Efter at jeg for et par år siden skrev et stykke om Haltrupfamilien i Frisvad, er jeg flere gange blevet opfordret til at beskæftige mig med den gren af familien, der boede på "Trehøjgård" ( i dag Stilbjergvej 37) i Orten. (PLB)

Haltrupfamilien i Orten
og "Trehøjgård", Stilbjergvej 37.

Navnet Haltrup stammer fra et lille landområde, der ligger mellem Ansager og Nordenskov. Det kan stadig findes på kortet og i virkeligheden! Slægten kan føres tilbage til Hans Christensen (Østergård), f. 1769 i Haltrup, Øse sogn. Han blev gift med Ane Pedersdatter, f. i Thorstrup sogn 1769. Deres søn, Christen Jørgensen Christensen, f. 1790 i Øse sogn, blev gift med Else Hansdatter, f. 1797 i Frisvad, Varde Landsogn. Christen Jørgensen brugte stednavnet Haltrup som efternavn, selv om det først blev bevilget langt senere. De købte ejendom i Frisvad, hvor de levede til deres død, fik seks børn, der i blandt tvillingerne Christen og Jacob, f. 2. nov. 1833. De var yngre brødre til Hans Jørgensen Haltrup, der overtog hjemmet i Frisvad.

Christen kom som ungt menneske til Orten og tjente på "Østergård", Stilbjergvej 17, i syv år. Men så blev han også d. 20. maj 1863 gift med Kjersten Marie Brink, f. d. 7. dec. 1838, datter af gårdens ejer, Mads Hansen Brink og hustru, Anne Kjerstine Pedersdatter. Kirsten (moderne stavemåde) Marie fortæller: "Vi fik en parcel af min faders gård, som var min arvelod. Det var mest hede, nogle få agre og et stykke eng var der også. Christen byggede et 9 fag hus, hvoraf de to var til sovekammer og dagligstue, to fag til køkken og forstue, og til et kammer brugtes endnu et fag, hvor der tillige var lo og udgang fra køkkenet. To fag til stald, vi havde to køer og to stude til at pløje med, de øvrige to fag brugtes til hø og korn. Ved Tre Høje havde vi i nogle år et par agre, vi græssede køerne på, og et år såede Christen byg i et par agre." - Gårdens navn stammer fra, at der på marken oprindelig var tre gravhøje.

Det er beskedent, når Kirsten fortæller om en parcel. Det drejede sig om ca. 60 tdr. l. Efterhånden blev heden pløjet og merglet. I mosen kunne bjerges klyne, som Christen ville have solgt i Varde. Det var de gode, såkaldte "sorte klyne", men inden de blev solgt, skete noget ganske andet.

Samme efterår (1863) udbrød den anden slesvigske krig, og de to brødre Christen og Jacob blev indkaldt til mobiliseringsstyrkerne. Først kom de til København og derefter til Sønderbrarup ved Dannevirke, og Christen var med i tilbagetrækningen herfra til Dybbøl i vinteren 64. Men Jacob kunne ikke tåle kulden, hvor de i den hårde vinter overnattede i en lade "kuns med en sæk til at putte benene i". Han døde af lungebetændelse. Til stor sorg for Christen og familien.

Christen nåede til Als, men under et angreb på fjenden blev han lettere såret af en granatstump i hovedet og kom på lazaret på Fyn, hvor han opholdt sig under stormen på Dybbøl. - Danmark tabte som bekendt krigen, mange danske soldater faldt, men Christen kom nogenlunde uskadt hjem til Orten i august måned. "Det var jeg glad for", skriver Kirsten i sin dagbog mange år senere. Dagliglivet kunne gå videre for et par nybyggere i beskedne kår.

I hjemmet blev født 7 børn. Mads d. 31. okt. 1863 kl. 4 om morgenen! Kirsten skriver: "Det var en for tidlig fødsel, Jeg havde overanstrengt mig. Drengen var lille og spinkel længe med en medfødt hjertefejl, men da der var gået nogle år, var han rask og stærk. Han har været på Janderup højskole, var også ude at tjene et par år, har pløjet megen hede op og arbejdet hjemme". I brevene fra Christen fornemmer man, at Kirsten havde en trist juleaften det år. Manden var i krig, og hun var alene med den lille og en tjenestepige.

Else var fra 11. maj 1866, men døde kun 12 år gammel. Det vides ikke, hvad hun døde af, men difteritis er en mulighed. En af den tids mest frygtede børnesygdomme. Jakob fødtes 21. februar 1869. Han hjalp til derhjemme og var ude at tjene. Som 24-årig emigrerede Jakob til USA. Der findes et brev fra Frederikshavn i februar 1893. Han var på vej til Oslo, hvorfra turen gik til New York. 16. marts ankommer han til Missouri Valley, Iowa, hvor han i starten arbejdede på farme. Ret hurtigt kommer han dog til jernbaneselskabernes værksteder, her blev han oplært til "boilermaker". Arbejdet bestod i at udskifte lokomotivernes indvendige kedelplader. Det var ikke behageligt, men forholdsvis godt betalt!

Kort om de fire øvrige børn:
Ane Kirstine var fra 21. febr. 1869, en tvilling til Jakob. Hun døde seks år gammel i 1877. Difteritis er igen en sandsynlig dødsårsag. Moderen fortæller: "Hun var en stor og rask pige, var kun syg nogle få dage, døde d. 5. jan. om aftenen. Hun fik stivkrampe og mundklemme, en hård sygdom".

Christen Jørgen (Chris) blev født d. 19. jan 1874. Han hjalp også til derhjemme og var ude at tjene. - Han kom på session i 1894, trak frinummer og kunne derfor realisere sine planer om at rejse til Amerika ligesom Jakob. - Chris rejser fra København via Oslo til New York i 1895 og kommer til Missouri Valley, hvor han blev modtaget af Jakob. Fik som sin bror arbejde ved jernbaneselskaberne.

Maren var fra d. 28. juli 1876. I 1894 kom hun på Askov Højskole i maj-juni-juli. Desværre må hun afbryde opholdet p. g. a. et dårligt knæ og rejse hjem. - Et brev fra december samme år viser, at hun har taget plads på Skibelund Efterskole. Det er ikke særligt attraktivt arbejde, hun kommer kun i bryggerset! Hun stopper til maj 95, fordi hun ikke kan komme i selve køkkenet og få lært madlavning. I 1898 tog Maren igen på Askov i de tre sommermåneder. Derfra fik hun plads i Lunderskov, men kom hjem til Orten til nov. for at tjene hos Agnes og Jeppe Jessen. Maren og Agnes havde gået i skole sammen og findes på et bevaret skolebillede. Fra nov. 1899 var hun hjemme på gården og kom ikke ud at tjene igen.

Kristian Elies blev født d. 11. juli 1881. Moderen skriver: "Han var en rask dreng og havde let ved at lære." Som ungt menneske tjente han forskellige steder i Mejls, Frisvad og Brørup. Han var på Askov Højskole, men måtte afbryde, fordi han fik gigtfeber og lå syg i en måned. Maren tog derned for at passe ham. Efter at have været hjemme om sommeren, rejste han igen til Askov for at indhente det forsømte til nov. 1903. Moderen skriver, at han var på Landbohøjskolen to gange, sandsynligvis første gang i 1901, hvor han kommer på hospital med dårlige ører. Det var især det venstre, det var galt med, men det fremgår ikke, hvad der var i vejen. Det dårlige øre led han med resten af livet.

Til sept. 1905 begyndte Elies på landbrugsstudiet på Landbohøjskolen. Økonomisk blev han støttet af de to brødre, Chris og Jakob, der i breve opfordrede ham til "ikke at være for beskeden". Elies var naturligvis glad for denne tilkendegivelse. Han dumpede èn gang, men kvitterede med at bestå afgangseksamen som landbrugskandidat i 1908. Blev med det samme ansat som assistent ved Lyngby Forsøgsstation indtil 1. nov.

De næste par år førte Elies en noget omflakkende tilværelse, men i 1910 købte han "Skovgård" m. 26 tdr. land på Amager. Moderen mente, den var noget større, "og det er jo meget bedre jord, end vi har her på egnen". For en videre forståelse må her indskydes, at Mads og Maren overtog "Trehøjgård" i 1906 med en halvpart til hver. Kirsten Marie og Christen fik aftægt på gården, de var da 68 og 73 år gamle. - Christen døde d. 26. marts i 1912 "efter have ligget til sengs i 18 dage. - - - Et stort følge fulgte ham til jords. Jeg kunne ikke selv følge, thi jeg var ikke rask. Nu er jeg Gud ske lov bedre og har også i sommer været ude ved hans grav", skriver hustruen.

Maren stod reelt med gården og skulle holde sammen på det hele, både arbejdsmæssigt og økonomisk. Hun skulle klare husholdningen, sine forældres pleje og malke op til 11 køer. De kærnede selv smør til salg. Mads havde aldrig kunnet malke, og de to har sikkert ikke altid været enige om tingene. - Mads havde problemer med øjnene, var flere gange i København, hvor han blev behandlet og senere opereret. Men hans syn blev ved at være meget dårligt. På den baggrund og efter et par "magre år" sælger Elies "Skovgård" og flytter hjem til Orten før jul i 1913 - "tilsyneladende forberedt på at tage fat hjemme", men som der står i et notat, "han blev aldrig en god landmand". Elies overtog Marens halvpart i gården, og i 1916 rejste hun over til de to brødre og blev modtaget "med åbne arme". Brødrene er i mellemtiden flyttet til Canada, har købt jord og blevet farmere. De klarer sig tilsyneladende godt, og søsteren bliver hos dem til sin død i 1920. Maren fik tyfus, og der stødte lungebetændelse til. Brødrene Jakob og Chris sørgede over tabet af deres "elskede søster. Hun blev begravet på kirkegården i kolonien "Standard" i Alberta.

Før Maren rejste døde hendes mor d. 18. maj 1915, 77 år gammel. Der gik naturligvis brev til Jakob i Canada med det samme, men postforbindelsen var usikker begge veje p.g.a. 1. verdenskrig, så der kom først svar fra ham sidst i juni. Jakob døde af mavekræft i 1921, han blev i avisen beskrevet som "en hæderlig, hjælpsom og højt respekteret mand både af danske og ikke-danske". Han blev 52 år gammel og begravedes også på kirkegården i Standard.

Mads og Elies boede fremover på "Trehøjgård". Elies ansætter en husbestyrerinde, den første bliver hurtigt "permitteret", men 1. maj 1916 kom Anne Oline Hansen fra Starup f. 25. nov. 1872, og hun blev i pladsen til 1941! Annes mor var fra "Storbo" i Orten og en kusine til Kirsten Marie. Anne beskrives "som meget dygtig i alle retninger - både ude og inde". Anne og Elies blev borgerligt viet på Varde Rådhus d. 1. sept. 1917, efter brylluppet var de på besøg hos Annes "store familie". Hun var den yngste af 8 søskende. Den 1. nov. samme år blev deres eneste barn født og i februar 1918 døbt Kristen Brink Haltrup i Varde Kirke.

Her vender jeg tilbage til Christen og sønnen Mads, og deres betydning for oprettelsen af Orten Plantage i 1884. Især Mads var personlig aktiv ved selve tilplantningen. Han har fortalt, at de pløjede planterender på de ca. 700 tdr. land, det drejede sig om. De tjente gode penge ved det, 15 kr. pr. dag for mand, hest og plov. Mads var også med i tilplantningen af Isbjerg, den 30 m høje banke ved vejen fra Orten til Varde. For sin indsats blev Mads` navn indhugget i Varde Landsogns sten i Kongenshus Mindepark. I det tilhørende lille museum findes et billede af gården i Orten, taget 1909, hvor hele familien undtagen Jakob ses udenfor.

Fra venstre: Kirsten Marie Brink (født 1838 på Østergård død 1912 på Trehøjgård),
Chr. Christensen Haltrup (1833-1912), Christen Jørgen Christensen (1872-død i Canada 1945),
Maren Christensen (1876-død i Canada 1920), Jacobine Christensen (Chr. Haltrups broderdatter),
Chr. Elies Christensen (1881-1926), Mads Brink Christensen Haltrup (1863-1945),
Merry Christensen senere Borgen, Jenny Christensen senere Myrthue. Billedet er taget på Trehøjegård 1910.

Kristen Brink Haltrup fortæller fra sin barndom, hvordan han husker, at Mads fik radio i 1924. Det var ikke almindeligt, men en telegrafist fra Blåvand Radio konstruerede og opsatte "vidunderet", som han kom med bag på cyklen. Der blev lavet en antenne, en ca. 50 m lang tråd ud til en mast nord for gården. Teknikken var primitiv, når telegrafisterne morsede til skibene fra Blåvand overdøvede det alt og gik lige ind i Mads` høretelefoner. Senere blev apparatet forbedret, og der kom højttalere på. Men engang skulle det repareres og måtte sendes helt til New York, det tog sin tid!

I 1926 døde Elies af meningitis, kun 45 år gammel. Han delte dermed skæbne med fire andre søskende, der døde i en ung alder. Sønnen skriver:" Vi sørgede og havde det trist i lang tid". Faderen blev begravet på Varde kirkegård.

Før ringen sluttes bør det nævnes, at i alle disse år kommer der mange breve fra USA og Canada, ca. 500 i alt. Alle søskende var gode brevskrivere undtagen Mads, der led med sit synshandicap. Næste generation fortsatte med at skrive, indtil 2. verdenskrig forhindrede dette.

Gården er om - og tilbygget siden billedet fra 1910. I 1924 byggedes ny stald og i 1934 nyt stuehus. I november 1940 (gældende fra 1. jan. 1941 ?) overtog Kristen B. Haltrup gården efter sin mor og Mads. Anne fik aftægt og flyttede til Varde, men dog senere tilbage til Tinghøj. Hun døde i 1952. Mads fik aftægt på gården og blev der til sin død i 1945. Kristen blev i maj 1941 gift med Rigmor Jensen, der var på samme alder som ham. Der kom fem børn i ægteskabet, de tre ældste er født i Orten og de to yngste på Sjælland. Efter moderens død solgte Kristen B. Haltrup ejendommen i 1952 til Svend Kristensen og flyttede til Sjælland for at læse til landbrugskandidat. Dermed var forbindelsen mellem Haltrupfamilien og "Trehøjgård" ophørt. Men der er grene, ikke mindst i Amerika, der kunne fortjene en nærmere omtale ! Det samme gælder Kristen Brink Haltrups fem børn, der ikke er med i denne beskrivelse.

NB: Tilladelsen til at føje Haltrup-navnet til familienavnet kommer efter kongelig bevilling i 1904. To år senere får familien i Frisvad en tilsvarende ordning.

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.