Til sidebund

Den gamle kedelhal i Lundgade
En bygningshistorie

af
Ole Nørskov Nielsen

Kedelhallen var indtil 1960 elektricitetsværkets store maskinhal. Men nu havde Vestkraft overtaget elproduktionen og de store generatorer blev afmonteret og dels solgt til ophugning dels til andre elværker. Det blev bestemt, at den tomme maskinhal skulle bruges til fjernvarmekedler efterhånden som det beskedne fjernvarmenet blev udbygget.

Varde El-værk
Varde El-værk. Tegning fra ca. 1913.

Den oprindelige el-værksbygning blev efter aftale med Varde byråd bygget i 1908 af aarhusfirmaet, A. Frichs Efterfølgere.

Maskinhallen var ca. 19 m lang, 9 m bred og 5 m høj. Murene var 1½ stens grundmur på betonfundament. Indvendig var væggene op til en højde af 1,25 m bygget i glaserede sten. Gulvet var af beton belagt med fliser. Der var rustikke lofter og taget var af skifer. Bygningens østlige gavl lå ud til Lundgade.

På maskinhallens nordside var der en sidebygning ca. 9x8x4 m. Ligesom maskinhallen var murværket 1½ sten på betonfundament. Der var flisegulv og et betonloft med jernbjælker. Taget var beklædt med skifer. Dette sidehus var elværkets akkumulatorrum (se tegning side nedenstående). Disse akkumulatorer skulle sørge for byens strømforsyning om natten, da værkets jævnstrømsgeneratorer kun producerede strøm i dagtimerne. Ved akkumulatorhallens sydlige ende var der et kabeltårn.

På maskinhallens sydlige mur var der tilbygget en halvtagsbygning på 18x4x5 m. Også denne bygningsdel var bygget med 1½ stens mur på betonfundament. Der var betongulv, rustikt loft og skifertag. I denne halvtagsbygning var der et værksted og et gasværk, hvor der blev udvundet gas af kul. Denne gas blev brugt til værkets gasgeneratorer og koksene blev solgt til byens borgere.

I 1915 blev der indrettet et kontorlokale i bygningen, og samme år blev der bygget en 11 m høj skorsten, så udstødningen fra generatorerne generede naboerne mindre. Året før var akkumulatorrummet blevet bygget 4½ m længere, så batterianlægget kunne udvides og klare det større strømforbrug i nattetimerne.

Plantagning Varde El-værk
1. Akkumulatorrum, 2 Ny maskinhal 1931, 3 Maskinhal fra 1908, 4 Værksteder.

For at få plads til flere og større generatorer blev maskinhallen 1919 udvidet i vestlig retning med godt og vel 6 m. Så gik der 12 år inden det igen blev nødvendig at øge antallet af generatorer. Men i 1931 gik det ikke længere, og der blev dette år bygget en ny to-etagers maskinhal på 21x13 m i forlængelse af den eksisterende maskinhal mod vest (se billedet nedenstående). Det var den sidste udvendige ændring af bygningskomplekset, og i de næste 70 år skete der "kun" forandringer i bygningernes indhold.

Ny to-etegers tilbygning
Ny to-etegers tilbygning fra 1931.

I løbet af 1920'rne blev de oprindelige gasmotorer, der trak generatorerne, udskiftet med dieselmotorer, og gasværket i halvtagsbygningen blev til omklædningsrum for personalet.

1935 blev maskinerne i den gamle hal flyttet over i den nye hal. Der blev udgravet en kælder under den gamle maskinhal, hvor der blev anbragt nogle måleapparater for dynamoerne. I stueetagen blev der nu plads til et tavle- og reguleringsanlæg. Værkstedet i halvtagsbygningen blev større, og personalet fik omklædningsrum og samlingsstue på 1.sal.

1941 indgik Varde el-værk en aftale med SFE (Sydvestjyllands Forenede Elektricitetsværker) om at anlægge en ledning fra Karlsgaarde-værket til Varde el-værk. Baggrunden herfor var dels, at forsyningerne med dieselolie var usikre p.g.a. krigen, dels havde Varde Stålværk fået en ny el-ovn, der krævede vekselstrøm. Det var netop vekselstrøm, som blev leveret fra Karlsgaardeværket, og for også at kunne bruge strømmen herfra til de almindelige forbrugere, måtte der anskaffes et anlæg, der omformede vekselstrøm til jævnstrøm.

Omformer
Omformer fra veksel- til jævnstrøm

Efter krigen skete der en kraftig stigning i el-forbruget. En stigning som kasernebyggeriet og regimentets indflytning i 1953 satte yderligere i vejret.

1950 blev det besluttet at gå over til vekselstrøm i løbet af en 10-årig periode. Da der ikke var mulighed for at udvide bygningerne i Lundgade, ville en udskiftning af jævnstrømsgeneratorerne med vekselstrømsdynamoer ikke kunne dække forbruget på længere sigt, og Varde kommune valgte derfor at indtræde som medinteressent i Vestkraft, der så skulle stå for byens el-forsyning.

Efteråret 1960 var omlægningen til vekselstrøm afsluttet, og de gamle motorer, generatorer, omformere m.m. i maskinhallen var blevet overflødige og blev, som omtalt, afhændet til andre el-værker eller solgt til ophugning. Maskinhallen var nu klar til, at der kunne anbringes fjernvarmekedler, når dette blev aktuelt.

At anvende el-værkets overskudsvarme til opvarmning var allerede begyndt i 1927, da De gamles Hjem (senere Sinesminde) blev forsynet med varme fra el-værket. Da den kommunale badeanstalt (Lundgade 10, nedrevet 1972) blev bygget i 1931, fik den også varme fra værket. Senere fulgte aldersrenteboligerne i Lundgade 6 og desuden fire andre huse omkring el-værket.


Varde kommunale badeanstalt.

Koldtvandsbad
Efter en tur i varmekassen kunne man få det kolde gys i bassinet til venstre.

Brusebad
På briksen til højre blev man skrubbet på ryggen af bademesteren, og derefter kunne man gå i brusebadet.

Den nye skorsten under opførelsen

1951 blev fjernvarmenettet udvidet til Arnbjerg pavillonen med hallen, museet og biblioteket. Det blev nu nødvendigt at installere to kedler i kælderen under værkstedet i halvtagsbygningen, og den eksisterende skorsten blev forhøjet med nogle få meter til femten meter.

1959 blev der anbragt endnu en kedel i kælderen ved siden af de to andre, og der blev bygget en ny 30 m høj skorsten. I de følgende år frem til 1963 blev maskinhallen tømt for maskiner, og man begyndte nu at gøre hallen klar til indflytning af fjernvarmekedler.

Den første kedel skulle stå på fundamentet til den store dynamo, mens fundamenterne til de to mindre dynamoer ikke var stærke nok til at bære de kommende fjernvarmekedler. Det var derfor nødvendigt at fjerne disse fundamenter og lægge et jernbetondæk over kælderen. Dette betondæk blev så yderligere forstærket af nogle søjler i kælderen, og dermed kunne yderligere to kedler installeres i maskinhallen, hvis det blev nødvendigt.

1963 var maskinhallen klar til at modtage fjernvarmekedlerne. I løbet af 1960'erne blev den fyldt med kedler, og fjernvarmenettet kom til at dække det meste af byen, hvilket nødvendiggjorde, at den 30 m høje skorsten blev gjort ti meter højere. Lynnedslag i de følgende år medførte, at skorstenen i 1978 måtte forsynes med stålbånd for ikke at falde sammen.

Energikrisen i 1970'erne fik Varde byråd til at indlede forhandlinger med Vestkraft om køb af kraftvarme til byens fjernvarmenet. 1980 var en aftale på plads, og fra Vestkraft blev der bygget en 21 km lang transmissionsledning til varmecentralen i Lundgade, hvorfra det varme vand blev fordelt til fjernvarmeforbrugerne. 1/11 1982 blev anlægget taget i brug og da byens to spidsbelastningscentraler efterhånden kunne træde til, hvis forsyningen fra Esbjerg skulle svigte, så blev kedlerne i maskinhallen overflødige, og de blev fjernet i begyndelse af det nye århundrede.

I starten af 1960'erne var der blevet for trangt på kontoret i elværkets bestyrerbolig Lundgade 12, og den gamle elværksbygning fra 1908 blev nu lavet om til administrationsbygning. Derfor kunne man i 1964 samle hele administrationen af de kommunale forsyningsværker (vand, varme og elektricitet - gasværket var nedlagt 1963) i den gamle maskinhal og akkumulatorrummet.

Sandstensrelief for Varde Det var i forbindelse med denne ombygning, at sandstensrelieffet med en springende, kronet løve vendt mod venstre blev muret ind i gavlen på den gamle maskinhal. Under løven ses tre bølgelinier, der symboliserer Varde Å. Relieffet, sad oprindelig på Varde Banks gamle bygning fra 1901. Denne bygning blev revet ned 1939, og relieffet skal have ligget i noget byggeaffald, indtil det godt og vel 20 år senere blev sat op i den gamle maskinhals gavl ud mod Lundgade. I forbindelse med de gamle hallers renovation i 2014 blev relieffet på fhv. ungdomsskoleinspektør Poul Vestergaards foranledning sat op på Sydbanks bygning ud mod Vestergade.

1998 besluttede Varde byråd, at Varde kommunes elforsyning skulle fusionere med Vest-Energi, og som følge heraf flyttede den kommunale el-forsynings personale ud af bygningerne på Lundgade til den nye arbejdsplads' administration i Sig.



Kedelhallen set fra syd 2015. Foto Preben Palle.


To år senere flyttede administrationen for vand- og varmeforsyningen til nye bygninger ved Ndr. Boulevard. Tilbage i de gamle bygninger i Lundgade var "knudepunktet", der fordelte kraftvarmen fra Esbjerg til forbrugerne i Varde. Disse installationer blev flyttet ned i kælderen, og nu opstod spørgsmålet om, hvad man skulle bruge bygningerne til? Kommunen fandt først penge til at renovere bygningerne i 2014. I de mellemliggende år har der været kunstudstilling i den gamle kedelhal, ligesom også nisselauget har haft til huse i bygningerne. Men i 2014 blev de gamle haller restaureret og indrettet til undervisningsbrug for skolevæsenet i Varde.



Den restaurerede kedelhal 2015. Foto Preben Palle.

Til sidetop