Til sidebund

Eftersidning og prygl.
Et par sager fra 1890'erne.

af
Ole Nørskov Nielsen.

I dag behandles skolesager af kulturudvalget,før de sendes til endelig afgørelse i byrådet. For 112 år siden hed det tilsvarende organ skoleudvalget. Den eneste offentlige skole i Varde var dengang Sct. Jacobi Skole. Den havde kun to bygninger: Den nuværende blok A og den ældre del af blok G, som var gymnastiksal. I disse bygninger underviste 15 lærere og lærerinder ca. 500 børn. Det fastansatte lærerpersonale var forpligtet til at undervise 36 timer om ugen. Der var 250 dage i et skoleår. For dette arbejde fik en nyansat lærer ca. 900 kr. om året. Efter 25 års ansættelse var lønnen steget til ca. 2000 kr. De tilsvarende beløb for lærerinder var 700 kr. og 1400 kr. (Et ½ kg. smør kostede ca. 90 øre).


Lærerpersonalet ved Jacobi skole 1890.
Lærerpersonalet ved Jacobi skole 1890.
Forreste række fra venstre:
Eline Kjelst f. Debell ansat 1870. Leonard D. Sommer ansat 1860.
Overlærer Jens Olsen ansat 1886. Niels P. Kjelst ansat 1864. Dagmar Hansen ansat 1888.
Bagerste række fra venstre: Marie Nielsen ansat 1890. Knud Jensen ansat 1882.
Niels H. Bossen ansat 1888. Anna Bossen f. Bondis ansat 1884. Christine Dyhre ansat 1890.
Oluf F. Obel ansat 1874. Poul Jørgensen ansat 1887. Lars W. Marke ansat 1879.

I 1. og 2. klasse var det maksimale antal elever fastsat til 25, mens det i 3. - 7. klasse var 35. Med de mange elever i klasserne kunne der let opstå problemer med ro og orden. Som disciplinære midler havde lærerne bl.a. eftersidning eller legemlig afstraffelse. Om anvendelsen af disse disciplinærmidler hed det i "Instrux for Lærerne ved Varde Borgerskole" fra 1892:


§13 Lærerne maa kun anvende legemlig Revselse naar andre Midler vise sig frugtesløse. Det er kun undtagelsesvis tilladt Lærerne at sætte Eleven uden for Døren. Har en elev gjort sig skyldig i en særlig strafværdig Forseelse, kan Læreren notere det i Anmærkningsbogen, der benyttes ved sammentælling af Ordens- og Opførselskarakteren.


§14. Naar en Elev straffes med Oversidden, meddeles det skriftlig til den Lærer, der skal føre tilsyn med Oversidderen. Denne fører Protokol, som udviser Barnets Navn, Anledningen, hvorfor Barnet sidder over og vedkommende Faglærers Navn.


Skoleklasse fra omkring år 1900.
Skoleklasse fra omkring år 1900.

Som det vil fremgå af følgende skrivelser fra byrådets journalsager (Kommunens Arkiv på Rådhuset), så var det ikke problemfrit at anvende disse straffemetoder. Den i brevene omtalte lærer A. J. Søbye(1869/70-1927) var ansat ved byens skolevæsen fra 1891 til sin død. Han var gennem hele sin lærergerning en gavmild uddeler af lussinger m.v. (se også Flemmimg B. Holm m.fl: Varde 1920-90 s.282-83)



Til Varde Byraad!


Ved at fremsende Exemplarer af Instrux og Ordensbestemmelser for henholdsvis Lærere og Børn ved Kommuneskolen tillader Undertegnede sig - under Henvisning til Bestemmelsens §14 - at indstille, at der bevilges det fornødne Beløb til Udgifterne ved Tilsynet med Oversidderne, hvorved bemærkes, dels at man ikke havde troet at kunne og at Udvalget med tidligere Erfaringer for Øje i al Fald ikke har dristet sig til at paalægge de ved Skolen ansatte Lærere eller Lærerinder det med et saadant Tilsyn forbundet Extraarbejde uden Vederlag, dels at det ogsaa af andre Grunde er blevet anset for mest formaalstjenligt, at der føres et samlet Tilsyn med Oversidderne, hvilket for Tiden udføres af Lærer A. J. Søbye.


Ved en saa stor Skole som Kommuneskolen vil der naturligvis stadig være Oversidden - denne Straf kan slet ikke undværes - og det forøgede Arbejde, som derved paalægges den vedkommende Lærer, er så stort, at der næppe vil kunne ydes et mindre Vederlag end 100 Kr. aarlig, hvilket Beløb foreslaas som Minimum, idet Udvalget søger Bemyndigelse til om fornødent at anvende større Beløb til det angivne Øjemed.


Varde Byraads Skoleudvalg den 16.december 1892.

H.Guldager     H.Nonbo



Dette Brev kunne ikke overbevise byrådet. På mødet i januar 1893 blev der ikke bevilliget penge til sagen. Udvalget opgav dog ikke, men prøvede igen:



Til Varde Byraad!

I Anledning af Byraadets Nægtelse af Midler til Etableringen af en Eftersidder-klasse ved Varde Borgerskole skal nedenstaaende Udvalg tillade sig at bemærke, at Eftersidden som straf for Dovenskab, for Uorden og for at komme for sent anvendes i de fleste offentlige Skoler, og denne Straf bør efter vort Skjøn ikke savnes, da den altid kan bemærkes i Hjemmene, hvorimod legemlig Straf kan skjules. Lærerpersonalet ved Skolen var ved Klassens Oprettelse enigt om, at denne Foranstaltning kun kunne virke heldbringende for arbejdet i Skolen, og det viser sig da ogsaa - idet Benyttelsen af Klassen efterhaanden er sunken til Halvdelen - at den slags Forseelser, som oven for ere nævnte siden Klassens Oprettelse have været i gradvis Aftagen.


Da nu enhver af Lærerne ved Borgerskolen daglig kommer i Berøring med omkring 200 Børn, maa det antages, at der daglig af disse 200 Børn vil findes flere, der trænger til at sidde efter, men da det næppe kan ventes, at Lærerne frivilligt skulde paatage sig dette Tillæg til deres Arbejde, vil denne Straf faktisk blive anvendt i for lille udstrækning og mulig blive afløst af den mindre heldige og mindre velsete korporlige Revselse. Udvalget anser det derfor for absolut nødvendigt, at have en særlig Klasse for Eftersiddere, men da det er yderst tvivlsomt, om Arbejdet med en saadan Klasse uden Vederlag vilde kunde paalægges Lærerpersonalet efter Tour, og da Udvalget har lært at kjende Byraadets Utilbøjelighed til uden særskilt Vederlag at paalægge Lærerpersonalet Extraarbejde, troede man, mod et beskedent Vederlag at antage en af Skolens Lærere til at udføre Tilsyn med Klassen, at en saadan Ordning netop vilde stemme med byraadets Ønsker. Da vi som sagt sætter Pris paa at bevare Eftersidderklassen, henstiller vi til Byraadet at bevilge et beløb af 100 Kr aarlig til Tilsyn med den nævnte Klasse.


Varde Byraads Skoleudvalg den 14.Marts 1893.

H.Guldager.     H.Nonbo.



Nu var byrådet velvilligt og bevilligede 100 kr. Samme lydhørhed blev ikke vist konditor H. F. Kiertzner, da han et par år senere forelagde en klage. Hans Frederik Kiertzner(1842-1919) var konditor og ejede den store ejendom matrikel nr 84 på hjørnet af Torvegade og Kræmmergade. Det var Torvegade nr. 1-3, hvor der foruden Kiertzners egen forretning var flere lejemål. Fra 1899 bl. a. byens posthus. Konditor Kiertzner var i perioden 1887-99 medlem af byrådet for partiet Venstre.



Meddelelse Til Varde Byraad!

I Anledning af at der i lang Tid til stor Forargelse i mange Hjem af Herr Lærer Søby ved Varde Borgerskole er blevet øvet en større Pryglevirksomhed end der turde være nødvendig eller begrundet, idet den til Tider har haft Karakter af Mishandling, gjør jeg mig til Pligt at faa dette for Skolen meget uheldige Forfald frem til Forhandling og en mulig Beslutning. Det er en Selvfølge, at Prygl ved Borgerskolen undertiden er ligefrem nødvendig, men naar disse tildeles saa rigelig og grundig som det skeer af Her Lærer Søbye, kan man med Føie spørge: Er Varde Borgerskole blevet til en Straffeanstalt? Nei det maa og bør klargøres for Vedkommende, at ligesaa nødvendige som Prygl kan være, ligesaa nænsom maa man være med at tildele disse uden Grund eller til Overflod, thi i saafald virker disse nedbrydende og demoraliserende. Jeg føler det ligeledes som min Pligt at oplyse for det ærede Byraad, at Lærer Søbye ogsaa uddeler Prygl for en Lærers Overtrædelse og umiddelbar derefter betjener sig af Usandhed ved at benægte og fastholder denne sin Benægtelse over for Eleven, dennes Fader og Overlæreren, betjenende sig gjentagne Gange af det plumpe Udtryk "det er Løgn" uagtet det var ham, der betjente sig af personlig Usandhed og som han paa Grund af de foreliggende Omstændigheder blev overbevist om. Det vil formodentlig komme til at staa klart for det ærede Byraad, at der snarest maa raades Bod paa de af mig herved paapegede med flere høist uheldige Forhold ved Skolen. - Ved sagens Behandling skal jeg fremkomme med en nærmere Redegørelse.


Varde i Januar 1895.
Ærbødigst
H.F.Kiertzner.



Sagen kom for byrådet mandag d. 4/2 1895, og blev refereret i Ribe Amtstidende/ Varde Avis d. 5/2. Denne avis støttede partiet Venstre.



Byrådet havde dengang 11 valgte medlemmer + den kongeligt udnævnte borgmester, der også var politimester og dommer. Sammensætningen var ret uheldig idet 5 af medlemmerne var venstremænd, en var socialdemokrat og fem var fra partiet Højre. I tilfælde af, at højre- og venstrefløjen var uenige om et forslag, var borgmesterens stemme afgørende for, om forslaget faldt ved stemmelighed eller blev vedtaget med syv mod fem. Borgmester i 1895 var Laurents Borberg, der sad fra 1893-99. Han stemte altid med højrefløjen. Til mødet d. 4. februar var to medlemmer fraværende en fra hver fløj.


Borgmesteren åbnede Sagen ved at foreslå, at Sagen blev behandlet for lukkede døre. Kiertzner mente, at det skulle der stemmes om. Resultatet blev det forudsigelige fem Stemmer for at lukke Dørene og fem Stemmer imod. Dermed var Borgmesterens Forslag faldet.


Borgmesteren: Jeg giver straks Ordet til Hr. Kiertzner, for at han nærmere kan motivere Skrivelsen.

Kiertzner: Jeg kan jo læse Skrivelsen op.

Borgmesteren: Det tilkommer mig, men det er vel ufornødent, thi den har jo cirkuleret.

Kiertzner: Jeg ønsker af hensyn til Tilhørerne, at Skrivelsen oplæses.

Borgmesteren oplæser Skrivelsen, der gaar ud paa, at en af Borgerskolens Lærere, Hr. Søbye en Dag pryglede en af Hr. Kiertzners Sønner, fordi denne paa Grund af Regnvejr ønskede at blive inde paa Skolegangen i Frikvarteret, og da Hr. Kiertzner derefter henvendte sig paa Skolen, erklærede Hr. Søbye til Hr. Kiertzner, at det var "Løgn"; han havde ikke slaaet Drengen, hvad han imidlertid kort efter i Overlærerens (Jens Olsen) og drengens Paahør maatte erkende at have gjort.
Kiertzner gjorde nærmere rede for, hvorledes det hele var gaaet til og sluttede med at fremhæve det demoraliserende i, at en Lærer benyttede sig af Usandhed for at dække sig.


Borgmesteren: Jeg forslaar sagen henvist til Skolekommissionen, der har disciplinær Myndighed over for Skolen, hvad Byraadet jo ikke har, ligesom det heller ikke er riderligt at afgøre en sag, uden at begge Parter er hørt.


Sagfører Hans Nonboe (venstremand) havde som Medlem af Skoleudvalget og Skolekommissionen tidligere faaet lignende Beretninger, men ikke i Form af direkte Klage, og han har derfor ikke fortaget noget derved. Nu da der foreligger en vederhæftig Mands Klage er det noget Andet, men han ville fuldstændig overlade det til Byraadet, om det ville sende Sagen til Skolekommissionen eller Skoleudvalget (i dag udvalget for børn og undervisning).


Plantør Emil Rømhild (højremand) foreslog Henvisning til Skoleudvalget.

Sagfører A. Harck (højremand) foreslog at Skrivelsen ligefrem henlægges.

Kiertzner gad nok se det Byraad, der ville tage mod en Meddelelse af denne Art uden at røre sig.

Harck: Der er gjort alt for stort Nummer ud af denne sag.

Kiertzner: Nej, det Hele er simpelt og ligefrem.

Borgmesteren fastholdt sit Forslag om Henvisning til Skolekommissionen.
For dette stemte 4 og 4 imod. Forslaget var altsaa forkastet. For Rømhilds Forslag om henvisning til Skoleudvalget stemte 5 for og 5 stemte imod. Det var altsaa ligeledes forkastet.


Borgmesteren: Hvad gør vi saa? D'Hrr, der stemmer for at Skrivelsen skal henlægges?
Herfor stemte Borgmesteren og Harck medens resten af Medlemmerne udlod at stemme.
Sagen blev altsaa henlagt.



Onsdag den 6. februar kom lærer Søbye med et indlæg i avisen.



Til "Ribe Amts-Tidende"s Redaktion!

I Anledning af den offentlige Forhandling, der paa Foranledning af Hr. Konditor Kiertzner i Mandags fandt Sted i Varde Byraad angaaende mit Forhold ved Borgerskolen, skal jeg paa Sagens nuværende Standpunkt - idet jeg forudsætter, at den vil blive gjort til Genstand for nærmere Undersøgelse - erklære, at den Fremstilling, Hr. Kiertzner i Henhold til Referaterne i Byens Blade har givet, er aldeles urigtig, hvilket jeg trøster mig til at kunne bevise.
Ærbødigst
A. L. Søbye



For at få indholdet af sin skrivelse til byrådet ud til en større kreds fik Kiertzner Ribe Amtstidende/Varde Avis til at optrykke brevet til byrådet. Dette skete i avisen torsdag d. 7. februar. Herefter stod der ikke mere om sagen i avisen.



Søbye skrev til skoledirektionen for Skads m. fl. Herreder og klagede over, at der under sagens behandling for åbne døre i Varde byråd var blevet rejst ubeføjede beskyldninger mod ham. Det drejede sig om misbrug af revselsesretten over for et skolebarn. Endvidere lød beskyldningerne imod ham, at han bagefter havde givet en usandfærdig fremstilling af sagen. Endelig gik beskyldningerne ud på, at hans revselser havde karakter af mishandling.


Skoledirektionen var et udvalg af embedsmænd med herredets provst som formand. Det skulle godkende alle væsentlige sager som angik skolevæsenet i herredets købstads- og sognekommuner f. eks. skoleplaner, læreransættelser o.l. Provsten var i 1895 sognepræsten i Varde, provst Obelitz. Direktionen havde 20/4 1895 anmodet undervisningsministeriet om at pålægge lærer Søbye, at denne ved en retssag skulle rense sig for beskyldningerne. - I en skrivelse af 9/5 svarede ministeriet, at man var enig med direktionen i, at lærer Søbye skulle anlægge sag mod Kiertzner for at rense sig for anklagerne. Ministeriet forventede, at Ribe Stiftsamt ville bevillige Søbye fri proces.


Stiftamtmanden gav Søbye fri proces, og efter en langtrukken sag blev der den 2. august 1897 afsagt dom i Varde Byret af dommer Laurents Borberg.



Ifølge domprotokollen drejede sagen sig om at Kiertzner havde påstået at:

  1. Lærer Søbye havde mishandlet et skolebarn.
  2. Søbye skulle den 18/12 1894 i overlærer Olsens påhør bevidst have talt usandt om, at have tildelt Kiertzners søn prygl for en forseelse som Søbye selv havde begået.
  3. Søbye havde brugt udtrykket "det er Løgn" og derved vist eleverne et dårligt eksempel ved selv at lyve.

Dommer Borberg referede derpå sagen:

Den 18/12 1894 indfandt Kiertzner sig på borgerskolen, fordi sønnen Oscar hjemme havde fortalt, at han havde fået prygl af Søbye, fordi han havde udvist respektløs optræden i forbindelse med at han p.g.a. regnvejr ikke ville gå ud på legepladsen til de andre børn. Ankommet på skolen havde Kiertzner over for overlærer Olsen sagt, at han ikke ville finde sig i, at Søbye mishandlede børnene.


Lærer Søbye blev nu tilkaldt. Han benægtede over for overlærer Olsen og konditor Kiertzner at have anvende korporlig straf i hvert fald ikke af "graverende Art". Kiertzner havde hertil sagt. "Ja så lyver enten drengen eller De". Søbye mente, at det var drengen, der løj. Hertil havde Kiertzner sagt, at han nok kendte sin søn, og at det derfor var Søbye, der løj. Søbye tilbød nu at hente lærer Bossen og nogle elevvidner. Men Kiertzner var gået sin vej, idet han havde sagt, at han nok skulle få sat en stopper for Søbyes pryglesystem.


Dommer Borberg fremdrog nu skolens ordensreglement. Her slog han ned på § 6, der påbød, at børnene i frikvarteret skulle opholde sig i skolegården, men at det i dårligt vejr kunne tillades, at de opholdt sig på gangen.
Ligeledes blev skolens instruks for lærerne fremlagt. Her stod der i § 12, at ingen børn måtte forlade skolen uden gårdvagtens tilladelse. Søbye havde været gårdvagt denne dag.


Oscar havde med overlærer Olsens tilladelse været hjemme for at hente sin sangbog. Da Oscar kom tilbage og havde været inde i klassen med sin sangbog, så gik han ud på gangen. Her gik lærer Søbye sammen med lærer Bossen, der hjalp Søbye med gårdvagten. Bossen havde anmodet Oscar om at gå ud, men da Oscar stod på trappen og så at regnen strømmede ned, så havde han sagt:"Uh, det regner"! Søbye greb nu fat i knægten og spurgte om han skulle være næsvis? Drengen svarede nej, men Søbye tog nu Oscar ind i et klasselokale og gav ham en lussing og et par stød i ryggen, så drengen stødte ind mod væggen og rev et landkort ned.


Kiertzner havde under sagsforløbet sagt, at med hensyn til elevreglementets § 6, så forelå der en mundtlig aftale mellem skolekommissionen eller skoleudvalget og overlærer Olsen om, at børnene ikke behøvede at gå ud i dårligt vejr. Kiertzner havde spurgt to af skolekommissionens medlemmer om det ikke var korrekt, at børnene ikke skulle ud i dårligt vejr, hvilket de havde bekræftet. Kiertzner mente derfor, at det var i orden, at han havde beskyldt Søbye for at uddele prygl p.g.a. en anden lærers (Bossens) overtrædelse af reglerne.


Kiertzner var derfor gået til Overlærer Jens Olsen, der havde tilkaldt Søbye. De tre mænd var gået i enerum, hvor der ifølge domprotokollen udspandt sig følgende samtale:

Kiertzner: "Jeg vil gerne spørge om Grunden til at min Søn fik Prygl i Dag?"

Søbye: "Han har ingen Prygl faaet".

Kiertzner stillede nu det samme spørgsmål en gang til, hvorpå Søbye gav det samme svar.
Kiertzner: "Naa, De har maaske blot kjærtegnet ham. Lussinger og saadan noget regner De maaske ikke med til Prygl?"

Søbye: "Det er Løgn!"

Kiertzner: "Jeg drister mig til at tro, at det er Dem, der lyver, og ikke min Søn".

Søbye: "Nej! Det er Løgn".


Kiertzner bad nu Jens Olsen om at få sin søn tilkaldt, hvilket skete. Oscar kunne nu bekræfte, at han havde fået en lussing og et puf i ryggen.
Søbye indrømmede nu,at han havde slået Oscar, men "at han ikke lige i Øjebliket havde husket det".
Oscar blev nu sendt bort, og Kiertzner sagde til Søbye: "Jeg er ikke kommet for at gjøre Spektakler, men jeg har længe været harm og ærgerlig over det Prygleri, der her finder Sted". Kiertzner henviste her til, at flere forældre i løbet af de sidste par år havde klaget over, at Søbye havde givet deres børn lussinger.


I retten havde Kiertzner sagt, at sønnen ikke efter hans mening, havde været næsvis eller optrådt respektstridigt den 18/12 1894.


Politimester Borberg havde nu spurgt, hvad han havde ment med udtrykket "Usandhed" i sin skrivelse til byrådet? Hertil svarede Kiertzner, at han mente, at Søbye havde "betjent sig af Usandhed".


Ifølge et referat af byrådsmødet i byens konservative avis, Vestjyllands Dagblad, havde Kiertzner i byrådet sagt, at det var uheldigt, at en elev af sin egen lærer fik at vide, "at der var et Fag, der hed at Lyve". Borberg spurgte nu om, hvad Kiertzner havde ment hermed? Kietzner følte sig tydeligvis på usikker grund, for han sagde nu, at han blot havde hentydet til Søbyes udsagn "der er Løgn", men ikke havde ment, at Søbye selv løj ved denne lejlighed.
Så mindede politimester Borberg Kiertzner om, at Søbye, under trekantsamtalen mellem Jens Olsen, Kiertzner og Søbye, havde tilbudt at hente lærer Bossen og nogle drenge for at høre deres opfattelse af begivenhederne, men at Kiertzner havde afslået dette og var gået sin vej.


Nu tog Borberg dommerkasketten på og begyndte at opstille præmisserne for den dom, som han ville afsige.
At der forlå en mundtlig aftale mellem overlærer Jens Olsen og skolekommissionsmedlemmerne sagfører Nonbo og provst Obelitz om, at børnene ikke behøvede at gå ud i dårligt vejr kunne der ikke tages hensyn til, når denne aftale ikke var blevet meddelt lærerne skriftligt. Borberg synes her at se bort fra, at der i reglement for eleverne stod noget lignende. Derfor var det ikke en overtrædelse af nogen regel, at lærer Bossen havde bedt Oscar om at gå ud. - Det måtte for øvrigt være overladt til gårdvagtens skøn, om det var forsvarligt at vise børnene ud. Der var intet bevis for, at vejret havde været så slemt, at det kunne betegnes som et fejlgreb at vise Oscar ud på legepladsen.


I retten havde overlærer Jens Olsen sagt, at han ikke havde hørt Søbye sige "Det er Løgn", men Søbye havde sagt: "Det er Drengen, der lyver". Derfor kunne man ikke opfatte Søbys udtalelse som en positiv benægtelse af at have slået drengen. Han havde blot ment, at han ikke kunne huske, om han havde slået drengen.


En lærer Jensen, der havde undervist i den klasse, som Oscar var blevet skubbet ind i, havde ikke set, at Søbye slog. Søbye havde ganske vist senere sagt til ham, at det havde været hans hensigt at prygle Oscar, men han havde ikke kunnet finde noget spanskrør, så derfor lod han være. Drengene i klassen havde heller ikke set, at Søbye havde slået Kiertzners søn. Derfor var det ikke bevist, at Søby havde slået Oscar og derfor kunne man heller ikke med nogen ret beskylde Søbye for at have talt usandhed, når han over for Jens Olsen og Kiertzner havde benægtet at have pryglet drengen. Hans udtalelser herom havde blot været lidt uklare.


Der skulle endvidere tages hensyn til de ekseptionelle forhold, hvorunder Søbyes udsagn var faldet, samt at anklagen mod ham udelukkende beroede på et barns udsagn. - Derimod kunne der måske nok være noget om, at Søbye havde puffet og dasket lidt til Oscar.


Selv om vidner under sagen havde udtalt, at Søbye havde revset deres børn strengt, så kunne det ikke betegnes som et pryglesystem eller mishandling, fordi disse drenge eller i hvert fald den ene havde fortjent en streng revselse. Politimester Borberg måtte dog erkende, at Søbye én gang var gået over stregen ved midt i undervisningen at gå ind i en anden lærers klasse og hente en dreng ud for at give denne en dragt prygl. Det gale var ikke, at Søbye havde pryglet drengen, men at han havde forstyrret en lærers undervisning.


Kiertzners anklager mod Søbye var derfor ikke alene ubegrundede, men de var i høj grad "ærefornærmende og nedbrydende for den Agtelsesret" der ikke blot tilkom Søbye, men også var nødvendig for ham i hans egenskab af lærer.


Borgmester, politimester og dommer Laurents Borgberg forekommer at have optrådt som forsvarer for lærer Søbye. Sagen ville under det retssystem, der efter 1919 adskilte den dømmende og udøvende magt, nok have fået et andet udfald. Dengang var Søbyes og Kiertzners sagførere ikke tilstede i retten, men udarbejdede skriftlige indlæg på grundlag af forhørsprotokollerne. Mon ikke Kiertzners sagfører, der var hans søn, ville have protesteret adskillige gange, hvis han havde været til stede under retsmøderne.


Dommen gik selvfølge Kiertzner imod. Den lød:

Thi kjendes for Ret

Indestævnte Byraadsmedlem Konditor H.F. Kiertzner af Varde bør til Statskassen betale en bøde på 100 kr. eller i Mangel af fuld Betaling hensættes i simpelt Fængsel i 15 Dage. --- Saa betaler Indestævnte og Sagens Omkostninger ---- 160 kr. Saa bør endelig ogsaa samtlige de paastævnte og foran refererede for Citanten (Søbye) fornærmelige Udtalelser døde og magtesløse at være, saa at de ikke kommer ham til Skade på hans gode Navn og Rygte.


Borberg.


Til sidetop