Til sidebund

Haltrupfamilien i Frisvad,
Askærgårdvej 90 og 92.

af
Peder Løgstrup Bjerg.

Navnet Haltrup stammer fra et lille landområde, der ligger mellem Ansager og Nordenskov. Det kan stadig findes på kortet. Slægten kan føres tilbage til Hans Christensen (Østergård), f. 1769. Han blev gift med Ane Pedersdatter, f. samme år i Thorstrup sogn. Deres søn, Christen Jørgensen, f. 1790 i Øse sogn blev gift med Else Hans-datter f. 1797 i Frisvad. De købte ejendom i Frisvad og boede der til deres død, henholdsvis i 1875 og 1883. Begge blev efter den tids målestok meget gamle, over 85 år.


I dette hjem fødtes som den ældste Hans Christensen i 1825. Han blev gift med Johanne Marie, der var født i Mejls i 1832. De fik sønnen Christen Jørgensen Christensen Haltrup, 18. april 1861. Han giftede sig med Marie Agerholm Sørensen, f. 1862 i Thorstrup. Her skal indskydes, at familien først fik tilladelse til at benytte Haltrupnavnet d. 3. juli 1906.


Christen Jørgensen Christensen-Haltrup flyttede ejendommen til sin nuværende placering, ca. et par hundrede meter mod nord. - Det er Børge Haltrups farfar. Han kunne ikke rigtig tåle at arbejde ved landbruget og blev derfor ved siden af forsikringsinspektør i selskabet Hafnia. I 1914 blev der oprettet samtalestation med 7 abonnenter på gården. Det var under Forenede Sydjydske Telefonselskaber. Centralen blev senere overtaget af Jydsk Telefon A/S i 1922 og flyttet til den gl. skole i Mejls med 28 abonnenter.


Christen Jørgensen Christensen-Haltrup betegnes som meget udadvendt, havde med Transformatorforening at gøre og var med i oprettelse af Karlsgårdeværket. Deltog i festligheder ved værkets indvielse, hvorfra der findes bord - og menukort! Som forsikringsmand var det vel naturligt, at han blev ejer af den første bil i området, en FORD T - model. Christen døde i 1924. Hans kone, Marie, videreførte ejendommen frem til 27, da var det meningen den yngste søn, Johannes, skulle hjem og overtage den. Men det blev ikke til noget af den helt naturlige grund, at han ikke havde særlig lyst til landbruget. Johannes blev gift i 1928 og overtog den lille ejendom "Sorgenfri" ved Hedevej.


I stedet for kom Hans Christensen-Haltrup hjem. Han var født i 1887, havde som ung været på Vester Vedsted efterskole, tjent på forskellige gårde og været staldforpagter på Højskolehjemmet i Varde fra 1913 til 15. Viste et godt handelstalent og begyndte meget tidligt at handle med dyr. I 1915 blev han gift med Johanne Kjerstine Nielsen f. i 1892 i Nr. Løgum sogn. Altså sønderjyde fra tiden under fremmedherredømmet. Hun flyttede på et tidspunkt til Thorstrup med sine forældre og kom til at tjene i Hans Haltrups hjem. Efter giftermål flyttede de til Stausøgård i Henne sogn, hvor de boede i to år. Havde senere ejendom på Varde Søndermark, hvor den ældste dreng Børge Haltrup blev født d. 23. marts 1918. Endelig havde de en statsejendom på Bramminge Hovedgårds mark fra 1918 til 27, hvorefter de overtog Hans´ hjem i Frisvad.


Askærgårdvej 92. Billedet er fra 1920-erne.
Askærgårdvej 92. Billedet er fra 1920-erne.

Det var ikke nogen imponerende bedrift, de kom til. Der var 14 køer, men de havde alle smitsom kalvekastning. Sygdommen kendes næsten ikke mere, men den blev i sin tid anset for meget alvorlig og en sikker vej til økonomisk ruin, da der ikke var nogen tilvækst i kvægbestanden. Gården var på 27 ha eller ca. 49 tdr. l. Altså ikke nogen lille gård beregnet efter den tids brugsstørrelse. Den blev i trediverne udvidet med 12 tdr. l. hede, som de selv opdyrkede, og dertil kom nogle engarealer. Det blev alt sammen senere solgt fra til de statshusmandsbrug, der oprettedes langs Hedevej.


Der går en mergelåre igennem Frisvad. Mergel er en fedtet jordtype med et stort indhold af kalk, der er velegnet til forbedring af kalkfattige arealer. Mergelen lå lige nord for ejendommen i temmelig dybe lag, og 1929 begyndte et Mergelselskab fra Thorstrup at grave mergel her. Det gav en ekstra fortjeneste, som var meget velkommen, da krisen var begyndt samme år. Selskabet gravede et par år og ophørte så, men i 1931 fortsatte Hans Haltrup selv virksomheden med to medhjælpere til at grave og trille mergelen op. Han havde en karl, Thormod Christensen, den senere ejer af Frisvad Mølle. Han hjalp Hans med at lære at køre lastvogn, så han kunne få kørekort, købe en lastbil og selv køre ud med mergel til landmænd, der ville købe. Ved siden af drev han efterhånden tillige almindelig vognmandsforretning indtil 1938.


Ejendommen set fra øst med stuehus og avlsbygninger. Antagelig fra trediverne.
Ejendommen set fra øst med stuehus og avlsbygninger. Antagelig fra trediverne.

Den økonomiske krise i trediverne ramte hårdt, men familien klarede sig igennem. Meget værre var det, at fire børn døde som små. Et af dem blev dog syv år, 1937- 44. - Men Børge blev landmand og Kristiane, der var nr. fire i rækken, blev som voksen uddannet til sygeplejerske i Varde og efter supplering igen ansat der til sin tidlige død som 44-årig efter en hjerneblødning. - Det må have været uendelig trist for et hjem at miste fire børn, uden at lægerne kunne hjælpe dem. Man kaldte det "engelsk syge", fortæller Børge Haltrup, men i virkeligheden ved man i dag næppe, hvad børnene døde af. Og det var dog på et tidspunkt, hvor lægerne var begyndt at vide mere om børnesygdomme, men endnu slog deres viden ikke til.


Moderens arbejdsfelt var - som alle mødres dengang - hjemmet, og dertil ganske særligt pasningen af de små, syge børn. Det må have været meget strengt under de vilkår at skulle holde sammen på hjemmet indadtil. Som regel havde de både karl og pige som medhjælp. Hans Haltrup var som sin far udadvendt og ville gerne hjemmefra, og når der rigtig skulle bestilles noget, skulle han ofte af sted! Han var som nævnt handelsmand, var allerede i Bramminge medlem af Sognerådet og blev igen medlem fra 1932 til 44 i Varde Landsogn. Under krigen blev der opkøbt slagtekvæg til det tyske marked, som havde brug for kød til de mange soldater. Dette opkøb blev foretaget af tre vurderingsmænd. Hans Haltrup var den ene, valgt og indsat af Landboforeninger for at sikre, at landmænd fik rimelige priser for deres kvæg. Opkøbene foregik på Samlestaldene i Varde.


November 1942 overtog Børge Haltrup gården i Frisvad. Han havde tjent forskellige steder, det sidste år sammen med sin kæreste i Urup, men været mest hjemme uden at få en egentlig løn. Børge købte gården for den gæld, der var i den. Det var meget almindeligt i de tider. Forældrene kom på aftægt i den ene ende af stuehuset. Børge havde været på Rødding højskole vinteren 40-41, ligesom hans tilkommende hustru, Karen Marie Pallesen fra Mejls, havde været det i sommeren 37. De blev gift 2. jan. 43 og fik gennem årene fire børn, hvoraf den ældste er Hans Kristian.


De unge fra Mejls og Frisvad deltog i møder arrangeret af "den grundtvigske ungdomskreds" i Varde under ledelse af pastor Eller med hjemsted på Højskolehjemmet. Men under krigen skilte man sig lidt ud herfra og begyndte at holde møder privat under stor tilslutning i Frisvad og Mejls. Første gang har været efteråret 43 hos Karen Marie og Børge. Disse møder fortsatte, indtil krigen sluttede, tyskerne var rejst, og man igen kunne bruge Mejls skole.


Børge siger om sig selv, "at han aldrig har været nogen stor landmand". Jeg har ikke undersøgt sandfærdigheden i dette udsagn, måske er det kun beskedenhed? - Sønnen, Hans Kristian, uddannede sig til landmand, havde gode pladser, var på Bygholm landbrugsskole og blev derefter bestyrer på Borris landbrugsskole. I 1967 fik hjemmet tilbud om at forpagte Frisvad Mølle, og for at det kunne ordnes, kom Hans Kristian hjem og overtog halvdelen af Karen Marie og Børges ejendom. Forpagtningen varede til nov. 72, hvorefter far og søn tog fat på at bygge et hus - tegnet af svigerdatteren Birte - til forældrene. Det var klar til indflytning i feb. 73. - Ved siden af landbruget kørte Hans Kristian skolebørnene fra Gellerup til Mejls skole i nogle år. I samme periode, okt. 1971, blev han gift med Birte Daugaard, der er fra Jels i Sønderjylland, . Den første tid boede de i Varde, men flyttede så i 73 hjem på gården og overtog den anden halvdel af bedriften i 1981. Birte har i mange år været ansat på Plejehjemmet "LUNDEN" ved Varde.


Til sidetop