Til sidebund

"Krudttårnet" på Stormgade 1.

af
Ole Nørskov Nielsen.

En lov om købstædernes brandvæsen i 1873 samt en bekendtgørelse fra 1877 bestemte, at alle byer i en passende afstand fra anden bebyggelse skulle opføre en bygning til opbevaring af fyrværkeri og krudt, så at de handlende ikke havde for store lagre i deres forretningslokaler inde i byen. Varde byråd tog sagen på dagsordenen i jan. 1879, og det blev vedtaget at opføre et "Krudttaarn" til brug for byens krudthandlere.


Byens styrelse forhastede sig dog ikke. "Krudttårnet" var med på mødet i sep. 1880, hvor det vedtoges at stille sagen i bero. Først i 1883 blev det besluttet at sætte arbejdet i gang på et jordstykke, som byens fattigvæsen ejede ved Vesterport. Opførelsen blev udbudt i licitation 13/2 1883 og murermester H.F.Hansen overtog enterprisen med et tilbud på 1250 kr. -For at financiere byggeriet optog Varde by et lån på 1300 kr. med en løbetid på 20 år. "Tårnet" var på 32 m2 og fra grunden op til tagrygningen målte det knap 4 m. Det kan selvfølgelig diskuteres, om en bygning med disse dimensioner kan betegnes som et tårn. I sagens akter, der ligger i byrådets journalsager 1907 II omtales den for det meste som "Krudthuset".


Rids af krudthuset.
Rids af krudthuset udført af Dansk Lynaflederkonsortium.
De fede streger er lynaflederen.

Bygningen var opført af teglsten med en 1½ stens hulmur. Et fire tommer tykt betonlag dækket af et slidlag udgjorde gulvet. Loftet bestod af en muret hvælving med fem gennemgående jernankre tværs over huset, og taget var af teglsten med cementunderstrygning. Indgangen udgjordes af en jerndør i den ene gavl, og et par kvadratiske vinduer på 12 tommer med et tommetykt glas sørgede for belysningen.


Brugerne skulle betale 8 øre for at få opbevaret et pund fyrværkerisager, mens taksten for almindeligt krudt var 5 øre pr. pund. I de følgende 24 år foreligger der intet om huset, bortset fra, at det er opført i byens formueregnskab til en værdi af 1200 kr. De handlende betalte hvert år 20-4o kr. for at benytte bygningen.


I 1904 afhændede kommunen fattiggården på Hjertingvej, og en ny blev opført på fattigvæsenets grund ved Vesterport. Den nye fattiggård blev taget i brug i 1906. I forbindelse med det nye fattiggårdsbyggeri synes krudthusets beliggenhed ikke at have haft nogen betydning, men i 1907 blev fattigudvalgets opmærksomhed henledt på den efterhånden dårligt vedligeholdte bygning. Udvalget skrev et brev til byrådet og gjorde opmærksom på, at stakittet omkring huset var råddent og delvis sammenstyrtet. Vinduerne var knuste, og lynaflederen havde sikket ikke været efterset i længere tid. Udvalget var bange for at manglerne kunne medføre ulykker og opfordrede byrådet til at træffe de fornødne foranstaltninger.


I borgmesterkontorets arkiv fandtes der ingen tegninger af huset, så man måtte henvende sig til murermester H.F.Hansen for at få fremskaffet en beskrivelse af bygningen. Kæmnerassistent Truelsen blev sendt ud for at måle afstanden mellem krudthuset og fattiggården(den var 100 alen, ca. 67 m.), og der blev rettet henvendelse til både den siddende og den forhenværende brandinspektør for at få oplyst, om der var foretaget eftersyn af krudthusets lynafleder?


Stormgade ca. 1925. Det er krudthuset til venstre i billedet.
Stormgade ca. 1925. Fotograferet fra fattiggården.
Det er krudthuset til venstre i billedet.

Den fungerende brandinspektør, murermester H.J.Christensen bedyrede, at han, hver gang der havde været et tordenvejr over byen, havde været ude for at kontrollere, om krudthusets lynafleder var intakt. Hans forgænger i embedet, plantør E. Rømhild, erkendte blankt, at han i sin embedsperiode 1898-1904 ikke havde foretaget noget eftersyn, og at det heller ikke var sket i årene før ham.


Sagen kom på byrådets bord i dec. 1907, og det blev besluttet, at manglerne skulle udbedres, hvilket skete i løbet af det næste års tid. Kæmner Søren Jacobsen betalte den sidste regning i feb.1909. De samlede udgifter beløb sig da til 338,62 kr. hvoraf den største post var et beløb på 206,57 kr.til opsætning af et nyt rækværk omkring krudthuset.


Hvor længe den istandsatte bygning har fungeret som krudthus vides ikke, men det blev senere brugt som redskabsrum for fattiggården. Ejeren af Stormgade nr. 1, Karl Søndergaard fortæller, at hans far købte grunden med krudthuset af kommunen i slutningen af 1930'rne. I 1966 rev Karl Søndergaard krudthuset ned og byggede et parcelhus på grunden.


Men det var måske for tidligt, at krudthuset blev fjernet. Efter braget i Seest var det nok ikke nogen dårlig idé, om de handlende i dag havde et sådant sted til opbevaring af fyrværkeri.


Til sidetop