Til sidebund

Et bankkrak.
af
Ole Nørskov Nielsen.

Den 31.januar 1900 blev Vestjyllands Landmandsbank i Varde taget under konkursbehandling ved skifteretten i samme by. Banken blev stiftet ved en konstituerende generalforsamling 15/1 1886, og den 6. marts begyndte banken sin virksomhed i lejede lokaler i J. C. Schmits ejendom i Kræmmergade (i dag IMERCO).

I oktober 1890 flyttede banken om i sagfører Nonbos nye ejendom i Torvegade 4. Baggrunden for bankens oprettelse var politisk. Varde Bank kom i september 1885 i problemer, fordi direktør, Søren Thomsem havde bedraget banken for over 240.000 kr. 1885 var også året, da de politiske modsætninger mellem partierne Højre og Venstre på Rigsdagen kulminerede, fordi lederen af højreregeringen, konseilspræsident J. B.S. Estrup 1. april udstedte en provisorisk finanslov, der ikke var vedtaget af Rigsdagens Folketing.

Partiet Venstre stod stærkt på vardeegnen, og i disse venstrekredse fremkom nu den opfattelse, at problemerne i Varde Bank skyldtes, at banken var styret af højrefolk, hvilket var en sandhed med modifikationer, da direktør Søren Thomsen var venstremand og sad i byrådet for partiet Venstre. Alligevel mente ledende venstrefolk i Varde og byens omegn, at der var behov for en ny bank, en "Venstrebank". 4/12 1885 skrev venstremanden, sagfører Hans Nonboe fra Varde et brev til alle organiserede venstremænd i byen og dens opland:
Det er en Uting, naar Venstre ellers arbejder for selvstyre paa andre Omraader, at en egn, der er afgjort venstresindet, overlader Hovedledelsen af Pengeforholdene igennem Banker og Sparekasser til Højre mænd, og det kan ikke være behageligt for Venstremænd i tider som disse, at henvende sig om Laan i Pengeinstitutter, der styres af Højre mænd, i Særdeleshed da det er vitterligt, at der flere steder tages politiske Hensyn.-----Af disse Grunde, der have særlig Betydning for Øjeblikket har jeg og flere med mig i længere tid været af den mening, at Venstremænd paa land og i By burde række hverandre Haanden til Fremme af et saa vigtigt Fællesforetagende---Og det er vort Haab, at alle ville være enige med os i, at Planen bør iværksættes, og at enhver efter Evne vil bidrage sit til dens Fremme. Vi have tænkt os, at der bør udstedes Aktiebreve paa henholdsvis 500, 200 og 100 Kr.,og at Aktiekapitalen bør indbetales med 20 p.Ct. straks, naar Virksomheden tager sin begyndelse og derefter med 10 p.Ct. maanedlig de 8 paafølgende Maaneder.

D. 6/1 1886 blev der i Ribe Amtstiende/Varde Avis indrykket en annonce med indbydelse til aktietegning. I indbydelsen stod der:
Undertegnede indbyder herved politiske Meningsfæller paa Land og i By til at tegne aktier i et nyt Pengeinstitut for Varde By og Omegn. Vi ere valgte til at arbejde paa denne Sags Fremme af Bestyrelserne for den demokratiske Foreningen i Ribe Amts 1ste og 2den Valgkreds, og en ved private Henvendelser iværksat Aktietegning har vist en saadan Tilslutning til Sagen, at Foretagenet maa anses for sikret.

I samme annonce indkaldes til den oven for omtalte generalforsamling 15/1 i teatersalen hos konditor Kaas i Vestergade 13. Annoncen var undertegnet af kendte venstrefolk bl.a. redaktøren for Ribe Amtstidende/Varde Avis Adolf Bølling, Sagfører H. Nonboe og grd. Søren Olesen alle fra Varde. Desuden en del gårdmænd fra byens omegn. På den konstituerende generalforsamling blev der valgt en bestyrelse for den nye bank. Bestyrelsen bestod af fem personer, af hvilke den ene var administrerende direktør og de øvrige kontrolerende direktører. Som administrerende direktør valgtes tømmerhandler C.P. Pedersen Varde. De kontrolerende direktører var: grd. Jeppe Jensen Lifstrup, grd. Hans Madsen Mejls, Sagfører Hans Nonboe Varde og grd. Søren Olesen Varde.

Banken begyndte som nævnt sin virksomhed 6/3 1886. Aktiekapitalen var sat til 100.000 kr., men to måneder senere var der kun indbetalt 82.070 kr. Først ultimo december 1890 var de 100.000 indbetalt. Aktiekapitalen blev uden større problemer øget til 200.000 kr. i 1892 og 1895 til 500.000 kr. Bankens driftmidler kom fra indlån. Vestjyllands Landmandsbank gav en relativ høj rente fra 4½% til 43/4 % i de første år efter bankens oprettelse og fra 1890 ikke under fire %. Til sammenligning gav Varde Sparekasse, der kun havde én rentesats, der i 1880'erne var 4% og i 1890'erne 3½%. Indlånene steg fra 183.000 kr i 1886 til 1.000.000 kr. i 1898 og i bankens sidste år 1899 var indlånene på 886.000 kr. Der var altid mangel på kapital, da udlånene overgik indlånene. For at tilføre banken ny kapital blev der i 1890 oprettet en kassekredit i Kbh`s Handelsbank på 400.000 kr. Denne kredit hæftede bankens bestyrelsesmedlemmerne in solidum for 200.000 kr. Det resterende beløb blev der stillet sikkerhed for i veksler.

Med denne tilførsel af ny kapital voksede optimismen i bankens bestyrelse, og i 1890 blev det besluttet at oprette en filial af banken i Esbjerg i lejede lokaler hos hotelejer Spangsberg. Som bestyrer af filialen ansatte man den 24 årige bankassistent Gustav Forum fra bankens afdeling i Varde. Samme år blev der oprettet et filial i Nordby og to år senere en filial i Sdr. Ho. Han var en søstersøn til Søren Thomsen, der var blevet afsløret som bedrager i Varde Bank. Gustav Forum havde Søren Thomsen skaffet ansættelse i Varde Bank, og Forum blev sammen med flere assistenter fyret, da Varde Bank kom i problemer i 1885. 28/1 1886 blev han antaget som assistent i Vestjyllands Landmandsbank, og han viste sig at være en livlig fyr, for ca. 15 måneder efter hans ansættelse måtte bankens bestyrelse nedlægge forbud mod, at han afholdt gilder og spillede kort i bankens lokaler.---Med denne baggrund kunne det undre, at han blev ansat som filialbestyrer i Esbjerg.

Med hensyn til udbytte af bankens aktier var banken i de første år førende i forhold til Varde Bank, der i årende efter krisen i 1885 betalte 5% i udbytte. Vestjyllands Landmandsbank betalte i alle de år, den eksisterede, 6% i udbytte til aktionærerne. Men i 1890'erne kunne "venstrebanken" ikke følge den bundsolide Varde Bank, der gav aktionærerne 10% i udbytte. Årsagen hertil var, at Vestjyllands Landmandsbank måtte bruge en stor del af overskuddet til hensættelser, fordi banken havde mange udlån af tvivlsom karakter. I 1899 måtte banken af samme grund nedskrive aktiekapitalen fra 500.000 til 200.000.

Samme år indtraf katastrofen. I juli måned opsagde en del bestyrelsesmedlemmer den kaution, som de havde påtaget sig for de 200.000 kr. af kassekreditten i Kbh's Handelsbank, der så ville have pengene udbetalt. På sammen tid opsagde alle indlånerne i bankens afdeling i Sdr. Ho deres indlån til udbetaling. De havde hørt rygter om, at der var noget galt med banken. Også dette beløb var ca. 200.000 kr. Disse to udfordringer var mere end banken kunne klare. En udenretlig likvidation af banken mislykkedes, og 31/1 1900 blev banken taget under konkursbehandling i Varde skifteret. I skifteretten blev man hurtigt klar over, at der havde været noget galt med bankens forretningsførelse, især var det tilfældet med filialen i Esbjerg. Retten besluttede derfor, at bankens forhold skulle underkastes en kritisk revision, og til at foretage en sådan ansattes grosserer Holger Bülow, der var handelskyndig revisor ved Sø-og Handelsretten i København og sagfører Anders Harck fra Varde.

De to revisorer indledte deres beretning med at konstatere, at bankens administrerende direktør, C.P. Pedersen og de fire kontrollerende direktører for filialen i Esbjerg: fabrikant P. Brink, grosserer H. Pagh og smøreksportør I.A. Beyer alle fra Esbjerg samt grd. I. Madsen ikke havde overholdt deres tilsynspligt med filialen i Esbjerg, men havde ladet Gustav Forum skalte og valte med bankens midler efter eget forgodtbefindende. Det drejede sig f.eks om de garantibeviser, som banken i Esbjerg udstedte til mejerierne. Med disse beviser garanterede banken over for mejerierne, at smøropkøberne havde deponeret et tilstrækkeligt stort beløb i banken, så de kunne opfylde deres forpligtelser over for mejerierne. Men beviserne, som var underskrevet af Gustav Forum, var ikke det papir værd, som de var skrevet på, for vedkommende smørgrossister havde ikke disse beløb stående i banken.

Bülow og Harck gjorde desuden opmærksom på at udlånene i stort omfang overgik indlånene i filialen i Esbjerg. I 1895, som var det sidste år, som Gustav Forum var ansat i banken var indlånene i Esbjerg en kvart million kroner. Gælden til hovedsædet i Varde var over en million kroner. Det samlede udlån fra filialen i Esbjerg var således over en en kvart million kroner. Skønt der var afsat store beløb for at imødegå tab på tvivlsomme debito-rer med store lån i banken, så var disse henlæggelser utilstrækkelige. Bankens bestyrelse vedtog derfor 11/1 1896 at afskedige Forum. Han skulle forlade banken 6/2. Denne dag udstedte Gustav Forum et dokument til banken, hvori han indrømmede, at han ikke havde afleveret bankens bøger og regnskaber i den tilstand, så at banken kunne give ham kvittering for korrekt aflagt regnskab. Forum forpligtede sig derfor til at holde banken skadesløs for de tab, som han ved sine forsømmelser evt. kunne have påført banken. Han indrønmmede også, at firmaerne H. Meyer og C.E. Møllers konti udviste en betydelig større gæld, end der var stillet bankmæssig sikkerhed for. H. Meyer var en af de store smøreksportører i Esbjerg og byggede 1891/92 en flot villa på Exnersgade 27. Alligevel blev han anset for en af bankens tvivlsomme låntagere, så den smukke villa var nok mere pral end udtryk for økonomisk soliditet. De mulige tab på disse debitorer lovede Forum også at betale.

De kritiske revisorer påviste også, at Gustav Forum havde begået ulovligheder i sin forretningsførelse. Da der 1/7 1895 skulle være kvartårlig revision, havde der manglet 3.100 kr. i kassen. Men før revisionens ankomst havde Forum hævet de 3.100 kr på konto 633, en transaktion, som revisiorerne ikke havde opdaget, da de ikke inddrog alle bankens næsten 1400 kontobøger i revisionen. De 3.100 kr., der var blevet overført til kassen, blev følgelig ikke anført som indtægt i kassebogen. Konto 633 tilhørte en Gravers Pedersen, som Forum hævdede, var hans gode ven. Endvidere var der flere veksler, som var indløst, men alligevel talt med i bankens beholdninger. Desuden var en veksel forsvundet. Den var opført i bankens bøger, men fandtes ikke i beholdningerne. Den kritiske revision skrev også i deres beretning, at Gustav Forum ofte gik med store beløb i danske kroner og tyske rigsmark i sin tegnebog, og at han på banegårde og værtshuse vekslede danske kroner til rigsmark og omvendt for kreaturhandlere, der skulle til markeder syd for grænsen eller kom hjem fra disse markeder. Dissse forretninger blev ikke altid indført i bankens bøger.

De kritiske revisiorer havde også henvendt sig til bankens administrerende direktør, C.P. Pedersen og spurgt, om der ikke fandtes en forhandlingsprotokol for bestyrelsen for filialen i Esbjerg? Men Pedersen havde forgæves eftersøgt en sådan protokol, og det var ham "ubegribeligt", hvor den var blevet af. På baggrund af revisionens resultater mente revisorerne, at der burde indledes en kriminel undersøgelse mod Gustav Forum for falsknerier og bedrageri og mod C.P. Pedersen for bedrageri. Sagerne kom for politiretten i Varde 30/11 1900. De to sigtede blev forhørt af politimester Ernst Christoffer Drechsel. Han var også dommer, da politimesteren og dommeren indtil retsreformen i 1919 var samme person. Under forhøret af Gustav Forum blev der afsløret flere uregelmæssigheder end de 3.100 kr. 31/12 1895 var der en kassemangel på 4.000 kr. Her gentog Forum foløbet fra 1/7, idet han fra sin svigerfar, grd. Chr. Jøgensens konto overførte 4.000 kr. til kassen uden at føre dem til indtægt i kassen. Gustav Forum påstod, at han havde dipositionsret over svigerfaderens konto. Senere efter at Gustav Forum var fratrådt sin stilling i banken, overførte han 4.000 kr fra sin egen konto i banken til svigerfarens. Forum påstod, at disse transaktioner havde været forelagt bankdirektør C.P. Pedersen, og at denne havde godkendt disse. Dette benægtede C.P. Pedersen.

Under forhøret kom det frem, at banken havde krævet, at Forum skulle betale 73.130 kr til banken for sin forsømmelige forretningsførelse. Kravet blev senere nedsat til 42.500 kr. Forum havde betalt med nogle jordstykker til en værdi af 10.000 kr., en obligation på 15.000 kr., samt et gældsbevis på 10.000 kr. Selv om disse værdier var tvivlsomme fik han en generalkvittering og var dermed løst fra sine forpligtelser over for banken.

Forhørene over forskellige medlemmer af bestyrelsen for filialen i Esbjerg gav ikke nye oplysninger til sagen. De kunne ikke huske noget, eller også havde de nok hørt om de manglende 3.100 i kassen, men havde også erfaret at det var blevet bragt i orden. En grd. Hans Nielsen Madsen, der havde siddet i bestyrelsen for filialen i Esbjerg fra dens begyndelse til bankens konkurs, huskede, at der på et bestyrelsesmøde 7/5 1897 var blevet omtalt et beløb på 3.100 kr, som var blevet udtaget fra en konto, og derefter var var der blevet rettet noget ved kontoens indestående. Han havde spurgt om dette ikke var kriminelt, men han kunne ikke huske, hvilket svar han fik.

Bogholder ved Kbh.'s handelsbanks afdeling i Viborg, Hans Guldager, havde overtaget ledelsen af Vestjyllands Landmandsbanks afdeling i Esbjerg, efter at Gustav Forum havde forladt banken i februar 1897. Han fortalte, at der havde været så meget rod i regnskaberne, at det næsten var umuligt at få vished om tingenes tilstand. Der var udlånt store summer uden bankmæssig sikkerhed. F.eks, havde en person lånt 200.000 kr., men kun stillet sikkerhed for 20.000 kr. Guldager mente, at bankens bestyrelse havde været letsindig både med hensyn til overtrukne kassekreditter og at store beløb var blevet udbetalt, uden at der var sikret banken kvittering for disse udbetalinger. Men om det alene var Gustav Forums ansvar ville han ikke udtale sig om.

Også den kritiske revisions bemærkninger om de ugyldige garantibeviser til mejerierne blev draget frem under retssagen, og problmerne med bankens vekselbeholdning blev omtalt. Gustav Forums dårlige forretningsførelse og hans manglende ajourføring af bankens bøger indgik også i politimesterens anklager. Det var derfor underligt, at dommeren ved domafsigelsen ikke mente, at kunne bruge straffelovens af 1866 § 262, hvor der stod: Befindes det, at Nogen, som er pligtig til at føre Handelsbøger, og hvis Bo er kommen under Fallitbehandling, har forvansket, bortskaffet eller tilintetgjort disse Bøger eller har ført dem paa en uredelig Maade eller i svigagtig Hensigt undladt at føre dem, straffes han med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshusarbejde i indtil 2 aar. Begrundelsen herfor var at Gustav Forum ikke ved sin foretningsførelse havde tilegnet sig nogle af bankens midler, og at han ikke på nogen måde havde forsøgt at skjule sin dårlige ledelse af bankens filial i Esbjerg. I stedet anvendte dommeren samme §'s stk 2, hvor der stod: Har Fallenten gjort sig skyldig i grove Uordener i Henseende til Førelsen af sine Handelsbøger bliver han at straffe med simpelt Fængsel i indtil 6 Maaneder. Ud fra denne § blev Gustav Forum dømt til en måneds simpelt fængsel.

Sigtelserne mod bankdirektør C.P. Pedersen drejede sig om to forhold. 1) En kassekredit i Vestjyllands Landmandsbank og 2) Manglende tilsyn med filialen i Esbjerg. I Varde Bank havde C.P. Pedersen haft en kassekredit på 5.000 kr. C.P. Pedersen ønskede denne indløst ved at oprette en ny kassekredit i Vestjyllands Landmandsbank. Men som direktør i denne bank kunne han ifølge bankens vedtægter ikke stå i gæld til Banken. Derfor fik C.P.Pedersen sin svoger avlsbruger Frederik Møller på Varde Østermark til at få en kassekredit i Vestjyllands Landmandsbank mod at stille sikkerhed i fast ejendom. Det var hensigten, at denne kassekredit skulle bruges til at indfri Pedersen kassekredit i Varde Bank. Men Frederik Møller skulle også kunne benytte sig af kassekreditten. C.P. Pedersen overtrak imidlertid kassekreditten ret ofte, dog kun med mindre beløb. Men i juli 1899, havde han hævet 885 kr. på kassekreditten og derved overtrukket den med 776 kr. Frederik Møller havde ikke givet sit samtykke til disse overtræk på kassekreditten. C.P.Pedersen havde imidlertid 23/12 1901 til bankens konkursbo indbetalt det beløb, hvormed han havde overtrukket kassekreditten. Men han kunne ikke indfri kassekreditten, og han blev erklæret personlig konkurs. Dommer Drechsel mente ikke, at C.P. Pedersens dispositioner kunne bære en tiltale for bedrageri, så han blev frikendt!

Med hensyn til sigtelsen for ikke at have ført ordentligt tilsyn med filialen i Esbjerg forklarede C.P. Pedersen, at han havde været klar over, at der var noget galt med forretningsgangen i Esbjerg, og han erkendte, at han ikke havde foretaget sig noget for at bringe orden i sagerne, selvom det ved de kvartårlige eftersyn havde vist sig, at bøgerne ikke var ført a jour og derfor kunne et præcist indblik i filialens aktiviteter ikke fremskaffes. Men tilføjede C.P. Pedersen, han var først og fremmest direktør og ikke revisor, og i øvrigt anså han Gustav Forum for at være en dygtig medarbejder, der sørgede for, at der var sikkerhed for udlånene. C.P. Pedersen hævdede endvidere, at de væsentligste fejl ikke kunne opdages ved et almindeligt eftersyn, fordi fejlene bestod i, at en mængde poster slet ikke var indført i bøgerne, der regnskabsmæssigt set var i orden. Dommer Drechsel godtog denne forklaring, og skrev i domprotokollen, at da ansvaret for filialen i Esbjerg ikke direkte påhvilede C.P. Pedersen, men filialens bestyrelse, "saa ville det være betænkeligt at paalægge Tiltalte noget Strafansvar for de ved Filialen begaaede Uordener. Tiltalte vil derfor ogsaa for dette Punkts Vedkommende være at frifinde"! Begge domme blev afsagt i retten i Varde 3/2 1902. Dommene blev imidlertid anket til Overetten i Viborg af stiftamtmanden for Ribe Stiftamt, Gustav Heinrich Stemann, der mente at dommene var for milde. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med de lokale domstole. 16/6 1902 blev der afsagt dom i Overetten over begge tiltalte. For Gustav Forums vedkommende konkluderede Overretten, at han var skyldig i følgende uregelmæssigheder:

1. Bankens bøger var næsten aldrig ført a jour.
2. Store beløb var blevet udbetalt, uden at de var indført i bankens bøger, og uden at der var blevet forlangt kvittering for modta-gelsen. Han havde heller ikke foretaget overførsler fra en konto til en anden, selvom det skulle være gjort.
3. Han havde forsømt at betale veksler, og indfriede veksler blev fejlagtigt talt med i bankens kassebeholdning.
4. Der var udstedt anvisninger, uden at de var blevet ført i bøgerne. Der var desuden udstedt anvisninger uden angivelse af beløbet, idet de havde en påtegning om, at de ikke måtte overskride et vist beløb.
5. Der var uorden i de garantibeviser, som smøropkøbere havde ud-stedt til mejerierne. De var ikke blevet bogførte og de påtegnede beløb var ikke tilstede i bankens kassebeholdning.

På trods af disse urelgelmæssigheder konkluderede Overretten, at der ikke var tale om bedragerier. Esbjergfilialens forretninger havde et meget større omfang, end det var forudset. Det havde derfor været nødvendigt for Gustav Forum, at overskride de beføjelser, som han havde ifølge bankens vedtægter. Dertil kom, at hans personale havde været ukvalificeret. Han havde ikke selv tilegnet sig midler fra banken, og selv om han havde påført banken betydelige tab, så var det ikke gjort i nogen uredelig hensigt. Endvidere havde sagen ved byretten allerede været forældet. Straffelovens § 66 sagde, at en sag var forældet, hvis den først blev rejst to år efter at overtrædelserne havde fundet sted. Sagen var først kommet for byretten i Varde i år 1900, og da var det over fire år siden, at Gustav Forum var blevet afskediget fra banken. Derfor frikendte Overretten Gustav Forum for alle anklager. Sagen mod bankdirektør C.P. Pedersen konkluderede Overretten, at det ikke var usædvanligt, at en kassekredit blev overtrukket med et beløb, når indehaveren ansås for at være kreditværdig. Selv om det var svogerens kassekredit, så havde C.P. Pedersen jo tilladelse til at trække på den, og svogeren havde stillet tilstrækkelig sikkerhed for kassekreditten. Med hensyn til det manglende tilsyn med bankfilialen i Esbjerg, mente Overretten, at Pedersen havde haft så travt ved bankens hovedsæde i Varde, at det ikke kunne lægges ham til last, at der var urelmæssigheder ved filialen i Esbjerg. Derfor blev C.P. Pedersen frikendt for begge anklager. Men dermed var banksagen ikke slut.Nu skulle konkursboet gøres op og til kuratorer valgte skifteretten sagførerne Jesper Oldager og Niels Jensen. Begge fra Varde. Aktionærerne havde mistet deres penge, men hvor meget blev der til folk, der havde sat penge i banken? Det drejede sig om 1,3 mill. kr. Avisen Vestjyllands Socialdemokrat havde ikke skrevet om bankens konkurs før 31/1 1913. Denne artikel var en gennemgang af bankens historie og der var i artiklen ikke nogen placering af ansvaret for konkursen. Men i nogle artikler 25/1, 26/1 og 3/2 1915 rettede avisen nogle voldsomme angreb på bankens kuratorer, som blev beskyldt for slendrian og en skandaløs forvaltning af bankens kunkursbo. Desuden anklagede avisen kuratorerne for at tjene mange penge på deres administation af konkursboet, og det var derfor de to sagførere havde været så længe om at gøre boet op. I sær var avisen utilfreds med de priser, som kuratorerne havde fået for nogle byggegrunde, som banken havde haft i Esbjerg.

Oldager svarede igen i nogle artikler i Ribe Amtstidende/Varde avis 6/2, 8/2 og 15/2 1915. Han skrev, at kuratorerne havde forsøgt, at få grundene i Esbjerg solgt under hånden, for at undgå at sælge dem på auktion. Når det havde taget så lang tid at få boet afviklet, skyldtes det, at man havde givet bankens debitorer god tid til at betale deres lån, så man på den måde fik flest mulig penge til bankens kreditorer. Oldager indrømmede, at de grunde i Esbjerg, som man ikke havde fået solgt under hånden var blevet solgt til en lavere pris end forudset, men det skyldtes, at krgsudbruddet i august 1914 havde fået grundpriserne til at falde, og kuratorerne havde ikke kunnet forudse krigsudbruddet. Oldager skrev endvidere, at bankens kreditorer havde fået 35% af deres tilgodehavender, og han stillede i udsigt, at der ville blive yderligere 15% til kreditorerne.

Da boopgørelsen endelig blev afsluttet i december 1916 blev der 18% mere til kreditorerne, der således fik i alt 689.000 kr og dermed havde tabt 611.000 kr. I nutids penge knap 27 mill. kr.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.