Til sidebund

Hyldest og hilsen til en 100-årig skolebygning i Mejls.

Storstuer, skolehuse og skolebygninger, et rids gennem mere end 200 år.
Af Peder Løgstrup Bjerg.

I 1739 udsendte Kancelliet et cirkulære til landets sogne om oprettelse af skoler. Det blev nærmere en forespørgsel for at få et overblik over, hvilke skoler der faktisk eksisterede. I Varde Landsogn, der omfattede Gelleup, Orten og Mejls, var der ingen skolebygninger på det tidspunkt.


I 1795 var det alvorligt på tale at bygge et skolehus i Frisvad, men planen blev ikke realiseret. I stedet er der beviser på, at man omkr. århundredskiftet (1800) har undervist børnene. Det foregik antagelig i en storstue på en gård med en "opvakt" ung mand som underviser. Forholdene har været meget beskedne, læreren fik kost og logi på skift hos beboerne. Han har undervist både i Orten og Mejls.


Med Skoleloven af 1814 kom der skred i tingene. I 1831 blev der bygget skole i Mejls, og dette distrikt var da så stort, med så mange børn, at Orten samme år fik sin egen skole. Dele af gamle Mejls skole eksisterer endnu, den ligger ved siden af den tidligere brugsforening og bebos af Betty og Carsten. Den første skole i Orten lå, hvor den nye skole blev bygget. Gellerup fortsatte med skole i en storstue indtil 1846, hvor området som den sidste fik egen skolebygning. I alle tre skoler var der kun en forgang og en skolestue. Husene har antagelig været et mindstemål af, hvad der kunne kræves.


Imellem de to skoledistrikter Orten og Mejls ligger Tinghøj med Nørremarken og Langheden. Området har altid hørt til Varde Købstad og fik den første selvstændige skole i 1879. I anden omgang fik Tinghøj en ny skole i 1899. Den blev indviet 28. august under overværelse af Byråd, provst, arkitekt og ikke mindst beboerne i området. Selv om det ligger lidt uden for den stillede opgave, vil jeg citere nogle sætninger af provst Obelits tale ved indvielsen. Efter at forsamlingen havde sunget "Hvad solskin er for det sorte muld", sagde han: "Beboerne fortjener tak for den store interesse, de har lagt for dagen ved alt, der vedrører skolevæsenet, og fik de end ikke fuldt de samme goder som i Byen, var her dog et fremskridt. Skolen ligger venligt, luften er frisk, men sørg for at holde luften ren, ikke blot i hygiejnisk henseende. Lad det sunde og jævne ord trænge ind, ikke blot i det Små, men også i det Store, således at det bedst kan trænge ind i barnesindet." Ord som kunne siges ved en skoleindvielse for over 100 år siden.


I 1926 blev der foretaget en del bygningsforbedringer, men først i 1939-40 skete der betydelige ændringer. Ny førstelærerbolig blev bygget, en fløj af den gamle skole blev revet ned, og der indrettedes en skolestue mere i den tidligere beboelse. Senere byggedes den nye gymnastiksal. Den stod færdig i 1943 og blev næsten med det samme taget i brug af tyskerne! - Tinghøj skole er i dag indrettet til børnehave. Lærerboligen er solgt til privat beboelse. -


I 1886 blev skolehuset i Gellerup ved Henrik Bakkesens gård fornyet og flyttet ud på heden til en mere central beliggenhed (den nuværende). I den nye bygning blev indrettet en lærerlejlighed, og i 1907 byggedes gymnastiksal. Den ydre ramme var hermed lagt for et fast enelærerembede fra 1915. Gellerup skole blev nedlagt i 1960. Samme år oprettedes Vardeegnens Ungdomsskole, der efter mange udvidelser stadig rummer noget af den oprindelige Gellerup skole.


Orten skole blev fornyet i 1890, og som i Gellerup byggedes gymnastiksal i 1907. I 1920 kom lærerboligen til, og skolen fik fast lærerembede.


Skoleloven af 1937 stillede krav om et lokale til sløjd for drengene og et skolekøkken, hvor pigerne kunne blive undervist. Det er bemærkelsesværdigt, at der indrettedes sløjdsal og ny gymnastisal ved de tre skoler i Landsognet, mens pigerne blev henvist til skolekøkken i Varde. I Orten blev der for enden af gymnastiksalen bygget et godt lokale til det lokale sognebibliotek. I dag ville det nok være en overraskende prioritering?


Da det skolemæssige samarbejde blev etableret mellem Orten og Mejls skoler i 1974, indrettedes børnehaveklasse i det tidligere bibliotek. Sløjdsalen blev indrettet til skolestue. Ved siden af salen byggedes et lærerværelse og nye toiletter. Skolen fungerede som sådan indtil 1992. - Store dele af Orten skole er i dag revet ned, men lærerboligen, to skolestuer med gang og en lille lærerindelejlighed ovenpå findes endnu, men er solgt til privatmand. -


Mejls skole fik problemer i 1867. Lærer Chr. Hansen, der havde virket i sognet i 30 år, døde. Der skulle antages en ny lærer og boligspørgsmålet kom på dagsorden. I sognet var der almindelig stemning for, at tidens krav om "en anordningsmæssig" bolig og degnelod skulle opfyldes under hensyn til lærerens ønsker.


Der indkom tre tilbud om afståelse af jord, det ene ville læreren ikke godkende, og de to andre syntes "forstanderskabet" var for dyre. Man valgte en hel tredje løsning, byggede 4 fag til skolehuset med en bredde på 12 alen og indrettede lærerbolig der. - Denne plan holdt til 1881, hvor der blev købt degnelod og bolig (ejendommen ejes i dag af Gerda og Kr. Kruse). Jorden blev drænet og merglet, bygninger indrettet efter myndighedernes anvisning. - Lærerboligen i skolehuset blev frigjort, og hele huset blev udvidet til 12 alen i bredden, så der nu var plads til to skolestuer.


Efter byggerier i Gellerup og Orten i 1907 var der planer for Mejls skole. De blev realiseret ved den nye skole i 1908. Den bestod af to skolestuer med lærerindelejlighed i midten og gymnastiksal. Efter den tid må det have været et imponerende skolebyggeri. Samme arkitekt, som havde tegnet Mejls skole, lavede tegninger til Lund skole i Skovlund sogn og Hestkær skole i Stenderup sogn.



Skolebillede fra 1908, det år Mejls skole blev bygget (dog uden lejlighed, der først blev opført i 1913).
Billedet er taget i genboens, Skjerning Leths gård, med skolens børn,
lærer Kristen Eriksen og lærerinde Mette Madsen.

Den navnkundige lærer Eriksen gik af efter 42 år i 1913. Han købte sin bolig og degnelodden, og samme år byggedes lærerbolig som en fløj af den nye skole.


Som ved de andre skoler medførte 1937- loven, at Mejls skole i årene 1942-43 fik ny sal og et lokale til sognebibliotek. Den gamle sal indrettedes til sløjd. - I 1947 byggede beboerne i Mejlsområdet scene til salen for egen regning. -


I forbindelse med det omtalte skolesamarbejde med Orten fra 1974 blev der bygget et godt sløjd - og formningslokale. Den gl. sløjdsal blev indrettet til skolestue med kateder til fysik. - Dermed var det slut med egentlige byggerier. Skolen blev naturligvis moderniseret og vedligeholdt helt frem til nedlæggelsen i 1992, hvor den blev overtaget af Mejls-Orten-Tinghøj Friskole. - Væsentlige dele af de 100 år gamle bygninger står endnu, selv om der er sket betydelige om- og tilbygninger i de senere år.


Afslutningsvis tør jeg hævde, at det har været et godt byggeri, der blev udført for 100 år siden. Vedligeholdsudgifter har været beskedne. I de mange år jeg havde min gang på skolen, har jeg aldrig hørt beklagelser vedr. indeklima og andre problemer grundet lokalerne hverken fra elever eller lærere. Dette hænger naturligvis også sammen med, at skolen blev ordentligt rengjort efter hver skoledag.


- Til lykke med de 100 år -.



Mejls Skole tegnet af den kendte tegner Gustav Holgersen 1981.

Til sidetop