7/10 1908 kl. 10 fik Tislund et tilhold om ikke at beskæftige anden kvindelige medhjælp i sine beværtningslokaler end sin kone og sine voksne døtre. Tilholdet gjaldt fra d. 22/10, så Tislund kunne opsige sin eneste kvindelige medhjælp i god tid.


Men dermed var det ikke slut med Tislund. Som omtalt betalte Tislund d. 27/10 en bøde for nattesæde i sagen om Valborg Poulsen. Men allerede d. 20/10 havde politiet indledt en undersøgelse, om ikke nogle sjofle postkort, der var i omløb i byen, udgik fra Skandinavien?


I begyndelsen af januar 1909 fik han en bøde, fordi han uden tilladelse havde ansat en kvindelig pianist til at underholde gæsterne. Denne sag gik til Overretten i Viborg, der idømte Tislund en bøde på 50 kr. Senere kom adskillige bøder for nattesæde m.m. så i 1910 blev Tislund træt af det. Han pakkede kufferterne og forlod byen. --- Den var for lille til ham.


Noter:

  1. Politivedtægten var i 1899 ændret, så lukketiden var kl. 24 i stedet for kl. 23.
  2. Dette var ikke rigtigt. D. 22/1 1909 anlagde en serveringspige faderskabssag mod Hauerberg. Denne erkendte at have haft et forhold til pigen i april 1908 på Skandinavien. Han blev dømt til at betale 72 kr. det første år og derefter 60 kr. årligt til barnet var fyldt 18 år.
  3. Stod for Independent Order of Good Templars, der kom til Varde i 1881 og byggede en loge på hjørnet af Østervold og Lundvej, som blev revet ned i 1974. Man måtte kun drikke nisseøl og dansk vand i modsætning til N.I.O.G.T. = Nordic Independent Order of Good Templars, der tillod, at man drak lyse pilsnere med et alkoindhold på 2,5%.
  4. Rosendahl hentydede her til, at det var normalt, at byrådsmedlemmerne efter et møde gik på Damkjærs Hotel (i dag politistation), hvor de ofte sad til efter kl. 24. Derfor havde byrådssekretæren sørget for et lovligt nattesæde på hotellet.

Til sidetop