Til sidebund

Grundlovsfester i Varde 1857-1915.

af
Ole Nørskov Nielsen.

Den første grundlovsfest i Varde fandt sted fredag d. 5/6 1857. I Vesterjydsk Avis indbød avisens redaktør, Rudolf Helms, avlsbruger Jens Hesbeck samt købmand Paul Debell til en "Grundlovsfest" i Arnbjerg. Det var frivilligt, hvor meget man ville erlægge i entré. Det blev en stor succes. Festlighederne begyndte kl. 16 med taler og nifoldige hurraråb for Grundloven og dens giver, Frederik VII. Om aftenen var der fællesspisning til 40 skilling pr. kuvert(et pund smør kostede dengang 25 skilling). Det hele sluttede med festfyrværkeri og dans, der ifølge avisen varede til "henimod Morgenstunden".


På trods af dette vellykkede arrangement gik der fire år, før man igen markerede grundlovsdagen i Varde. Måske havde det været for dyrt for arrangørerne, for i 1861 skulle der betales entré, 1 mark=16 skilling og for børn det halve. Det blev igen et tilløbsstykke, som blev gentaget de to følgende år. I krigsåret 1864 var der ingen festivitas, men i 1865 kom der mange mennesker til talerne i Arnbjerg. Så blev der atter en pause i festrækken. Denne gang på fem år. Det skyldtes Den reviderede Grundlov af 1866, som indskrænkede valgretten til Rigsdagens Landsting. Der var ikke rigtig noget at feste for.


I 1870 forsøgte konditor Kaas i Vestergade at puste nyt liv i grundlovsmøderne. For egen regning og risiko arrangerede han i følge avisen en ganske vellykket fest i Arnbjerg. Det blev dog kun til den ene gang, for i 1871 var der ikke nogen grundlovsfest i byen. De tre næste år gik partierne Venstre og Højre sammen om at fejre den 5. juni. Det var festlige dage med mange deltagere, men de to partier havde også på forhånd aftalt, at deres talere skulle undgå de politisk sprængfarlige emner så som Venstres krav om folketingsparlamentarisme og afskaffelse af den priviligerede valgret til Landstinget. 1874 og de otte følgende år lød der ingen grundlovstaler i Arnbjerg. De politiske modsætninger mellem Venstre og Højre var for store til, at de kunne finde ud af at holde møder sammen. Det kan derfor undre, at partierne i 1883 kunne begrave stridsøkserne og enes om et tværpolitisk møde d. 5/6, hvor man ifølge de to partiers aviser ligesom i 1870'erne "undgik at komme ind paa Dagens politiske Spørgsmaal".


Forsoningen varede dog kun kort, for i 1884 var der ikke behov for at opstille hverken talerstol eller forlystelsestelte i Arnbjerg. Men i 1885 blev de stridende partier tvunget til at holde et fælles møde, for da skulle der afsløres en statue af Frederik VII på Torvet, og en sådan begivenhed kunne ingen af parterne undslå sig for at deltage i. Ideen til en statue af Frederik VII kom fra personer med tilknytning til partiet Venstre. På et grundløvsmøde i Nr. Nebel 5/6 1869 foreslog Rudolf Helms, redaktør ved Varde og omegns store venstreavis, Ribe Amtstidende, at starte en indsamling med henblik på at rejse et mindesmærke for den konge, der underskrev Junigrundloven i 1849. Ved samme lejlighed blev der nedsat en komité til at forestå indsamlingen. I 1884 var der indkommet knap 4000 kr. Der forelå et acceptabelt tilbud fra zinkstøber Rasmussen i København om en statue af monarken, der målte 3½ alen, og som stod på en 4½ alen høj sokkel. Omkring mindesmærket skulle der være et jerngitter fra Varde Jernstøberi i Nørregade.


Sagen skulle nu forelægges byrådet. Det skete på et møde d. 6/10 1884. Her blev sagen fremlagt af Rudolf Helms efterfølger i såvel indsamlingskomiteen som på redaktørposten ved Ribe Amtstidende, Jens Adolf Bølling, der var medlem af byrådet. Her var der bred enighed om, at byen gerne ville have en statue, men der var ingen større begejstring for Bøllings forslag om at placere den på Torvet. Her ville den nemlig kommme til at stå i vejen for årets første kreaturmarked i februar måned - de øvrig ni blev holdt på markedspladsen ved Ringkøbingvej. Borgmester Lendrop foreslog, at placere statuen i Arnbjerg. Andre mente, at den burde stå ved banegården. Bølling fornemmede, at der var et flertal mod hans forslag og fik byrådet med til at udsætte sagen til et ekstraordinært møde d. 13/10. I mellemtiden fik Bølling indsamlet 375 underskrifter for, at statuen skulle placeres på Torvet, og forelagt denne adresse kunne byrådet enstemmigt acceptere dette forslag.


Grundlovsfesten på Varde Torv den 5. juni 1885.
Grundlovsfesten på Varde Torv den 5. juni 1885.

Tilbage var så problemet om, hvor på Torvet Frederik VII skulle anbringes. Her var der flertal for en placering midt på Torvet. Komiteen kunne nu lade arbejdet med at rejse statuen gå i gang, så det hele kunne være klar til afsløringen den 5. juni det følgende år. Nu skete der imidlertid det, at modsætningerne mellem Højre og Venstre på Rigsdagen var endt med, at højreregeringen under konseilspræsident Estrups ledelse ikke længere ville finde sig i, at Venstres folketingsflertal ville gennemføre store besparelser på årets finanslov, der skulle vedtages inden 1. april 1885. Da Venstre ikke ville give indrømmelser sendte Estrup i slutningen af marts 1885 Folketinget hjem og udstedte en provisorisk finanslov uden at den var vedtaget i Folketinget.


Vardekredsen var en sikker valgkreds for partiet Venstre, men Højre havde mange tilhængere blandt handlende og håndværkere i byen. En grundlovsfest med afsløring af en statue af Junigrundlovens giver lagde derfor op til en konfrontation mellem de to partier i forbindelse med festlighederne. Venstreavisen, Ribe Amtstidende skrev d. 6/6 om gårsdagens begivenheder, at vejret havde vist sig fra sin aller pæneste side, hvilket havde medført, at ca.15.000 mennesker var mødt op på Torvet.


Redaktør Bølling indledte talerrækken med på indsamlingskomiteens vegne at byde velkommen. Avisen gav et fyldigt referat af talen, der sluttede med at udtrykke håb om bedre tider for landet, og at man ikke kunne have et bedre minde end den 5.juni, hvor "Kong Frederik skjæn- kede os hin fyrstelige Gave". Efter talen opfordrede Bølling til at udbringe et leve for Danmarks fremtidhåb, og der lød i følge avisen kraftige hurraråb.


Den næste taler var højremanden, distriktsdyrlæge Berg fra Varde. Han holdt en tale for den siddende konge, Chr. IX. Ribe Amtstidende refererede talen særdeles kortfattet, hvilket fik Berg til at protestere, så avisen i udgaven mandag d. 8/6 så sig nødsaget til at bringe talen i sin helhed. Berg fremhævede i sin tale Chr. IX som en dansk sønderjyde med et dansk sindelag. Om den aktuelle politiske strid sagde Berg: "Jeg skal ikke her forsøge at afveje, hvad der er Ret og hvad der er Vrangt i disse Synsmaader. Men der er ét, jeg vil fremhæve, og det er, at der er vist intet Menneske, der kan staa frem og sige, at jeg alene ser ret og har Ret. Enhver, der ikke har samme Synsmaade som jeg ser galt og har Uret. -- og det er netop Særkendet for Frihed, at forskellige Meninger maa komme frem. --og deri haver vi visselig vor Konge fuldt ud med. Det er jo netop det, han har udtalt med de smukke Ord: "Jeg vil være en fri Konge over et frit Folk". Dyrlæge Berg sluttede med at opfordre til et nifoldigt leve for Chr. IX. Ribe Amtstidende skrev d. 6/6, at der under talen havde været uro blandt tilhørerne, der også var kommet med mishagsytringer under talen. I følge avisen var der kun meget få, der deltog i det nifoldige leve for den siddende konge.


Derefter holdt provst Assens fra Gauerslund hovedtalen og foretog afsløringen af mindesmærket. Talen, som blev gengivet i dens helhed i Ribe Amtstidende, var én lang lovprisning af Frederik VII som Grundlovens giver og som bekæmperen af det slesvig/holstenske oprør i 1848-50.


Redaktør Bølling fortalte derpå om arbejdet med at samle penge ind og få statuen lavet. Derefter overdrog han monumentet til Varde by. På byrådets vegne takkede borgmester Kalko, og Bølling erklærede så afsløringshøjtideligheden for afsluttet.


Efter begivenhederne på Torvet samledes mange venstrefolk i Arnbjerg. Ifølge Ribe Amtsti- dende var der 13.000, der således fortsatte festen med taler for Junigrundloven og Frederik VII. Ved samme lejlighed blev der vedtaget en ret så truende resolution mod det siddende ministerium. Den lød: "Idet Forsamlingen udtaler, at den i fuldeste Maal fordømmer den af Ministeriet Estrup førte frihedsfjendske Politik, der, hvis den fortsættes, vil bringe os saa vidt, at det danske Folk mister enhver Ret til at kaldes et frit Folk, tilsiger Forsamlingen sin Bistand til enhver Handling, som findes fornødent til Frihedens Bevarelse og Tilbageerobring." Denne udtalelse blev enstemmigt vedtaget, og der lød kraftige hurraråb samt et rungende "Ned med Estrup!"


Byens højreavis, Vestjyllands Dagblad, der udkom om eftermiddagen, gav i sin udgave d. 6/6 en skildring, der med hensyn til festlighederne på Torvet var en næsten ordret gengivelse af, hvad Ribe Amtstidende havde skrevet i morgenudgaven. Redaktøren på Vestjyllands Dagblad var lærer ved Sct Jacobi Skole, N.P.Kjelst. Onde tunger i byen fortalte, at Kjelst sad og redigerede avisen i timerne og lod børnene arbejde selv. På et punkt afveg Kjelsts redegørelse for tildragelserne på Torvet fra Ribe Amtstidendes. I højreavisen kunne man læse, at da dyrlæge Berg havde sluttet sin tale og udbragte et leve for Chr. IX, så beholdt venstremændene hatten på. - Denne respektløse optræden fra venstrefolkenes side har Amtstidende ikke villet skrive om.


Runddelen i Arnbjerg omkring 1900
Runddelen i Arnbjerg omkring 1900. Musiktribunen fra 1898 stod lige over for voldporten.

I sin gengivelse af, hvad der skete i Arnbjerg satte Kjelst berettiget spørgsmålstegn ved deltagerantallet på 13.000, som Ribe Amtstidende havde påstået var tilstede på Runddelen i Arnbjerganlægget. Runddelen var den centale plads i det daværende Arnbjerg. Den lå på vest- siden af volden ved "porten" og havde en diameter på omkring 40 m. Kjelst skrev, at der på denne plads højst kunne have været 5000 mennesker, og det er nok et spørgsmål om ikke også dette tal var i overkanten. Begge aviser diskuterer i deres udgaver mandag d. 8/6 hvor mange mennesker, der var tilstede på Torvet. Ribe Amtstidende fastholdt det tal på 15.000, som avisen havde skrevet d. 6/6. Højreavisen anså med rette dette antal for at være vildt overdrevet og satte i stedet antallet til det langt mere realistiske på 8000. Torvet havde dengang samme størrelse som i dag. Torvets nuværende størrelse er ca. 3300 m2. Som det fremgår af billedet af begivenhederne på Torvet, så var pladsen ikke fyldt op. Der kan derfor næppe være tvivl om, at selv Kjelsts vurdering på 8000 mennesker var i overkanten.


Arnbjerg i dag (11/01 1999).
Arnbjerg i dag. Den gamle runddel og voldporten kan ses bag friluftsteateret.

Grundlovsfesten i 1885 var sidste gang, at Højre og Venstre fandt sammen om at fejre grundlovsdagen. De følgende år var der kun få grundlovesmøder i Varde. Højre holdt ingen og Venstre kun få nemlig i 1887, 1893 og 1895. Først da Socialdemokratiet i slutningen af 1890'erne begyndte at holde grundlovsfester blev det en tilbagevendende årlig begivenhed i byen. Venstre lod partiets grundlovsmøder afholde i oplandet. I 1915 var der igen en stor tværpolitisk grundlovsfest i Varde for at fejre den nye Grundlov, som gav kvinderne valgret, afskaffede den priviligerede valgret til Landstinget og indførte forholdstalsvalg. Men efter denne fest blev billedet igen det samme som før 1915. Det skyldtes nok, at selv om Vardekredsen fortsat var en sikker valgkreds for Venstre, så fik partiet en stadig større stemmeandel i Vardes opland. Ved folketingsvalget i 1890 fik Venstre 315 stemmer i Varde by og 1342 i oplandet. Ved valget i 1918 var tallene henholdsvis 415 og 3830. Det er sikkert forklaringen på, at Venstre holdt sine grundløvsmøder i oplandet og overlod det til Socialdemokratiet at markere grundlovsdagen i Varde by.


Til sidetop