Til sidebund

En ildebrand i 1875.

af
Ole Nørskov Nielsen.

I 1873 havde brandvæsenet i Varde fået et nyt sprøjtehus. Det lå på Kirkepladsen, hvor bygningen, der rummer Sct. Jacobi's skoles lærerværelse og administration, i dag ligger. I huset stod der dengang tre brandsprøjter med tilhørende slanger samt tre vandvogne, der vel var en slags ajletønder, hvorfra man enten kunne pumpe eller øse vand over i brandsprøjterne. I tilfælde af brand blev både vandvogne og sprøjter trukket fra sprøjtehuset til brandstedet af brandfolkene.

Andre redskaber, såsom økser, brandhager, brandspande og vandsluffer, blev opbevaret i brandmandskabets private boliger. En vandsluffe var en tønde, der stod på nogle meder. Så væltede den ikke så let på de hullede og mudrede gader, når den blev trukket frem og tilbage mellem den brændende bygning og borgernes private vandpumper eller åen. Det var ulønnet (borgerligt ombud) at gøre tjeneste ved brandvæsenet i forbindelse med brandslukning og brandøvelser. I følge loven af 23/3 1873 havde alle mænd i alderen fra 20 til 50 tjenestepligt, hvis de boede i byen og ikke havde lægeattest på at være uegnede til den slags arbejde. Fritaget for brandtjeneste var statens embedsmænd, medlemmer af byrådet, skolelærerne, postbude, ansatte ved jernbaner, praktiserende læger samt apotekere. Lederen af brandkorpset var købmand Jens Thomsen, der boede i Brogade. Han omtaltes dels som brandmajor eller brandkaptajn, dels med den mere moderne benævnelse, brandinspektør. Som næstkommanderende havde han en premierløjtnant, og lederne af de tre sprøjter med tilhørende vandvogne kaldtes løjtnanter eller sprøjtemestre. Det resterende brandmandskab var menige brandfolk, der, hvis de var udtaget til at gøre tjeneste ved brandvæsenet, var udstyret med et brandskilt. Brandalarmen fungerede således, at om natten blæste vægterne i en fløjte. I dagtimerne gik byens arrestforvarer rundt i byen og slog på stortrommen.

Den 3. december 1875 kl. ca. 6 om morgenen udbrød der brand i hattemager Hans Nielsen Ratjes værksted. Værkstedet var i baghuset til Ratjes forretning og privatbolig på Vestergade 7, hvor der i dag er en sportsforretning. Varde Avis skrev dagen efter, at branden blev opdaget af en nabo, der vækkede hattemageren og fik slået alarm. Avisen skrev videre, at i det stille vejr fløj gnisterne højt op i luften, og branden kunne "ses tre Mile bort". Der blev i bladet rettet en skarp kritik mod byens brandvæsen. Avisen påstod, at den første, der mødte på brandstedet for sammen med naboerne at deltage i slukningsarbejdet, var forpagter Andersen fra Lunderup, der med nogle folk var kørt den halve mil for at stille sin hjælp til rådighed. Avisen skrev endvidere, at nøglen til sprøjtehuset var hos en person, der boede i stor afstand fra Kirkepladsen, og at der derfor gik lang tid, inden sprøjterne var fremme. Den 6. december afviste brandvæsenets leder, brandinspektør Jens Thomsen, kritikken. At forpagter Andersen skulle have været der før sprøjterne, var simpelthen umuligt. Ildslukningsmateriellet havde været hurtigt fremme, og man var "Herre over Ilden" i løbet af ca. tre timer. Det var rent sludder, at sprøjtehuset ikke var blevet åbnet hurtigt, efter at alarmen havde lydt. I øvrigt var der nøgler til huset hos flere personer rundt om i byen, bl.a. hos murermester Damsgaard, der boede i Grydergade lige ved siden af sprøjtehuset.

Brandinspektørens afvisning af kritikken bekræftes af brandforhøret, der begyndte den 3/12 om eftermiddagen. Forhørsleder var politimesterens stedfortræder, fuldmægtig Andresen. En af naboerne, guldsmed Ratjes kone, der var gift med hattemagerens bror, fortalte, at hun havde været oppe fra ca. Kl. 4.30 for at vaske. Til at hjælpe sig havde hun enken efter arbejdsmand Peder Hunderup. Omkring kl. 6 havde hun hørt larm udenfor, og da hun gik ud i gården, kunne hun se, at det brændte i svogerens baghus. Men da der allerede var mennesker til stede, så havde hun ikke slået alarm.

Den første på brandstedet var en anden nabo, smedemester Carl Hansen. Han berettede, at han lidt efter, at klokken havde slået seks, havde hørt en knitrende lyd, der måtte komme fra noget brændende træ. Han var straks stået op og gået ud i gården. Ratjes værksted i baghuset var delt op i to rum, nemlig selve værkstedet og et andet rum, hvor der blev opbevaret materialer o.l. Det brændte inde i lagerrummet, og flammerne var begyndt at slå gennem taget.

Carl Hansen var straks løbet over til Ratjes privatbolig og havde vækket hattemageren. Desuden tilkaldte han to andre naboer, træhandler Ole Pedersen og arbejdsmand Chr. Rasmussen. De tre mænd havde prøvet at dæmpe ilden i lagerrummet ved at kaste et par spande vand på flammerne. Men det havde ikke haft nogen større virkning, og Carl Hansen var derfor løbet hen til sprøjtehuset, der lå ca. 200 m. fra brandstedet. Brandalarmen havde lydt, og lige efter at smedemesteren havde nået sprøjtehuset, var de første brandfolk kommet og åbnet sprøjtehusets port. Kort tid efter var Carl Hansen sammen med den første sprøjte tilbage ved ildebranden, men Ratjes værkstedsbygning stod nu i lys lue, og ilden havde bredt sig til værtshusholder og avlsbruger P. Boysens stald, der var bygget sammen med hattemagerens værksted.

Værtshusholder Boysen sagde i et forhør den 8.december, at han sammen med sin tjenestekarl havde fået kreaturerne ud. De havde også reddet tre vogne, men en del avlsredskaber samt noget hø og utærsket korn, der lå på staldens loft, var blevet flammernes bytte. En del af det utærskede korn tilhørte konditor Kaas, og det var vist ikke forsikret. Varde Avis skrev den 4. december at Boysens stald var helt nedbrændt, mens en del af hattemagerens værksted stod tilbage, dog i stærkt ramponeret tilstand.

Så vidt det kunne konstateres ved brandforhøret d. 3/12, var ilden opstået omkring en strygeovn, der var en bilæggerovn, som stod i værkstedet. Fyringen skete fra lagerrummet. Her var ovnens askehul, ligesom også kurven med brændsel var placeret her. Hattemager Ratje fortalte, at han d. 2/12 havde forladt værkstedet ca. kl. 18.30. Da han gik fra værkstedet, havde han været inde i lagerrummet for at hente noget svineføde, der stod i en tønde i dette rum. Han havde ikke haft lys med i lagerrummet, og der var ikke ild i strygeovnen, da han gik fra værkstedet. Ratje kunne endvidere berette, at da han forlod værkstedet, stod lærlingen, dreng på 18 år fra Ansager, og formede hatte i en halvtagsbygning, der var mellem privatboligen og forretningen i forhuset og værkstedslokalerne i baghuset. Senere på aftenen var lærlingen gået ind i værkstedet og havde der lavet hatteæsker indtil omkring kl. 23. Lærlingen havde arbejdet ved lyset af en hængelampe med glas og havde i løbet af aftenen været inde i lagerrummet for at hente noget papir. Ratje ville ikke udelukke, at drengen ved denne lejlighed havde været uforsigtig med lampen, og at dette kunne være årsag til branden.

Om lærlingen fortalte hattemageren, at han havde stået i lære hos ham i 3½ år, og at drengen endnu manglede 1½ år, før han var udlært. Både mester og dennes kone var særdeles tilfredse med drengen, der i hele sin læretid kun havde fået én irettesættelse, da han en aften var kommet hjem fra byen på et upassende tidspunkt. Hattemager Ratje var derfor ikke betænkelig ved, at lærlingen fyrede op i strygeovnen eller i det hele taget arbejdede alene. Lærlingen, Jens Chr. Jørgensen, forklarede i overensstemmelse med sin mester, at han omkring kl. 18 var gået ind i værkstedet, havde tændt hængelampen og givet sig til at fremstille hatteæsker. Mellem kl. 19 og 20 var han gået ud i lagerrummet for at hente pap og papir til æskefremstillingen. Han havde lampen med ind i lagerlokalet, men havde ikke stillet den fra sig og var sikker på, at den ikke havde været i nærheden af brandbare materialer i lagerrummet. Han havde tændt op i strygeovnen omkring kl. 19, og før han gik, havde han fejet noget aske, der lå foran ovnens askehul, hen i en bunke tørvesmuld, der lå ved tørvekurven Han var overbevist om, at der ikke havde været gløder i asken, da han fejede den hen i tørvesmuldsdyngen. Derimod kunne der være fløjet nogle gnister fra ovnen hen i tørvekurven eller tørvesmuldsdyngen. Der var nemlig et mindre hul i murværket omkring fyrets jernlåge, og tørvekurven samt den lille bunke tørvesmuld var kun en lille meter fra fyrets låge. Lærlingen sagde desuden, at han sjældent røg tobak og aldrig på arbejdspladsen. Da han forlod værkstedet omkring kl. 23, havde han ikke mærket røglugt.

Skønt både mester og lærling nok kunne bebrejdes for forsømmelighed og uforsigtig adfærd, så skete der ikke mere i denne del af sagen, og ingen af dem blev idømt bøder. Derimod kom det til et retligt efterspil for mange af de menige brandmænd, fordi brandinspektøren og andre ledere mente, at brandfolkene ikke havde optrådt korrekt på branddagen.

"Retsopgøret" begyndte i politiretten d. 17/1 1876, da forpagter Hansen og Kiertzners enke blev anklaget for ikke at møde med deres sluffer ved branden d. 3/12. Niels Hansen erkendte, at han ikke var mødt med sluffen, fordi tønden var utæt. Han havde meldt dette til brandinspektøren og fået at vide, at nye sluffer ikke ville blive anskaffet. Derfor var han mødt op på brandstedet med en spand.

Kiertzners enke mødte ved sin søn, Thomas Kiertzner. Han sagde, at beskyldningen måtte bero på en fejltagelse, for han var mødt med sluffen og havde hentet vand i enkefru Christensens gård på Torvet og hos konditor Kiertzner på hjørnet af Kræmmergade og Torvegade. Dette kunne bevidnes af købmændene Haunstrup og Nørup, der begge havde set ham som en af de første på brandstedet.

Den 18/1 var tolv personer indkaldt til at møde i politiretten.

1. Daglejer Laust Frandsen var ikke mødt som brandmand, idet han d.3/12 kunne skaffe vidner på, at han var borte fra byen, fordi han skulle indsamle klude.
2. Daglejer Chr. Nielsen var udeblevet, fordi han aldrig havde fået at vide, at han var brandmand og ingensinde var blevet anmodet om at møde op til brandøvelser.
3. Bagersvend Chr. Bager påstod, at han havde været til stede, men kun i kort tid, for da der ikke kom nogen sprøjte, var han gået hjem for at passe sit arbejde hos bagermester Feddersen. Han havde i øvrigt heller ikke fået mesters tilladelse til at gå til brand.
4. Daglejer Chr. Smidt sagde, at han var mødt, før sprøjterne kom. Han var blevet til hen på formiddagen, da han fik sprøjtemesterens tilladelse til at forlade stedet.
5. Daglejer Thomas Christensen sagde, at P. Mecklenborg, Søren Forpagter m.fl. kunne bevidne, at han havde været der. Det samme kunne murer Carl Jensen fremføre.
6. Daglejer Hans Gammelgaard berettede, at da han var 53 år gammel, så var han blevet afskrevet som brandmand og havde afleveret sit brandskilt.
7. Arbejdsmand P. Lund, der skulle have stået ved sprøjte 2, hævdede, at han havde stået ved sprøjte 1, hvor der havde manglet mandskab, hvilket han havde meddelt sprøjtemesteren ved sprøjte 2.
8. Detaillist Hans Nielsen var ikke mødt i politiretten, og politimesteren måtte dertil erkende, at tre personer, der også var blevet anmeldt for udeblivelse, var flyttet fra byen for flere måneder siden.

Den 20/1 begyndte politimesteren forhøret med at konstatere, at af de 25 indkaldte var fire flyttet fra byen og to havde meldt sig syge.

1. Smed H.C.Andersen fremstod nu og fremlagde en lægeattest på, at han havde været syg på branddagen.
2. Skomager V. Sander var mødt til branden, men han fortalte politimesteren, at da han havde et ekstrajob ved statsbanerne, havde han fået brandinspektørens tilladelse til at gå, fordi han skulle være på stationen i forbindelse med en togafgang.
3. Urmager Rolin påstod at have været der hele dagen undtagen en 1½ times tid, da han med sprøjtemesterens tilladelse havde været borte.
4. Garver Zierhagen var udeblevet, fordi han var over 50 og derfor udgået af brandkorpset.
5. Bager Glistrup sagde det samme som garver Zierhagen.
6. Avlsbruger C.B.Janderup havde været tilstede indtil kl. 13, da han var gået hjem for at spise. Han var så blevet hjemme en 3-4 timer og havde så gjort tjeneste indtil kl. 20.
7. Gørtler Chr. Nissen havde fået brandinspektørens tilladelse til at gå hjem på grund af et dårligt ben.
8. Farver T.C. Jørgensen havde stået ved sprøjte 1 indtil kl. 15, da han var gået hjem på grund af et ildebefindende. Han fremlagde en lægeattest på, at han havde ligget syg de følgende 12 dage.
9. Urmager J.C.Pedersen erkendte, at han var mødt med det samme ved sprøjte 1, hvor han stod indtil kl. 8, da han gik hjem uden tilladelse. Han påstod dog, at han indtil kl. 15 af og til havde været henne og deltage i slukningsarbejdet.
10. Skomager Bonde Møller havde været på stedet indtil kl. 17, kun afbrudt af en kort spisepause. Kl. 17 var han blevet afløst.
11. Sadelmager Beck kunne fremlægge bevis på, at han ikke var i byen d. 3/12.
12. Skrædder Iver Sørensen fremlage en lægeerklæring på, at han var syg d. 3/12.
13. Skomager Heibøl kunne ligeledes fremlægge en lægeerklæring over grunden til sit fravær.
14. Daglejer Morten Johansen forklarede, at han havde været der fra alarmen lød indtil kl. 12, da han havde forladt stedet uden tilladelse.
15. Forpagter Chr. Andersen fremlagde samme forklaring.
16. Daglejer Niels Pallesen, der skulle være mødt ved sprøjte 1, forklarede, at han hele dagen havde stået ved en anden sprøjte. Dette kunne bevidnes af værthusholder Hans Olsen. På intet tidspunkt havde han fået ordre til at gå hen til sprøjte 1.
17. Bødker Rønnow var gået hjem uden tilladelse kl. 10, da han mente, at der var mandskab nok ved sprøjterne.
18. Ølbrygger P.H.Christensen tilstod ikke at være mødt ved sprøjte 3, fordi han boede uden for byen og først kl. 9 havde fået underretning om branden. Samtidig havde han fået at vide, at der var mandskab nok.
19. Værtshusholder Hans Nielsen havde ikke hørt brandalarmen og var derfor taget med toget til Ringkøbing kl. 9.

Den 17/2 fortsatte "retsopgøret".

1. Væver Niels Vium, der påstod, at han ikke var brandmand, da han aldrig havde været indkaldt til brandøvelser.
2. Forpagter Jens Pedersen sagde, at han havde båret vand fra kl. 7. Senere var han efter ordre fra en sprøjtemester blevet sat til at pumpe vand.
3. Daglejer P. Mortensen kunne fremlægge bevis for, at han havde været på brandstedet hele dagen.
4. Drejer Koch havde været med til at trække en sprøjte hen til brandstedet, men var så gået hjem på grund af et ildebefindende.
5. Snedker Knigge erklærede at være udtrådt af brandkorpset på grund af alder.
6. Slagter Jensen erkendte, at han allerede kl. 7 var gået hjem uden tilladelse.

Som det er fremgået af ovenstående, synes brandvæsenets ledelse ikke at have haft styr på, hvem der havde mødepligt, ligesom den også har manglet overblik over, hvem der var på brandstedet og gjorde et stykke arbejde. På et møde i politiretten d. 14/3 gjorde politimesteren status:

9 af de indkaldte havde været flyttet fra byen. Af dem, der mødte i retten, blev 21 anerkendt som havende været til stede eller have haft gyldig grund til deres fravær. Men de resterende 14 personer stod til at få en bøde, og politiprotokollen slutter med, at "der straks afsagdes følgende Dom, " men så står der ikke mere. I domprotokollen findes der under 14/3 heller ingen dom i denne sag. Man fristes derfor til at antage, at politimesteren = dommeren har været så grundig træt af brandledelsens manglende overblik, at de 14 syndere, som stod til en bøde, aldrig er blevet idømt en sådan.

Det var i øvrigt ikke eneste gang, at brandmændene blev beskyldt for forsømmelighed. I juli 1888 udbrød der brand hos avlsbruger P.Lund i det sydligste Sønder Varde. Det tog urimelig lang tid at få den første sprøjte trukket ud til brandstedet, og sprøjte 2 kom ikke længere end til Varde Bryggeri(hvor Aldi i dag ligger). Her blev brandmændene åbenbart angrebet af halsbrand, for her stod sprøjten midt på vejen i to timer, inden den blev ført videre. Alt imens brandfolkene slukkede tørsten, nedbrændte avlsbrugerens ejendom helt og aldeles. Varde Avis anklagede både menige og ledende brandmænd for omfattende slendrian og håbede, at der i denne sag ville falde bøder af en betragtelig størrelse - men det er en helt anden historie, som der ikke skal skrives om denne gang.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.