Til sidebund

Fødsel i dølgsmål 1904.

At føde i dølgsmål var en alvorlig sag, som ifølge straffeloven af 1866 kunne straffes med to måneders fængsel eller under skærpende omstændigheder med forbedringshusarbejde i to år. Fødsel i dølgsmål var en sjælden begivenhed eller måske noget, der sjældent blev opdaget.

30/11 1904 var der i Varde politiret forhør af pigen Mette Kristine Pedersen, som var mistænkt for 29/10 1904 at have født og nedgravet et barn, mens hun tjente hos gårdejer Hans Henrik Nielsen på Varde Vestermark. I dag ligger gården stadig på Ortenvej nr. 81.

Mette Kristine var født i Kjelst i Billum sogn 5/8 1881 som datter af husmand Niels Jepsen Pedersen og dennes hustru Katherine Marie Pedersen.

I den ordinære dommers fravær blev forhøret denne dag foretaget af byfogedfuldmægtig Skafte Christiansen. Liget af barnet var til stede i retten nedlagt i en kasse. Da Mette Kristine blev konfronteret med liget, sagde hun, at hun ikke kunne genkende barnet, og hun havde ikke konstateret, om det barn, som hun havde født 29/10 var en dreng eller pige. Men hun ville dog ikke betvivle, at liget i kassen var det barn, som hun havde født og nedgravet. Barnet blev d. 5/12 1904 begravet på Varde kapelkirkegård.

Til stede i retten var også stiftsfysikus Kiær, der var amtmandens rådgiver vedrørende medicinske problemer. Han havde det overordnede tilsyn med lægerne i Ribe Amt. Desuden fremstod distriktslæge Kietz, der havde tilsyn med lægerne i Øster- og Vester herreder. De lovede, at de senere ville komme med en obduktionsredegørelse, men kunne foreløbig sige, at det ikke med sikkerhed kunne afgøres om barnet var i live ved fødslen, og at fostret ikke var fuldbårent og skønnedes at være mellem 24 og 28 uger gammelt. Mette Kristine tilstod, at hun havde stået i forhold til en tjenestekarl ved navn Peter Laustrup to gange: En gang før julen 1903 og sidste gang 30/4 1904. Hun forklarede, at barnet var livløst, da hun tog det op og gravede det ned. Hun havde dermed erkendt at have født i dølgsmål, og Skafte Christiansen bestemte derfor, at hun skulle sættes i arresten for at sikre hendes tilstedeværelse ved kommende forhør.

5/12 1904 blev forhøret af Mette Kristine genoptaget med den ordinære dommer, Ernst Chr. L. Drechsel som forhørsleder. Han var borgmester, politimester og dommer i Varde 1899-1905. Mette Kristine erkendte nu, at hun i august 1904 var blevet klar over, at hun var gravid, og at graviditeten var en følge af det forhold, som hun havde haft med Peter Laustrup d. 30/4. Han var i mellemtiden emigreret til Amerika. Hun var således i oktober måned klar over, at hun var i sjette måned. Hun nægtede, at hun havde planlagt at føde i dølgsmål.

I forhøret 10/12 1904 fortalte Mette Kristine, at hun ikke havde fortalt nogen om sit svangerskab og ikke gjort forberedelser til fødslen. Hun skulle forlade sin tjeneste hos Hans Henrik Nielsen 1/11. Hun ville så tage hjem og tale med sin mor om den forestående fødsel, og havde regnet med, at fødslen skulle foregå hjemme ved forældrene i vinteren 1905. Hun benægtede i den forbindelse, at hun havde brugt midler, der kunne fremskynde fødslen. Den dag hun fødte barnet, havde hun af sin husbond fået besked om at gå i marken for at tage gulerødder op. Hertil skulle hun bruge en greb, som stod i haven, hvor hun ugen i forvejen havde været ved at grave et stykke. Dette arbejde var hun ikke blevet færdig med, og hun besluttede da, at gøre dette arbejde færdigt, før hun gik ud i marken.

Mens hun gravede, stødte hun under et træ på nogle mindre trærødder. Mette Kristine lagde nu greben fra sig og bøjede sig ned for at fjerne rødderne med hænderne, og idet hun rykkede mærkede hun en smerte i ryggen, og barnet faldt fra hende og ned på jorden. Fostret lå helt stille, og hun så ingen tegn på liv i barnet. Mette Kristine gik i et hjørne af det stykke, som hun var ved at grave. Her gravede hun et ikke særligt dybt hul, som hun lagde barnet ned i og dækkede det med et tyndt lag jord. - Her begik Mette Kristine den fejl, som medførte, at hendes fødsel blev opdaget. Den 29/11 fik en hund færten af liget, som hunden slæbte om på gårdspladsen, hvor det blev fundet af en anden tjenestepige, Mette Nielsen.

Efter at have nedgravet barnet, gik Mette Kristine ud i marken for at grave gulerødder op. På sin vej ud i marken sprang hun over en grøft, og i det samme mærkede hun, at der gik noget fra hende. Hun standsede dog ikke op for at undersøge, hvad det var, men fortsatte hen mod gulerødderne. Her arbejdede hun fra kl.14 til 16.30. På vejen hjem til gården begyndte hun at bløde, og det fortsatte de næste par dage. Især blødte hun meget den første nat efter fødslen. Hun havde lagt et forklæde under sig, da hun gik i seng. Hun havde om natten blødt så meget, at blodet var trængt gennem forklædet, og både lagenet og underdynen havde fået pletter af blod.

Ligsynsmændene, der begge var gårdejere fra Rottarp, udtalte i retten d. 14/12, at de havde holdt ligsyn over barnet hjemme hos hendes forældre. Barnet havde været lille og magert, men de havde ikke observeret noget mistænkeligt.

Politimester Drechsel var imidlertid ikke tilfreds med Mette Kristines forklaring. Hun havde nemlig født et barn 6/5 1902, mens hun tjente ved grd. Niels Andersen i Kærup. Barnet var i følge kirkebogen for Janderup sogn afgået ved døden 7/5 og blev begravet 11/5. Det var blevet døbt hjemme hos Niels Andersen 6/5 af en lærer Klitgaard. Omstændighederne ved denne fødsel ville politimesteren nu have klarlagt.

Det var nogle særdeles usandsynlige forklaringer, der nu fremkom i retten d. 10/12 1904. Først fortalte Mette Kristine, at hun fødte første gang i sommeren 1899. Senere ændrede hun forklaring til 1902. I marts måned dette år var hun blevet klar over, at hun var gravid. Hun havde skrevet til sin moder, og anmodet hende om at komme over til Niels Andersens gård i Kærup. Da hun havde født barnet, sagde jordemoderen intet om, at barnet var svageligt. Mette Kristine havde efter barnedåben spurgt sin moder om, hvorfor dåben skulle forgå så hurtigt efter fødslen? Moderen havde da fortalt, at jordemoderen, havde sagt til hende, at barnet ikke var rask, og det derfor var bedst hurtigst muligt at få sendt bud til pastor Tarp i Lunde.

Det lyder mærkeligt, at der skulle sendes bud til præsten i Lunde, og ikke til sognepræsterne i enten Janderup eller Billum, der boede nærmere Kærup. De kunne begge være bortrejste, og det ser ud til at være tilfældet, da det var en lærer Klitgaard, der foretog dåbshandlingen.

Derpå begyndte Mette Kristine at lyve, idet hun fortalte, at banet trivedes godt i den første måned efter fødslen, men det begyndte så at få krampe, hvilket fortsatte den næste månedstid indtil barnet døde. Da barnet afgik ved døden, var kun Mette Kristine og hende moder til stede. De havde ikke tilkaldt en læge, fordi en nabokone havde fortalt dem, at når et spædbarn havde krampe, så var der intet at gøre.

Når hun over for Niels Andersens kone havde nægtet at være svanger, så betød det blot, at hun ikke skulle føde nu. Mette Kristine havde af Jens Bloks hustru i Billum fået noget børnetøj, som var hos forældrene i Kjelst. Det havde været Mette Kristines mening, at hun ville føde hjemme hos forældrene.

Mette Kristine havde åbenbart ikke forstået, at hendes fremstilling svækkede hendes sag. Når politimesteren ville undersøge omstændighederne ved hendes første fødsel, var det fordi, han havde mistanke om, at Mette Kristine selv havde medvirket til, at barnet afgik ved døden. Mette Kristine ville derfor have stået stærkere, hvis hun havde fortalt, at barnet var afgået ved døden dagen efter fødslen i stedet for at sige, at barnet havde været i live i to måneder, hvilket jo øgede sandsynligheden for, at hun selv kunne have fremkaldt barnets død.

Det var mærkeligt, at politimester Drechsel ikke konfronterede Mette Kristine med den kendsgerning, at barnet døde dagen efter fødslen. Hvis han ikke havde skaffet sig oplysninger hos sognepræsten i Janderup om, hvad der stod i kirkebogen, så må det siges, at han ikke havde forberedt sagen tilstrækkeligt!

Den 14/12 1904 var jordemoderen i Billum, Ane Marie Sørensen i retten. Hun sagde, at hun ikke var til stede, da Mette Kristine fødte hos grd. Niels Andersen. Men dagen efter kom hun til gården og tilså moderen og barnet. Barnet var lille og svagt og vejede ifølge jordemoderens optegnelser kun to kilo. Hun kunne ikke med bestemthed sige, om hun anså barnet for at være levedygtigt, men så vidt hun huskede var det usandsynligt, at det ville overleve. Jordemoderen mente ikke at have sagt, at barnet var født en fem seks uger for tidligt, men hun ville ikke benægte at have udtalt sig således.

Det kan godt være rigtigt, at jordemoderen fra Billum har set barnet i live dagen efter fødslen. Men hendes udtalelser om barnets helbred må betegnes som særdeles uklare. Det var jo også to år efter begivenhederne, og derfor også et spørgsmål om, hvor meget hun kunne huske? Men man kan godt få mistanke om, at hun har villet tale til fordel for Mette Kristine med sine forblommede udsagn om barnets helbred.

Derefter fremstod jordemoderen fra Lunde, Kathrine Marie Christensen i retten. Hun fortalte, at barnet var fuldbårent og vejede, så vidt hun kunne huske godt og vel to et halvt kilo. Hun havde ikke gjort nogen optegnelser vedrørende barnets helbred, men mente ikke at barnet havde vist tegn på sygelighed. Hun var også temmelig sikker på, at hun ikke havde talt med Mette Kristines mor om barnets levedygtighed. Jordemoderen fra Lunde var altså den jordemor, som havde været til stede ved fødslen, og hun havde åbenbart ikke konstateret, at barnet havde været svageligt fra fødslen, ligesom hun også mente, at barnet vejede et halvt kilo mere, end det jordemoderen fra Billum havde vejet det til. Hendes udsagn, der ikke var til fordel for Mette Kristine, byggede på jordemoderens hukommelse og ikke på samtidige notater.

Derefter fremstod Mette Kristines mor, Katherine Pedersen. Hun kunne ikke huske om det var i marts eller april måned 1899, at hun fik et brev fra datteren om at komme over til hende. Hun fastholdt, at jordemoderen havde sagt, at barnet var meget svagt og havde rådet hende til at få barnet døbt med det samme. Det var underligt, at politimesteren ikke fik rettet årstallet, da han førte udsagnet til protokols. I protokollen står der OV=oplæst og vedtaget. Katherine Pedersen mente heller ikke, at barnet havde krampe i en måneds tid før det døde, men udtalte, at da det døde, så var årsagen krampe. Hun sagde endvidere, at der ikke blev tilkaldt læge, da barnet ikke syntes at lide af nogen sygdom. Politimesteren sagde nu til hende, at hendes forklaring ikke passede med Mette Kristines, der havde fortalt, at barnet havde lidt af krampe en måneds tid før det døde. Men Mette Kristines mor fastholdt sin forklaring.

Så var politimesteren igen sjusket med sin protokolførelse. Ifølge protokollen sagde Katherine Pedersen, at hun ved sin datters anden fødsel hos grd. Niels Andersen havde bemærket at barnet var meget lille. Her burde politimesteren have skrevet, at det var datterens første fødsel, der foregik hos Niels Andersen, men igen blev der skrevet OV i protokollen. Politimesteren havde vist ikke sin bedste dag i retten, og det samme kan siges om de to retsvidner P. Johansen og M. Jørgensen, som med deres underskrifter bevidnede, at protokolførelsen var korrekt.

Nu blev jordemoderen fra Lunde, Mette Marie Christensen igen kaldt frem i retten. Vedrørende Mette Kristines første fødsel kunne hun ikke huske at have sagt til Mette Kristines mor, at barnet var svagt og burde døbes hurtigt. Men hun ville på den anden side heller ikke benægte, at hun havde udtalt sig således.

Derpå fremstod Mette Kristines far, Niels Jepsen Pedersen i retten. Han udtalte, at selv om han havde været til stede ved sin datters første fødsel, så havde han ikke hørt, hvad jordemoderen havde sagt om barnet, fordi han ikke var nærværende, mens jordemoderen gjorde barnet i stand. Han mente, at datteren var glad for barnet. Med hensyn til barnet fader, en tjenestekarl ved navn Ingvard Georg Knudsen, udtalte Niels Jepsen Pedersen, at denne havde vedkendt sig at være fader til barnet og skulle betale 40 kr. om året i alimentationsbidrag (i nutidige penge 2.831kr. I dag er alimentationsbidragets grundbeløb ca. 15.000 kr.). Men om dette beløb var fastsat ved forlig eller ved rettens afgørelse, kunne han ikke huske.

Derefter fremstod Mette Kristines tidligere husbond, grd. Niels Andersen fra Kærup i retten. Han sagde, at han havde set barnet efter fødslen og havde konstateret, at det var meget lille og svagt. Han kunne ikke huske, om der var andre end Mette Kristine til stede, da barnet døde. Om Mette Kristine udtalte han, at hun var flink til sit arbejde og samvittighedsfuld i sin gerning, og at hun aldrig havde benægtet, at hun var gravid.

De to ligsynsmænd fra Janderup, slagter Hans Madsen og skrædder Søren Nielsen fortalte nu i retten, at de havde holdt ligsyn over barnet, der var født hos Niels Andersen i Kærup 1902. De kunne begge huske, at barnet var meget lille, men ellers intet usædvanligt. - Det var det sidste forhør d. 14/12, og det var også det sidste forhør vedrørende barnet, der var født hos Niels Andersen i 1902. Det ser ud til at politimesteren har accepteret forklaringerne om denne fødsel, for omstændighederne ved fødslen i 1902 blev ikke fremdraget, da han senere afsagde dom over Mette Kristine.

15/12 1904 var grd. Hans Henrik Nielsen, Varde Vestermark til forhør i retten. Han udtalte, at Mette Kristine i september 1904 havde været så svær, at det kunne se ud til, at hun var i sjette måned. Han kunne også huske, at Mette Kristine skulle grave i haven, men husker ikke, hvor meget hun fik gravet, eller om der var et mindre stykke, som ikke var gravet. Han vidste ikke, hvor den omtalte greb stod, men det var nok sandsynligt, at den havde stået i haven. Hans Henrik Nielsen vidste, at Mette Kristine, den dag hun fødte, skulle grave gulerødder op i marken, men han havde ikke set hende gå ud i marken og kunne heller ikke udtale sig om, hvorvidt hun havde været i haven. Hans Henrik Nielsen sagde om Mette Kristine, at hun havde opført sig pænt hos ham. Men hun var noget indskrænket og var dårlig til at huske. Hun var undertiden fremkommet med noget løsagtig snak, som ikke altid var i overensstemmelse med sandheden.

Derefter kom Hans Henrik Nielsens kone, Johanne Amalie Nielsen i forhør. Hun sagde, at hun nok havde bemærket, at Mette Kristine hen på efteråret var blevet så svær, at hun kunne være i svangerskabets sjette måned, men hun havde ikke talt med Mette Kristine derom, da denne skulle forlade tjenesten d. 1/11. Hun havde set Mette Kristine i marken ved gulerødderne den dag hun fødte, men havde ikke set hende gå derud og vidste heller ikke om hun havde været i haven, før hun gik i marken. Johanne Amalie Nielsen fortalte, at Mette Kristines værelse lå ved siden af hendes og mandens soveværelse. De to rum var kun adskilt af en tynd mur. Der havde ikke været nogen natlige forstyrrelser og tegn på, at der var noget galt undtagen, at Mette Kristines forklæde havde været gennemtrængt af blod. Johanne Amalie Nielsen var enig med sin mands udsagn om Mette Kristine.

Derpå kom Mette Kristine atter i forhør. Hun sagde, at hun ikke havde talt med moderen om, at det ville være bedst at være fri for barnet, og hun nægtede at have nogen andel i barnets død. Derefter fulgte nogle forhør af Mette Kristine og hendes mor. Disse forhør bragte ikke noget nyt.

D. 22/12 1904 fremstod grd. Niels Peter Pedersen fra Kastkjær en km. nordvest for Lunde, hos hvem Mette Kristine havde taget tjeneste, da hun 1/11 havde forladt Hans Henrik Nielsen.

Niels Peter Pedersen anmodede retten om, at Mette Kristine måtte blive løsladt, og som sikkerhed for, at hun blev i Kastkjær indtil sagen og afsoningen var afsluttet, deponerede han en bankbog fra Varde bank med et indestående på 500 kr.(i nutids penge 35.000 kr.) Dette tilbud accepterede politimesteren, og Mette Kristine blev nu sluppet ud af arresten.

Den 14. januar 1905 satte politimester Drechsel sig i dommersædet og afsagde dom over Mette Kristine. Hun blev anklaget for overtrædelse af straffelovens § 194 og § 195. I § 194 stod der, at når en ugift pige fødte i dølgsmål, og barnet var afgået ved døden, uden at det kunne fastslås, om døden var indtrådt før fødslen så skulle hun straffes med forbedringshusarbejde eller under formildende omstændigheder med ikke under fire måneders simpelt fængsel. I § 195 stod der, at når en ugift pige i forbindelse med en fødsel viste uforsvarlig omgang med det fødte barn, og barnet derefter var fundet død, uden at det kunne fastslås, om døden var indtrådt før fødslen, så skulle hun straffes med forbedringshusarbejde i indtil to år eller under formildende omstændigheder med ikke under to måneders simpelt fængsel.

Simpelt fængsel var efter straffeloven af 1866 den mildeste form for fængsel, idet den indsatte mod betaling kunne få mad bragt ude fra,og ikke behøvede at spise fangekost. Denne straf blev ved en ændring af straffeloven i 1930 erstattet med hæfte.

I dommens præmisser indgik udelukkende forholdene vedrørende barnet født på Varde Vestermark og omstændighederne ved hendes første fødsel hos grd. Niels Andersen i Kærup blev som omtalt slet ikke nævnt. Det, der blev lagt vægt på i dommens præmisser, var, at hun havde nedgravet barnet, skønt hun godt viste, at det var ulovligt.

For denne forbrydelse blev Mette Kristine straffet med fire gange fem dage på vand og brød. En sådan straf betød, at den daglige kost bestod af rugbrød og vand, men efter den femte og tiende dag blev vand og brød i de næste to dage erstattet af almindelig fangekost, og efter den femtende dag fulgte der tre dage på almindelig fangekost. Om denne straf var hårdere eller mildere end to måneders simpelt fængsel er vanskelig at afgøre. Men det var nok i den milde afdeling, idet straffeloven tillod, at i de dage, hvor der ikke skulle spises vand og brød, så kunne den indsatte blive sat på fri fod, hvis der var sikkerhed for, at den indsatte vendte tilbage til afsoningen. Om Mette Kristine benyttede sig deraf, vides ikke. Hendes arbejdsgiver i Kastkjær havde med sine 500 kr. garanteret hendes tilstedeværelse der, indtil afsoningen var afsluttet, så det var da en mulighed, som Mette Kristine måske har udnyttet.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.