Til sidebund

Jens Nielsen Skjerning Leth, Mejls.

En sjælden modsætningsfyldt og begavet personlighed.
af
Peder Løgstrup Bjerg.

Letsminde i Hørning
Letsminde i Hørning.

Et af de mennesker, der kom til at sætte sit præg på Mejls og Varde omegn, var Jens Nielsen Skjerning Leth. Han var født den 21. april 1872 i Kolt sogn ved Aarhus som søn af Niels Jensen Skjerning Leth, Hørning. Bedstefaderen var distriktsdyrlæge i området og kunne føre sin slægt helt tilbage i 16 slægtled til 1500-tallet. Som helt lille flyttede Jens med familien til Jernved ved Ribe, hvor faderen, som var smed, købte en gård. Da drengen var 12 år gammel "tilbyttede" faderen sig et husmandssted i Mejls.


Dybmose ved Ribe.
Dybmose ved Ribe.

Ejendommen var én af de gamle i Mejls, den havde matr. nr. 12. I 1833 var den endnu fæstegård og blev overdraget fra Anders Christensen til sønnen Christen Hansen (der kort efter blev lærer ved den nyoprettede Mejls skole og var det indtil 1867). I 1861 kom gården i selveje og blev købt af sønnen, Anders Christensen, der senere foretog bytningen med Niels Skjerning Leth. Hans søn, Jens, overtog ejendommen allerede i 1893, Jens var da kun 21 år gammel.


Skjerning Leths gård, Mejlsvej 50. Billedet er fra 1880.
Skjerning Leths gård, Mejlsvej 50. Billedet er fra 1880.

Det sted, Jens Skjerning fik efter sin far, var på 24 tdr. l. Få år efter købte og opdyrkede han 20 tdr. l. eng og hede og endelig i 1916 blev der yderligere købt 22 tdr. l. Det betød, at gården efterhånden havde mere jordtilliggende end de fleste ejendomme på den tid. Omkr. 1940 fraskiltes 22 tdr. l. Her opførtes et statshusmandsbrug til sønnen Kaj. Endelig købte Jens Skjerning 12 tdr. l. i 1942.


Samme år som Jens Skjerning overtog ejendommen, blev han gift med Ane Margrethe Kruse, Frisvad. Hun var født i 1869 som datter af gdr. Georg Kruse, hvis forældre stammede fra Frederiksstad ved Ejderen i Sydslesvig. Ane Margrethe og Jens Skjerning fik syv børn, hvoraf fire døde, den yngste, Kaj Ingolf, omkom ved en tragisk ulykke i oktober 1940. Jeg vil nævne de andre: Anna Katrine rejste til Amerika sammen med sin mand, Ebbe Hansen, i 1927, og med havde de deres treårige datter, Karen. Georg Kruse Leth købte hjemmet i Mejls af sin far i 1950, der var da ca. 57. tdr. l., 22 kreaturer, 4 heste, svin og fjerkræ ! Eline blev gift med Therkild Therkildsen, Askjærgård i Thorstrup sogn.


Ane Margrethe og Jens Skjerning Leth med 5 børn
Ane Margrethe og Jens Skjerning Leth med 5 børn. Stående fra venstre: Eline og Anna.
Drengene er fra venstre Kaj, Georg og Niels. Billede fra 1911.

Skjerning Leth fortæller oplevelser fra sin drengetid i Jernved: "Det store omslag med vækkelse i vores drengetid oplevede vi i Jernved sogn med oprettelse af Skytte - og Sangforening, pastor Bredsdorff (far til blandt andre den senere forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole) var sanger og samlede unge og ældre til bibellæsning i Jernved skole. Jeg selv blev meget optaget af husflid, bogbinding og træsnitningsarbejde. Som smed lavede far mit værktøj, og pastor Bredsdorff drejede håndtag dertil. Betingelsen for at få disse håndtag var, at jeg personlig skulle afhente dem i præstegården. Jeg kan endnu efter 66 års forløb mindes mit bankende hjerte, da jeg med min blankskyggede kasket i hånden, bankede på præstens dør. Det gav dog rigelig belønning, idet jeg inde bag studereværelset blev ført ind i værkstedet med drejebænken. Jeg er endnu lykkelig ejer af værktøj fra de dage i år 1883. Foruden søster Johannes (hun var uddannet lærer) bøger bandt jeg også bøger ind for fremmede. Jeg udsnittede billedrammer, pibe og nøglebrætter, som sådan leverede jeg præmier til Skytteforeningens afslutningsskydning først i Jernved og efter 1885 i Varde Landsogns Skytteforening.


Videre hedder det: "Her skal berettes om en særlig betydningsfuld oplevelse i Dybmose. En morgen tidlig skulle jeg ud i søndermarken for at flytte fårene. Tøjrpælene var dengang af tilsnittede egerafter, efter nogen tids brug kunne disse blive flossede i nederste spids og derved vanskelige at drive i jorden. Da jeg havde min lommekniv i orden, ville jeg den dag skære det flossede væk. Da dette var besørget, skulle jeg over en 4 tdr.l. eng med knæhøj græs for at flytte fårene på den anden side. Da jeg så her ville have tøjrpælene spidset, opdagede jeg, at kniven var tabt. En lommekniv, en svanekniv, af bedste slags var mit hovedværktøj til al husflidsarbejde, så det var en alvorlig ulykke. Hvorledes skulle jeg få råd til anskaffelse af en ny? I min nød kastede jeg mig på knæ og bad mit Fadervor, og en bøn om at jeg måtte finde min kniv. Derefter begav jeg mig tilbage over engen med det lange græs, heldigvis kunne jeg følge sporet i det dugvåde græs, og ude midt i engen fandt jeg virkelig min dyrebare skat. Jeg kunne nu igen gå på knæ og takke. Denne tildragelse blev i min drengetid så rodfæstet, at jeg sidenhen har kunnet gentage den. Undertiden fik jeg ikke mine bønner hørt, men kunne bagefter opdage, at det var bedst ikke at få det, jeg bad om, men netop det, jeg fik i stedet for. Taknemmelighed kunne derefter komme til orde igen".


Om ungdomsårene skriver Skjerning Leth: "Efter en del lykkelige ungdomsår i Mejls, hvor tiden også blomstrede op med gymnastik, skydning og foredragsforening, kom min udrejse fra hjemmet som 18-årig, den 30. januar i 1891, da jeg skulle springe dragon i Århus. Det ville blive en tid på 22 måneder, men det slap jeg for, idet jeg fik en ørelidelse og blev kasseret efter 10 måneders forløb. I min Århustid kunne jeg søge Valgmenighedskirken, hvor Jørgen Tejlmann fra Bering og Malling fra Odder var præster. Jeg fandt stor opbygning i at følge deres forkyndelse. Særlig Tejlmann havde dygtighed til at holde en kort prædiken, hvorved menigheden smeltede sammen til et fællesskab. - Tejlmann har døbt mig i Kolt kirke, herligt at have sådan en dåbsattest!"


Senere i erindringerne hedder det: "Fra nytår 1892 tog jeg på Ryslinge højskole i tre måneder. Det var i forstander Alfred Povlsens tid, og Karl Povlsen var valgmenighedspræst med timer på skolen. - Vi var et lille hold elever, der samtidig tog delingsførerkursus, vistnok K.A Knudsens (der senere blev gymnastikinspektør) første delingsførerhold ? Fra Ryslinge havde jeg den 1. april fæstet mig som forkarl på en gård i Gislinge, en mils vej fra Vallekilde højskole med forstander Ernst Trier og valgmenigheden, hvor Carl Koch var præst. Ad Lammefjordens strand var vi en flok unge, der søgte hertil. - - - Her i Gislinge var jeg til nov. 1892. Jeg havde nu været ude fra mit hjem i 21 måneder, før og siden har mit hjem været min virkeplads."


Foran mig ligger en gammel (mere end 100 år) selvindbundet bog, hvor der på ryggen står med guldtryk: Foredrag fra Ryslinge Højskole 1891-92. Det er håndskrevne referater af foredrag, alene Alfred Povlsens foredrag fylder 223 tætskrevne sider. Desuden indeholder bogen ca. 100 sider med referater af valgmenighedspræst Karl Poulsens foredrag. Der er et afsnit om delingsføreruddannelsen, der hedder "Grundsætninger for Gymnastik - Undervisning" med et billede af K.A. Knudsen. Til sidst fortæller bogen os, at Jens Skjerning har været en interesseret deltager i de lokale møder for gamle højskoleelever. De blev holdt rundt omkring, ofte på de nyoprettede "Højskolehjem". Bogen indeholder avisreferater fra disse sammenkomster, men også beretninger om elev - og efterårsmøder på Ryslinge Højskole, hvor han tydeligvis selv har været til stede.


Jens Skjerning fortæller: "Fra min højskoletid i Ryslinge".
"Efter at have aftjent min værnepligt ved 3. dragonregiment i Århus blev jeg hjemsendt den 16. nov. 1891. Da min far havde sikret sig medhjælp for vinteren, kunne jeg tage på højskole fra nytår 1892. Sådan blev det. Jeg havde ikke tænkt på, hvor uheldig det ville være, at mine højskolekammerater havde været der 2 måneder. Havde der fået begyndelsesgrundene i regning, skrivning, læsning, ja alt ! Det var forfærdelig for mig at skulle hævde mig, og værst fordi jeg i høj grad trængte til at blive opøvet i disse elementære fag. I min børneskole havde jeg haft svært ved at lære salmer og den lille katekismus udenad, og regning havde ikke min interesse. Min lærer var nemlig en stor regnemester, medens jeg var svag, og læreren kunne ikke nå ned til mit stade. Det vil sige, at jeg hutlede mig igennem bedst muligt, og nu på samme vis - på højskolen. Siden har det undret mig, at jeg i mit praktiske liv siden hen har fået med ikke få regnskaber at gøre, som også mange poster som revisor". - Men føjer Jens Skjerning til: "Det var Alfred Povlsen og Karl Povlsen, der fik lov at præge mit åndelige liv for hele mit livsløb". -


Årene i Mejls.

Som nævnt blev Ane Margrethe og Jens Skjerning gift i 1893 og i 1897 fødtes det første barn, Karen, derefter kom Eline, Anna og den første dreng, Niels. Han blev opkaldt efter sin bedstefar og blev døbt på hans 70-års fødselsdag den 24. september 1902, selv om det var en "søgnedag" !


Vi ved ikke så meget om moderen, Ane Margrethe, men jeg vil citere et par linjer om hende fra en sang, der blev skrevet til deres guldbryllup i 1943:

Bag hjemmets dør Margrethe pusled stille,
at skabe hygge, det var hendes mål.
Med frejdigt sind, med varme, blikke milde,
for mand og børn hun røgted arnens bål.

Fra Ane Margrethe og Jens Skjernings guldbryllup i 1943.
Fra Ane Margrethe og Jens Skjernings guldbryllup i 1943.

Med en børneflok og en mand, der var meget udadvendt, må det have været Margrethe, der har holdt sammen på det hjemlige. - Det var på ejendommen i Mejls, Jens Skjerning udførte sin "manddomsgerning". Den blev drevet frem fra et beskedent husmandssted til en god gård med en dejlig have, "et helt lille paradis uden for hjemmet" på den anden side vejen. Skjerning Leth havde mange og alsidige interesser, var politisk aktiv inden for det radikale venstre og husmandsbevægelsen, der dengang var stærkt sammenknyttede. I de yngre dage kom han ind i arbejdet i Husmandsbrandkassen og Husmændenes Ulykkesforsikring og blev "distriktsforstander". For dette arbejde modtog Jens Skjerning diplom med tak efter 25 års virke. Dette førte ham også ind i Stormskadeforsikringen, hvor han gjorde et dygtigt arbejde og foretog vurderinger over store dele af Jylland. - Husmandsforeningen for Varde m. fl. sogne gjorde ham til æresmedlem som en opmuntring for hans indsats. -


Brev om Æresmedlem

For at klare alle de beskrevne opgaver tog Jens Skjerning flere kurser. Han var to gange på Klank Højskole i 14 dage for at lære om planteavl og husdyrbrug. På maskinkursus for landmænd på Teknologisk Institut i København. Deltog i landbrugsrejser rundt i landet bl. a. helt til Bornholm, ture der varede tre dage ! Han besøgte mange danske købstæder, når der blev afholdt forsikringsmøder og generalforsamlinger gennem årene. Rejser var usædvanlige på Jens Skjernings tid, men han havde været to gange i Sydslesvig og flere gange i Sverige.


Skjerning Leth med landboforeningens fane på dyrskuet i Varde 1928 I anledning af Jens Skjernings 80-års fødselsdag i 1952 talte formanden for landboforeningen, Jens Thomsen, Gellerup, og sagde. "Skjerning Leth har være medlem af landboforeningen i 58 år, hvad der er ret usædvanligt. - For 31 år siden satte tre kvinder, hvoraf den eneste nulevende er Margrethe Skjerning Leth, sig i spidsen for en indsamling til en fane til landboforeningen. Vi takker dig i dag på din mands fødselsdag. - Skjerning Leth var næppe uden skyld i det. Han blev reservefanebærer og derefter fanebærer, som han var indtil for nylig. Vi har udnævnt Skjerning Leth til æresmedlem, da han gik af, og han vil i dag få overrakt æresbrevet".


Ved samme lejlighed blev Skjerning Leth påskønnet for sit arbejde inden for Rytteriforeningen og Dansk Forsikringsforening for Stormskader. For det sidste udtalte direktøren, at det er vanskeligt at gøre stormskader op, men Skjerning Leth har søgt at gøre det så godt som muligt for medlemmerne. Den lokale brugsuddeler Hjorth takkede som nabo både Ane Margrethe og Jens Skjerning. Endnu flere havde ordet og takkede for indsats i blandt andet bank og plantningsforening. Til slut takkede Jens Skjerning for de mange smukke ord, gaver og blomster og sagde: "Jeg er et søndagsbarn, og lykken har været med mig og mit arbejde. Det er en tidsperiode, hvor der er sket uhyre meget. Der har været opgang og nyskabelse på mange områder. Mange store og gode oplevelser har jeg haft. En hjertelig tak for de gode anerkendende ord".


Jens Skjerning levede endnu nogle år, blev 85 år og kunne udsende et trykt kort med hilsen og tak for opmærksomheden ved den lejlighed. Margrethe og Jens blev boende i den ene ende af stuehuset til deres død. Margrethe gik bort i juni 1957, og Jens Skjerning døde søndag den 10. juli 1960 i en alder af 88 år. "Et meget dygtigt og virksomt liv er hermed afsluttet", stod der i avisen. Hans indsats på forskellige områder blev igen nævnt. "Men altid havde han tid til at leve med i det folkelige og åndelige liv - han var èn af Kirkeligt Samfunds (den grundtvigske forening i Varde) støtter og var meget historisk interesseret og vidende".


Lad mig slutte med min påstand i overskriften om, at Jens Skjerning var en modsætningernes mand: Han var meget forsvarsinteresseret, æresmedlem af Rytteriforeningen, samtidig var han af politisk overbevisning radikal. Større modsætninger kunne næppe rummes i et menneske, der havde sin velmagtstid i perioden fra 1910 - 1940.


NB: Læsere vil sikkert savne nogle af de mange karakteristiske anekdoter, der stadig fortælles lokalt om Jens Skjerning, - men de ligger uden for denne beskrivelse.


Til sidetop