Til sidebund

CB - Civil Beskyttelse under Besættelsen.
Statens Civile Luftværn - datidens civilforsvar.
af
Edvard Bruun.

Der foreligger en del billeder samt andet materiale fra Varde under besættelsen, som omhandler aktiviteter med henblik på at imødegå følgerne af mulige krigshandlinger. Man talte dengang om civil beskyttelse - forkortet til C.B. - ordet civilforsvar var ikke opfundet. - Mit formål med denne artikel er at uddybe, hvordan den civile beskyttelse oprettedes i 30-erne og siden fungerede under Besættelsen.

Historisk udvikling.

Dansk Røde Kors udgav i 1933 en pjece om civilbefolkningens beskyttelse under krigshandlinger. Politisk nedsattes samme år en kommission (Gaskommissionen), der skulle undersøge, hvordan man træffer foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af kemiske krigsmidler (gas), brandbomber og lignende. Sideløbende havde private kræfter i 1934 dannet Dansk Luftværnsforening, hvis formål det var i samarbejde med myndighederne "at virke for luftværnssagens fremme" gennem oplysning af befolkningen, uddannelse af frivillige hjælpere og konsulentarbejde.

I 1935 vedtoges den første luftværnslov. Denne lov gav indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for politiets, brandvæsenets, sanitetsvæsenets og andre civile myndigheders virksomheder på civilbeskyttelsesområdet. - I 1938 fulgte den anden luftværnslov, som gav grundlag for at opbygge Statens Civile Luftværn til beskyttelse af civil-befolkningen mod følgerne af luftangreb. Denne lov pålagde bl.a. kasserede værnepligtige og personer med frinumre fra sessionerne at lade sig uddanne i civilbeskyttelsestjeneste. Statens Civile Luftværn grundlagdes 1. maj 1938 - knap to år før besættelsen.

På grund af den spændte politiske situation i Europa fik man travlt med at oprette Statens Luftfartskole, så uddannelsen af indsatspersonale kunne komme i gang. Det første gassporekursus afholdtes medio august 1939. Efterfølgende gennemførtes kurser for instruktører og chefinstruktører ved de luftværnspligtige byer, kurser i teknisk tjeneste, kurser for politimestre, kurser for fosforspecialister, brandinspektører, hospitalsoverlæger, borgmestre osv. - Der blev oprettet luftværnskommandoer i 51 større byer, hvor det blev pålagt byrådene at iværksætte foranstaltninger til beskyttelse af byens befolkning. Byrådene skulle indberette deres planer til Indenrigsministeriet.

Den tidligere nævnte privat oprettede Dansk Luftværnsforening fik efterhånden flere og flere lokalforeninger, som indgik i et tæt samarbejde med Statens Civile Luftværn.

Inden den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 var der udarbejdet planer for civil beskyttelse og anskaffet materiel, fx gasmasker. Der var tillige tilvejebragt rammer for, at Indenrigsministeriet kunne indkalde ca. 20.000 værnepligtige til civilbeskyttelse, de såkaldte CB-pligtige. - Den 10. april 1940 - dagen efter besættelsen - blev der indkaldt i alt 6.000 af disse CB-pligtige til tjeneste hos politiet. De skulle i begyndelsen hjælpe politiet med at kontrollere, at besættelsesmagtens krav om mørklægning blev overholdt. De skulle også bistå den lokale luftværnskommando med en lang række andre funktioner, som vil blive nævnt i det følgende. - I det følgende refereres en artikel i lokalhistoriske meddelelser (nr. 1, 1995) skrevet af fhv. vognmand Carl Emil Lauridsen, Varde.

CB-ere i Varde.

I Varde var der ca. 30 CB-værnepligtige, der var tilknyttet politiet. De var udtaget i lokalområdet, så de kunne bo hjemme og passe deres almindelige arbejde. De fik løn for arbejdet, 5-6 kroner for en otte timers vagt (den gennemsnitlige timeløn i 1940 var 1,62 kroner). Mørklægning blev straks efter besættelsen indført. Der krævedes streng kontrol af, at mørklægningen blev gennemført, hvilket betød at vagthold skulle patruljere aften og nat. Kontrollen gennemførtes af politiet bistået af de første CB-ere, som ret hurtigt kaldtes for CB-betjente. De skulle kontrollere om cykler- og billygter var blændet ned, samt at mørklægningen af alle vinduer var i orden. Ca. 10 CB-ere deltog i sådan en vagt.

Et andet vagthold mødte til vagttjeneste på politistationen, som dengang var på rådhuset på Torvet. Denne vagt betegnedes som kommandocentral og holdt til i de lokaler, som er rammer for Lokalhistorisk Arkiv i dag. Tre mand passede telefonerne i vagtlokalet, hvorfra der var forbindelse til brand-, rednings- og rydningstjenesten. Der var også en direkte linie til hovedkommandocentralen i Kolding. En vagt blev sendt op i kirketårnet, hvor han skulle melde om overflyvninger. To mand blev sendt på patruljetjeneste i byen. Det var også disse vagter, der afviklede den daglige sireneprøve på slagteriet i Kræmmergade hver formiddag. Når en politibetjent skulle ud at patruljere, dannede han ofte hold med en CB-betjent. De unge CB-betjente i blå uniformer blev efterhånden populære i bybilledet og blev kaldt for "føl".

Det civile Luftværns udvikling efter besættelsen 9. april 1940.

Ud over de lokale CB-vagter blev der mellem 1941-1943 af Det civile Luftværn i Danmark oprettet ni regionale kaserner til brug for Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU-kolonner) med special-køretøjer til brug for de enkelte CB-tjenester. - I det sydjyske område oprettedes der en udrykningskolonne i Haderslev oktober 1941 med godt 100 menige.

Den lokale optræning af CB-ere omtales i Vestkysten 3. september 1940 således:
Det civile Luftværn i Varde skal eksercere - Tre ugentlige øvelsesaftener for samtlige 200 mand.
I løbet af september måned skal Det Civile luftværns mandskab i Varde gennemgå en uddannelse i ekcersits under ledelse af politifuldmægtig Schlanbusch.
Det Civile Luftværn i Varde råder nu over ca. 200 mand indenfor de forskellige tjenestegrene. Hidtil er uddannelsen af politi-, brand- og sanitetsmandskab foregået hver for sig, men nu skal man altså i gang med fællesøvelser. Mandskabet skal møde tre gange ugentlig, og det vil blive inddelt i fire delinger, som ledes af politibetjent Bagger Christensen, stationsleder Karsberg Pedersen, brandmester Christensen og ingeniør Thornberg.
Når september måned er til ende, skulle denne del af uddannelsen være tilendebragt, og i løbet af oktober skal mandskabet på tilsvarende måde have en teoretisk uddannelse. Derefter skulle hele mandskabet have gennemgået Det civile Luftværns grundskole, og der kan indenfor de forskellige tjenestegrene tages fat på specialuddannelsen.

Som tidligere nævnt skulle de større kommuner, herunder Varde, oprette en luftværnskommando, der igen skulle oprette det lokale luftværn. Dette luftværn skulle forberede sig lokalt på at håndtere alle former for krigssituationer.

Kommunerne skulle sørge for indkøb og opmagasinering af materiel, der kunne fremføres af både frivillige og værnepligtige på dertil indrettede køretøjer.

Mobiliseringsplan for beredskab i Varde.

Lokalhistorisk arkiv er i besiddelse af "Mobiliseringsplan for beredskab i Varde" fra Besættelsestiden. Mobiliseringsplanen indeholder detaljerede oplysninger om, hvem der skal tage sig af hvad under en kritisk situation i byen. I disse planer indgik der - udover byens egne kræfter - også CB-pligtige. Polititjenesten fordeltes på politistation på rådhuset og på Varde Statsbanegård med 12 timers døgnvagt begge steder. CB-pligtige tilførtes efter behov. - I pricippet tilstræbte man at have "dobbelt" beredskab. Således også ved Brandtjenesten, hvor man opererede med hovedbrandstationen på Ringkøbingvej 3 og en ekstra på hotel Platzborg. I styrkelisten kalkulerede man med, at der skulle indgå ca. 40 CB-pligtige i vagtberedskabet.

Rednings- og Rydningstjenesten.

Disse to tjenester skulle have to sanitetsstationer (Kærvej 1 og Søndergade 8), og hertil skulle der bruges ca. 40 CB-ere i et skifte på 24 timers vagt og 24 timers frihed. - Sanitetstjenesten bestod af en gasafvaskningsstation på Varde Kommuneskole og to sorteringsstationer (skolen og Sønderkro). Her skulle der være 10 CB-ere i beredskab. - I Teknisk Tjeneste indgik der planer for et kommunalt rydningshold, Gasværket, Vandværket og Elektricitetsværket. Disse tjenester rådede over 5 CB-ere. Mobiliseringsplanen havde også en Gasbeskyttelses- og Fosforrensningstjeneste, hvis lokation var Varde Kommuneskole (kælderetage vestlige fløj). I styrkelisten her beregnedes der 6 CB-ere som hjælpere og 12 CB-ere som gasrensere. - I Hospitaltjenesten indgik hospitalets personale i beredskabet, men også her skulle der benyttes 12 CB-ere. - Endelig var der Socialtjenesten (Socialkommandoen, Storegade), hvor det var lokale kræfter på 6 tomandshold der skulle fungere evt. bistået af 3 CB-ere.

Varde Luftværnsforening.

Som tidligere nævnt dannedes der allerede i 1934 en organisation af frivillige, Dansk Luftværnsforening, hvis opgave skulle være at beskytte befolkningen under krig. Efter besættelsen 9/4 blev situationens alvor synlig for alle, og der opstod stor interesse for at indgå i et sådant arbejde. Landet over blev der i alle byer oprettet luftværnsforeninger. - Varde Luftværnsforening blev oprettet den 27. marts 1941 med 70 medlemmer ved den stiftende generalforsamling. - I Ølgod blev der stiftet en luftværnsforening den 24. april 1941 og i Oksbøl og Vrøgum den 13. juni 1941. Derudover foreligger der en liste over 25 kontaktpersoner til mindre frivillige kolonner på landet i Varde politikreds. - Oplysninger ifølge Forhandlingsprotokollen for Varde Luftværnsforening, Varde Lokalhistoriske Arkiv.

DKB - Danske Kvinders Beredskab.

Denne forening oprettedes allerede i marts 1940. Foreningen hørte under Dansk Luftværnsforening. Den vandt hurtig støtte fra de øvrige kvindeorganisationer og blev en populær organisation over hele landet. Under besættelsen var der omkring 40.000 medlemmer. Medlemmerne stod til rådighed for de danske myndigheder og skulle varetage forskellige opgaver inden for praktisk pleje, sygepleje, socialt arbejde og børnepasning. Efterhånden som luftværnsforeninger blev oprettet indgik DKB-medlemmerne ofte aktivt i disse - således også i Varde. Da Det danske Lottekorps, det første frivillige kvindelige militære kvindekorps, blev stiftet 9. april 1946, ebbede interessen for Danske Kvinders Beredskab ud.

CB-Øvelse i Varde den 8. december 1940.

Vestkysten skrev dagen efter: Vardes 190 CB-ere til fælles øvelser. Man tænkte sig, at Varde var blevet udsat for et bombardement, og CB-mandskabet rykkede ud for at tage sig af sårede, slukke brande, uskadeliggøre krigsgasser og foretage afspærringer. 125 pigespejdere og FDFe-re medvirkede som "sårede" og blev bragt til de forskellige stationer eller sygehuset. - Man forestillede sig at der var faldet en gasbombe ved Vestbanegården. Først sendtes gas sporerne og derefter gasrenserne. Ofrene kørtes til sorteringsstationerne på Sønderkroen og skolen, eller til Amtssygehuset, og de "gasramte" til afvaskningsstationen på skolen.

Øvelse med fosfor på markedspladsen, Ringkøbingvej med stort publikum. CB-folk i gummidragter og gasmasker. Øvelsen går ud på at demonstrere, hvordan man fjerner den fosfor (indhold i brandbomber), som man spreder ud på jorden.

Luftværnsdag i Varde 10. oktober 1941.

Overskrift i Vestkysten: Vellykket Luftværnsdag for Varde Luftværn og DKB - Der var optog gennem byen med kørende materiel og 250 personer: Politi, luftværnschef, brandmandskab og køretøjer, læger og sygeplejersker, sanitetsmandskab og ambulancer, redningsvæsenet med køretøjer og mandskab, Danske Kvinders Beredskab, gassporere i gummidragter og gasmasker på motorcykler.

På markedspladsen på Ringkøbingvej var der opvisning, hvor alle afdelinger inden for CB-tjenesten trådte i funktion: Gassporing og gasrensning, brandsprøjter og brandstiger, fra en tænkt bombeskadet bygning var der evakuering, samaritertjeneste, rednings- og rydningstjeneste. Endelig demonstration af anlæggelse af en interimistisk bro over et bombekrater. Efter opvisningen serverede DKB som en forplejningsøvelse skipperlabskovs i Arnbjerg til 300 deltagere og det inviterede byråd. Om aftenen var der to foredrag ved et offentligt møde med 100 deltagere i skolens gymnastiksal om luftværnsspørgsmål og desuden vistes en luftværnsfilm.

Luftværnsdag i Varde 22. marts 1942.

Om denne begivenhed skriver Vestjyllands Socialdemokrat dagen efter: Vardes Luftberedskab er i orden. Hele søndag formiddag var alle luftværnsgrene i funktion. Man skulle forholde sig til bombenedslag i byen, gasangreb, forsagere mv. Til denne øvelse var der med "ofre" ca. 500 deltagere, som efterfølgende blev bespist i Arnbjerg af Danske Kvinders Beredskab. - Der var taler af borgmester Cortsen og af øvelsens leder ritmester Hein. - På samme side i samme avis er der omtale af en lignende øvelse, som havde fundet sted i Ribe med knap to hundrede deltagere.

I krigsårene blev der indkaldt ca. 50.000 værnepligtige til den såkaldte CB-tjeneste. 51 af landets større byer, heriblandt Varde, var udpeget som luftbeskyttelsesområder. Det er ikke lykkedes at finde en eksakt værnepligtstid, men antagelig har den været omkring et års tid. Flere var indkaldt frivilligt i længere tid. Det var unge mænd i alderen 20-30 år, som ofte havde et arbejde og samtidig bopæl på lokalegnen. De skulle gennemgå nogle kortere øvelses- og træningskurser, men ellers stå til rådighed i de forskellige vagtberedskaber ved politi, brandvæsen osv.

Den gruppe af CB-ere, der fik mest opmærksomhed, var CB-betjentene, idet deres optræden sammen med politibetjentene - og nogle gange på egen hånd som betjente - gjorde dem synlige og kendte i byen. Det var nok også den gruppe, der qua dette arbejde opnåede det største sammenhold. I flere byer dannede CB-betjentene foreninger. Vestkysten skrev den 30. oktober 1940 at Vardes "føl" har stiftet en forening efter samråd med en lignende forening i Aarhus. En scrapbog fra denne forening befinder sig på Varde Lokalhistoriske Arkiv. - Varde CB Forenings formål var at varetage CB-betjentenes tjenstlige interesser og foranstalte sportslige og selskabelige arrangementer. Foreningen afholdt revy efterfulgt af bal så sent som 18. april 1947.

Udvikling af civil beskyttelse 1935-1945.

Der skete en enorm udvikling i den civile beskyttelse i Danmark fra midt i 30-erne. Indtil da havde krigshandlinger fra 1. verdenskrig måske nok gjort indtryk, men ikke udløst særlige forberedelser på at kunne modstå følgerne af krigshandlinger. I slutningen af 30-erne indså politikerne dog den alvorlige situation syd for grænsen og vedtog nogle love som dannede grundlag for at igangsætte en civil beskyttelse. Med udbruddet af 2. verdenskrig og senere besættelsen af Danmark indså hele befolkningen nødvendigheden af at forberede sig på den værst tænkelige situation. Man kan godt sige, at civil beskyttelse blev gjort til en folkesag med dannelse af Statens Civile Luftværn og den frivillige organisation Dansk Luftværnsforening. Heldigvis blev der kun begrænset brug for alle disse beskyttelsesforanstaltninger i Danmark set i forhold til følgerne efter de voldsomme bombardementer af tyske og engelske byer. - Risikoen for flystyrt over Varde var ikke stor. En opgørelse over luftalarmer oplyser, at der indtil 4. oktober 1943 havde været 13 luftalarmer i Varde, mens der havde været 98 luftalarmer i Esbjerg.

Efter krigen nedsatte Indenrigsministeriet i 1946 et udvalg med den opgave at fremkomme med organisation af et civilt værn for befolkningen i tilfælde af krig. Udvalget afgav betænkning i 1948 og på grundlag af denne gennemførtes lov nr. 152 af 1.4.1949 om dannelse af Civilforsvaret, hvor der indførtes en civilforsvarspligt svarende til værnepligt. - Civilforsvaret blev omdannet i 1992 og kom til at hedde Beredskabsstyrelsen, hvori der stadig indgår værnepligtige.

Kilde: Fra CBU-korps til Beredskabskorps, 1938-2004, Beredskabsstyrelsen, 2013. Øvrig kildebrug af aviser og arkivalier er oplyst undervejs i teksten.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.