Til sidebund

Bystyret i Varde ca. 1300 - 2017.

Magistrat og eligerede borgere ca.1300-1838.

Fra en gang i 1300-tallet blev byen styret af en magistrat, der bestod af en eller to borgmestre samt et antal rådmænd. Oprindelig var magistratens medlemmer blevet valgt af borgerne, men den blev efterhånden selvsupplerende. Under magistraten var en byfoged, der tog sig af tinglysning og mindre kriminalsager. De større tog magistraten sig af i rådstueretten. En kæmner sørgede for, at skatterne blev opkrævet og udgifterne afholdt efter magistratens bestemmelser. Lensmanden på Riberhus havde det overordnede tilsyn med bystyret.

Efter enevældens indførelse blev antallet af rådmænd og borgmestre indskrænket ved forordningen af 1682. I 1752 var der i Varde én borgmester og to rådmænd. Fire år senere var der kun én borgmester og ved dennes død i 1772 forsvandt den sidste rest af magistratstyret. Tilbage var byfogeden. Denne blev udnævnt af stiftamtmanden i Ribe, der efter enevældens indførelse havde afløst lensmanden, som repræsentant for kongemagten.

Fra 1738 var der kommet en forsamling på 12 eligerede borgere, der sammen med den endnu eksisterende magistrat(fra 1772 byfogeden), skulle styre byen. Disse borgere blev på magistratens(fra 1772 byfogedens) forslag udnævnt af stiftamtmanden. Det var ikke nogen populær institution. Ingen brød sig om at blive udpeget, og antallet svandt ind til otte i 1770. Da ordningen blev afskaffet i 1837 var der fire eligerede borgere tilbage.

Byfoged 1827-42 var A. C. Wedel-Heinen.

Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelse 1838-68.

Forordningen af 24/10 1837 bestemte, at der skulle vælges en borgerrepæsentation på 6 medlemmer. Disse kunne holde møder for sig selv og selv udpege deres formand. Men skulle borgerrepræsentanternes ideer til byens styrelse gennemføres, måtte de blive enige med den af kongen udnævnte byfoged. Når borgerrepræsentanterne mødtes med byfogeden kaldtes forsamlingen kommunalbestyrelsen. Byfogeden fungerede som både borgmester, politimester og dommer, men ingen af disse titler var officielle. Han blev kun omtalt som byfogeden.

For at være valgbar til borgerrepræsentationen var det nødvendigt at besidde ejendom til en assuranceværdi på 800 rigsdaler. Hvis man ikke havde ejendom, skulle man have betalt en halv skilling i næringsskat. For at have valgret krævedes, at man opfyldte de samme betingelser. Af Vardes godt og vel 1400 indbyggere havde 159 valgret og var valgbare ved det første valg i 1838. Valgperioden var seks år. Hvert år skulle en på valg. Genvalg var mulig og man kunne undlade at genopstille - Amtmanden skulle føre tilsyn med byens styre.

Da valget skulle foregå i jan. 1838 døde en af de fire eligerede borgere. De skulle ifølge forordningen have fortsat som borgerrepræsentanter. Derfor skulle der vælges tre nye. Det blev:
Kobbersmed C. Gotfredsen, murermester N.P.Rosengaard og farver J.F. Schmidt.
Købmand Laust Christensen, købmand Thomas Clausen og bager Daniel Madsen var de tre eligerede borgere, der fortsatte som borgerrepræsentanter.

I 1839   Kobbersmed C. Gotfredsen, murermester N. P. Rosengaard, farver J. F. Schmidt, købmand Thomas Clausen, bager Daniel Madsen, købmand M. Haunstrup(ny).

I 1840   Kobbersmed C. Gotfredsen, købmand B.A.Forum(ny), farver J.F. Schmidt,, købmand Thomas Clausen, forligkommissær Niels Windfeldt(ny), købmand M. Haunstrup.

I 1841   Kobbersmed C. Gotfredsen, købmand B. A. Forum, farver J. F. Schmidt, bendrejer M.Madsen(ny), forligkommissær Niels Windfeldt, købmand M. Haunstrup.

I 1842    Kobbersmed C. Gotfredsen, købmand M. Haunstrup, købmand B. A. Forum, bendrejer M. Madsen, købmand Krarup(ny), vognmand Jens Hansen(ny).


Byfoged 1842-47 Theodor M. S. Quistgaard.

I 1843   By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt(ny), købmand M. Haunstrup, købmand B. A. Forum, bendrejer M.Madsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.

I 1844    By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt, gæstgiver Hans Aastrup(ny), købmand B .A. Forum, bendrejer M. Madsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.

I 1845    By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt, gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel(ny), bendrejer M. Madsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.

I 1846    By- og herredsskriver Jørgen Chr. Landt), gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen(ny), købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.

I 1847    Købmand Thomas Clausen(ny), gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, købmand Chr. Krarup, vognmand Jens Hansen.


Byfoged 1847-54 var Olof Stefani Stephensen.

I februar 1847 døde vognmand Jens Hansen og der blev holdt suppleringsvalg herefter så borgerrepræsenationen sådan ud:

Fra februar 1847    Købmand Thomas Clausen, gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, købmand Chr. Krarup, Skrædder O. Chr. Sand(ny).

I 1848    Købmand Thomas Clausen, gæstgiver Hans Aastrup, købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, farver J. F. Schmidt(ny), skrædder O. Chr. Sand.

I 1849    Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher(ny), købmand Poul Debel, kobbersmed C. Gotfredsen, farver J. F. Schmidt, skrædder O. Chr. Sand.

1850 og 1851 ikke oplyst

I 1852    Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher, købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard(ny) farver J. F. Schmidt), skrædder O. Chr. Sand.

I 1853    Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher, købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard, købmand J. M. Jensen(ny), skrædder O. Chr. Sand.

I 1854    Købmand Thomas Clausen, købmand Niels Stantenmarcher, købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard, købmand J. M. Jensen, kunstdrejer M. Madsen(ny).


Byfoged 1854-80 var Jens Albrecht Frederik Bagger.   Billede her.

I 1855    Købmand Thomas Clausen, urmager Georg Schmidt(ny), købmand Poul Debel, murermester N. M. Rosengaard, købmand J. M. Jensen, kunstdrejer M. Madsen.

I 1856    Købmand Thomas Clausen, urmager Georg Schmidt, købmand Poul Debel, murermester N.M. Rosengaard, købmand A. K. Bastrup(ny), kunstdrejer M. Madsen.

I 1857    Købmand Thomas Clausen, urmager Georg Schmidt, købmand O. Palludan(ny), murermester N. M. Rosengaard, købmand A.K.Bastrup, kunstdrejer M. Madsen.

1858 og 1859 ikke oplyst.

I 1860    Købmand Thomas Clausen), urmager Georg Schmidt, købmand O. Palludan, murermester N. M. Rosengaard, købmand A. K. Bastrup, redaktør Rudolf Helms(ny).

I 1860 blev antallet af borgerrepræsentanter udvidet til syv. Også valgreglerne blev ændret, så at fire blev valg af den del af borgere, der havde valgret til folketinget dvs. at man skulle være fyldt 30 år og ikke tilhøre en af de følgende befolkningsgrupper: Fruentimmer, folkehold, fallenter, fattige og fjollede. De resterende tre blev valgt af samme gruppe, men med den indskrænkning, at vælgeren sidste år skulle tilhøre den femtedel af vælgerne, der havde betalt mest i skat. Valget var gældende for seks år. Dog skulle den største gruppe på valg i 1864 og de højst beskattede skulle vælge i 1866. De højst beskattede stemte altså ved begge valg.

Borgerrepræsentationen 1861-64.

I 1861 valgte:
de højst beskattede : Apoteker Andreas Helms, købmand Søren Thomsen, købmand A. C. Haunstrup.
folketingsvælgerne: Skrædder O. Chr. Sand, fuldmægtig Hans Chr. Johnsen, garver C. Gotfredsen, værtshusholder Søren Burgaard.

Borgerrepræsentationen 1864-66.

I 1864 valgte folketingsvælgerne: Overlærer V. Larsen, fuldmægtig Hans Chr. Johnsen, drejer M. Madsen, værtshusholder Lauge Tranberg.

For de højst beskattede sad: Apoteker Andreas Helms, købmand Søren Thomsen, købmand J. W. Palludan.

Borgerrepræsentationen 1866-68.

I 1866 valgte de højst beskattede: Apoteker Andreas Helms, købmand Søren Thomsen, købmand J. W. Palludan.
For folketingsvælgerne sad: Overlærer V. Larsen, fuldmægtig Hans Chr. Johnsen, drejer M. Madsen, værtshusholder Lauge Tranberg.
I 1868 døde Hans Chr. Johnsen og folketingsvælgerne valgte købmand Poul Debel.

Den26/5 1868 vedtog Rigsdagen en ny lov for købstadskommunernes styrelse. Købstæderne skulle nu ikke længere styres af en kommunalbestyrelse, men af et byråd med et ulige antal medlemmer. I spidsen for byrådet stod den af kongen beskikkede byfoged, så det samlede byråd fik et lige antal medlemmer. I Varde 8. d.v.s 7 valgte medlemmer plus den af kongen udpegede byfoged. Det var nu ikke længere amterne, der førte tilsyn med købstæderne. Denne funktion var overgået til indenrigsministeriet.

Man bevarede valgmåden fra borgerrepræsentationen: Tre medlemmer eller den mindste halvdel af byrådet valgtes af de højst beskattede. Fire medlemmer eller den største halvdel af byrådet blev valgt af folketingsvælgerne. Da de højst beskattede også havde valgret til Folketinget stemte de ved begge valg.

For at have valgret skulle vælgeren have boet i kommunen i det foregående år og have betalt den ham pålignede skat. Folk der ikke svarede skat, havde ikke stemmeret. Selve valghandlingen forgik på den måde, at vælgeren fik udleveret en stemmeseddel, hvorpå han måtte skrive lige så mange af de opstillede personer, som der skulle vælges. D. v. s. at der til valget af den mindste halvdel af byrådet måtte der skrives tre navne på stemmesedlen, og folketingsvælgerne måtte skrive fire navne.

Valget var principielt offentligt, men man kunne godt gå afsides i valglokalet og udfylde sin stemmeseddel, uden at nogen kunne se, hvilke navne der blev skrevet på. Selv om der således ikke var hemmelig afstemning, så var der ikke stemmeafgivning ved håndsoprækning, som ved folketingsvalgene. De personer som havde fået flest stemmer var valgte. Valgperioden var på 6 år. Folketingsvælgerne skulle til valg i 1870 og de store skatteydere i 1873.

Ved lov af 17/12 1868 blev det bestemt at stillingen som borgmester i Varde m.fl. byer skulle forenes med embedet som byfoged. Indtil da havde man ikke haft titlen borgmester i Varde siden 1772.


Byrådet 1869-1970.

Den 1/1 1869, blev de borgerrepræsentanter, der var blevet indvalgt ved de sidste valghandlinger til byrådsmedlemmer.

Byrådet 1869-70.

For de højst beskattede sad: Købmændene Søren Thomsen og J. W. Palludan samt apoteker Andreas Helms. For folketingsvælgerne sad: Købmand Poul Debel, Overlærer V. Larsen, Drejer M. Madsen, værtshusholder Lauge Tranberg

Byrådet 1870-73.

8/1 1870 var der valg for folketingsvælgerne som valgte: Købmand Poul Debel, Overlærer V. Larsen, farver P.A. Thuun, værtshusholder Lauge Tranberg.
For de højst beskattede sad: Købmændene Søren Thomsen og J. W. Palludan samt apoteker Andreas Helms.

Byrådet 1873-76.

Primo januar 1873 var der valg for de højst beskattede. I stedet for apoteker Helms valgtes Købmand H. M. Hansen. Købmændene Søren Thomsen og I. W. Palludan blev genvalgt.
For folketingsvælgerne sad: Købmand Poul Debel, Overlærer V. Larsen, farver P.A. Thuun, værtshusholder Lauge Tranberg.

Byrådet 1876-79.

Primo januar 1876 valgte folketingsvælgerne: Farver Hans Kastoft(ny), købmand F. Niedhardt(ny), sadelmager P. Tarp(ny) og værtshusholder Lauge Tranberg(genvalgt)
For de højst beskattede sad: Købmand H. M. Hansen. Købmændene Søren Thomsen og I. W. Palludan blev genvalgt.

Byrådet 1879-82.

Primo januar 1879 genvalgte de højst beskattede: Købmændene Søren Thomsen, I. W. Palludan og H. M. Hansen.
For folketingsvælgerne sad: Farver Hans Kastoft(ny), købmand F. Niedhardt(ny), sadelmager P. Tarp(ny) og værtshusholder Lauge Tranberg(genvalgt)


Borgmester 1880-85 Christian Ludvig Lendrop.  Billede her.

Byrådet 1882-85.

Primo januar 1882 valgte folketingsvælgerne: Redaktør på Ribe Amtstidende J. A. Bølling(ny), avlsbruger Bertram Jensen(ny), sadelmager P. Tarp, farver Hans Kastoft.
For de højst beskattede sad: Købmændene Søren Thomsen, I. W. Palludan og H. M. Hansen.
Der var ved valget i 1882 615 stemmeberettigede. Heraf stemte 396

Primo januar 1885 skulle de højst beskattede vælge tre byrådsmedlemmer. Forfatningskampen mellem Højre og Venstre var for alvor begyndt og valget blev det første byrådsvalg med to lister en fra Højre og en fra Venstre. Af 212 vælgere stemte 203. Valgt blev Købmand H. M. Bøtker(venstremand med stærk hældning til højre) Søren Thomsen(Venstre) og I. W. Palludan(Højre).

Byrådets medlemstal blev samme år udvidet fra 7 til 9. En fra hver vælgerklasse. Den 30/6 valgte folketingsvælgerne venstremanden, sagfører Hans Nonboe. 7/7 valgte de højst beskattede murermester H. F. Hansen(Højre). Af 213 vælgere stemte 189. En venstremand fik 77 stemmer. I november 1885 var der suppleringsvalg hos de højst beskattede. Købmand Søren Thomsen, der også var direktør for Varde Bank, var d.16/9 blevet arresteret for bedragerier over for banken. I hans sted valgtes højremanden købmand H. M. Hansen.

Borgmester 1885-93 Frederik Anton Hilarius Kalko.  Billede her.

Byrådet 1885-88.

For de højst beskattede sad: Købmand H. M. Bøtker (Venstremand med stærk hældning til højre) Søren Thomsen(sad indtil sep. 85 for Venstre) købmand H. M. Hansen (Højre afløste Søren Thomsen), Købmand I. W. Palludan(Højre) murermester H.F. Hansen (Højre) For folketingsvælgerne sad: Redaktør på Ribe Amtstidende J. A. Bølling (ny og venstremand), avlsbruger Bertram Jensen (ny og venstremand), sadelmager P. Tarp (Højre), farver Hans Kastoft (Højre), sagfører Hans Nonboe (Venstre)
I nov. 1886 døde redaktør Bølling. Ved suppleringsvalget januar 1887 valgte folketingsvælgerne konditor H. F. Kiertzner (Venstre)

Byrådet 1888-91.

4/1 1888 skulle 622 folketingsvælgerne vælge fem personer til byrådet. 488 stemte. Valgte blev: Sagfører Hans Nonboe (Venstre) konditor H. F. Kiertzner (Venstre), bagermester Fedder P. Feddersen (Venstre), avlsbruger Søren Olesen (Venstre), overbanemester R. M. Rand (Venstre)
For de højst beskattede sad: Købmand H. M. Bøtker (Venstremand med stærk hældning til højre), købmand H. M. Hansen (Højre), købmand I. W. Palludan (Højre) murermester H.F. Hansen (Højre)

Byrådet 1891-94.

9/1 1891 valgte de højst beskattede murermester H.F.Hansen (Højre), købmand H. M. Hansen (Højre), købmand H. M. Bøtker (mest til højre) og købmand Hans Guldager (Højre).
For folketingsvælgerne sad: Sagfører Hans Nonboe (Venstre), konditor H. F. Kiertzner (Venstre), bagermester Fedder P. Feddersen (Venstre), avlsbruger Søren Olesen (Venstre), overbanemester R. M. Rand (Venstre)

Borgmester 1893- 99 Laurents Borberg.  Billede her.

I begyndelsen af januar 1894 skulle folketingsvælgerne vælge seks personer til byrådet og de højst beskattede et medlem af det kommende byråd. Byrådet var denne gang blevet udvidet fra 9 til 11 valgte medlemmer. For første gang opstilede Socialdemokratiet en mand til byrådsvalget. Det var den 34-årige værthusholder Jens Peder Justesen. Efter aftale stillede han op på Venstres liste, da man derved mente, at han havde større chance for at blive valgt.
Folketingsvælgerne valgte d. 4/1: Konditor H. F. Kiertzner (Venstre), sagfører Hans Nonboe (Venstre), bankdirektør C. P. Pedersen (Venstre), snedkermester Th. Jørgensen (Venstre), gartner Emil Rømhild (Venstre), værtshusholder J.P. Justesen (Socialdemokratiet).
De højst beskattede valgte d. 17/1 sagfører Anders Harck (Højre).

Medio maj 1896 skulle de højst beskattede have suppleringsvalg. Købmand Hans Guldager havde forladt byen og i hans sted valgtes drejer Daniel Madsen (Højre)

Byrådet 1894-97.

For folketingsvælgerne sad: Konditor H. F. Kiertzner (Venstre), sagfører Hans Nonboe (Venstre), bankdirektør C. P. Pedersen (Venstre), snedkermester Th. Jørgensen (Venstre), gartner Emil Rømhild (Venstre), værtshusholder J.P. Justesen (Socialdemokratiet).
For de højst beskattede sad: Murermester H.F.Hansen (Højre), købmand H. M. Hansen (Højre), købmand H. M. Bøtker (mest til højre), købmand Hans Guldager(Højre), sagfører Anders Harck.

Byrådet 1897-1900.

6/1 1897 skulle de højst beskattede vælge fem. Disse blev: Købmand Thomas Chr. Windfeldt (Højre), murermester H. F. Hansen (Højre), sagfører Anders Harck (Højre,) drejer Daniel Madsen (Højre), lærer og redaktør N. P. Kjelst (Højre).
For folketingsvælgerne sad: Konditor H. F. Kiertzner (Venstre), sagfører Hans Nonboe(Venstre) Bankdirektør C. P. Pedersen(Venstre), Snedkermester Th. Jørgensen(Venstre), gartner Emil Rømhild(Venstre), Værtshusholder J.P. Justesen(Socialdemokratiet).   Billede her.

Borgmester 1899-1905 Ernst Christoffer Lorentz Drechsel.  Billede her.

Byrådet 1900-1903.

Da folketingsvælgerne 5/1 1900 skulle vælge seks til byrådet var Venstre splittet i en mere moderat linie og en ren venstrelinie. De to grupper opstillede hver deres liste og den moderate liste sejrede stort, idet den fik fem valgt ind i byrådet.
Det var: Branddirektør L. P. Skov, købmand Th. Schmidt, gæstgiver Albert Sørensen, fabrikant P. Th. Bruun og murermester H. J. Christensen.
Fra den rene venstreliste blev valgt socialdemokraten, værtshusholder J. P. Justesen.
For de højst beskattede sad: Købmand Thomas Chr. Windfeldt (Højre), murermester H. F. Hansen (Højre), sagfører Anders Harck (Højre), drejer Daniel Madsen (Højre), lærer og redaktør N. P. Kjelst (Højre).   Billede her.

Byrådet 1903-06.

I begyndelsen af januar 1903 skulle de højst beskattede vælge fem til byrådet. Det blev en ren højretriumf idet højrelisten, der hed Den konservative kommunale Vælgerforening, fik alle sine fem valgt, mens en venstreliste med to moderate højremeænd ikke fik en eneste valgt.
De valgte højremænd var: Sagfører Anders Harck, grosserer Harald Nielsen, murermester H. F. Hansen, drejer Daniels Madsen samt lærer og redaktør N. P. Kjelst.
For folketingsvælgerne sad de moderate venstremænd, branddirektør L. P. Skov, købmand Th. Schmidt, gæstgiver Albert Sørensen, fabrikant P. Th. Bruun, murer H.J. Christensen og socialdemokraten, værtshusholder J.P.Justesen.

Borgmester 1905-10 Jacob Scharschou Schjørring. Billede her.

Byrådet 1906-09.

Da folketingsvælgerne i 1906 skulle vælge deres seks medlemmer af byrådet havde Venstre fundet sammen igen og opstillede kun én liste. Til gengæld opstillede et nyt parti, Det radikale Venstre lige som også socialdemokratiet opstillede en selvstændig liste, idet man dog lod gæstgiver Justesen opstille også på venstrelisten. Højre opstillede ingen liste. Valgt blev: Gæstgiver J.P. Justesen(Socialdemokratiet), vognfabrikant I. Christensen (Det radikale Venstre), cand. mag. Valdemar Lassen (Det radikale Venstre) murermester H.J. Christensen (Venstre), branddirektør L.P. Skov (Venstre), købmand Th. Schmidt (Venstre)
For de højst beskattede sad højremændene: Sagfører Anders Harck, grosserer Harald Nielsen, murermester H. F. Hansen, drejer Daniels Madsen, lærer og redaktør N. P. Kjelst.

Byrådet 1909-13.

Den 12/3 1909 skulle der afholdes byrådsvalg. Det var første gang at valget blev afholdt i marts måned. Rigsdagen havde i 1908 vedtaget en ny kommunal valglov. Valgretsalderen blev sænket fra 30 til 25 år, og alle vælgerne skulle stemme på samme dag, idet de højst beskattedes dobbelte valgret var blevet afskaffet. Valgperioden blev nedsat fra 6 til 4 år. Kvinder og tjenestefolk fik nu stemmeret. Men loven bestemte, at vælgeren skulle have boet i kommunen i dette og det forgående skatteår. Da skatteåret gik fra 1/4 til 31/3 betød det, at man skulle have boet i Varde købstad siden 1. april 1907. Endvidere var det et krav, at man skulle have betalt sin skat for oktober kvartal 1908 senest 11/2 1909. For et ægtepar betød dette, at hvis manden ikke havde betalt sin skat, så mistede konen også sin stemmeret. Endelig gik stemmeretten tabt, hvis man inden for de sidste fem år havde modtaget fattighjælp og ikke betalt denne tilbage. I forhold til antallet af folketingsvælgere under det gamle valgsystem, så udvidede disse bestemmelser vælgerkorpset fra 857 til 1450 personer: 712 kvinder og738 mænd.

Der skulle ikke længere stemmes på personer. På stemmesedlen var der en række bogstavlister. Hvert bogstav stod for en kandidatliste. Vælgeren skulle så sætte kryds ud for det bogstav, som han ville stemme på. I valglokalet skulle der være opslag om kandidatlisterne med kandidaternes navne.

Afstemningen var hemmelig og forgik i et afskærmet rum. Der var forholdstalsvalg. Kandidatlisternes stemmer blev divideret først med 1 derpå med 2, så med 3 indtil de 11 højeste kvotienter var fundet.

Der var opstillet fem kandidatlister. Liste A: Socialdemokratiet. Liste B: Højre. Liste C: Det radikale Venstre. Liste D: Indre Mission & Metodisterne. Liste E: Venstre.
Valgets resultat:
Højre:
Sagfører Anders Harck, dyrlæge J. Slivsgaard, boghandler H. O. Lohse, grosserer J. F. Lasson, buntmager A. S. Nissen.
Venstre:
Sagfører J. Oldager, møllebygger P. Korsholm.
Det radikale Venstre:
Lærer cand. mag. Valdemar Lassen.
Socialdemokratiet:
Gasværksarbejder Chr.Nissen, værtshusholder J. P. Justesen, pumpemager C. W. Rathien.  Portrætter her.

Borgmester 1910-17 Chr. Hattensen.  Billede her.

Byrådet 1913-17.

Der var opstillet fem lister en for Den konservative kommunale Vælgerforening(Højre), Venstre, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Dertil kom en liste for socialdemokratiske udbrydere. Der havde været uenighed om afholdssagen. Valgt blev:
Højre:
Grosserer J.F. Lasson, dyrlæge Jørgen Slivsgaard, bundtmager Adolph Nissen, boghandler Ole Lohse.
Venstre:
Sagfører Jesper Oldager, sagfører Niels Jensen.
Socialdemokratiet:
Snedkermester Chr. Sørensen, gasværksarbejder Chr. Nissen.
Soc. udbrydere:
Værtshusholder J. P. Justesen, slagter C. S. Christensen
Det radikale Venstre:
Skoleinspektør, cand. mag. Valdemar Lassen.  Portrætter her.

1914 rejste boghandler Ole Lohse til København. Han blev afløst af vognmand og avlsbruger Jørgen Pedersen.
I efteråret 1916 rejste Valdemar Lassen til et bedre embede i Odense. Han blev afløst af papirhandler Niels Kastoft.

Byrådet 1917-21.

Ved byrådsvalget tirsdag d. 13/3 1917 var der fem lister. En fra Venstre, Højre nu Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, En borgerliste med J.P.Justesen som spidskandidat. Der var 1717 vælgere. Heraf stemte 1365 eller 79,5%. Valgt blev:
Venstre:
Sagfører Niels Jensen (borgmester), sagfører J. Oldager, tømmerhandler Niels P. Nielsen, avlsbruger S. P. Sørensen.
Socialdemokratiet:
Slagter C. S. Christensen, fattiggårdsbestyrer Søren Kreilgaard, børstenbinder S. P. Dyhr.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer J. F. Lasson, dyrlæge J. Slivsgaard.
Det radikale Venstre:
Papirhandler Niels Kastoft.
Borgerliste:
Værtshusholder J. P. Justesen(borgerliste).  Portrætter her.

1918 trådte tømmerhandler Niels P. Nielsen ud og blev erstattet af gymnastiklærer Poul Jørgensen.
1919 trådte J.P. Justesen ud og blev afløst af avlsbruger Eskild Eskildsen(han var vist venstremand?).

Da Niels Jensen blev udpeget til borgmester(se nedenfor)overtog malermester Christen Mecklenborg Niels Jensens sæde i byrådet.

I 1916 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der skilte den dømmende og den udøvende magt. Den skulle træde i kraft 1919. Loven medførte, at borgmesteren ikke længere kunne være politimester og dommer. Borgmester og byfoged Chr. Hattensen rejste i slutningen af april 1917 til Korsør.

Embedet i Varde blev opslået som ledigt. Der kom syv ansøgere. Men regeringen spurgte alligevel om Varde byråds holdning. Hertil svarede byrådet, at det selv ønskede at udpege en borgmester. Regeringen anmodede nu Varde byråd om selv at vælge en person, der, indtil loven trådte i kraft okt. 1919, skulle fungere som kongevalgt borgmester. På byrådsmødet d. 19/6 1917 fik grosserer J. F. Lasson og sagfører Niels Jensen lige mange stemmer, så der blev trukket lod. Niels Jensen vandt, og blev således den sidste borgmester, der formelt var udnævnt af kongen.

Da byrådet stadig skulle have 11 valgte medlemmer + en borgmester, så overtog malermester Christen Mecklenborg(Venstre) Niels Jensens plads i byrådet.

Ny byfoged blev Christian Kiørboe, der fungerede til 1919. Herefter blev Osvald Petersen politimester 1919-26. Dommerembedet blev 1919-32 varetaget af Frederik V. Müller.

Byrådet havde indtil 15/3 1921 12 medlemmer. Herefter var antallet 11.

Byrådet 1921-25.

Venstre:
Borgmester, sagfører Niels Jensen, avlsbruger S. P. Sørensen, landinspektør R. Jensen, gymnastiklærer Poul Jørgensen.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer J. F. Lasson, dyrlæge J. Slivsgaard.
Socialdemokratiet:
Bestyrer Søren Kreilgaard, overportør M. Jacobsen, børstenbinder S. P. Dyhr skræddermester A. S. Schmidt
Det radikale Venstre: Boghandler N.F. Kastoft.   Portrætter her.

I 1921 døde Søren Kreilgaard og blev afløst af slagtermester C. S. Christensen

Byrådet 1925-29.

Venstre:
Borgmester, sagfører Niels Jensen, avlsbruger Jens L. Jensen, tømmermester J. Thomsen, købmand H. P. Sloth.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer J. F. Lasson, sagfører H. C. Harck.
Socialdemokratiet:
Skræddermester A.C. Schmidt, overportør M. Jacobsen, kontorbestyrer S. P. Dyhr.
Det radikale Venstre:
Boghandler N. F. Kastoft.
Uden for partierne:
Fabrikant J. C. Houborg(partiløs).   Portrætter her.

I 1929 døde S. P. Dyhr, som blev afløst af guldsmed P. I. Hansen.

Byrådet 1929-33.

Venstre:
Borgmester, sagfører Niels Jensen, avlsbruger J. L. Jensen, landinspektør H. B. Pedersen, fabrikant I. C. Houborg, tømmermester J. Thomsen.
Det konservative Folkeparti:
Sadelmagermester Chr. Falk, jernbanedirektør N. Terp Lassen.
Socialdemokratiet:
Skræddermester A. S. Schmidt, overportør M. Jacobsen, kontorbestyrer S. P. Dyhr, kloakformand N. J. Schønemann.   Portrætter her.

Terp Lassen forlod byrådet 1929 og erstattedes af agent J. Jensen Berring.
S.P. Dyhr døde 1929 og i stedet indtrådte guldsmed Jacob Hansen, der døde 1930. Hans afløser blev kommuneassistent Børge Kreilgaard.

Byrådet 1933-37.

Venstre:
Borgmester sagfører Niels Jensen, landinspektør H. B. Pedersen, avlsbruger P. A. Pedersen, inspektør J. P. Nielsen, bagermester A. Hansen. Det konservative Folkeparti:
Sadelmagermester Chr. Falk, grosserer Svend Lange. Socialdemokratiet:
Overportør Mads Jacobsen, kommuneassistent Børge Kreilgaard, smedemester S. A. Sørensen, vejmand N. J. Schønemann.
   Billede her.

Børge Kreilgaard trådte ud 1934 og afløstes af tømrer C.A. Christiansen.
Mads Jacobsen forlod byrådet 1935 og blev erstattet af skrædder J. Olesen Nielsen.
Mads Jacobsen stillede op igen til valget i 1937 jfr. nedenfor.

Byrådet 1937-41(43).

(der kom ikke valg før i 1943 på grund af den tyske besættelse)

Det konservative Folkeparti:
Borgmester, dommer Knud Cortsen, automobilforhandler Th. Lykke Madsen, driftbestyrer L. C. Thorup.
Venstre:
Bagermester A. Hansen, avlsbruger P. Anton Pedersen, fabrikant C. J. Nordholdt.
Socialdemokratiet:
Overportør Mads Jacobsen, smedemester S. A. Sørensen, kontorbestyrer N. M. Toft, vejmand N. J. Schønemann, tømrer C. A. Christiansen.
  Billede her.

1938 trådte Th. Lykke Madsen ud og blev afløst af bankdirektør G. W. Jespersen

Byrådet 1943-46.

Socialdemokratiet:
Borgmester overportør Mads Jacobsen, kabelmester Rud. Rasmussen(viceborgmester), landinspektør Jens P. Dahl Christensen, smedemester S.A. Sørensen, kontorbestyrer N.M. Toft, kloakformand N. J. Schønemann.
Venstre:
Avlsbruger P. Anton Pedersen, Fru Sigrid Høj(første kvinde i Varde byråd), fabrikant C. J. Nordholdt.
Det konservative Folkeparti:
Bankdirektør G. W. Jespersen, stenhuggermester Marius Christiansen
  Billede her.

Byrådet 1946-50.

Venstre:
Borgmester: Gårdejer Peder A. Pedersen, fabrikant C. J. Nordholdt, distriktsbestyrer Chr. Jensen, bogtrykker Henrik Nordhjem, fru Sigrid Høj.
Det konservative Folkeparti:
Bankdirektør G.W. Jespersen(viceborgmester)
Socialdemokratiet:
Overportør Mads Rasmussen, kabelmester Rud. Rasmussen, graver Jens Hansen, smedemester S.A. Sørensen, kloakformand N. J. Schønemann
  Billede her.

1949 trådte Peder A. Pedersen ud og blev erstattet af bagermester Anton Hansen. Ny borgmester blev distriktsbestyrer Chr. Jensen. Sammen år døde Bogtrykker Henrik Nordhjem og blev afløst af lærer Gustav Skjoldborg.

Byrådet 1950-54.

Venstre:
Borgmester: distriktsbestyrer Chr. Jensen, gårdejer Peder A. Pedersen, plantør Chr. Nicolajsen, stadsdyrlæge A. Gadegaard.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer Jens S. Jensen, husholdningslærerinde Edith Friis.
Socialdemokratiet:
Kinografejer Rud. Rasmussen, montør Valdemar Strandvig, kloakformand N.J. Schønemann, graver Jens Hansen, overportør Mads Jacobsen
  Billede her.

1951 døde Mads Jacobsen. Han blev afløst af postkontrollør Aage Hejn.


Side 4 af 5 sider.

Byrådet 1954-58.

Socialdemokratiet:
Borgmester kinografejer Rud.Rasmussen, montør Valdemar Strandvig(viceborgmester), vejformand Jens Hansen, postkontrollør Aage Hejn, installatør C.B. Lundkvist, kontorbestyrer Nicolaj M.Toft.
Venstre:
Stadsdyrlæge A. Gadegaard, gårdejer Fritz Pedersen, lærer Anna Nordhjem.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer Jens S. Jensen, husholdningslærerinde Edith Friis
  Portrætter her.

Byrådet 1958-62.

Det konservative Folkeparti:
Borgmester Grosserer Jens S. Jensen, husholdningslærerinde Edith Friis.
Venstre:
Stadsdyrlæge A. Gadegaard, lærer Anna Nordhjem, gårdejer Fritz Pedersen, planteskoleejer Axel Nielsen.
Socialdemokratiet:
Kinoejer Rud. Rasmussen, montør Valdemar Strandvig, kontorbestyrer Nicolaj M. Toft, vejformand Jens Hansen, tømrer Erhardt Schultz
  Portrætter her.

Byrådet 1962- 66.

Socialdemokratiet:
Borgmester Kinoejer Rud. Rasmussen, montør Valdemar Strandvig, overportner Chr. Hansen, kommuneass. Gunnar Hansen, vejformand Jens Hansen, kontorbestyrer Ove Jeppesen.
Venstre:
Planteskoleejer Axel Nielsen, læge M. Antonius, lærer Anna Nordhjem.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer Jens S. Jensen, husholdningslærerinde Edith Friis.
  Portrætter her.

I 1963 blev Varde landsogn en del af Varde Købstadskommune. Folketinget vedtog i den forbindelse en særlov, der for resten af valgperioden udvidede byrådet med to medlemmer fra landsognet. Det blev gårdejerne Christen Nielsen og Magnus Andersen.

1964 døde Rud. Rasmussen og Valdemar Strandvig overtog borgmesterposten. Installatør C. B. Lundkvist overtog Rud. Rasmussens plads i byrådet.

Byrådet 1966-70.

Venstre:
Borgmester: Gårdejer Christen Nielsen, landinspektør Frode Madsen, læge M. Antonius, husmoder Kirsten Ostenfeld.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer A. Starup-Jensen(viceborgmester), advokat Th. Dueholm, husholdningslærerinde Edith Friis.
Socialdemokratiet:
Skolepedel Børge Andersen, overportner Chr. Hansen, kommuneass. Gunnar Hansen, kontorbestyrer Ove Jeppesen.
   Portrætter her.

1968 forlod læge M. Antonius byrådet, og i dennes sted indtrådte landbrugskonsulent Harald Peen


Kommunalbestyrelsen 1970-2009.

I 1970 blev der gennemført en kommunalreform. Varde købstadskommune blev lagt sammen med landkommunerne: Horne, Thorstrup, Alslev, Janderup og Billum. Købstadsbegrebet forsvandt og byrådet blev afløst af en kommunalbestyrelse(jfr. lov om kommunernes styre § 2). Varde kommune blev nu ligesom de andre kommuner stillet under tilsynsrådet. - Kommunalbestyrelsen fik 17 medlemmer.

Kommunalbestyrelsen 1970-74.

Venstre:
Borgmester gårdejer Christen Nielsen, gårdejer Hans Ølgaard Bloch, gårdejer Kristian Ditlevsen, bankfuldmægtig Eskild Kristensen, gårdejer Marinus Kristensen, gårdejer Bakken Nielsen, landbruskonsulent Harald Peen, gårdejer Aksel Kristensen.
Det konservative Folkeparti:
Grosserer A. Starup-Jensen(viceborgmester), børnebibliotekar Margit Christensen.
Socialdemokratiet:
Pedel Børge Andersen, maskinarbejder Oscar Andersen, former Aage Junker, rengøringsass. Inga Lund, erhvervsvejleder Knud Raunkjær, kommunalarbejder Svend Aage Toft.
Det radikale Venstre:
Landbrugskonsulent Sv. Aage Hansen.
  Portrætter her.

Dec. 1971 forlod Margit Christensen kommunalbestyrelsen og blev afløst af husholdningslærerinde Edith Friis.

Kommunalbestyrelsen 1974-78.

Venstre:
Borgmester gårdejer Christen Nielsen, ingeniør Kurt Brissing, gårdejer Kristian Ditlevsen, husmoder Helle Grell, gårdejer Niels Aage Kristensen, pelsfarmer Sigurd Kristensen, gårdejer Bakken Nielsen, gårdejer Fritz Pedersen, major P. E. Ø. Sørensen.
Det konservative Folkeparti:
Major N. K. Svennesen.
Det radikale Venstre:
Landbrugskonsulent Sv. Åage Hansen(viceborgmester).
Socialdemokratiet:
Bogholder Leif Grant, former Aage Junker, sportsforhandler Jens Madsen, direktør E. Birkedal-Salborg, erhvervsvejleder Knud Raunkjær.
Fremskridtspartiet:
Arkitekt Carl G. Levring.
  Portrætter her.

August døde major Svennesen og blev afløst af elinstallatør Sv. Aage Tonnesen.

Kommunalbestyrelsen 1978-81.

Venstre:
Borgmester gårdejer Christen Nielsen, husmoder Betty Carstensen, husmoder Helle Grell, overpostkontrollør Leo V. Jensen, gårdejer Thomas Knudsen, brugsuddeler Axel Pedersen, gårdejer Fritz Pedersen, pelsfarmer Sigurd Kristensen.
Det konservative Folkeparti:
Ingeniør H. K. Lauridsen.
Det radikale Venstre:
Landbrugskonsulent Sv. Aage Hansen(viceborgmester).
Socialdemokratiet:
Erhvervsvejleder Knud Raunkjær, tømrer Helge Bechsgaard, bogholder Leif Grandt, pedel Poul Erik Jensen, former Aage Junker, husmoder Inger Sørensen.
Fremskridtspartiet:
Gårdejer Holger Thomsen.
  Portrætter her.

Juli 1980 udtrådte Helle Grell og blev afløst af kontorchef Peter Jepsen. Nov. samme år forlod Leo Jensen kommunalbestyrelsen og blev erstattet af løjtnant Bjarne Toftegaard Pedersen.

Valgperioden blev afkortet, fordi finansåret var blevet omlagt til at følge kalenderåret. Før havde finansloven løbet fra 1/4 til 31/3. Den nye kommunalbestyrelse skulle være på plads inden 31/12 1981 og derfor blev kommunalvalget for første gang afholdt i november måned.

Kommunalbestyrelsen 1981-85.

Venstre:
Borgmester gårdejer Christen Nielsen, brugsuddeler Axel Pedersen(viceborgmester), gårdejer/major Kristen Johannes Christensen, husmoder Betty Carstensen, kontorchef Peter Jepsen, hjemmesygeplejerske Anna Marie Hansen, oberstløjtnant Jens Jacobsen, gårdejer Egon Sønderby.
Det konservative Folkeparti:
Flemming Bech-Petersen, civilingeniør Poul Erik Thomsen.
Socialistisk Folkeparti:
Lærer Sinne Rasmussen.
Socialdemokratiet:
Erhvervsvejleder Knud Raunkjær, tømrer Helge Bechsgaard, regnskabschef Leif Grant, husmoder Inger Sørensen, pedel Poul Erik Jensen.
Fremskridtspartiet:
Gårdejer Holger Thomsen.
  Portrætter her.

Medio 1982 trådte Flemming Bech-Petersen ud og blev afløst af fotograf Birthe Borre.
Marts 1985 trådte kontorchef Peter Jepsen ud og blev afløst af kaptajn Bjarne Toftegaard Pedersen.

Kommunalbestyrelsen 1985-89.

Venstre:
Borgmester gårdejer Christen Nielsen, brugsuddeler Axel Pedersen, gårdejer/major Kristen Johannes Christensen, husmoder Betty Carstensen, hjemmesygeplejerske Anna Marie Hansen, oberstløjtnant Jens Jacobsen, revisor Hans Hansen.
Det konservative Folkeparti:
Bankdirektør Thomas Villadsen(viceborgmester), handelsskolelærer Jørn Eskelund Jepsen, fotograf Birthe Borre.
Socialistisk Folkeparti:
Lærer Sinne Rasmussen.
Socialdemokratiet:
Tømrer Helge Bechsgaard, overass. Ida Kjærgaard, major Benny Nielsen, teknisk tegner Birgit Schøsler, souchef Per Burresøe-Jespersen, elektriker Kjeld Anker Espersen.
  Portrætter her.

Kommunalbestyrelsen 1989-93.

Venstre:
Borgmester husmoder Betty Carstensen, revisor Hans Hansen, gårdejer/major Kristen Johs. Christensen, gårdejer Kaj Nielsen, konsulent Johan Holm, oberstløjtnant Jens Jacobsen, trælastkonsulent Per V. Pedersen, major Niels Rosenbom.
Det konservative Folkeparti:
Handelskolelærer Jørn E. Jepsen.
Fremskridtspartiet:
Gårdejer Holger Thomsen.
Socialistisk Folkeparti:
Lærer Sinne Rasmussen.
Socialdemokratiet:
Tømrer Helge Bechsgaard(viceborgmester), souchef Per Buresø-Jespersen, overass. Ida Kjærgaard, integrationsleder Knud Raunkjær, teknisk ass. Birgit Schøsler, major Benny Nielsen.
  Portrætter her.

Kommunalbestyrelsen 1993-97.

Venstre:
Borgmester husmoder Betty Carstensen, sportshandler Jens A. Madsen, gårdejer/major Kristen Johs. Christensen, gårdejer Kaj Nielsen (viceborgmester), politikommisær Herman Jensen, oberstløjtnant Jens Jacobsen, lærer Ejvind Busk Jensen, politiass. Hans Chr. Jessen, major Niels Rosenbom.
Det konservative Folkeparti:
Sekretær Bodil Tang Kristensen.
Fremskridtspartiet:
Gårdejer Holger Thomsen.
Socialdemokratiet:
Tømrer Helge Bechsgaard(viceborgmester), plejehjemsleder Helle Grell, kriminalass. Peter Schmidt, teknisk ass. Birgit Schøsler, kontorchef John Adolf.
  Billede her.

Kommunalbestyrelsen 1997-2001.

Venstre:
Borgmester gårdejer Kaj Nielsen, revisor Hans Hansen(viceborgmester)gårdejer/major Kristen Johs. Christensen, lærer Dorthe Schori, lærer Poul Erik Hegner, oberstløjtnant Jens Jacobsen, advokat Søren Dueholm, sportshandler Jens A. Madsen.
Det konservative Folkeparti:
Mejeribestyrer Christian Møller, sekretær Bodil Tang Kristensen.
Fremskridtspartiet:
Gårdejer Holger Thomsen.
Socialdemokratiet:
Tømrer Helge Bechsgaard, plejehjemsleder Helle Grell, politibetjent Peter Schmidt, portør Ole Ibsen, overass. Jørn Lund Nielsen, teknisk ass. Birgit Schøsler.
  Portrætter her.

År 2000 døde Jens Jacobsen. Han blev afløst af politiass. Hans Chr. Jessen


Side 5 af 5 sider.

Kommunalbestyrelsen 2001-05.

Venstre:
Borgmester gårdejer Kaj Nielsen, revisor Hans Hansen, gårdejer Holger Thomsen, lærer Dorthe Schori(viceborgmester), ungdomsskoleinsp. Peter Guldberg, sundhedsplejerske Lisbet Rosendahl, lærer Poul Erik Hegner, afdelingsleder Henning Gejl, lagermedarbejder Hans J. Gammelgaard.
Det konservative Folkeparti:
Tømrer Anders Linde, sekr. Bodil Tang Kristensen, forretningsindeh. Charlotte Steen Riber.
Socialdemokratiet:
Forstander Hans D. Danielsen, portør Ole Ibsen, revisor Jørn Lund Nielsen, teknisk ass. Birgit Schøsler, kriminalass. Peter Schmidt.
  Portrætter her.

2004 trådte Birgit Schøsler ud af kommunalbestyrelsen og blev afløst af specialarbejder Jørgen Borum Christiansen.

Kommunalbestyrelsen 2005-09.

I 2005 trådte kommunalreformen i kraft og Varde kommune blev udvidet med kommunerne Blåvandshuk, Blåbjerg, Ølgod og Helle. Kommunalbestyrelsen blev øget til 31 medlemmer.

Venstre:
Borgmester: socialrådgiver/merkonom Gylling Haahr, revisor Bøje Meiner Jensen, sundhedsplejerske Lisbet Rosendahl, snedker Hans Chr. Thoning, major Preben Friis-Hauge, ungdomsskoleinsp. Peter Guldberg, ekspedient Preben Olesen, landmand Bent Poulsen kørselsleder Poul Rosendahl, bogholder Anni Thomsen, erhvervs/turistchef Per Rask Jensen, gårdejer Keld Jacobsen, gårdejer Thyge K. Nielsen, gårdejer Holger Thomsen, serviceleder Hans Jørgen Gammelgaard, gårdejer Ib Hansen.
Det konservative Folkeparti:
Sekr. Bodil Tang Kristensen, klitplantør Niels Christiansen, selvstændig Anders Linde.
Socialdemokratiet:
Kabelmester Kjeld A. Espersen, specialarbejder Jørgen Borum Christiansen, portør Ingvard Ladefoged, medhjælper Alf Vinter.
Lokalliste I:
Bycenterchef Erik Buhl Nielsen, landmand Karl Haahr, sognepræst Hans Vestager, åmand Niels Haahr Larsen, lærer Gunnar Moesgaard, kontorass. Kaj Dam Rasmussen.
Lokalliste II:
Sognepræst Anna Grethe Christensen.
Lokalliste III:
Lærer Dorthe Schori
  Portrætter her.

Kommunalbestyrelsen 2009-13.

Medlemstallet var sat ned til 25.

Venstre:
Borgmester: socialrådgiver/merkonom Gylling Haahr, revisor Bøje Meiner Jensen, sundhedsplejerske Lisbeth Rosendahl, bycenterchef Erik Buhl Nielsen, ekspedient Preben Olesen, keyaccountmanager Peter Nielsen, major Preben Friis-Hauge, gårdejer Kjeld Jacobsen, kørselsleder Poul Rosendahl, serviceleder Hans Jørgen Gammelgaard, gårdejer Thyge K. Nielsen, gårdejer Arne Haahr Hansen, bankrådgiver Jan Kjær.
Det konservative Folkeparti:
Klitplantør Niels Christiansen, distributionsleder Tom Arnt Thorup.
Socialdemokratiet:
Kabelmester Kjeld Anker Espersen, portør Ingvard Ladefoged, studerende Marianne Bruun Kristiansen, medhjælper Alf Vinter, politiassistent Søren Laulund.
Socialistisk Folkeparti:
Faglærer Claus Larsen, studerende Lau Tambjerg.
Dansk Folkeparti:
Pensionist Marianne N. Olesen.
Lokalliste:
Kaserneforvalter Erhardt Jull, landmand Karl Haahr.
  Portrætter her.

Kommunalbestyrelsen 2014-17.

Venstre (V):
Borgmester: Erik Buhl Nielsen, 1. Viceborgmester Peder Foldager Hansen, Per Rask Jensen, Preben Olesen, Lisbet Rosendahl, Poul Rosendahl, Preben Friis-Hauge, Niels Haahr Larsen, Mads Sørensen, Susanne Bergmann, Connie Høj, Anders Linde, Keld Jacobsen, Thyge Nielsen, Stig Leerbeck.
Det konservative Folkeparti (C):
Niels Christiansen, Erhardt Jull,
Socialdemokratiet (A):
2. Viceborgmester Kjeld Anker Espersen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Marianne Bruun Kristiansen.
Dansk Folkeparti (O):
Tina Agergaard Hansen, Julie Gottschalk.
Det Radikale Venstre (B):
Holger Grumme Nielsen.
Enhedslisten (Ø):
Arne Lindberg Callesen.
  Portrætter her.


Til sidetop