Til sidebund

Træk af Varde Landsogns skolehistorie II.

Det sidste tiår, 1982 til 1992, Orten-Mejls skoles nedlæggelse.
Af Peder Løgstrup Bjerg.


Skolenævnet, der blev valgt i 1982, bestod med en enkelt undtagelse af nye medlemmer:

  1. Sigrid Lorentzen, formand
  2. Marie Jensen, næstformand
  3. Åse Jensen, protokolfører
  4. Ingvard Graversen, havde siddet i en periode før 1982
  5. Ernst Hansen
  6. K. J. Christensen, valgt af Byrådet

Som tidligere nævnt var der et udtalt ønske om at få en bedre buskørsel fra Orten skole til Mejls (store elever) og fra Langhedevej både for små og store elever til Orten og Mejls skoler. Nævnet sendte brev om spørgsmålet d. 28. juni 1982 påpegede, at der i virkeligheden var tale om et gammelt løfte fra kommunens side. - Svaret kom fra Kulturudvalget d. 9. juli og var negativt. Betty Carstensen var blevet ny formand og var meget imod øget buskørsel. - Allerede i august måned foreslog Kulturudvalget 375.000 kr. i besparelse på skolekørsel for det fremtidige driftsbudget 1983-86.


Skolen var i nogle år taget til Horne med 4.- 5.- 6. og 7. klasserne for at dyrke idræt i Hornehallen om vinteren. Der var tale om to dobbelttimer pr. uge, elever og lærere var glade for det, men det kostede kørsel, der blev bevilget for et år ad gangen. Derudover havde vi i mange år haft svømmeundervisning i Varde for 4. og 5. klasser, også disse timer krævede kørsel. Ansøgning blev afsendt d. 6. juli 1982. - Svaret på denne ansøgning forelå også d. 9. juli. 4.-5. klasser fik ikke fornyet bevilling til Horne, men ellers blev ønsker imødekommet.

Den 16. august modtog skolen Forvaltningens forslag til de samlede besparelser på skoleområdet. Fire dage senere kom et flere sider langt værk, der forsøgte at beskrive konsekvenserne af disse besparelser. Nævnet havde forslaget til behandling d. 5. september og samlede sin kritik på to punkter: besparelser på materialer og nedskæring på børnenes timetal. Skole-hjem samarbejde var under stadig udvikling i disse år. Nye nævnsmedlemmer kom med deres ønsker, som regel ville de gerne have kontakten i meget faste rammer, hvorimod lærere gerne ville virke ud fra et behov i de enkelte klasser. Men i august 1982 spillede lærerrådet ud med et konkret forslag:

  1. Et klasseforældremøde pr. år. Med deltagelse af dansk - og regnelærer
  2. En forældresamtale pr. år i alle klasser fra børnehave til 3.
  3. To konsultationer pr. år i 4. - 5. - 6. og 7. klasse.
  4. En emneuge, 2 til 5 dage hvert andet år i Orten og hvert andet år i Mejls. På et passende tidspunkt i løbet af sådanne emnedage indbydes til et åbent-hus arrangement.
  5. Et afslutningsarrangement for 7. klasse.

Hanne Krammer var dengang formand og skulle lægge forslaget frem for nævnet. Det blev venligt modtaget og godkendt med en tilføjelse om et årligt fællesmøde for alle forældre, "gerne med indleder udefra". - Udtrykket "konsultation" smagte for meget af læge, lærere skulle ikke stille en diagnose! I de nærmeste år forsvandt betegnelsen da også af sig selv og blev erstattet med ""samtale". - Vi havde en særlig aften, når 7. klasse skulle afleveres til Brorsonskolen. Både skolevejleder og Bach Pedersen var til stede og orienterede om især valgfrie fag i "overbygningen". Jeg lagde vægt på, at forældre forstod, at vores rådgivning gik på elevernes "skolemæssige muligheder". Lærere udtaler sig ikke om, hvordan børnene vil klare sig i årene fremover eller i livet i øvrigt!


Lærere på kursus.

Hvert år var der mulighed for at søge kortere og længere kurser i forskellige fag. Et kursus på tre timer ugentligt ved Danmarks Lærerhøjskole gav en reduktion på to. Dertil kom tilbud om en næsten endeløs række af muligheder, enten en enkelt dag, en eftermiddag eller en aften. Der kunne også være tale om rene uddannelseskurser, Bente Holm og Jan Porsgård søgte i 1976 og 1983 om at få uddannelse til henholdsvis hjemkundskabs- og sløjdlærer. Blev bevilget.


Ikke alle lærere var lige ivrige efter at komme på kurser. Nogle mente, at det var organiseret tidsspilde! - Men jeg tror, man uden overdrivelse kan hævde, at diverse kurser var med til at holde lærere i gang fagligt, og det gav dem kontakt med lærere fra andre skoler. Det sidste var måske ikke mindst vigtigt.


Skoledirektørskifte.

Skoledirektør Kjærgård døde 1. nov. 1984. Den nye skoledirektør, Torben Nielsen (TN), tiltrådte til april året efter og skulle så løfte den administrative og pædagogiske arv efter Kjærgård. Det var en overkommelig opgave, men Kjærgårds popularitet var uomtvistelig og ret uopnåelig for en efterfølger. Desuden havde Kjærgård en sikker fornemmelse for, hvad der politisk kunne lade sig gøre.


TN var nybegynder som leder af et skolevæsen. Han var for selvsikker til at spørge ledergruppen til råds. Den var ellers meget loyal. Ville gerne være imødekommende over for hans mere eller mindre gennemtænkte ideer. Det tjener dog til Torben Nielsens ære, at han fik skoleledermøderne forkortet, også væsentligt. Øl og Gl. Dansk kom af bordet, desværre turde han ikke forbyde rygning!

Ved ledernes årsmøde i Ålborg i oktober 1984 blev "indskoling" fremlagt som en "himmelsk åbenbaring". Den greb TN og pressede, især de små skoler, til et omfattende samarbejde mellem børnehaveklasse, 1.- og 2. klasse. En ordning:

  1. Lærere i bred almindelighed ikke var gearet til.
  2. Børnehaveklasseledere ikke havde baggrund for.
  3. Materialer fandtes ikke.
  4. Forældre syntes, det var noget pjat.

Ved Orten-Mejls skole fik planen den uheldige konsekvens, at Torben Nielsen mente, vi skulle flytte 3. klasse fra Orten til Mejls fra august 1985. Nævn og lærere var imod, fire klasser hvert sted var den bedste fordeling både med hensyn til lærere og lokaler. TN fremlagde selv planen på et møde i Orten skole og fik ved den lejlighed alle forældre i Orten imod sig. De troede, der lå en "skjult" dagsorden om at lukke Orten skole bag planen. Desuden påpegede de, at der ikke var plads til en klasse mere i Mejls. Det fik TN til at love, at der ville ske en udbygning i Mejls. Det gjorde ikke stemningen bedre. Politikere turde ikke sige noget, selv om de fleste medlemmer fra Kulturudvalget var til stede. - Alt i alt blev det et møde, vi gerne havde været foruden.


Byggeplaner 1985 - 1988.

Allerede i sommerferien 1985 havde jeg kontakt med kommunens konstruktør, H.C. Hansen, fra Bygningskontoret for at få lagt nogle retningslinjer for en udbygning af Mejls skole. - Men så snart skoledirektør TN kom fra sommerferie i august blev disse ideer skrinlagt.


Senere blev jeg klar over, at reaktionen skyldtes en bremse, kommunen lagde på en lidt for fremfarende ny mand, TN. Der gik faktisk et helt år, før man igen turde røre ved et forslag om byggeri ved Mejls skole. Den 11. november 1986 kom der brev fra Kulturel Forvaltning om nedsættelse af et byggeprogramudvalg. Skolen skulle foruden lederen stille med tre personer: 1 fra nævnet, 1 fra lærerrådet og 1 fra elevrådet. Udvalget bestod i alt af 16 medlemmer, hvoraf de fleste ingen interesse havde i det pågældende byggeri og derfor sjældent mødte op til møderne! Lovmæssigt hvilede arbejdet på en Bekendtgørelse af 25. november 1986. - Det første møde var en besigtigelse af Mejls skole den 17. december 1986. - I samme måned blev der udarbejdet et kommissorium, nogle overordnede retningslinjer for, hvad byggeriet skulle tage hensyn til.

Jeg nævner fire af dets punkter:

  1. Elevgrundlaget er elever i 3.-7.klasse i skolens distrikt.
  2. Klassekvotienten vil kun sjældent være over 12.
  3. Skolens elever kan samles i èt lokale af hensyn til fælles arrangementer.
  4. Fritidsundervisning og det lokale foreningsliv kan benytte lokalerne.

Vedr. pkt. 1 var det dermed fastslået, at Orten skole skulle fortsætte med børnehaveklasse til og med 2. kl. Det sidste punkt understreger, at Mejls skole i mange år havde været foreningernes tilholdssted. Før man begynder på de egentlige byggeplaner skal der udarbejdes en omfattende beskrivelse, en såkaldt "statusdel" af de nuværende forhold, både vedr. elevtal, befolkningsudvikling, lokaler og deres tilstand, udenomsarealer m.m. Det tager tid og kræfter, selv om en stor del af arbejdet bliver lavet på Forvaltningen, må skolen hele tiden arbejde med og fremkomme med materiale.


Til mødet d. 17. december 1986 fremkom Bygningskontoret med et nyt forslag til et byggeri ved Mejls skole på 405 kvm. Prisen blev med fast og løst inventar anslået til ca. 4 mill. kr. Byggeudvalget havde igen møde d. 21. januar 1987, hvor man i princippet godkendte både tegninger og pris. Forslaget gik derefter til behandling i Kulturudvalg og Økonomiudvalg. Økonomiudvalget mente, forslaget var for dyrt, eller man fik for lidt for pengene? Det blev sendt tilbage til Byggeudvalget, der d. 24. februar 1987 beskar projektet med ca. 1,25 mill. kr. med accept af hele udvalget. Vi var klar over - fra skolens side - at gik vi ikke med til en beskæring, kunne vi risikere, der slet ikke blev noget byggeri. - Kort efter blev planer og økonomi godkendt i alle instanser, og det egentlige arbejde med indretning, inventar og materialer kunne tage sin begyndelse.


Flere lærere var skeptiske, skolen havde unægtelig ikke de bedste erfaringer med bevillinger fra Varde kommune. Men efter drøftelser på adskillige lærerrådsmøder gik - med en enkelt undtagelse - alle lærere med på at gøre en indsats for at få den bedste indretning, det rigtige inventar og en god indpasning af de nye bygninger i de gamle. - Arkivalier vidner da også om, at der i de følgende måneder blev lavet et kæmpearbejde af diverse faglærere for at nå det bedst mulige resultat. Særligt vil jeg fremhæve arbejdet med at indrette et lokale, hvor der både skulle undervises i hjemkundskab og håndarbejde. Der fandtes faktisk sådanne lokaler på skoler ud over landet, men ikke ret mange! Så vi måtte have hjælp af fagkonsulenter, der havde specialiseret sig i den slags indretninger. - I november 1987 forelå det færdige forslag til indretning med inventarliste, så byggeriet - som planlagt - kunne starte i foråret 1988.


Dette forår blev præget af en anden begivenhed:
200 året for Bondefrigørelsen, Stavnsbåndets Løsning i 1788.



En oversigt med de byggede huse fra forskellige skoler.

Et billede lidt tættere på for at vise hvor fint taget er lavet. Vis billede

Billede med de to elever, der fremviser den firlængede gård fra Mejls. Vis billede.


I den anledning skulle Mejls være model for en "Historisk Landsby". Planen var at opbygge en række ejendomme, som man mente, de havde set ud omkring 1800 tallet. Ideen var god nok, men det kneb gevaldigt med den overordnede tilrettelægning, som faktisk ikke eksisterede, selv om Amtets "museumslærere" havde ansvaret. Mejls skole leverede "det største byggeri", i form af en firlænget gård, der sammen med de andre byggerier blev opstillet over for "Minibyen" i Arnbjerg. - Bagefter var vi nødt til at sige til hinanden, elever og lærere, at trods stort tidsforbrug og en arbejdsmæssig indsats, som alle kunne være bekendt, blev ideen noget af en "fuser". Den fik en smule presseomtale med billeder og en meget beskeden interesse fra forældre, men det stod slet ikke i forhold til de anstrengelser, der faktisk var udvist på flere skoler. Nedenstående er der to billeder mere fra "Historisk Landsby".


Torben Nielsen havde i al hemmelighed lavet et "Notat" af 28. marts 1988, der skulle forberede en nedlæggelse af Orten-Mejls skole. Notatet blev forelagt på Venstres gruppemøde d. 11. april, men blev afvist. Alligevel florerede det rygte, at byggeriet, der netop skulle gå i gang, var standset, før det første spadestik var taget. Jeg ringede derfor til Bygningskontoret og fik fat i H.C. Hansen, der indrømmede, at byggeriet var standset "administrativt" af TN. Dagen efter ringede jeg til ham og bad om at få det skriftlige materiale til lærere og nævn. TN lovede mig dette efter et budgetmøde d. 17. maj. - Men 13. maj havde vi nævnsmøde for at ansætte en vikar, og her refererede K. J. Christensen fra notatet. Det var et chok for nævnet, som i fællesskab udtrykte, "så kunne vi alligevel ikke stole på skoledirektøren!" Det var et alvorligt tillidsbrud, især Lisbeth som formand følte sig hårdt ramt og kom i virkeligheden som nævnsmedlem aldrig over skuffelsen. Lærernes reaktion var nok mere blandet. TN nød i forvejen ikke den store tillid, og der var da også en enkelt kollega, som kommenterede: "Hvad sagde jeg?" Personlig var jeg som leder både frustreret på skolens og egne vegne. Jeg havde i mange år lagt meget slid og megen "sjæl" i at bevare skolen under ikke særlig lette vilkår.

En skolenedlæggelse i et sogn eller i distrikter som Orten og Mejls er en alvorlig sag for området. Derfor fremkalder det en række reaktioner, som jeg vil nævne, men ellers ikke behandle mere indgående:

  1. Skrivelser fra skolenævn til myndigheder
  2. Henvendelser fra lærerråd og nævn til politikere og skoledirektør
  3. Underskriftindsamling blandt forældre til støtte for skolen
  4. Ikke utallige, men virkelig mange indlæg i Vestkysten, senere JV, og Ugeavisen med gode argumenter for at bevare skolen
  5. Møder blev afholdt på forskellige niveauer
  6. Disse forskellige former for initiativer underbygges af mange sagsakter, avisudklip m.m.

Selve "Notatet" af 28. marts har jeg ikke villet behandle, men blot henvise til en lederkollega, der udtrykte sig sådan: "Dette Notat vil gå over i skolehistorien, men ikke for det gode!" - Alle arkivalier findes på Varde lokalhistoriske Arkiv.


Som månederne gik, stod det mere og mere klart for de implicerede, at Orten-Mejls skoles dage som folkeskole var talte. Men skolenævnet kæmpede videre, og den 9. december blev der udformet og sendt en klage til Tilsynsrådet for Ribe amt. Nogen mente nok, det var et slag i den tomme luft, men klagen kom faktisk til behandling i Rådet. Det var i sig selv en lille sejr, idet de fleste sager bliver sorteret fra allerede før en egentlig indstilling. Avisskriverierne fortsatte med betydelig styrke.


Den 9. august 1989 fremsatte Økonomiudvalget et endeligt forslag til "fremtidig skolestruktur i Varde kommune". Heri står bl.a.: "Brorsonskolens skoledistrikt og Orten-Mejls skoledistrikt sammenlægges til et skoledistrikt med udgangen af skoleåret 1991/92 samt at undervisningen på Orten-Mejls skoler ophører på samme tidspunkt". Anbefalingen kom på et ekstraordinært Byrådsmøde d. 15. august og blev vedtaget. K. J. Christensen og Sinne Rasmussen stemte imod, Chr. Nielsen og Thomas Villadsen undlod at stemme.


Orten-Mejls skole var dermed reelt nedlagt, selv om anbefalingen skulle konfirmeres af et kommende Byråd (der var valg i efteråret 1989). Før valget udsendte flere politikere en "føler", som gik ud på alene at bevare Mejls skole, hvor der var rimelig plads til de ca. 100 elever. Jeg tror nok, Torben Nielsen var indforstået med denne mulighed, vi drøftede den i alt fald. Men Lisbeth var så nedslået over hele forløbet, at hun sagde nej til alt. Peter Schmidt var opstillet på den socialdemokratiske liste til Byrådet og skulle ikke have noget "klinket". I dag vil jeg ikke forsøge at påstå, at en oplagt chance blev spildt, men den burde nok have været prøvet?


Hvordan påvirkede denne udvikling skolens personale?
Det første år forholdt alle sig afventende, vi havde endda en kollega (Hanne) på årskursus i Esbjerg og måtte senere på året ansætte ekstra hjælp til et par tysktalende børn, der var flyttet til området. Ved sommerferien i 1989 flyttede skolens pedel og chauffør for den ene skolebus gennem 15 år. Bussen kunne undværes grundet det faldende elevtal, og selve pedelarbejdet blev overtaget af Sct. Jacobi skoles pedelmedhjælper. I 1990 meddelte Maren Jermiin og Bente Holm, at de søgte forflyttelse til henholdsvis Lykkegårdskolen og Brorsonskolen. Bente havde været ansat ved skolen i 18 år og var parat til nye udfordringer. Hun var en dygtig lærer, der passede sine ting. Maren havde været timelærer i tre år. I deres sted fik vi tre nye årsvikarer, en til Orten skole og to til Mejls. Fra min side ville jeg gerne have en aftale om at sikre lærere, der tog et par år ved Orten-Mejls skole, en fremtidig stilling i Varde kommune. Men det øjeblikkelige overskud af lærere var årsag til, at den idé ikke kunne realiseres.


Året efter i 1991 flyttede Kirsten og Hanne til henholdsvis Sct. Jacobi - og Janderup skoler. De havde været ved skolen i 19 og 17 år og var begge vanskelige at erstatte. Men vi fik én årsvikar til Mejls og èn til Orten. Der var nu kun to af de oprindelige lærere og Else Horsbøl tilbage foruden undertegnede, idet Christian Lauridsen gik på efterløn efter sommerferien. Han havde været ansat ved skolen siden 1966. Få år efter sin afsked døde Lauridsen af kræft.


I stedet for Lauridsen blev endnu en årsvikar ansat, så skolen fungerede det sidste år med 6 - skriver seks - årsvikarer ud af 10 lærere! Det var ikke lykken, men jeg mener, vikarerne stort set gjorde det, man kunne forvente af dem uden det store engagement. Et par stykker af dem fik senere varig ansættelse ved Varde kommune. Set i bakspejlet, synes jeg, det er utroligt, vi holdt sammen på skolen i de sidste år, men ingen har nogensinde påskønnet det.

I foråret 1990 valgtes skolebestyrelse, betegnelsen var ny, men beføjelser var omtrent de samme, som de tidligere nævn havde haft. Den første og sidste skolebestyrelse blev:

  1. Lisbeth Thomsen, Tinghøj, formand, genvalg.
  2. Peter Schmidt, Frisvad, næstformand, genvalg.
  3. Kaj Slot, Orten.
  4. Solveig Schmidt Pedersen, Orten.
  5. Bjarne Jørgensen, Mejls.
  6. Benny Nielsen, Varde, valgt af Byrådet.

Det hører i denne forbindelse med, at der var ihærdige bestræbelser i gang for efter skolens nedlæggelse at kunne danne en friskole. I spidsen for dette arbejde stod en selvbestaltet gruppe med bl. a. Bjarne Jørgensen og Kaj Slot. Desværre lod de sig vælge ind i skolebestyrelsen, hvilket dels gav dem en dobbeltrolle, de ikke kunne eller ville administrere fornuftigt, og dels gav dem mulighed for at påtvinge skolens lærere en slags hjemmestrikket "friskole".


Allerede efter de første par møder i bestyrelsen opstod en betydelig mistillid mellem lærere og de folkevalgte. Men i løbet af sommeren satte lærerne "hælene i". De var ikke ansat til at drive friskole, de skulle tværtimod overholde de kommunale undervisningsplaner. Det medførte en kedelig og usaglig stemning i arbejdet, som jeg ikke har lyst til at beskrive nærmere, men jeg kan med sandhed sige, at samarbejdet ikke var tilfredsstillende. Lærerne ventede meget på, at de to medlemmer, der havde siddet i forrige periode, Lisbeth og Peter, skulle sætte tingene på plads i et møde og forklare de nye medlemmer, hvad deres opgaver var. Det skete ikke, selv om Lisbeth nok efterhånden blev mere forbeholden over for kravene om store ændringer af den daglige undervisning.


Jeg redegjorde for de elevaktiviteter, der gennem årene var opbygget, og som nogle forældre tilsyneladende ikke lagde mærke til? - Desværre medførte hele stemningen en vis smålighed hos lærere. Vi havde en banal sag om lidt tidligere (20 min.) betalt morgentilsyn i Orten. Den ville normalt ikke have givet problemer, men under den daværende skolebestyrelse, sagde lærerne nej. -


17. april 1991 blev det afsluttende møde mellem skolebestyrelse og Kulturudvalg holdt i administrationsbygningen. Dagsordenen var "afviklingen af Orten-Mejls skole". Jeg syntes, Udvalget havde en enestående chance for at være lidt imødekommende på flere punkter, men den blev ikke benyttet. Mødet var en meget trist oplevelse, end ikke formanden, Betty Carstensen, var i stand til at begrunde skolens nedlæggelse. Jan Porsgård fremkom med et kort og vægtigt indlæg mod skolens lukning. Ikke ét medlem af Udvalget havde noget at sige til det!


På Byrådsmødet 4. juni 1991 fik skolen sin endelige dom. Af de 17 medlemmer stemte Sinne Rasmussen imod, Holger Thomsen undlod at stemme og Per Vilstrup Pedersen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet. - Høringsperioden blev fra 11. juni til til 20. august.
Beslutningen lød: "Brorsonskolens skoledistrikt sammenlægges med Orten-Mejls skoledistrikt med udgangen af skoleåret 1991/92. Undervisningen på Orten-Mejls skole ophører på samme tidspunkt." - "Det vedtoges med 14 stemmer". Mødet resulterede i en skriftlig indsigelse af 20. juni 1991 fra skolebestyrelsen ved formanden og Peter Schmidt. Indsigelsen var udmærket formuleret, men jeg ved konkret, at flere Byrådsmedlemmer arkiverede den "lodret" uden gennemlæsning. - Afgørelsen var jo truffet! -

Igen var det hverdag. I skoleåret 1991/92 var den ikke meget anderledes end andre år. Af andre aktiviteter kan nævnes:

  1. To klasser var på Fiskerimuseet.
  2. De ældste klasser havde besøg af Nicolas` rockband, der meget lærerigt på deres instrumenter viste, hvad rockmusik var.
  3. Skuespilleren Helle Højland underholdt i 7. kl.

Den 28. november havde vi skolefest, hvor 7. klasse opførte "Heksenes jul". Tilslutningen var for en gangs skyld ikke helt tilfredsstillende. I samme måned var vi til teater i Janderup skole som led i en almindelig udveksling.
I december var der skolefest og teater i Orten skole med god tilslutning.
Det sædvanlige juleklip i begge skoler først på måneden og juleafslutning d. 20. med optræden af koret, der opførte "Juleknas".


I det nye år lagde Orten skole ud med et emne om "Vilkår før og nu". Disse emneperioder var efterhånden blevet meget populære både hos børn, forældre og lærere.


Teaterugen for børn og unge var dette år i april måned, hvor vi var i Horne for at se et par stykker af vekslende kvalitet. 20. maj havde vi forårskoncert med de forskellige elevers optræden med det, de havde lært.


To dage efter var vi til "Dronningebesøg" i Varde, alle skoler i kommunen var indbudte. Nogle børn var heldigere med deres placering i byen end andre, men stort set var der tilfredshed med dagen.


I den første uge af juni: "Vi laver basar" i Mejls skole. Om fredagen var forældre inviteret sammen med Orten skole. Arrangementet må i sin helhed betegnes som vellykket.


Ugen efter var 5. klasse på lejrskole, og andre klasser var en dag i "Sommerland" på Rømø.


15. juni sluttede vi årets særlige aktiviteter med idrætsdag i Horne.


De to sidste skoledage foregik efter vanligt mønster med "klassernes dag" om torsdagen og den egentlige afslutning på skoleåret fredag formiddag. - Det er for en enhver skole en balancegang mellem det daglige skolearbejde, der ikke må forsømmes, og andre afvekslende aktiviteter. -


Flere har senere spurgt, hvor mange elever Orten-Mejls skole havde ved nedlæggelsen i 1992. Der var 100! Det lyder som en afrunding, men er det ikke. Ca. 15 elever var i de sidste år gået til Brorsonskolen. Foruden nogle af skolens elever gjaldt det børn fra et par familier, der flyttede til distriktet, men ikke ønskede at være med i en friskole.


Allerede i efteråret 1991 stod det klart, at skolens forældre ville være i stand til at oprette en friskole i Mejls. Orten skole skulle ikke bruges og måtte derfor ophøre. Dette var årsag til, at vi i april måned gjorde de første forberedelser til en aften i Orten skole. Det var meningen, den skulle være fredag d. 20. juni, men af praktiske grunde, blev den flyttet til torsdag aften. Ideen var at sige farvel til en skole, der havde eksisteret siden 1831 med "skolehus".

Af programmet kan nævnes:

  1. Velkomst og kort tale v. Lisbeth Thomsen
  2. Udstilling om en skoletid i Orten.
  3. To gamle elever skulle fortælle om deres skolegang. Det blev Magnus Andersen og Jeppe Jessen, sidstnævnte sluttede med de senere så berømte ord: "Vi har i mange år sloges for at undgå at komme til Mejls skole, nu skal vi betale for at få vore børn derover!"
  4. Kaffe og kage!
  5. Afslutning v. undertegnede.

Aftenen blev averteret i Ugeavisen for at understrege, at "enhver var velkommen", men ingen var særligt inviteret! Tilslutningen var god, salen i Orten skole var fyldt med børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede. Jeg tror, man tør sige, aftenen var vellykket og satte et værdigt punktum for en landsbyskole, der havde præget et distrikt gennem generationer.


Hvad med lærerne?

Seks årsvikarer, hvoraf de fire ikke havde arbejde efter sommerferien var ikke interesserede i nogen festivitas. Ella skulle til Billum, Jan til Thorstrup og Else Horsbøl til Brorson, de blev alle ufrivilligt omplaceret, så deres begejstring var beskeden. Undertegnede gik på rådighedsløn, men blev senere vikar i Horne skole i en kortere periode.


Tale ved sammenkomst i Orten:

I morgen nedlægges Orten-Mejls skole som kommunal skole. Rent fysisk betyder det, at Orten skole ophører med at eksistere. En epoke er slut. Ingen nulevende mennesker kan huske, at der ikke har været skole her. Mine historiske oplysninger bygger på Varde Landsogns Historie og Else Raun Pedersens erindringer om fyrretyve år i Orten skole.


Cirkulæret af 1839 om "Rytterskoler" gav ingen skole i Landsognet, men i begrænset omfang fik børnene lov til at gå i Varde Danske Skole.


I 1793, fem år efter Bondefrigørelsen, gør man et nyt forsøg på at få en skole i gang. Der foreligger en fundats for en skole ved Frisvad Mølle. Møllen blev udskiftet i 1795, men der blev ikke bygget en skole. Alligevel er der sikre historiske tegn på, at der i Orten blev givet undervisning sandsynligvis af en "opvakt ung mand". Han gik på skift mellem gårdene, fik kost og logi og har brugt den største stue til skolestue. - Vi kan derfor med overbevisning fastslå, at der har været uafbrudt undervisning i næsten 200 år -.


"Almen Skoleloven" af 1814 førte til den første distriktsinddeling I Varde Landsogn i 1819: Gellerup, Orten og Mejls skoledistrikter opstod. Der byggedes "skolehuse" i Mejls og Orten i 1831, og 15 år senere kom Gellerup med. I Orten og Gellerup byggede man et mindstemål af det, der krævedes. I Orten blev huset fornyet i 1890, der kom sal på i 1907 og lærerlejlighed i 1922. Så tidligt som i 1833-34 fik man en helårslærer i Mejls, han skulle tillige undervise i Orten og Gellerup en halv dag om ugen i sommertiden. I en lang vinterperiode var der ansat en "vinterlærer", ofte havde denne en kort uddannelse fra er særligt Vinterlærerseminarium.


"Skoleloven af 1903" gav helårslærere til Orten og Gellerup, der fik status som "biskoler", hvad bl.a. betød noget lønmæssigt for læreren. Niels Raun Pedersen blev ansat som sådan i 1918, men blev enelærer i 1920 og førstelærer for en treklasset skole i 1944. Peter Bräuner blev leder efter Raun Pedersen i 1962 og var det til skolens sammenlægning med Mejls for 18 år siden. Skolen fik - stort set - sit nuværende udseende ved en udbygning i 1942-43 med undtagelse af toiletter og lærerværelse fra 1974.


Ideen med de såkaldte "Pendulskoler", som Orten-Mejls har fungeret som siden 1974, var at undgå en nedlæggelse, at bevare skolen for befolkningen, så den kunne benytte lokaler i det oprindelige distrikt. På et tidspunkt var der 28 af dem i hele landet, i dag er der tre tilbage. Da der var tale om mindre landsbyskoler, måtte man dele en lille lærergruppe på to skoler, det var ikke heldigt. Desuden var de officielt for dyre i drift. Det er aldrig blevet bevist, men ikke desto mindre var det en klar opfattelse hos myndigheder og politikere.


I maj 1985 blev der holdt et møde her i Orten, hvor man reelt delte skolen i indskolingsafdeling bestående børnehave- 1.- og 2. klasse. 3.klasse blev flyttet til Mejls og udgjorde sammen med de fire klasser der den anden afdeling. Desuden forlangte myndighederne, at lærerne skulle være knyttet til èn af skolerne. Endelig var der forslag om byggeri i Mejls. Disse planer blev der arbejdet med i to år, hvorefter skoledirektøren foreslog skolen nedlagt.


Jeg tror, man uden overdrivelse kan sige: Det var et chok for alle parter, og en ubeskrivelig skuffelse for os, der i en årrække havde arbejdet for at holde sammen på helheden. 18 år med det formål at bevare en landsbyskole i området forekom umiddelbart spildte. - Det betød, at flere af de faste lærere har søgt væk i de sidste par år og er nu alle placeret på andre skoler.


Jeg vil gerne takke foreninger for brug af skolerne. Der er nogle meget beskedne krav, der skal overholdes f. eks. ansøgning om benyttelse. Til gengæld har foreningen gratis lokale med lys, varme og rengøring.


I en skole er den nederste del af pyramiden rengøringsassistenter og pedel. I får en stor tak for en uvurderlig indsats, et par navne udover de nuværende kunne med rette nævnes. Tak til den gamle lærergruppe, vi ønsker dem alle gode år fremover. Tak til årsvikarer, der har været på en vanskelig og perspektivløs opgave, et eller to år. En vikar har lav status både hos myndigheder og forældrerepræsentanter. De fire af dem er da også uden arbejde fra i morgen, selv om de har søgt mange stillinger.


Sidst men ikke mindst tak til jer børn, vore elever, vi vil savne jer og håber, det må gå jer godt. Tak til forældre for det samarbejde, vi har haft. Og tak til beboere i området i det hele taget. Tak til dem, der har talt, tak for det store fremmøde!


Mejls ny skole.
Den nye skole i Mejls. Billede fra ca. 1975.

Afsluttende bemærkninger:

De begivenheder, jeg har søgt at beskrive, er nu 20 år gamle. Derfor vover jeg en vurdering af en udvikling, der er foregået med distrikts- og sogneskoler i Vestjylland, hvor jeg kender forholdene bedst.
I de senere år er der oprettet friskoler i Strellev, Sdr. Vium, Mejls, Stausø, Kvong og Lyne. Det er mange i en økonomisk fattig del af landet. Friskolerne har opsamlet de fleste elever fra det gamle skoledistrikt og har i høj grad virket mod flere nedlæggelser af andre kommunale skoler. Der kunne nævnes flere skoler i Ølgod kommune, Billum i Varde kommune og Lunde i Blåbjerg kommune. Alle har de været nedlæggelsestruede, men blev reddet på målstregen, fordi myndigheder frygtede oprettelse af endnu en friskole.


Kan der findes objektive grunde til denne forandring?
Børnetallet var i mange år generelt faldende i landdistrikter. Særligt ramte det de udprægede landbosamfund, hvor der - stort set - ikke var anden beskæftigelse.
En række landsbyskoler med under 70-80 elever blev for små. Der var for få lærere og årgange med ingen elever eller med meget lavt elevtal. For lidt liv! De blev dyre i drift udregnet efter elever pr. ansat lærer.
Landsbyskolen og dens forældre holdt stædigt fast ved 7. klasse. Officielt af hensyn til konfirmandforberedelsen (den behøvede slet ikke at blive berørt, da den som hovedregel foregik i præstegården). Nej, i virkeligheden var man bange for at miste noget overhovedet. Det irriterede de kommunale myndigheder, fordi 7. klasser iflg. undervisningsplaner efter "Skoleloven af 1975" var placeret i overbygningen sammen med 8.- 9.- og 10. klasser. I samme forbindelse må man huske, at alle - selv de mindste skoler - havde fået børnehaveklasse.
Desuden skulle der alene for 7. klasser bygges lokaler til hjemkundskab og fysik/kemi ved mange landsbyskoler. I begge tilfælde dyre klasseværelser man gerne ville spare.
Tysk i 7. klasser var også et problem, fordi der var mangel på kvalificerede tysklærere. De få, der var, ville hellere til en skole med overbygning.


Til sidetop