Til sidebund
Slaget i Brogade nytårsnat 1889.
eller
Historien om den berusede gendarm.
af
Ole Nørskov Nielsen.
I 1885 kulminerede striden mellem Højre og Venstre, da konseilspræsident Estrup ikke kunne få vedtaget årets finanslov i Folketinget. Estrup sendte tinget hjem og regerede videre med en såkaldt provisorisk finanslov.
I okt. 1885 udstedte Chr. IX en lov om oprettelse af et militært gendarmkorps, der skulle bistå landets civile myndigheder med opretholdelse af ro og orden. Som gendarmer kunne hverves personer, der havde gennemgået rekrutuddannelsen ved et af hærens våbenarter. Ansøgerne skulle være ugifte samt sunde og kraftige af legemsbygning. Desuden skulle de have vidnesbyrd om en pletfri vandel.
Den 8/12 1885 kom en gendarmstyrke til Varde. Korpset bestod af 25 mand plus officerer og underofficerer. De blev indkvarteret hos købmand Andreas Andersen på Gjellerupvej 8, men i løbet af de første måneder i de nye år blev gendarmerne udstationeret i oplandet. Der blev kun nogle få tilbage i Varde. Folketællingen fra feb. 1890 omtaler kun tre gendarmer i byen. De havde til huse i den såkaldte Frimurergård på hjørnet af Skolevej og Kirkepladsen. På grund af denne indkvartering fik bygningen senere tillagt det lidt misvisende navn, Gendarmkasernen.
Den berusede gendarm Andersen har været indkvarteret i huset på Grydergade nr. 1,
der ud over Frimurergården også kaldtes Gendarmkasernen. Billedet er fra ca. 1915.
Aviserne beretter om to episoder mellem gendarmerne og byens befolkning. Den første skete 2.juledag 1886 i en beværtning på Torvet. Her kom nogle unge mennesker med nedsættende bemærkninger til to gendarmer, der var blandt gæsterne. Gendarmerne forlangte lokalerne ryddet. Men det lykkedes først, da det lokale politi blev tilkaldt og nogle af urostifterne var blevet anholdt og anbragt i arresten, der efter arrestforvareren bar navnet, Knudsens Hotel.
Den næste træfning skete nytårsnat 1889. En del gendarmer fra omegnen var blevet trukket til byen for at bistå politiet med ordenens opretholdelse. Beretningen om begivenhederne denne nat er ikke helt enslydende i byens to aviser, højreavisen Vestjyllands Dagblad og venstrebladet Ribe Amts-Tidende.
Højres talerør skrev, at aftenen var præget af "de afskyelige Nytaarsspektakler, som nu næsten synes uadskillelige med den vardensiske Ungdom. Store Hobe droge gjennem Gaderne hujende og syngende, medens der stadig afbrændtes Fyrværkerisager, og Tjæretønder hist og her i Gaderne gik op i Luer". Vensteavisen beskrev aftenens forløb som en række "uskyldige Løjer, der forefaldt med Afbrænding af Kinesere o.s.v.". Det "kunne vort Politi meget godt have vaaget om". Samme avis skriver, at omkring kl. 23 kunne man se en fuld gendarm rave rundt i Nørregade, hvor han var ubehagelig over for to kvinder og i øvrigt truede folk med sin sabel, hvis de talte til ham.
Nu kom imidletid nogle af hans gendarmkolleger til og fik den påvirkede afvæbnet og ført til Hotel Dania i Skovbogade(i dag Storegade), hvor de fra oplandet tilkaldte gendarmer var indkvarteret. Efter nogen tid undveg han og gik bevæbnet med en af sine kammeraters sabel om i Brogade. "Her" skrev Ribe Amts-Tidende "forefandt han nemlig en større Menneskemængde, og øjeblikkelig trak han fra Læderet og huggede om sig som en Rasende. Enkelte skal nok have faaet Skrammer af sabelen, men et Under er det jo, at han ikke ligefrem har berøvet Mennesker Livet med sin Fremfærd. Behjærtede Folk sprang imidlertid løs paa den Berusede og fik ham slaaet ned; om han har faaet prygl kender vi ikke, men i al Fald beretter Øjen- og Ørenvidner, at han et Øjeblik laa i Rendestenen brølende som et vildt Dyr. Kort efter flygtede han fra Valpladsen, efterladende sin i flere Stykker brækkede Klinge og en tilsølet Chakot". I følge bladet kom nu politiet og foretog et par anholdelser. De blev dog løsladt kort tid efter. Gendarmen var løbet tilbage til hotellet, hvor han om formiddagen blev anholdt og anbragt i arresten på Rådhuset.
Vestreavisen var ikke i tvivl om hvor ansvaret for det skete skulle placeres: Det hvilede "med knugende Vægt paa det Ministerium, der af egen Magtfuldkommenhed har sendt Befolkningen de provisoriske Gendarmer paa Halsen - -".
Højres blad giver en lidt anden version af begivenhederne. I følge denne gik gendarmen "ind til en Skomager, hvor han faaer et par Kaffepunsche. Da han kommer ud er han aldeles rasende, slaaer om sig med Sabelen, men gjør heldigvis ikke nogen Fortræd -- Flere Gendarmer kommer imidlertid til, faaer ham afvæbnet og Hjem paa Kasernen -- Her ser han dog Leilighed til at undslippe -- faaer fat i en Sabel, hvormed han slaaer løs paa Mængden uden dog at tilføje nogen alvorlig Overlast. Han bliver imidlertid overmandet og kastet til Jorden. Sabelen bliver ham fratagen og slaaet i stykker, medens han selv faaer en Deel Prygl, saa han baade er grøn og blaa over hele Kroppen. Politiet kommer imidlertid til Stede og river ham ud af den rasende Mængde og foretager nogle Anholdelser. Gendarmen tager derpaa Flugten uden Hovedbeklædning og slipper derpaa Hjem til Kasernen paany. De Anholdte ere igaaer løsladte og Gendarmen, der erklærer, at han aldeles ikke ved hvorledes det Hele er gaaet til, er arresteret og vil selvfølgelig faa en streng Straf, hvad han ogsaa har fortjent".
Vestjyllands Dagblad var heller ikke i tvivl om hvem, der havde ansvaret. Avisen skrev: "--man kan kun sige, at vare vi fri for Nytaarsspektakler saa havde vi ogsaa været fri for denne uhyggelige Affære".
Om gendarmens videre skæbne kan berettes, at han d. 8/1 under bevogtning blev sendt med toget til Fredericia, hvor en militær domstol skulle tage stilling til forseelsen. Den 1/2 faldt dommen, som lød på 30 dages fængsel på vand og brød samt erstatning af den brækkede sabel.
Annonce i Varde Dagblad 24/2 1886.
Godt fem år senere kom det til forlig mellem Højre og Venstre. Den 4/4 1894 kunne borgmester Borberg meddele Varde indbyggere, at gendarmerne ville indstille deres virksomhed.
Til sidetop