Trange kår for lærer og elever.

På grund af stigende elevtal, var der i 1890'erne blevet småt med plads i skolebygningen, der var fra 1856 (i dag blok A). Ud over klasseværelserne var der i bygningen indrettet seks lærerboliger af forskellig størelse: En til overlæreren (skoleinspektøren), to lærerboliger, to lejligheder til lærerinder og en til håndgerningslærerinden. I 1885 havde skolen fået en gymnastiksal( i dag blok G). Udgifterne til denne bygning blev for hovedpartens vedkommende betalt af skolens overlærer, W. A. Larsen (overlærer 1856-86,død 1892), der ydede byen et lån på 15.000 kr. Lånet skulle forrentes med 5%, indtil han var afgået ved døden, (dog mindst i 10 år), hvorefter pengene tilfaldt kommunen. I løbet af 1880'erne blev man dog nødt til at anvise nogle af de på skolen boende lærere lejligheder ude i byen, da elevtallet nødvendiggjorde oprettelsen af flere klasseværelser. Ud over pladsproblemer medførte de mange skolesøgende børn en række andre problemer. Skolekommissionen var da også klar over, at der var mangler og fik i 1891 Jens Olsen, overlærer 1886-1911, til at bekrive forholdene:

Til Skolekommissionen.
Paa Opfordring af den ærede Skolekommission skal jeg herved tillade mig at fremsætte de Anker over adskillige Forhold ved Borgerskolen, hvilke jeg mundtlig fremsatte for Kommissionen ved sidste Møde.

Sct. Jacobi Skoles ældste bygning fra 1856. I dag kaldet blok A. Billede fra ca. 1903.

En væsentlig Hindring for god Orden ved Borgerskolen er Mangelen af en indhegnet Legeplads. Thi at denne gaar i ét med Gaden og Torvet er i flere Henseender yderst uheldigt¹. Politivedtægten kommer paa denne Maade til indirekte også at gøre sig gældende paa Legepladsen og hindrer baade Boldspil og andre Friluftslege, som drives saa almindelig ved andre Skoler; og da det er forbudt Børnene at komme paa gaden i Frikvartererne, hvad de hvert øjeblik under Legen ere fristede til, maa Inspektørens Opmærksomhed væsentlig knytte sig til den Strimmel af Legepladsen, der fra Raadstuen til Sprøjtehuset gaar umiddelbart over i Gaden i Steden for at paase, at Legen paa Pladsen foregaar i Sømmelighed og Orden. Naar Inspektøren saa har sin Opmærksomhed henvendt i Retning af Grydergade, kunne Eleverne uden at han mærker det smutte bag om Kirken og ned paa Torvet for atter at rende tilbage, naar Inspektøren næste Gang stiler i samme Retning, hvis de da ikke foretrækker at vente en hel Time, hvad dog heldigvis sjældent er Tilfældet. Ogsaa for Ordenen med Børnenes Komme Morgen og Middagen er det en stor Géne, at Skolen stadig er tilgængelig fra alle Sider, selv om det er en Time for tidlig og ingen Inspektør er til Stede. Om Legepladsens Tilstand i daarligt Vejr skal jeg ikke udtale mig.

Sct Jacobi Skole set fra Kirkepladsen, der oprindelig var legeplads.

Dernæst lader Renlighedsforholdene meget tilbage at ønske. Der er hidtil kun blevet skuret og vasket Gulv 2 Gange om Aaret, nemlig til Paasken den ene Gang og til Sommerferien den anden. Naar man saa tænker paa alt det som fra Legepladsen og paa anden Maade kan bringes ind Lokalerne og lægge sig i Revner og Fordybninger, der ikke generes af Kosten, og der faar Lov til at ligge i et halvt Aar, saa kan man forstaa, at Lokalerne stadig ere mere eller mindre fyldte med Støv og alskens daarlige Luftarter. Vi have jo rigtignok Ventilationsovne, men da Luftkanalerne ikke bringe den friske Luft, der skal ventileres med, ere førstnævnte af mindre Betydning i hygiejnisk Henseende. Fire Lokaler ere slet ikke ventilerede; men jeg kan aldrig mærke nogen Forskel paa Luften der og i de saakaldte ventilerede.

Paa mine Anker til Gangkonen angaaende Renlighedsforholdene, bemærker hun, at da hun og hendes Mand for en Aarrække tilbage fik den plads, hun nu skal bestride, havde de kun 7 Lokaler og 7 Kakkelovne at passe, og nu da hun er gammel og svag og kun har sin Datter til Hjælperske, har hun 15 Lokaler, hvoriblandt Gymnastiksalen og 16 Kakkelovne, og hendes Løn, der kun er 37 Kr. i Kvartalet foruden Bolig sætter hende ikke i Stand til at leje fremmede Medhjælpere oftere end hun gør². I Forbigaaende skal jeg her bemærke, at hvis der blev bygget en lille Entré til Gymnastiklokalet, saa Børnene kunde skifte Fodtøj, inden de kom ind i selve Lokalet, vilde det lette Rengøringen betydelig og fri Lokalet for megen Støv. Nu er det vel sandt, at Renlighedsforholdene kunde bedres betydelig ved at indføre Skiftesko, men Spørgsmålet er, hvor skal man faa Plads til dem? Gangene ere smalle nok i Forvejen; dog vilde jeg foretrække Ulempen med smallere Gange og skiftesko end de nuværende uden saadanne. Navnlig fremkalder de 5 Pigeklasser, som nu skal op ad Trappen til 1ste sal en saadan Træskostøj, at Inspektricen har erklæret det uudholdeligt i Længden at høre paa. Maaske kunde man foreløbig begynde med Skiftesko til Pigerne!³

Dernæst er det meget uheldigt, at 3 klasser med Hel- og Hverdagsundervisning stadig maa nøjes med 2 Lokaler, og da disse nomadiserende Elever samtidig ere de mest ubehjælpsomme, eftersom de nødvendigvis maa være de mindreaarige med det mindste Timetal, klager Lærerne og Lærerinderne i disse Klasser over idelig Uorden og Forstyrrelse som Følge af Flytning fra det ene Lokale til det andet. Snart bliver Penne, Grifler og Bøger borte, snart glemmes de, og en anden Klasse faar Skyld for at have tilegnet sig det o.s.v.

Hvad Ulemper, der følger af overfyldte Lokaler ved enhver, og sidste Vinter have de særlig været følelige for Borgerskolen. I 4 Lokaler, har der ikke været Plads for Skrive- og Tegnelæreren til at komme bag om Eleverne, medens disse i de samme Timer have lagt Beslag baade paa Kathederet og Vinduesfordybningerne for at faa Albuerum. Naar hertil kommer, at Eleverne kun kunde passere forbi hinanden ved at gaa paa selve Bænken, ofte med alt andet end rent Fodtøj, bliver det let at forstaa, at en del af den Tid, hvori der skulde arbejdes, nu benyttes til at komme i Orden.

Fra de Lærere og Lærerinder, som ikke have Bolig på Skolen⁴ klages der stadig over, at der paa Borgerskolen ikke findes et Værelse, hvor de kunde tilbringe Frikvartererne; medens de nu enten ere henviste til Legepladsen eller Gaden, hvad der kun kan lade sig gøre i godt Vejr, eller ogsaa maa de gaa paa Gangene i al den Træk, der fremkommer ved at Vinduer og Døre lukkes op for ad den Vej at føre frisk Luft ind i Lokalerne. Et lille Værelse henstaar jo for Øjeblikket ubenyttet hen, hvis dette blev en lille smule møbleret vilde det værste Savn i den Retning være afhjulpet.

Dernæst er Retiradernes Antal aldeles utilstrækkeligt baade for Drenge og for Piger. Drengene have kun 2 Indretninger af den Slags, og disse 2 have de i Vinterens Løb været 275 om at benytte. For Pigerne er Forholdet noget lignende, hvilket for begge Køn bevirker en Tilstrømning til Retiraderne i Frikvartererne, hvad der er en Uting, og dernæst bringer det Forstyrrelse i Undervisningstimerne, eftersom en hel Del Elever anmode om Udgang for at besørge de Fornødenheder, der ellers plejer at henlægges til Frikvarteret. Fra Lærernes side klages over, at der ikke for dem findes et særlig Pissoir, thi da de i Frikvarteret ikke vil staa sammen med Eleverne, maa de i Undervisningstimerne forlade Klassen for det samme. En anden Ting, som ogsaa bevirker Uorden, er den, at en af Skolens Lærere tillige er Kirkebetjent, hvad der sommetider kan bringe Forstyrrelse i flere Timer i Løbet af en enkelt Uge⁵.

Jens Olsen (1840 - 1911) 1886 - 1911.
Overlærer = ledende skoleinspektør ved Varde Købstads skolevæsen.
Han var en af sin samtids kendte pædagoger.

Jeg skal sluttelig gennem enkelte Gennemsnitstal vise Misforholdene med hensyntil Lokalernes Kubikrum. Der findes paa Borgerskolen for Tiden 13 Skolelokaler, Gymnastiklokalet ikke medregnet. Disse Lokalers Kubikrum er følgende: Nr. 1, 2905 Kbf.⁶, Nr. 2, 3475. Nr. 3, 3525. Nr. 4, 2842. Nr. 5, 2805. Nr. 6, 3215. Nr. 7, 2383. Nr. 8, 2842. Nr. 9, 2940. Nr. 10, 3127. Nr. 11, 2383. Nr. 12, 2805. Nr. 13, 2842. Tilsammen 38.089 Kbfod, hvilket divideret med 13 giver et Gennemsnitsrum af 2922 Kbfod. Efter Lov af 8. Marts 1856 § 2-3 fordres ved enhver ny Bygning mindst 90 Kbfod for hver Elev, hvilket for Varde Borgerskole giver det Resultat, at ikke mere end 32 Elever maa samtidig undervises i samme Klasselokale. Efter en senere ministeriel Bestemmelse sættes 120 Kbfod som det Nutidens Hygiejne fordrer for hvert Barn. Gaar vi ud fra dette Tal, kan gennemsnitlig kun 24 Elever undervises samtidig i hvert af Borgerskolens Lokaler.

Lægges den første Bestemmelse til Grund, kan samtidig i alle 13 Lokaler undervises 416 Børn. Lægges den sidste Bestemmelse til Grund kan samtidig i alle 13 Lokaler undervises 302 Børn. Borgerskolen havde pr. 31. Januar 1891 505 Elever. Jeg maa dog atter her bemærke, at Gymnastiklokalet som det 14^de Lokale ikke er medregnet; men efter Gymnastikinspektørens Reglement, maa ikke mere end 30 elever undervises i samme gymnastiklokale.

Varde Borgerskole talte pr. 31. Januar 1887 320 Elever.
Varde Borgerskole talte pr. 31. Januar 1891 505 Elever.⁷
Den aarlige Tilvækst bliver da gennemsnitlig de sidste 4 Aar 46 Elever.

Varde pr. 3^dje April 1891.
Ærbødigst
J. Olsen.

Noter:

1. Legepladsen var dengang stort set identisk med den nuværende Kirkeplads. Den blev begrænset af den gamle latinskolebygning, kirken, kirkegårdsmuren, skolebygningen og det daværende sprøjtehus, der lå parallelt med skolebygningen og Frimurerboligen, hvor skolens administrationsbygning (blok B) ligger i dag. I 1897 købte kommunen Frimurerhaven. Den øverste del, der i dag udgør skolegården, blev gjort til legeplads
2. Året efter blev rengøringskonens løn forhøjet til 300 kr. årligt + fri bolig. Til gengæld skulle hun feje og vaske gulvene med en klud hver dag, før blev gulvene kun fejet. Gulvene skulle nu skures 12 gange årligt mod før 2 gange. En lærer på højeste løntrin fik 1.625 kr. om året. En lærerinde kunne opnå en årsløn på 1.225 kr. Et halvt kilo smør kostede i 1892 90 øre.
3. I 1906 blev det forbudt at gå i træsko indendørs. Hvis man ikke kom i almindelige sko, så måtte man medbringe skiftesko. Kommunen stillede sådanne til rådighed for de mindst bemidlede forældre.
4. 1896 flyttede den sidste lærer. Det var overlæreren, der fik bolig i Frimurergården.
5. I 1892 bevilgede byrådet penge til 5 nye retirader og et nyt pissior.
6. Der går ca. 35 kubikfod på en kubikmeter.
7. Der var i 1891 7 lærere og 3 lærerinder ved Sct. Jacobi skole. Et lærerværelse fik skolen først, da den nye bygning blok C og D blev taget i brug i januar 1912.

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.