Til sidebund

Flyveugen i Varde 1911.

Menneskets gamle drøm om at flyve med vinger blev første gang til virkelighed, da brødrene Wright i december 1903 fik en maskine, der var tungere end luften, til at lette fra en mark ved Kitty Hawk i North Carolina, USA, og holdt den i luften i et lille minut.

Derefter gik udviklingen stærkt både i USA og Europa, ikke mindst i Frankrig. Men også i Danmark var man tidligt med. Den kendteste af de danske flypionerer - eller aviatikere, som man sagde dengang - Jacob Ellehammer (1871-1946) lagde for med nogle korte flyvninger eller "hop" på øen Lindholm i 1906. Disse blev dog ikke anerkendt, da hans maskine var tøjret til en pæl og derfor kun kunne bevæge sig i cirkler som en stangtennisbold.

En anden af de danske pionerer var Robert Svendsen (1884-1938). Han var oprindelig mekaniker, men i 1909 havde han lært at flyve i Frankrig, og i begyndelsen af 1910 tog han det første danske flyvecerti-fikat. Formentlig inspireret af den franske pilot og flyfabrikant Louis Blériots berømte flyvning over Den Engelske Kanal i 1909 udskrev man i 1910 en konkurrence om, hvem der først krydsede Øresund i fly. Ro-bert Svendsen vandt, idet han den 17.juli 1910 fløj fra Kløvermarken på Amager til Limhamn i Sverige på omkring en halv time i et Voisin-fly.

Flyvning - "vor Tids Vidunder", som en avis kaldte det - blev tidens hotteste emne, og aviserne bragte så godt som dagligt artikler og notitser om, hvad der skete på området i ind- og udland: højderekorder, længderekorder, havarier og ulykker, kapflyvninger og ikke mindst rundflyvninger eller "by-til-by-flyvniger". Både i udlandet og herhjemme blev der lavet opvisninger, hvor en eller flere flyvere drog rundt til forskellige byer og gav prøver på deres kunnen. Således var Horsens i nogle dage i september 1910 på den anden ende, fordi Robert Svendsen optrådte dér. Byrådet udlovede en guldpokal til ham, hvis han fløj rundt om Ejer Bavnehøj, og i byen blev han mellem flyvningerne dyrket som en helt - ja, som en helgen. En frisør i byen, der fik æren af at klippe ham, samlede bagefter omhyggeligt det afklippede hår sammen, som var det et relikvie! Lignende ting fandt sted rundt om i landet, og opvisningerne kunne samle mange tusind tilskuere.

Også i Varde fik man lyst til at være med, og den 13.9.1911 kunne man i Varde Folkeblad læse:

FLYVNING VED VARDE?
Efter hvad der meddeles os, har nogle af Byens Borgere sat sig i Bevægelse for at faa dannet et Konsortium til Afholdelse af Flyvninger ved Varde.
De har sat sig i forbindelse med de to kendte danske Flyvere Robert Svendsen og Severinsen¹ for at høre, om de eventuelt vilde være villige til at komme herover i Slutningen af denne eller i Begyndelsen af næste Maaned.
Saafremt der i Eftermiddag indløber Svar fra Flyverne, vil der allerede i Aften blive afholdt et Møde om Spørgsmaalet, hvor den nødvendige Garantikapital vil blive søgt tegnet.
Forhaabentlig lykkes det at faa Arrangementet i Orden. Og det bliver saaledes den første Flyvning i Vestjylland. At det ikke vil skorte paa Interesse blandt Befolkningen, føler vi os overbeviste om.

Flyverne svarede, at de gerne ville komme fra den 24.9. til den 1.10. mod et vederlag på 2.000 kr. og del i overskuddet. Derfor afholdt man samme aften et møde hos restauratør og teaterejer Jens Kaas i Vestergade. Her nedsatte man en "Flyve-Komité" bestående af ti medlemmer: Grosserer Harald Nielsen (formand), farvehandler Th.Hansen, købmand Carl Toft, læge Knudsen, redaktør Henrik Jensen, gymnastiklærer Jørgensen, cykelfabrikant Meyland Schmidt, sagfører Jensen, restauratør Jens Kaas og redaktør L.P.Nielsen.

Derudover fik man tegnet 1.200 ud af de 3.000 kr., der skønnedes nødvendige som garantikapital, og man overvejede en passende lokalitet i byen, der kunne bruges som flyveplads. Pladsen ved "Enighedslunden" og bankdirektør J.W.Palludans mark, der lå i byens vestlige udkant ved Kærvejen ( nu Gl.Kærvej) var på tale. Her måtte flyverne dog tages med på råd senere.

Komiteen havde travlt, der var kun ti dage til flyvningerne skulle begynde, og der var meget, der skulle nås. De sidste penge til garantikapitalen blev hurtigt sikret, og man forhandlede med Nr. Nebel-banen og Statsbanerne om ændringer i køreplanerne under stævnet for at kunne klare det forventede rykind. Nr. Nebel-banen var imødekommende, Statsbanerne ikke, bortset fra en enkelt afgang torsdag aften i flyveugen.

Lørdag den 16.9. ankom de to flyvere, Robert Svendsen og hans tidligere elev Søren Severinsen², i bil til Varde for at underskrive kontrakten og se på en passende lokalitet. Man enedes om Palludans mark ved Kærvejen.

Severinsen (billedet), der var specialist i at flyve med passager, erklærede sig endvidere villig til at medtage interesserede, af hvilke flere allerede havde meldt sig hos komiteen.

Den 21.9. var man så langt, at man havde fået alle relevante tilladelser i hus. Politimester Hattensen havde givet tilladelse til stævnet (dog måtte flyverne ikke flyve ind over byen), byrådet havde lovet at standse al færdsel på Kærvejen i flyvetiden, og de omkringliggende lodsejere var gået med til at indstille al færdsel på deres ejendomme i samme tidsrum. Man opfordrede endvidere alle til at flage på dagen.

Billetprisen var fastsat til 1 krone for voksne og 50 øre for børn, men man kunne også købe et partoutkort til hele ugen for hhv. 2,50 og 1,25 kr. Der blev bygget hangar på pladsen, indrettet "cykelstald", opstillet boder og sørget for lidt underholdning i form af et ti-mandsorkester.

Programmet lød på flyvning fra kl.16 til kl.19 - hvis ellers vejret tillod det. Vejret var det eneste, "Flyve-Komitéen" ikke havde styr på, og det var en kilde til stor bekymring. Det måtte ikke regne, og det skulle helst heller ikke blæse. Vinden skulle helst holde sig under 6 sekundmeter, fordi de dobbeltdækkere, som flyverne fløj i, med deres store vingeareal var meget mere vindfølsomme end de etplans-fly, nogle af tidens andre store aviatikere, som Thelen³ og Cederstrøm⁴, brugte. Man havde dog gjort, hvad man kunne: Billetter til aflyste flyvedage var gyldige til næste flyvedag, og de to flyvere havde garanteret mindst tre flyvedage.

Søndag den 24.9.1911 vågnede Vardes borgere op til overskyet vejr med let vind (ca.4 sekundmeter). Direkte adspurgt af de bekymrede komitemedlemmer sagde Robert Svendsen beroligende, at udsigten til at kunne flyve var så god, som tænkes kunne. Hele morgenen og formiddagen var der travlhed på flyvepladsen for at få de sidste ting i orden, og kl.13.30 tog Robert Svendsen en lille prøvetur, der ikke var annonceret, "den første Menneskeflyvning i Ribe Amt", som Ribe Amts-Tidende/ Varde Avis skrev dagen efter. Omkring kl. 14 begyndte tilskuerne at strømme til. Der kom folk fra Varde, fra Esbjerg og fra hele oplandet i tog, i biler, på cykel og til fods. Præcis kl. 16 blev de to fly trukket ud af hangaren, og Robert Svendsen gik på vingerne som den første. I Varde Folkeblad for den 25.9. kan man læse følgende dramatiske beskrivelse af starten, der næsten er et futuristisk digt:

Et hastigt Eftersyn - Motoren sættes i Gang - Propellen snurrer rundt i vanvittig Fart - Maskinen dirrer i utaalmodig Længsel efter at komme i Luften - fire Mand holder imidlertid fast i den, indtil Svendsen giver tegn - Propellens rasende Fart foraarsager et Lufttryk som af en Orkan - de Komitemedlemmer, der staar bag, maa have begge Hænder behov, for at holde Hatten paa Hovedet. -

Saa faar Maskinen Lov at løbe - i strygende Fart løber den hen ad Flyvepladsen og et Øjeblik efter sætter den op og hæver sig i smuk Flugt mod den skyovertrukne Himmel. Svendsen gaar op i en Højde af 150 Meter.

Efter lidt startvanskeligheder med motoren, bl.a. fordi han ikke havde den rigtige motorolie, kom også Severinsen i luften, og de to kredsede lidt rundt om flyvepladsen i 7-8 minutter. De kortvarige flyvninger skyldtes, at fabrikanterne af de dyre motorer kun kunne garantere 100 timers flyvetid. Kort efter, at de var de landet, kom en ny togladning tilskuere fra Esbjerg, og så måtte de op igen. Denne gang gik Svendsen op i 300 meters højde og forsvandt momentvist i de lavthængende skyer. På denne tur kom han også - i strid med politimesterens forbud - ind over Varde by, men politimester Hattensen, der var blandt tilskuerne på pladsen, smilede blot og gjorde intet mod denne "respektstridighed".

Mellem flyvningerne gav piloterne interviews til pressen, der stillede mange tekniske spørgsmål, ikke mindst til Severinsen, hvis motor havde gjort knuder. Severinsen forklarede, at maskinerne var dobbeltdækkede Farman-planer af militærtypen⁵, og at han og Svendsen selv havde bygget dem. På et tidspunkt blev Svendsen spurgt, om han ville forsøge at slå den franske flyver René Cociz's rekord. Cociz havde på dette tidspunkt den skandinaviske højderekord med 850 meter, men der blev dagligt sat højde-, længde- og tidsrekorder i denne periode. Således havde Svendsen tidligere i september måned sat skandinavisk rekord med 729 meter⁶, og han svarede, at han muligvis ville forsøge en af dagene. Det ville have været en vældig fjer i arrangørernes hat, hvis man kunne have kronet arrangementet med en rekord, men det skete aldrig⁷. Heller ikke Severinsens annoncerede passagerflyvninger blev til noget pga. de tekniske problemer.

Alt i alt fik tilskuerne tre starter at se, inden denne første - og meget vellykkede - dag i flyveugen sluttede. Længe efter, at flyene var trukket tilbage i hangaren, blev folk stående og talte om "Underet, de havde set". Dagens indtægt blev opgjort til 2.400 kr. Ud over partoutkortindehaverne havde der været ca. 2.000 voksne og 300 børn til opvisningen. En enkelt dråbe malurt var der dog i bægret: Det viste sig, at man fra Vestervoldgade (nu Vestervold) havde en fin - og endda ganske gratis - udsigt til forestillingen, og herfra havde - skønnede man - ca. 1.500 mennesker fulgt begivenhederne. Det var der dog ikke så meget at gøre ved.

Flyveugens anden dag, mandag den 25.9., blev også vellykket - og endda lidt dramatisk. Dagen begyndte med lidt for meget vind, og man måtte vente til omkring kl.17 på, at vinden skulle komme ned under de afgørende 6 sekundmeter. Så gik Robert Svendsen i luften og kredsede i en stor cirkel rundt om byen i 400 meters højde. På et tidspunkt slukkede han motoren, lod flyet dale et par hundrede meter i glideflugt, slog motoren til igen og drønede hen over hovedet på tilskuerne til almindelig jubel. Severinsen, derimod, var igen i problemer, da han, helt ufrivilligt, fik motorstop og måtte nødlande på en mark ved Kærvejen.

Folk styrtede til for at se, hvad der var sket, men blev straks jaget ud af roemarken af en ganske uskadt Søren Severinsen, der ikke ville have, at de trampede roerne ned. Derefter fik han sit ligeledes uskadte fly bugseret tilbage til hangaren.

Ca. 1.500 mennesker - inkl. flere hundrede børn, der kom med ekstratog fra Esbjerg - overværede opvisningen, og arrangementet gav et pænt overskud på godt 1.000 kr. Om tirsdagen den 26.9. var vejret endnu ringere. Robert Svendsen fik dog gennemført nogle korte flyvninger, mens Severinsen igen måtte nødlande på en mark. Herefter var det nødvendigt for ham at skille motoren helt ad og rense den, og det gik de næste fire dage med. Dermed var hans rolle i flyveugen udspillet.

Onsdag den 27.9. ventede man til kl.18 på, at det skulle blive flyvevejr. På det tidspunkt valgte Robert Svendsen at gå på vingerne, selv om det egentlig blæste for meget - omkring 7-8 sekundmeter. Men der var ca.300 tilskuere på pladsen, som han ikke ville skuffe. Under op-stigningen skete der imidlertid det, at et olieglas sprang, og stumperne ramte propellen (som sad bag piloten). Det hindrede ham dog ikke i at gå op endnu en gang - publikum skulle have, hvad de var kommet efter.

Torsdag den 28.9. måtte man aflyse flyvningerne pga. vejret. De, der allerede havde købt billet, fik pengene tilbage. Det dæmpede dog ikke optimismen. Man håbede endnu på en højderekord og havde udsat en større pengepræmie i den anledning. Desuden havde man kontaktet Aeronautisk Selskab i København, der skulle sende en kontrollør, så snart vejret tillod et rekordforsøg. Endvidere tilbød Robert Svendsen at overtage de af Severinsen lovede passagerflyvninger, da man endnu arbejdede på Severinsens adskilte maskine.

I mellemtiden forhandlede de to flyvere med et konsortium i Esbjerg, hvis medlemmer havde været tilskuere til den første flyvedag i Varde, og som mente, at sådan noget måtte Esbjerg også have. Flyveugen i Esbjerg skulle ligge i umiddelbar forlængelse af flyveugen i Varde og vare indtil den 10.10., og det var meningen, at Svendsen og Severinsen skulle flyve til Esbjerg mandag den 2.eller tirsdag den 3.10.

Rekordforsøget var fastsat til lørdag den 30.9. eller søndag den 1.10, og fredag ankom stud.polyt. Rom fra Aeronautisk Selskab⁸ for at fungere som kontrollør. Han skulle måle højden med en sekstant og så sammenholde med Svendsens højdebarometer. Det hele blev dog ikke til noget pga. vejret. Flyveugen var i realiteten slut. Søren Severinsens maskine var samlet igen og blev om mandagen sendt med tog til Esbjerg. Om onsdagen, den 4.10., kl.17.20 fløj Robert Svendsen fra flyvepladsen ved Kærvejen, og kl.17.36 landede han ved Esbjerg⁹.

Selv om de sidste dage skuffede, må flyveugen i Varde betegnes som en succes. Økonomisk overskud har der næppe været, men mange mennesker havde fået en stor oplevelse, og byen havde hævdet sig i forhold til den evige konkurrent Esbjerg, der denne gang havde fået baghjul. Triumfen blev ikke mindre af, at arrangementet i Esbjerg i de følgende dage ikke blev særligt vellykket. Vejret drillede, og om søndagen den 8.10, der skulle have været den store dag, måtte man helt aflyse. Arrangørerne havde ellers forsøgt sig med lidt benspænd, idet de i løbet af flyveugen i Varde udsendte en plakat med ordlyden:

Men det hjalp ikke rigtig. Det hele endte med skuffede tilskuere, der ikke kunne få deres penge tilbage, og et konsortium af arrangører, der måtte dække et betragteligt underskud.

Den store begivenhed i Varde måtte naturligvis foreviges, og derfor lod ejerne af Varde Biografteater¹⁰ søndag den 24. 9. optage film med flyvningerne til senere fremvisning i biografen. Fredag den 29.9. kunne man i Varde Folkeblad læse:

Flyvebilledet, som Varde Biografteater i Aftes fremviste, blev naturligvis en stor Attraktion for Teatret. Som Films betragtet er det ikke helt vellykket, men dets lokale Natur gør det selvfølgelig interessant. Flyverne Robert Svendsen og Severinsen var begge inde for at se deres egne Præstationer.

I Forbindelse med Flyveopvisningen er optaget forskellige Interieurs fra Byen, f.Eks. ser man Hr.Ludvig Murtfeldt smutte ind ad Døren til Bager Sv.Sørensens Butik¹¹; han er i stærk Fart, øjensynlig for at undgaa at blive nappet.

Der er næppe nogen Tvivl om, at Billedet endnu i nogen Tid vil beholde sin Tiltrækningsevne.

Forestillingen spillede fire aftener.

Blandt tidens utallige artikler om flyvning kunne man godt et års tid før flyveugen, nemlig den 9.9. 1910, i Varde Folkeblad læse om, hvordan mange af de store flypionerer eller aviatikere, som Blériot, Henri Farman, Curtiss og brødrene Wright, var begyndt at trække sig fra flyvesporten efter ganske få år, "da den hyppige Flyvning er så anstrengende for Nerverne, at man i Længden ikke taaler det". Nerver eller ej - heller ikke de to helte fra flyveugen i Varde fik nogen lang flyverkarriere, idet de begge vendte tilbage til automobilbranchen allerede et års tid senere. Søren Severinsen havde dog en kort periode som militærflyver under 1.verdenskrig.

Den Farman-maskine, som Robert Svendsen fløj i over Varde, blev i 1912 overtaget af det nyoprettede Marinens Flyvevæsen under navnet "Glenten", og den kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Tak til Toni Mygdal-Meyer, Helsingør, for værdifulde tips til denne artikel.

Skolerne og Flyvemaskinen.
I Formiddags har saavel Bogerskolens som Realskolens Elever med Lærer aflagt besøg i Hangaren og taget Robert Svendsens Flyvemaskine i nærmere Øjesyn. Da ingen af Flyverne var til Stede, holdt Gymnastiklærer Jørgensen forklarende foredrag om Maskinen og foreviste en Vindmåler i Funktion.

Aflysning af Færdslen.
Færdsel og Ophold af Personer aflyses under
Flyvningen på nedenstaaende Jorde:
Gartner Madsen
Hestehandler Chr. Th. Hansen
Gæstgiver Jens Jensen
Slagter Sillasen
Hestehandler Chr. Rathmann
Præstegaardsjorden
Forevisningsmarken
Avlsbruger Anders Lauridsen
Boghandler O. Lohse
Fiskehandler Petersen
Bager Stigaard
Gartner Jensen
Slagter Sieburg

Udvalget for
Flyvningen i Varde.

Kærvejen
vil i Dagene fra den 24. September til den 1. Oktober d. A være spærret for al Færdsel i Anledning af Flyveopvisninger, så længe Flyvning finder Sted, dog at Lodsejerne til enhver Tid har uhindret Passage.
Varde politikammer, den 21. September 1911.
Skafte Christiansen,
kst.

Noter:

1. Søren Severinsen, mekaniker og pilot ( 1889 - 1972 )
2. Søren Severinsen havde taget flyvecertifikat et par måneder tidligere som den femte i Danmark, 22 år gammel.
3. Robert Thelen ( 1884 - 1968 ), tysk ingeniør og flyvepioner. Gav opvisninger på Sjælland samtidig med flyveugen i Varde.
4. Carl Cederstrøm ( 1867 - 1918 ), svensk friherre og flyvepioner. Den første svensker, der tog flyvecertifikat ( 1910 ). Dræbt ved flystyrt.
5. Flyene var af typen Henri Farman III ( 1909 - 1910 ).
6. Forskellige kilder siger noget forskelligt om de mange rkorder. Tallene her stammer fra Varde Folkeblads artikler. Svendsen havde dog været oppe i 1.000 meters højde på en flyvning fra Odense til Ringe kort forinden, men det var ikke officielt anerkendt.
7. Allerede den følgende dag satte Svendsens rival Cederstrøm i øvrigt ny skandinavisk højderekord med 1.000 meter ved en flyvning i Bergen.
8. Stiftet 1909.
9. Robert Svendsens maskine havde en tophastighed på ca. 80 km/t.
10. "Kosmorama", Storegade 32.
11. Bagermester Svend Sørensens Wienerbageri og Konditeri ( med Dameværelse! ), Storegade 42.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.