Biblioteksbetjening i det tidligere
Varde Landsogn.
af
Peder Løgstrup Bjerg.
Først et uddrag af Hans Gjerluf Hansens1 erindringer om læsekreds og de første tilløb til et egentligt bibliotek:
"Antagelig omkr. år 1880 blev der i Varde Landsogn oprettet en såkaldt Læseforening under navn af Varde Landsogns Læseforening. Hvem der var stifter af den, kan jeg ikke oplyse, men i bestyrelsen sad i mange år lærer Eriksen, Mejls, og gdr. Mads Haltrup, Orten, og hos disse to mænd - i deres private lejlighed - var bøgerne anbragt med halvparten hvert sted. Derfra foregik udlånet. Èn gang om året blev alle bøgerne så byttet om. Jeg ved ikke bestemt, om Gjellerup var med i Foreningen, men det fortælles, at der blev sendt en kasse bøger til Gjellerup engang imellem, men de kom aldrig tilbage igen, for man benyttede dem, til de var opslidt.
Kontingent var to kr. årligt for en gårdejer og en kr. for mindre jordbrugere og andre! Der var vistnok tre mand i bestyrelsen, og disse foretog indkøb af bøgerne. Der var en tid fra 1900 og fremefter en mindre læsekreds i Mejls og Frisvad. Den købte hvert år en del nye bøger, og når kredsens medlemmer havde læst dem, fik Læseforeningen bøgerne imod at lade dem indbinde.
Læseforeningen fortsatte til 1922. - Der var da kommet en ny lærer til Mejls ved navn Dejbjerg. Han begyndte at agitere for en mere moderne form for Biblioteksvirksomhed. Dejbjerg havde sat sig ind i Biblioteksloven og var således klar over, at der kunne fåes ret betydelige tilskud fra staten, når biblioteket blev ordnet efter Lovens vedtægter. Han fik indkaldt til et møde om sagen, og der var på mødet god stemning for at forsøge en nyordning. Efter loven skulle biblioteket være "selvejende", og af hensyn til statstilskuddet skulle der helst være gratis udlån. Der kunne så - til støtte for biblioteket - oprettes en biblioteksforening med fast eller frivilligt kontingent. Men Loven anerkendte kun èt bibliotek som tilskudsberettiget i hvert sogn. Altså alle bøger samlet på et sted. Det var en vanskelighed her, hvor bøgerne hidtil havde stået to steder. Det kunne ordnes ved at sende bogkasser ud fra Hovedbiblioteket.
Orten skole fra 1922. Der blev, som til Mejls skole,
bygget ny sal og sognebibliotek i 1942.
Men hvor i sognet skulle biblioteket ligge? Man enedes om, at Orten gik sammen med Tinghøj og dannede et område og Mejls skoledistrikt et andet. Der blev valgt et tremandsudvalg fra hvert område til at føre sagen videre. For Orten-Tinghøj blev valgt Mads Haltrup, lærerne Rasmussen og Raun Pedersen. For Mejls blev valgt lærer Dejbjerg, Mads Sand og Hans G. Hansen.- Begge områder blev senere godkendt af Biblioteksrådet som selvstændige biblioteker.
Mejls skole 1913-42. Udlånet foregik i et lille rum bag vinduet under pilen.
I 1942 blev skolen udvidet med en ny sal og et rummeligt sognebibliotek.
Efter at udvalget for Mejls havde indhentet forskellige oplysninger, blev der indkaldt til et nyt møde, hvor formanden, lærer Dejbjerg, aflagde beretning om udvalgets arbejde og forelagde udkast til vedtægter for bibliotek og biblioteksforening. Disse blev godkendt, og det fungerende udvalg valgt til bestyrelse, og dermed var biblioteket i Mejls en kendsgerning. (Det skete d. 29. maj 1922.) Der indtraf nu det for arbejdet ret kedelige, at lærer Dejbjerg søgte en anden stilling og fik den.
Vi ansøgte Sognerådet om tilladelse til at benytte et lille rum i skolen som udlånslokale. Dette bevilgedes tillige med 50 kr. til en kakkelovn, samt brændsel til opvarmning to gange ugentligt i udlånstiden. Der blev så købt lidt inventar, en pult, et bord, stole og reoler. Udlånet begyndte nu med bøger fra læseforeningen, der var delt lige mellem Orten og Mejls.
Men først da Bang Mikkelsen (efter Dejbjerg i 22) kom til Mejls som lærer, kom der rigtig gang i biblioteksarbejdet. Med penge var det småt, og en hel del af de gamle bøger blev kasseret af Bibliotekstilsynet og måtte ikke bruges mere, så der skulle mange penge til nye bøger. - Når vi var på bogindkøb og havde fået udtaget, hvad vi gerne ville købe, var der som regel kun penge til halvdelen. Bang Mikkelsen foreslog en Basar for at skaffe penge. En sådan blev afholdt og gav et nettooverskud på 1580 kr. Så nu hjalp det. Når disse penge indgik i regnskabet med et bestemt beløb hvert år, kunne det beregnes som fast stedligt tilskud, og statstilskuddet beregnes efter dette. Der blev brugt 580 kr. straks og resten fordeltes over fire år.
Ifølge vedtægterne skulle biblioteket have en bestyrelse på tre plus bibliotekaren. Varde Landsogns sogneråd valgte et medlem, de andre blev valgt på Biblioteksforeningens generalforsamling. Hans G. Hansen var formand fra 1922 til 46, og siden har uddeler Hjort været det. Bibliotekarer: Lærer Bang Mikkelsen, lærer Arevad Nielsen og nu lærer Gammelby. Biblioteket har en stor bogbestand, og der er et godt udlån trods radio og fjernsyn." (Ovenstående er antagelig nedskrevet omkr.1955 ?).
I fortsættelse af Hans Gjerluf Hansens beretning kan det fastslås, at biblioteket i Mejls er oprettet på en generalforsamling d. 29. maj 1922, og: "Formålet er at hjælpe befolkningen til underretning og oplysning også på rent faglige områder ved siden af at yde god underholdende læsning". Samme dag blev oprettet en støtteforening, hvis formål er "at støtte Mejls bibliotek". - Vi har i denne sammenhæng en skriftlig beretning om oprettelse af et bibliotek for Orten-Tinghøj området. Det blev dannet og opbygget, stort set, efter samme mønster. -
Allerede den 22. juni s.å. forelå Bibliotekstilsynets godkendelse, og arbejdet kunne begynde. Man købte bl.a.:
2000 kartotekskort for 22 kr., 500 bogkort for 10 kr. 1 reol, en pult og bogstøtter for 92 kr, dertil kom maling for 20 kr ! Men indkøb af bøger og indbinding har det første regnskabsår 1924-25 kostet 756,99 kr og en kulkasse med skovl 5,85 kr. Som nævnt i H.G.Hansens beretning blev mange bøger kasserede af Tilsynet, sikkert til stor ærgrelse for de stedlige folk, der gerne så bøgerne anvendt et stykke tid endnu. Men sådan er reglerne, når man modtager tilskud. Bogbestanden skal være aktuel og i ordentlig stand.
Bibliotekets "visitkort" fra 1930'erne med oplysninger om åbningstider.
Vi kan følge indkøbene i Tilvækstbogen fra bog nr. 1, der var Dansk Forfatterforenings Bibliotek I med titlen Rønnebær, måske en novellesamling? Ellers er der naturligvis købt bøger af kendte danske forfattere som Aakjær, H. C. Andersen, Marie Bregendahl, Herman Bang og St. St. Blicher. Bjørnson og mange andre er også med. Dertil kommer en række forfattere, hvor hverken navn eller titel siger mig noget nu 75 år efter. I den første indkøbsperiode fra 1924 til 25 når biblioteket op på 282 titler. Det lyder ikke af meget i dag, men må dengang have været en imponerende samling. Fagbøger er den mindste gruppe, det kan dog nævnes, at man har indkøbt de sønderjydske årbøger Fra Ribe amt, tidsskriftet Danskeren og flere levnedsbeskrivelser. Her fandtes Krapotkin: En anarkists erindringer og Karl Larson: De der tog hjemmefra. Fra en anden genrè var Hamsun: Fra det moderne Amerika og Jack London: Rundt Kap Horn.
Tidligt er biblioteket begyndt at købe børnebøger, i midten af tyverne er man oppe på 141 børnebøger. Samtidig er der opbygget en besken bogsamling i Gellerup, der var en filial af Mejls bibliotek. Statistik fra de første år viser 448 skønlitterære bøger i Mejls og 133 i Gellerup. Tilvæksten er 664, deraf er de 216 faglitteratur. Udlånet er 900 stk. skøn- og 100 stk. faglitteratur, de tilsvarende tal for Gellerup er 290 og 30. Børneafdelingen har udlånt 150 bøger.
På boglommen stod der gode råd til lånerne.
Antallet af lånere i Mejls er ret hurtigt kommet op på 35 og er senere vokset til ca. 50, da lånertallet er på sit højeste i 30-erne og 40-erne. Det lyder ikke af meget, men skal ses på baggrund af de ca. 75 hjem, der var i området: Lunderup, Frisvad, Mejls og Blaksmark. I alle årene har udlånet været forestået af skolens førstelærer, som H. G. Hansen beskriver det, lønnen var en påskønnelse. I mange år lå den på 100 kr.
Følger man regnskab og bogindkøb i årene fremover, er der naturligvis en sammenhæng! Regnskabet 1926-27 viser en indtægt med statstilskud på 936,74 kr, deraf blev kun ca. en tredjedel brugt til bogindkøb, dertil kom andre udgifter, men kassebeholdningen var til gengæld på over 400 kr ved årets slutning. Det er bemærkelsesværdigt, at bogindkøb i trediverne ikke stiger væsentligt. Pengene har været små, og måske var biblioteket et af de steder, hvor der måtte spares. Det årlige budget ligger omkr. 7-800 kr med en svag faldende tendens, for året 1939-40 var det på 679,10 kr. Krigens dyrtid kan heller ikke aflæses i regnskabet, biblioteket får faktisk færre penge til dets rådighed igennem krigsårene, således i 1944-45 623,10 kr. Men så kommer et spring året efter krigens afslutning, er det optimisme eller en fornyet læserinteresse, der træder frem ? Indtægterne er i hvert fald på 1.345 kr, en stigning på over 100 % det første år. I det næste tiår sker der ikke den store forandring, indtægterne stiger lidt år efter år og er i 54-55 oppe på 2.683 kr.
Tilvæksten har været forskellig afhængig af nyindkøb og kassation, men bogsamlingen vokser støt og er i 1933 på 896 indkøbte bøger. Men først i slutningen af 1938 er er der over 1.000 bøger. Det må betyde, at indkøb og kassation i en årrække er gået omtrent lige op. Af ukendte årsager begynder man i 1940 igen at tælle nyindkøb fra nr 1 og kommer i de næste 12 år op på at købe 1.000 nye bøger, men bogsamlingens størrelse er der ingen tal for. I den forbindelse skal også lige nævnes, at børnebøger på et tidspunkt bliver udskilt fra voksensamlingen. Derom senere. Tilvækstprotokollen er í lange perioder ført af en uddannet bibliotekar, der har behersket den meget fine, sirlige Biblioteksskrift, som man dengang lærte på Biblioteksskolen.
De sidste indkøb til Mejls bibliotek er foretaget i 1962, da er tilvæksten efter 1940 på 1.842 bøger. Biblioteket ophørte i.h.h. til den nye Bibliotekslov som selvejende institution og blev kommunalejet og - drevet. Det sidste regnskabsår er 1963-64. Samme år var Varde Landsogn ophørt med at eksistere som selvstændigt sogn og lagt ind under Varde Købstadkommune. Biblioteksforeningen, der gennem alle årene havde fungeret som støtteforening, blev nedlagt på en generalforsamling d. 15. marts 1965. En beskeden kassebeholdning blev overført til et fond, der skulle finansiere gadelys i Mejls!!!
Mejls nuværende skolebibliotek fra 1942.
Biblioteket havde lokaler bag vinduerne under pilen.
Varde bibliotek overtog opgaven og fortsatte med en filial i Orten og Mejls skoler. Udlånet i Gellerup skole ophørte med skolens nedlæggelse i 1960. Der var udmærkede lokaler både i Orten og i Mejls. De var begge steder blevet bygget under krigen og var - efter den tids normer - rummelige. Væggene var besat med reoler og omkr. 1970 var der ca. 2.500 bind til udlån. Desværre betød fjernsyn og færre folk på landet et stærkt faldende udlån, men frem til 31. marts 73 opretholdt man to timers åbning pr. uge.
Undertegnede kom til i 71, havde indtil da været deltidsbibliotekar andet steds og blev det igen i Mejls, men trods en kraftanstrengelse det første år lykkedes det ikke at sætte udlånet væsenligt i vejret. Med i billedet hørte også, at de ivrigste lånere for længst var begyndt at benytte det større og righoldigere bibliotek i Varde. 1. april 73 var det slut. Varde kommune gik over til busbetjening af landområder, der også omfattede Blåbjerg og Blåvandshuk kommuner. Bogbussen kommer stadig (i 1996) her til Mejls èn gang om ugen, men bliver - helt ærligt - nok først og fremmest benyttet af skolebørnene, der har bussen lige udenfor en time om ugen.
Børnebogsamlinger i det tidligere Varde Landsogn.
Som nævnt ovenfor har man i beskedent omfang købt børnebøger til Biblioteket, sandsynligvis for at voksen-lånere skulle have mulighed for at tage en børnebog med hjem. Børnebogsamlinger var ellers - efterhånden som de opstod - tilknyttet skoler og kun tilgængelige for deres elever. Den første regnskabsbog, der eksisterer vedr, børnebøger, går tilbage til 1917-18, hvor samlingen har fået et statstilskud på 8 kr og 50 øre, men 20 kr fra kommunen. Boghandlerregningen var på 20 kr og 53 øre. Det ældste officielle dokument er fra maj 1920 og viser et kort til indbetaling af medlemsbidrag til Danmarks Biblioteksforening fra Mejls børnebogsamling, 2 kr og 35 øre! I 1927-28 får bogsamlingen et tilskud fra Biblioteket på 20 kr og fra kommune og amt kommer 23 kr. Bogkøb omfatter 41 kr og 3o øre. I første halvdel af trediverne sker der ikke nogen væsentlig forhøjelse af det årlige budget, men i 1937 sker en ændring i opbygningen.
Der holdes et møde på Varde Højskolehjem, hvor Mads Sand (fra Sognerådet), lærer Raun Pedersen fra Orten, lærer Sneum, Gellerup, og Arevad Nielsen, Mejls, var til stede. De fire kom til at danne en ny bestyrelse for Varde Landsogns børnebiblioteker. På samme møde vedtog man at udarbejde en arbejdsplan og lave vedtægter, der kunne tiltrædes af Sognerådet og senere godkendes af Biblioteksdirektøren. Kommunen havde på forhånd bevilget 30 kr pr. skole, eller 90 kr i alt, og man håbede så at få bevilget tilskud fra Staten efter gældende regler. Allerede den 10. maj holder bestyrelsen møde igen på Højskolehjemmet. Vedtægter og arbejdsplan var da godkendt af Bibliotekstilsynet! Man kunne afslutte regnskabet og lave beretning til kommunen, der efter behandling sendte den videre til København. Samme dag blev budgettet for indeværende år drøftet. - En ny ordning for tre børnebogsamlinger, hjemmehørende på Gellerup, Orten og Mejls skoler, var hermed skabt, og den holdt sig i princippet uændret indtil 31. marts 56, da børnebogsamlinger overgik til Sognebibliotekerne.
Tilskud fra kommunen holdt sig på et konstant niveau i mange år, men statens tilskud voksede fra 40 kr i 1937 til 93 kr i 1955. Dertil kom, at børnebogsamlingen efter krigen (fra 47) opnåede et tilskud fra Amtet, første gang på 25 kr. Pengene til bogkøb blev millimeterretfærdig fordelt mellem de tre skoler. Skolelederne forestod - også efter forflyttelse og nyansættelse - i alle årene administration, indkøb og udlån, der naturligvis foregik i forbindelse med skoletiden. På nogle skoler havde man faste udlånstider, andre steder foregik den efter behov i middagspausen (dengang på en time!) og frikvarterer.
"Den 23.4.56 holdtes møde på Højskolehjemmet. Årsregnskab og beretning for 1955-56 blev udarbejdet. Dermed er foreningens arbejde afsluttet, idet børnebibliotekerne fra 1.4.56 er indlemmet i kommunebibliotekerne."
Underskrevet: N. Raun Pedersen, J. Gammelby og H. E. Hansen.
Helt tilbage til 1917 kan vi følge indkøbene til børnebogsamlingen i Mejls. Fra den første side kan nævnes: Digte og Tre Fortællinger af Blicher. Feilberg: Dansk Bondeliv I og II. Den politiske Kandestøber af Holberg. A.D Jørgensen: 40 Fortællinger af vort Folks historie. - Ikke just børnebøger alle sammen, men man skal her tage i betragtning, at udbuddet af børnebøger på det tidspunkt har været meget beskedent. Det er interessant at lægge mærke til, at bibliotekaren for hver side gjorde op, hvilke bøger, der var oplysende, og hvilke, der fik betegnelsen børnebøger. Af de første 50 bøger var de 35 oplysende.
Forfattere som Marryat, Verne, Dickens, Rudolf Bruhn og Westergaard tegner sig for en væsentlig part af de bøger, der blev indkøbt de første år. I 1925-26 kom samlingen op på 286 bøger, 9 blev kasseret, så der var 277, hvoraf de 136 bøger betegnes som oplysende. Men efter 20 år var bogsamlingen ved at være slidt. Vi kan se, at der i 1936-37 er kasseret 72 bøger ud af en samling på 327 bind. Udlånet er samme år opgjort til 769 bd. Lånertallet svinger lidt fra år til år, det har naturligvis også været afhængig af skolens elevtal, men ligger dog et sted mellem 45 og 60. Udlånet var forbavsende konstant gennem en lang årrække med 7 til 800 bind. Bogsamlingen vokser ikke ret meget, i 1939 blev der indkøbt 18 nye bøger og i 1945 var der 16 nyanskaffelser. Når man trækker de udgåede bøger fra, var tilvæksten begrænset. I 1954 blev der f. eks. købt 16 bøger, men der udgik 34.
Da Mejls skole blev nedlagt som kommuneskole i 1992, var der et Skolebibliotek på ca 3.000 bd. til børnenes rådighed. Set på den baggrund har bogsamlinger i tiden fra 1917 til 57 været meget beskedne. - Men jeg er overbevist om, at de har haft overordentlig stor betydning for læsehungrende elever, der har fået deres første sult stillet her. Johs. V. Jensen fortæller i sine erindringer, at skolens bogsamling "beroede ovenpå et skab nede i skolen, hvor jeg selv måtte op og rode skattene frem, så nogle af mine første læseglæder er associeret med svimmelhed, stødte knæ og en masse støv på fingrene. Alt hvad der kom indenfor rækkevidde af underholdningsromaner blev naturligvis slugt." Martin A. Hansen fortæller i den lille novelle "Bogen" om drengen Mattis, for hvem "bogfattigdommen var den værste". Men en dag får han at vide, at han kan låne bøger hos en "sær snegl og bogorm" i byen. Han kommer hen til manden og låner en "svær, tung, næsten uhandelig bog, en Verdenshistorie". På hjemvejen sætter han sig under en hvidtjørn og læser og læser. Glemmer tid og sted. Kommer alt for sent hjem. Faderen er gået ud for at lede efter drengen, og moderen spørger, "hvor har du været?" "-jeg læste", svarede han.
Det er en almindelig opfattelse, at skoleelever ikke læser så meget mere. Eller læsningen er forbeholdt nogle få, der til gengæld læser meget. Det er nok rigtigt. Fjernsyn og nu sidst Datamaskiner har også tiltaget sig betydelig interesse og tid, som må tages fra bl.a. læsning. Læsekredse og læseforeninger, de første biblioteker og børnebogsamlinger har haft stor betydning i landdistrikter, og det har jeg gerne villet gøre opmærksom på.
Noter:
- Hans Gjerluf Hansens beretning, der findes på vort Arkiv, er sandsynligvis blevet nedskrevet1945-1955. Hans Gjerluf Hansen var uddannet landmand og overtog Messinghøjgaard i Frisvad ved Varde efter sin far i 1925. Ved siden af landbruget var hanlevende interesseret i alt, hvad der foregik i lokalsamfundet: gymnastikforening, brugsforening og sognebiblioteker, som han har skrevet et særligt stykke om.
Til sidetop