Til sidebund

Et par begivenheder fra Provisorietiden.

af Ole Nørskov Nielsen.

I 1869 begyndte en kreds af politisk interesserede mennesker i Varde by og opland at samle penge ind til en statue af Frederik d. 7. Junigrundlovens giver. Initiativet skal sikkert ses som en protest mod Den reviderede Grundlov af 1866. Det gik trægt med indsamlingen de første år, men da de politiske modsætninger skærpedes fra slutningen af 1870'erne begyndte det at gå bedre og den 5 juni 1885 var statuen klar til afsløring på Varde Torv. Nu var der imidlertid sket det, at regeringen Estrup i begyndelsen af april havde sent Folketinget hjem og udstedt en provisorisk finanslov. Vardekredsen var en sikker folketingsvalgkreds for partiet Venstre, men Højre havde mange tilhængere i Varde by. Der var derfor lagt op til konfrontation mellem Højre og Venstre i forbindelse med afsløringshøjtideligheden.


Egnens største avis, venstrebladet Ribe Amtstidende/Varde Avis skrev føgende om begivenhederne lørdag d. 6/6 1885:



Ingensinde har vist Varde By staaet i et saa prægtigt Festskrud som igaar og ingensinde har den samtidigt rummet et saadant Mylder af Mennesker inden for sine Grænser idet Forsamlingen uden Overdrivelse kan anslaas til 15.000 Personer. Men naar man ved, at der skulde afsløres et Mindesmærke for Grundlovens Giver Frederik VII og derefter fejres en Grundlovsfest, hvortil der kun er indbudt alle grundlovstro Mænd og Kvinder - saa vil man forstaa, at Deltagelsen var saa overordentlig stor, thi heldigvis hører vor Egn til dem, der tilstrækkeligt forstaar at sigte Provisorister fra Grundlovsvenner.


Redaktør Bølling1 bød i Mindesmærkekomiteens Navn Velkommen. Som tiderne nu er, kan vi kun fejre Mindefesten med Blandede Følelser. Vi Fejrer den med Glæde, fordi vi nu hver Dag kan se den elskedes Konges Træk, selv om det kun er i det kolde Metal, men vi fejrer den ogsaa med Alvor og Vedmod, dels fordi Kong Frederik er blandt de døde, og dels fordi det Frihedsbrev, han skrev os, har faaet en Flænge. Vi maa imidlertid ikke tabe Haabet om bedre Tider for vort Land, og det, der da bedst kan holde Modet oppe, er de gode, gamle Minder, og hvilket skønnere Minder har vel det danske Folk end hin 5te Junidag, da Kong Frederik skjænkede os hin fyrstelige Gave. Mindestøtten skal minde enhver, der passerer den, om hin dag, og styrke hans Haab om bedre Tider for Landet. Et Leve for Danmarks Fremtidshaab!


Kraftige Hurra!


Efter Sangen "Gud skærm vor Konges Hus" talte Distriktsdyrlæge Berg, Varde2 for Kongen, der maa betegnes som en god Konge, og som fortjener Folkets Tillid, thi han vil sit Folks Vel, og han vil værne om kongegaven. Under talen herskede der stor Uro, iblandet med Mishagsytringer, og det Leve for Kongen, hvormed Taleren sluttede, havde en meget mat Karakter og istemtes næppe af en Tyvendedel af Forsamlingen.


Efter at Forsamlingen havde afsungen den nedfor trykte Sang "Dengang Folket vaktes" af Dr. Schandorf holdt Provst Assens, Gauerslund, Afsløringstalen for Frederik VII's Minde.




Der følger et langt direkte aftryk af talen, der fremhævede Frederik VII som Grundlovens giver og bekæmperen af det slesvig/holstenske oprør.



Redaktør Bølling gav en Oversigt over Mindesmærkets Tilbliven og overgav derefter Mindesmærket til Varde Byraad som repræsentant for Byen, idet han haabede, at det maatte blive fredet og bevaret gennem Tiderne.


Borgmester Kalko takkede paa Byens vegne for det smukke Mindesmærke og rettede en særlig Tak til Komiteen, der saa trofast har arbejdet i mange Aar og til Bidragyderne, hvis fra alle sider indkomne bidrag afgav Bevis for, at dette var en Sag, hvor vi alle gik sammen. Idet han gav det Løfte, at Byen skulle frede om Mindesmærket udbragte han et Leve for Komiteen og Bidragyderne. Man afsang nu Folketingsmand Haastrups3 Sang -der findes nedenfor - hvorefter Redaktør Bølling erklærede Afsløringshøjtideligheden for sluttet.


Efter at Afsløringen var forbi, drog den største Del af Forsamlingen til Arnbjerg for ved en Grundlovsfest at mindes Kong Frederiks Folkegave. Der var solgt ca. 12.000 Adgangstegn til Grundlovsfesten, og da man vel tør forudsætte, at det ikke har været muligt for alle at løse Tegn, kan man jo sikkert sætte Tallet til Alt i Alt 13.000 Personer.


Sagfører Nonboe holdt et udmærket Indledningsforedrag, Folketingsmand Haastrup talte for Grundloven, Højskoleforstander Madsen fra Janderup for Fædrelandet og Landstingsmand Clausager for Frederik VII's Grundlovraadgivere.


Sagfører Nonboe oplæste derefter følgende af en Kreds af Mænd foreslaaede Resolution, som han bad Forsamlingen vedtage:

"Idet Forsamlingen udtaler, at den i Fuldeste Maal misbilliger og fordømmer den af Ministeriet Estrup førte frihedsfjendske Politik, der, hvis den fortsættes, vil bringe os saa vidt, at det danske Folk mister enhver ret til at kaldes et frit Folk, tilsiger Forsamlingen sin Bistand til enhver Handling, som det finder fornødent til Frihedens Bevarelse og Tilbageerobring."


Denne Resolution, der modtoges med jublende Hurraer, vedtoges derpaa enstemmigt, idet ved en kontraprøve ikke en Eneste stemte imod. Efter Talernes Slutning lød der kraftige Hurraraab for Sagfører Nonboe, Folketingsmand Haastrup og Redaktør Bølling, ligesom der lød et rungende "Ned med Estrup!"




Efter et vredt indlæg fra dyrlæge Berg, der protesterede mod, at hans tale i modsætning til provst Assens kun var meget kort refereret, så trykte avisen i sin udgave mandag d. 8/6 1885 talen i sin helhed. Her følger et uddrag.



Vor Konge er en Sønderjyde, en dansk Sønderjyde; sit danske Sindelag har han bevist klart i 1848, da han i Oprørets tid skjønt dengang ikke Tronfølger blev tro mod sin Konge og sit Fædreland; det har han bevist senere i hele sin Færd, men klarest og smukkest har han dog bevist det ved den Kærlighed til Danmark og det danske Folk, som han har indpodet i sine Børns Hjerter.


Men der vil siden Frederik den Syvendes Dage altid være en Sag, der først maa klares, før en dansk Konge ret kan vinde sit Folks Kærlighed, og det er hans Stilling til Kong Frederiks store Kongegave: vort Folks Frihed ved Grundloven. Og her ved jeg nok, at der for Tiden gaar gjennem vort Folk en dobbelt Hovedstrømning, der ser med forskellige Øjne paa og dømmer med forskelligt Sind om Kongens Stilling til de sidste Tiders Begivenheder. Jeg skal ikke her forsøge at afveje, hvad der er Ret, og hvad der er Vrangt i disse Synsmaader, dertil er hverken her Stedet eller jeg kompetent. Men der er ét jeg vil fremhæve, og det er, at der er vist intet Menneske, der kan staa frem og sige:"Jeg alene ser ret og har Ret. Enhver, der ikke har samme Synsmaade som jeg ser galt og har Uret."Det tør vist ingen sige! -- og det er netop Særkendet for Frihed, at forskellige Meninger maa komme frem og blive respekterede. Og deri haver vi visselig vor Konge fuldt ud med. Det er jo netop det, han har udtalt ved de smukke Ord: "Jeg vil være en fri Konge over et frit Folk."


Derfor kan jeg ikke se Andet, end at Kong Frederiks store Gave, som vi alle elske, er gaaet over i gode Hænder ved vor nuværende Konge, og det er min fulde Overbevisning, at Kongen vil bevare den saaledes, at den kan gaa i Arv til kommende Slægter, og defor kan jeg med fuld Overbevisning opfordre Dem til med et nifoldigt hurra at slutte Dem til et: Længe leve Kong Kristian den Niende.




I udgaven mandag d. 8/6 1885 drøftede avisen også, hvor mange der var tilstede på torvet under afsløringen.



Antallet af deltagere i Afsløringsfesten bedømmes af referenterne meger forskelligt. Det højeste tal vi har set angivet er 18.000, det laveste 8000, men der er dog ingen tvivl om, at det af os opgivne Tal 15.000 tilnærmelsesvis er rigtigt. Torvet er af Landinspektør Hyldgaard opmaalt til ca. 8000 kv. Alen4 og hertil maa endvidere lægges hele Gadestrækningen, der efter Kortet at dømme er omtrent 1600 kv. Al. ialt 9.600 kv. Al. I en saa sammenstuvet Forsamling, som den, der i fredags omgav Mindestøtten, kan der efter foretagne Forsøg, om hvis Rigtighed Enhver hurtig vil kunne overbevise sig, med Lethed staa 2 Mennesker paa 1 kv. Al. hvad der vil give 19.200, foruden den Mængde, der sad i Vinduerne i de omgivende Huse. Da der imidlertid maa fradrages noget, idet et par Smaakroge i Hjørnerne af Torvet var optagne, kommer man sikkert sandheden nærmest, naar man holder sig til de 15.000.




Højres avis, Vestjyllands Dagblad/ Varde Avis beskrev begivenhederne således lørdag d. 6/6 1885:



Afsløringsfesten var igaar begunstiget ved et heldigt Vejr. Kl. 1 samledes Deltagerne paa Torvet, hvor der vistnok samledes 12 a 14.000 Mennesker. Fra den foran Kong Frederiks Statue rejste Talerstol bød Redaktør Bølling Velkommen, og idet han mindede om den alvorlige Tid, som nu herskede i Landet, udbragte han et Leve for det danske Folks Fremtidshaab. Man afsang nu "Gud Skjærm vor Konges Hus", hvorefter Distriktsdyrlæge Berg talte for Kongen med Henvisning til vor Konges Kærlighed til sit Folk og Land, hvorom der forlaa saa mange Vidnesbyrd5. Da Taleren sluttelig udbragte et Kongen Leve! beholdt Venstremændene selvfølgelig Hatten paa.


Efter nedenstaaende sang af Schandorph holdt Provst Assens fra Graverslund Festtalen, hvorunder han udførligt og smukt dvælede ved Kong Frederik den Syvendes Liv og Gerning6, hvorefter han gav Tegn til at lade dækket falde og til et Leve for Frederik den Syvendes minde lød enstemmige og kraftige Hurraraab.


Byens Sangforeninger afsang dernæst Hostrups nedenstaaende sang firstemmig, hvorefter Redaktør Bølling gav nogle statistiske Oplysninger og overgav Mindestøtten til Varde Byraad, hvorfor Borgmester Kalko paa Byens vegne takkede med Løfte om at værne og frede den, idet han haabede, at den Enighed, som havde været tilstede ved ved at rejse dette Mindesmærke maatte være et heldigt Varsel om Folkets Fremtid, eftersom Enighed giver Lykke. Man afsang sluttelig nedenstaaende Sang af Folketingsmand Haastrup, hvorefter Bølling med endnu et Leve for Frederik den Syvendes Minde erklærede Festen for sluttet.


Venstre drog derefter om paa Arnbjerg, hvor Sagfører Nonboe, der efter Skytteslaget her i Byen7 synes at have overvundet alle Betænkeligheder nu ikke tog i Betænkning, at fortælle om Venstre, at dette havde Eneret paa at være Grundlovstro, mens man ikke skulle tro Højremændene, naar de erklærede at elske Friheden lige saa fuldt som Venstre. Beviset herfor var den nuværende politikse Situation; Nej, Højremændene var Hr. Nonboes og Meningsfællers Fjender, og Venstre skulde Intet have med Provisoristerne og deres Fortolkninger at gøre, men de burde trænges tilbage til Privatlivet, hvor de forløbig burde have Fred. Der var ganske vist nogle andre Højremænd, som nu sluttede sig til Venstre, og som man dermed kun kunne forhandle med om Reformer. Den Slags Højremænd havde man mange af i Kjøbenhavn og Sjællands adre Kjøbstæder, og han haabede ogsaa nok, at vi skulle faa nogle af dem her. Man maa altsaa gaa uf fra, at de "Liberale", som var her ved sidste Byraadsvalg8 er fordøjede, og at der er mere Appetit i Venstre efter slige Højremænd. At Hr. Nonboes Tale fremkaldte Bravo- og Hurraraab var ikke mere, end hvad den fortjente.


Derefter refererer avisen kort talerne af folketingsmands Haastrup, højskoleforstander Madsen og landstingsmand Clausen.


Endelig foreslog Nonboe en Resolution gaaende ud paa, at Forsamlingen misbilliger og fordømmer Ministeriets frihedsfjendske Politik og tilsiger Folketingsmændene af Venstre sin Bistand til ethvert Skridt, de maatte foretage til Frihedens Tilbageerobring. Den overvejende Del af Forsamlingen rakte Hænderne i Vejret for Resolutionen, medens ved Kontraprøven ingen stemte imod. Deraf tog Hr. Haastrup Anledning til at erklære, at Resolutionen var vedtagen af 10.000 Stemmer, skønt Pladsen på Arnbjerg næppe rummer 5000 iberegnet Kvinder og Børn.


"Den alvorlige Del" af Festen var dermed sluttet og endte med et Leveraab for Talerne og at der tillige raabtes "Ned med Estrup!" er en Selvfølge. Sange bleve sungne mellem Talerne. Derefter var der Fællesspisning for ca. 1000 Venstrefolk.

Vi skulle endnu kun tilføje, at der saavidt vides intet Uheld skete.




I udgaven mandag d. 8/6 1885 diskuterede også højreavisen deltagertallet i fredagens begivenheder.



Antallet af deltagere i Afsløringsfesten, som vi i forrige Avis angav til 12 a 14.000 har været betydeligt for højt. Vor Meddelelse grundede sig nemlig paa, at da samtlige Referenter paa Tribunen, efter at alle Deltagere var samlede, konfererede om Antallet, blev det os opgivet, at Torvet med Gaden var 160 Alen langt og 100 Alen bredt eller ca. 16.000 kv. Alen. Efter dette Maal turde vi ikke sætte Tallet anderledes, medens Venstrereferenterne dog i Henhold til det opgivne Maal gerne ville have Tallet op til 15.000. Vi har nu fra aldeles paalidelig Kilde erholdt Underetning om, at Torvet kun er noget over 8000 kv. Alen stort, og da en fjerdepart af Torvet var ubesat og Folk kun stod tyndt på mindst en anden Fjerdepart, og Pladsen til Mindesmærket og Tribunentildels ligeledes maa fraregnes er det sikkert højt anslaaet, naar vi antager, at der har været 8000 Mennesker tilstede ved Afsløringen, idet man maa gaa ud fra, at der som regel kun staar tre Mennesker på to kv. Alen. Tallet 8000 er os ogsaa opgivet fra flere paalidelige Venstremænd. Redaktør Bølling meddelte imidlertid i Lørdags i sin Avis, at der var mindst 15.000; men hvorledes har han turdet vove dette? Da det er os bekendt, at han har faaet det nøjagtige Maal paa Torvet opgivet, er os kun forstaaelig af Hensyn til Paalideligheden af hele hans Redaktørvirksomhed. Vi skulle derfor tillade os at anmode de ærede Referenter, der ligesom os blev vildledte af det fejlagtigt opgivne Maal, i Sandhedens Interesse at foretage en fornøden Berigtigelse, der tillige kan være en nødvendig Illustration til Hr. Haastrups 10.000 i Arnbjerg.


Runddelen9 paa Arnbjerg med den uden om samme værende Gang er efter en af os foretagen Opmaaling højst 1500 kv. Alen. Antager vi saa, at der har været tre mennesker paa to kv. Alen, bliver dette højst 2500, og lad os endelig antage at de i de tilstødende Pladser og Gange paa Arnbjerg har været højst 2000, som iøvrigt ikke kunne høre et eneste Ord af Talerne, saa har vi her et slaaende Bevis paa Sandheden af Haastrups 10.000, især naar man betænker, at mange ikke stemte for Venstres Resolution, og en stor Del af de Tilstedeværende var Kvinder og Børn. Ihvorvel Sagen i og for sig er betydningsløs, saa haver vi dog ikke villet undlade at benytte Leiligheden til paa uigjendrivelig Maade at konstatere Venstres og særlig Hr. Haastrups Sandhedskærlighed.




Noter:

  1. Redaktør for Ribe Amtstidende/Varde Avis
  2. Han var højremand
  3. Haastrup var venstremand og valgt i Varde-kredsen.
  4. En alen = 67cm. En kv. alen2=ca. 0,45m22
  5. Vestjyllands Dagblad gengav først Bergs tale i dens fulde ordlyd i tirsdagsudgaven. Dog uden at have fået nogen opfordring hertil.
  6. Denne tale blev bragt i mandagsudgaven d. 8/6.
  7. Der hentydes her til, at Venstre ved et kup havde sat sig paa alle bestyrelsesposter i byens skytteforening. Bestyrelsen havde indtilda været behersket af Højre.
  8. I følge købstadsloven skulle antallet af byrådsmedlemmer være ulige. Den største gruppe skulle vælges af alle, der havde valgret til Folketinget. Den mindste gruppe skulle vøælges af den gruppe, der i det sidste skatteår havde betalt 2/3 af kommunens skatter. Det drejede sig om ca. 20% af vælgerne. Denne gruppe havde altså dobbeltvalgret.
    Valgperioden var på 6 år, og hvert 3. år valgt alle vælgere og efter yderligere 3 år valgte de største skatteydere deres repræsentanter. Først i 1908 blev denne ordning afskaffet og alle vælgere, også kvinder og tjenestefolk, valgte herefter et hold, der sad i 4 år.
    Avisens henvisning til de"liberale" drejede sig om to venstremænd, der ved de højstbeskattedes valg i 1885 var blevet valgt ind i byrådet. Kbm. H.M.Bøtker var en særdeles tvivlsom venstremand fordi han var tilhænger af fæstningsbyggereiet. Den anden var bankdirektør Søren Thomsen fra Varde Bank. Ham var der heller ikke så mange, der troede på som venstremand, fordi hele ledelsen af Varde Bank var domineret af højrefolk. Søren Thomsen blev samme efterår arresteret på grund af omfattende bedragerier mod Varde Bank.
  9. Den omtalte Runddel er ca. identisk med det cirkelformede område nedenfor tilskuerpladserne ved friluftsscenen.

Til sidetop