Kongebesøget i Varde 1908 - som pressen så det.

af vor korrespondent i hovedstaden Christian de Thurah

For godt 100 år siden så avisstrukturen i Danmark helt anderledes ud, end den gør i dag. Dels var der mange flere aviser, dels var de fleste af dem nært knyttet til et af de fire dominerende politiske partier, Venstre, Højre (fra 1915 kaldet Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Således havde man rundt om i landet partiaviser, der lå i stadig politisk kamp med hinanden. Flere af de aviser, vi i dag kender som uafhængige omnibusaviser , var dengang knyttet til et politisk parti i en eller anden grad. F.eks. var Berlingske Tidende og Jyllands-Posten (eller Jyllandsposten, som den oprindelig hed) (JP), konservative, mens Politiken (Pol.) var radikal.

I Varde var billedet i 1908 domineret af to aviser, venstreavisen Ribe Amtstidende/Varde Avis (Ra/Va), hvis konservative holdning afspejlede sig i dens trykskrift, der endnu på dette tidspunkt var gotisk, og det radikale Varde Folkeblad (VF), der var trykt med den mere moderne antikva (skrifttype o.anm.). De to aviser dækkede, sammen med flere andre, lokale som landsdækkende, kongebesøget i Varde i 1908 meget indgående, men de gjorde det ud fra diametralt modsatte holdninger til monarkiet. Varde havde ikke nogen socialdemokratisk avis i 1908, men det havde man til gengæld i den grad i Esbjerg, hvor J.P. Sundbo (1860-1928) var redaktør på Vestjylland Socialdemokrat (VS). Sundbo var en herre med en særdeles hvas pen, og hans avis lå ofte i fejde med egnens øvrige aviser. VS havde en fast Varderubrik bagest i avisen, hvor esbjergenserne kunne følge med i, hvad der skete i Varde.

Vognen med Frederik VIII passerer den Kampmanske Gaard.

Kongebesøget i Varde var led i en større rejse, som kongefamilien foretog i Vest- og Nordjylland i sommeren 1908. Fra den 29.juli til den 18.august, altså på ca. tre uger, besøgte de kongelige ikke mindre en 24 byer, begyndende i Vejen og sluttende i Sæby (med hjemsejlads fra Randers). En enkelt by i Vendsyssel blev dog sprunget over, nemlig Skagen. Det skyldtes formentlig, at kongen havde besøgt byen så sent som i november 1907, da den nye havn blev indviet. Rejsen foregik med tog og skib og blev fulgt med stor interesse overalt.

Frederik VIII med familie.

Ideen til den kongelige rejse kom fra konseilspræsident (dvs. statsminister) J.C.Christensen. Formålet med rejsen var angiveligt, at kongen, Frederik VIII, der kun havde siddet på tronen et par år, skulle lære folket bedre at kende. Frederik VIII blev født i 1843 og var altså nået frem til vor tids efterlønsalder, før han blev konge i 1906 efter at have været kronprins i 43 år. Han blev gift i 1869 med Louise, prinsesse af Sverige-Norge, og sammen fik de otte børn. I Frederiks lange periode som kronprins levede familien relativt tilbagetrukket og var derfor ikke særlig godt kendt i offentligheden. Der var således god mening i konseilspræsidentens idé med at sende familien på en rejse til provinsen, men J.C.Christensen, der var kendt som en snu politiker, kan også have haft andre motiver. Hans venstreregering var i voldsom strid med oppositionen om en nyordning af militæret og en udbygning af Københavns befæstning. I den situation kunne det vel ikke skade med lidt kongerøgelse til at styrke patriotismen rundt om i riget. Det kan selvfølgelig også have spillet en rolle, at J.C.Christensen selv var vestjyde: Han var født i Påbøl nær Sdr.Omme i 1856, og han boede i Hee nord for Ringkøbing.

Den rævesnu statsminister I.C.Christensen.

Uanset motiverne kom rejsen i stand, og onsdag den 29.7. kl.9.35 forlod kongetoget Københavns Hovedbanegård. Det kongelige selskab bestod af kongen, dronningen, tre af deres børn, der på dette tidspunkt var voksne, I.C.Christensen, hoffolk osv., alt i alt 27 personer - plus jernbanepersonel. Et sådant selskab medbragte naturligvis en anselig bagage, og det blev da også bemærket af Pol.s udsendte, som det kunne ses i "Organet for den højeste oplysning" dagen efter:

Tre store Vognmandslæs fyldte de mange Kufferter og Kister, Æsker og Tasker. En gammel, jernbeslaaet, grønmalet Fyrretræskasse sagdes at være fyldt med Ordener.

På den radikale avis Pol. brød man sig ikke om ordener og kongerøgelse, og at man virkelig var ude med riven, ses tydeligt lidt længere henne i reportagen:

Dronningen gik først ind i Kongewaggonen, derpaa Kongen. Da alle var komne til Sæde, gled Toget lydløst bort fra Perronen, ført af de højeste Jernbanemænd. Blot de nu holder Øje med det vigtigste og ikke gaar hen og lader den jernbeslaaede Grønmalede staa paa en af Mellemstationerne.

Efter turen over Sjælland, Storebælt, Fyn og Lillebælt, samt et kort stop i Kolding, ankom toget til den første destination på kongerejsen, Vejen, kl.17.40. I Vejen havde man naturligvis sat alle sejl til for at give det kongelige selskab en festlig modtagelse. I den konservative JP skildres modtagelsen da også som vellykket. Talernes hovedpunkter gengives, og der lægges vægt på det gode og tillidsfulde forhold mellem kongehuset og folket, som det bl.a. kommer til udtryk i de gentagne nifoldige hurraråb. I Pol. hæfter man sig derimod mere ved det, der ikke er gået helt efter planerne: Uvejr, der har ødelagt noget af udsmykningen, småstridigheder om talerækken, og man noterer spydigt, at en af byens socialdemokratiske honoratiores flager, mens en anden ikke gør. De kan åbenbart ikke finde deres egne ben i forhold til kongehuset, de socialdemokrater!

Efter en middag på Askov Højskole og overnatning hos en af byens spidser forlod det kongelige selskab næste morgen kl.8.50 Vejen - 10 minutter forsinket - for at køre til næste destination, Varde. Undervejs gjorde man et kort stop i Esbjerg - otte minutter - for at skifte lokomotiv. Esbjerg var - mærkeligt nok - ikke en af de byer, der skulle have besøg, og byen havde da heller ikke gjort noget særligt ud af dagen.

Præcis kl.10.00 rullede det kongelige tog ind på statsbanegården i Varde, og her var der til gengæld gjort noget ud af det. I uger havde man forberedt sig på besøget, der i øvrigt faldt sammen med det store dyrskue og amtsskyttefesten. Byen skulle fremstå fra sin absolut bedste side. Den 4.7. kunne man i RA/VA læse:

Forskellige Udvalg er nedsat (af byrådet og dyrskuets ledelse) til at varetage den mere officielle Del af Festforberedelsen, og det betragtes som en Selvfølge, at man ogsaa fra privat Side vil søge at give Kongefamiliens Besøg her et festligt Præg.

I byrådet vedtog man den 10.7. at bevilge penge til afholdelse af de udgifter, der måtte være i forbindelse med arrangementet, idet byrådets enlige socialdemokratiske medlem, gæstgiver J.P. Justesen, som den eneste stemte imod. Byrådets to radikale medlemmer, vognfabrikant I. Christensen og cand.mag.Valdemar Lassen, der i øvrigt var redaktør af VF, stemte altså sammen med Venstre og højrefolkene ved denne lejlighed. Var de radikale ved at blive lidt bløde i knæene over for monarkiet? Det mente i hvert fald RA/VA, der allerede den 8.7. havde skrevet:

Kongefamilien rejser alligevel om Aftenen. Naar det drejer sig om at skælde Venstres Ministre og Venstre i det hele ud, plejer de "radikale" ikke at bryde sig meget om hverken Kongehus eller Loyalitet eller deslige. Des mere morsomt er det at være Vidne til den indsmigrende Konge-Rørelse, der i disse Dage har betaget "vor hjemlige Radikalisme".
Saa vidt er man naaet, at Kandidatens Avis i Forgaars græd næsten to Spalter over, at Kongefamiljen tænkte paa at rejse videre fra Varde allerede om Aftenen den 30.ds. Kandidatens Avis vilde - ganske paa tværs af, hvad der til andre Tider skal være god "Radikalisme" - saa inderlig gerne have de kongelige til at overnatte her. Ja, den vilde saamænd!"

Som det også antydes i ovenstående, havde det oprindelig været meningen, at kongefamilien skulle overnatte i Varde, men pga. dyrskuet ændrede hoffet planen. Programmet for dagen endte derfor med at se ud som følger:

Modtagelse på statsbanestationen
Kørsel i hestevogn gennem byen til Vestbanegården
Med Nebelbanen til Nr.Nebel. Frokost på Blåbjerg
Tilbage til Varde. Besøg på dyrskuet
Kørsel i hestevogn gennem byen til Håndværkerforeningens bygning, hvor der serveres middag
Kørsel til Vestbanegården og derfra med tog til statsbanegården.
Fakkeltog
Afgang fra statsbanegården

Kongeparret på Vestbanevej

Selv om programmet ikke var helt som oprindelig planlagt, var der stadig meget at gøre. De to jernbanestationer fik en overhaling (det stod hhv. Statsbanerne og Nebelbanen for). På statsbanestationen måtte man desuden forlænge perronen, så den passede til kongetoget, og Nebelbanen indsatte ekstratog på ruten på dagen. Såvel offentlige bygninger og monumenter som private huse langs de planlagte ruter blev frisket op, og op mod selve dagen blev der pyntet op med flag og gran og andet grønt. Således blev statuen af Frederik VII på Torvet renset af malermester C. Christensen-Mecklenborg formedelst 56 kr. På Blåbjerg opførte man et hus, tegnet af et arkitektfirma i Aarhus, hvori den kongelige frokost kunne indtages. Det kostede den nette sum af 1200 kr. Denne udgift blev dog afholdt lokalt.

Statuen af Frederik VII rengøres til kongebesøg.

Storegade 24 pyntet til kongebesøget.

Også på dyrskuepladsen var der travlt, og resultatet af anstrengelserne faldt tilsyneladende i RA/VA´s smag, idet avisen den 28.7. bl.a. skrev:

Paa Dyrskuepladsen er adskillige travle hænder i Virksomhed. Arrangementet med flag og Grønt ved Indkørslen gør et tiltalende Indtryk. Portalen, som Tømrer Thomsen er Mester for, præsenterer Sig ganske stilfuld. Og fra denne fører en bred Flag-Allee ned gennem Dyrskueterrænnet

Æresport ved Sønderport.

På VF´s redaktion havde man en lidt anden tilgang til de mange forberedelser. Den 13.7. havde man følgende lille notits:

Kongebesøget ved Blaabjerg. Et ondskabsfuldt Rygte fra N.Nebel-Egnen fortæller, at flere af Sogneraadets Medlemmer for Tiden øver sig med at bukke.

Og redaktionen udviser direkte skadefryd i forbindelse med, at dele af det lokale embedsværk synes at have fejldisponeret (25.7.):

Festiviteterne til Kongebesøget forberedes nu med stor Iver. Overalt er man beskæftiget med at pudse og pynte og i Dag er man i Færd med at rejse Stænger til en Flagalle gennem Storegade. Men tør vi tro "Vestjyllands Socialdemokrat", ser det værre ud for Embedsmændene. De har nemlig ladet anskaffe sig nye Gallauniformer, og saa kommer der meddelelse om, at der skal stilles i Kjole. Og da de fleste vanskeligt er i Besiddelse af nogen Kjole, bliver det dem nok en dyr Spas.

VF finder dog også anledning til at betragte sagen lidt mere filosofisk den 28.7.:

Kongen kommer her paa Rejse for at lære sit Land at kende. Overalt finder han Byerne flagsmykkede og pyntede med Æresporte og grønne Grene. Ud fra hvert et Hus straaler alt i festlig Glans - Kongen lærer sit Land og dets Byer at kende. Men det synes os, at der kommer til at eksistere to Byer af Navn Varde paa denne Måde -- et Varde, som Kongen kender, hvor alt er iklædt Festskrud, og et Varde, som vi andre kender, og som ikke altid er festklædt.

Det festklædte Varde torv.

I VF kunne man den 17.og 18.7. læse en fortsat "humoreske" med titlen "Før Faklerne Tændes" af byens uofficielle krønikeskriver Ludvig Murtfeldt (1838-1920). Her gør han sig lystig over den megen virak i anledning af kongebesøget og ironiserer over det kunstige ved den megen udsmykning. Kun på byens offentlige kontorer tager man den med ro:

Paa Justitskontorerne i Byen og "Øster og Vester" mærkes ingen Travlhed; kun Byens og Omegnens Historieskriver sidder paa Raadhuset bøjet over gamle Protokoller og Arkivalier og leder det 19.Aarhundredes Kongebesøg igennem - tilstøvet og overnervøs.

Det er Ludvig Murtfeldt selv, vi ser her, og resultatet af de overnervøse anstrengelser kan læses i RA/VA den 29.7. Her breder Murtfeldt sig over hele forsiden samt en enkelt spalte på side to med artiklen "Kongen kommer!". Nu er ironien lagt på hylden (det er jo også en venstreavis, han nu skriver for), og vi får en gennemgang af kongebesøgene i Varde, begyndende med kong Niels i 1110 og sluttende med Christian IX i 1875. Murtfeldt slutter:

Der er siden forløben en Menneskealder - og atter i Dag staar det gamle Varde pyntet til Fest for Kong Frederik den Ottende og Dronning Luise, en Fest, der har en særegen Charme og er saa meget mere mærkbar herude i Varde Egnen, som det er første Gang i mere end hundrede Aar, at vi har nydt Æren og Glæden af et Dronningebesøg. Der ventes Tusinder af glade Festdeltagere, som i Morgen ved Indtoget vil istemme Glædesraabet:
Kongen kommer!

Et af de punkter, der voldte byens fædre hovedbrud, var, hvor aftenens middag for de kongelige og byens honoratiores skulle holdes. Et andet problem var prisen: Var 18 kr.(svarer til 1.176 kr. i 2017 o.anm.) kuverten for dyrt? VF forholdt sig lettere ironisk til "disse brændende spørgsmål" (14.7.):

Ungskuekomiteen holder Møde i Dag paa Højskolehjemmet. Forhandlingens mest spændende Punkt er Kongemiddagen. Den er foreløbig gruelig gal med Prisen. De 18 kr. pr. Kuvert vil afholde mange fra at deltage, og der skulle efter Værtens Mening helst være 200 Kuverter, men foreløbig kan man kun øjne ca. 100. Og hvor skal Slaget staa - det er det næste store Spørgsmål. Skal det være Haandværkerforeningen, Ridehuset eller Arnbjerg?
Vi haaber, at den udmærkede Komité i trofast Samarbejde med vore vise Fædre løser disse brændende Spørgsmaal paa en for Nationen værdig Maade.

Storegade set mod syd under kongebesøget.

Valget endte med at falde på Håndværkerforeningens lokale i Storegade, da der ikke kom så mange tilmeldinger, som man havde håbet, var der plads nok her. Den middag, der blev serveret for de kongelige, og som de betalende gæster fik for deres 18 kr., kom til at se sådan ud:

SUPPE A LA MONTEMORENCY
KOGT VARDE LAKS HOLLANDAISE
OKSEFILET JARDINIÉRE
MELON
UNGE ÆNDER SALAT & COMPOT
FRUGT & VANILLE-IS

hvortil der serveredes seks passende vine og musikledsagelse.

Den socialdemokratiske VS i Esbjerg brød sig ikke om al denne festivitas. Den 16.7. meddelte man med reference til VF, at man skam var inviteret til festen, men havde returneret indbydelsen, hvad VF også burde gøre, og den 18.7. tog man for alvor bladet fra munden:

Forsvareren af Ædegilderne, Hr. Lars Peder Nielsen anstrenger sig vedblivende af yderste Evne for at forsvare det kongelige Ædegilde og Festgøgl den 30. ds., som Varde Kommune skal betale, og vil nu tilmed give det Udseende af, at Socialdemokraterne misbilliger, at der tages Afstand fra dette dyre Festgøgl.
Vi kan fortælle Lars Peder Nielsen, at "Socialdemokraten" baade nu og før i Tiden absolut er imod, at der øses Penge ud til sligt Gøgl, som Varde Byraad i disse Dage iværksætter, og at i de Kommuner, hvor Socialdemokraterne er stærke nok til at forhindre det, bliver Pengene ikke ødslet bort til saadanne Løjer. Varde Kommune har mindst af alle Raad til at spille Flottenheimer. Mange Tusinde Kroner ødes der i disse Dage til ingen Verdens Nytte, bare fordi Kongen aflægger et Besøg paa faa Timer i Byen.
Denne Kommune har været administreret saa daarligt og uøkonomisk, at den sidder i Gæld til op over Ørene. Man har ikke sparet, hvor der kunde og skulde spares. Sidste Regnskabsaar spiste og drak Byraadet for omtrent 700 Kr., eller lige saa meget som visse kommunale Bestillingsmænd faar i Løn et helt Aar.

Men tilbage til ankomsten til Varde statsbanegård kl.10.00. JP´s udsendte oplevede den sådan:

Paa Banegaarden havde Byraadet givet Møde med Borgmester Schjørring i Spidsen; desuden saaes Folketingsmændene Jensen-Toustrup og Brorson, Plantør Pinholt, Proprietær Thygesen, Dalbygaard, Byens samtlige Embedsmænd og Præster m.Fl.
Ved Kongeparrets Ankomst udbragte Borgmesteren et kraftigt besvaret Leve for Majestæterne og forestillede derefter Honoratiores for Kongen, medens Dronningen gav Kur for de forsamlede Damer, hvoriblandt bemærkedes Kammerherreinde Stemann, Borgmesterinde Schjørring, Frk.Stemann m.Fl., der overrakte de kongelige Damer smukke Buketter.

Pol.s udsendte skrev under mærket "Per Pryd". Bag dette mærke gemte sig Andreas Vinding (1881-1950), en ung journalist, der var lidt af en stjerne på avisen. Da Henrik Cavling tiltrådte som chefredaktør på "organet" i 1905, hentede han egenhændigt den velskrivende og frække Vinding fra Aarhus. "Per Pryd" så den kongelige ankomst til Varde sådan:

Kongen ankom tidlig imorges til Varde, hvor Folk fra hele Vestjylland var stævnede sammen for at se ham og det store Dyrskue. Byen var i den Anledning overtrukken med Gran som ved de bedre Begravelser. Udenfor Ligkistesnedkerens Butik er plantet en Række Juletræer, i Æresportene springer en stærkt fordrukken norsk Løve, som ved nærmere Eftersyn viser sig at være Vardes Byvaaben. Selv Flagstængerne er omviklede med Gran. Damkiers Hotel har londonske Priser, her vilde selv Lord Whisky være uden Raad. Paa Stationen modtoges Kongen af den let befippede Borgmester Schjørring, der præsenterede Byraadet og Dyrskuets Mænd med Plantør Pinholt i Spidsen. Kammerherreinde Stemann overrækker Dronningen et helt Blomsterbed.

Kongeparret ankommer til Varde banegård. Manden i det lyse tøj til højre for kusken er I.C.Christensen.

Kongeparret på Sønderbro.

"Per Pryd" følger besøget hele dagen og telegraferer om aftenen sin reportage til Pol., der næste dag bruger halvdelen af forsiden på begivenheden. Bortset fra, at man gengiver kongens takketale (citeret efter Ritzaus Bureau), er det karakteristisk, at reportagen går ret let hen over højdepunkterne på turen, som frokosten på Blåbjerg og middagen i håndværkerforeningen (her nævnes Varde-laksen dog) og hellere hæfter sig ved de mere bizarre detaljer. Om ankomsten til Nr.Nebel hedder det:

Byen var i Feststemning, Sogneraadsformanden holdt en bevæget Tale, og Kongen gentog "Tag dog Hatten paa, ellers faar De Solstik". Om det saa var en Gedebuk udenfor Stationsbygningen, deltog den i den almindelige Kongebegejstring og gik med krum Hals mod Prins Gustav. Den adrætte Prins bøjede imidlertid af i rette Tid, og Bukken lod Begejstringen gaa ud over en af Sogneraadets Diplomatfrakker.

Efter frokosten på Blåbjerg gik de kongelige en lille tur:

Ført af I.C. Christensen, Kongerejsens indfødte Impressario, spaserede de Kongelige op paa Udsigtshøjen, hvor nye Veteraner ventede. En mærkelig gammel Mand trængte sig frem og greb Kongens Haand. Tag Hatten paa, sagde Kongen, ellers faar De Solstik. Men den Gamle svarede, at han havde ikke nogen Hat, og han fortalte Kongen, blev der sagt, at han levede i en Hule og meget sjældent saa Mennesker, men denne Lejlighed til at hilse paa Landets Fyrste havde han ikke villet lade gaa fra sig. Kongen trykkede rørt hans Haand og bad ham hilse i Hulen.

I.C.Christensen sammen med Dronning Louise på Blaabjerg.

Den 30.7. havde RA/VA afsat tre små spalter på forsiden til en velkomst til de kongelige. Resten af forsiden handlede om "Forsvarets Ordning". Ca halvdelen af side to var helliget en lidt ufærdig beretning om kongerejsen indtil nu, men den 31.7. tog man revanche og brugte det meste af forsiden og en stor del af side to på besøget. Her får man indholdet af de mange taler gengivet, og det fremgår, at der blev uddelt en stribe ordener efter middagen i Håndværkerforeningen (den gamle jernbeslåede grønmalede fyrretræskasse var åbenbart ikke blevet glemt):

Udnævnelser.

Medens man var ved Kaffen, blev forskellige kaldt ind i et Sideværelse til Kongen, der overrakte Ridderkorset til Plantør Pinholt, Folketingsmand S.Sørensen, Borgmester Schørring, Grosserer Har.Nielsen og Murermester H.F.Hansen samt Dannebrogsmændenes Hæderstegn til Sogneraadsformand Chr.Th.Christensen og Sognefoged Søren Jensen, N.Nebel.
Umiddelbart derefter forlod Kongefamiljen under kraftige Hurra fra de Tilstedeværendes Side Haandværkerforeningens Sal og kørte til Toget paa Vestbanegården.

Herfra kørte de kongelige til statsbanegården, hvor to lokomotiver blev tilkoblet. Et fakkeltog - som VS den 25.7. havde rådet byens socialdemokrater til ikke at deltage i - og en skare på 6-7.000 mennesker - hvis man skal tro RA/VA - tog afsked med kongefamilien, der kl.22.21 rullede ud i sommernatten med kurs mod Skjern. Antallet af fremmødte er imponerende i betragtning af, at Varde bys indbyggertal på dette tidspunkt lå omkring 4.500.

Kongebesøget i Varde var således vel overstået. Den 16.12. uddeltes til byrådets medlemmer et regnskab, der fejlagtigt daterede besøget 31.7., og som opgjorde de samlede udgifter for byen til 4.946 kr. og 80 øre. Dette svarer til 340.000 kr. i nutidspenge. Til sammenligning kostede dronningens besøg i 2016 byen 926.000 kr., så man slap altså relativt billigt i 1908.

Der var dog nogle små efterspil. Den 3.8. kunne man i VF læse:

Kongehuset paa Blaabjerg styrter sammen - Hastværk er Lastværk. Det store Træhus, som i Anledning af Kongebesøget blev opført paa Blaabjerg, er bleven saa rystet over det fine Besøg, at det er fuldstændig knækket sammen. Tømmer og Stolper er knækket over som Tændstikker, væltet og brækket i Stykker mellem hinanden.

Man ærgrer sig over, at huset nu ikke kan bruges til møder i regnvejr, men glæder sig over, at det dog holdt, mens de kongelige var der.

I RA/VA har overklitfoged J.P.T. Bang den 4.8. et meget vredt indlæg, hvor han beklager sig over et par yngre menneskers optræden ved frokosten på Blåbjerg. De var referenter for et par københavnske blade, men man havde glemt at reservere plads til dem. Man forsøgte at løse problemet på stedet, men især en af de unge herrer var meget fornærmet. Overklitfogden slutter:

Hvem Manden var, veed jeg endnu ikke, men jeg forstaar, at den Bemærkning, som "Politiken"s Referent gør i Omtalen af Hedeselskabets Frokost paa Høgildgaard: "I Modsætning til Klitselskabets Arrangement i Gaar var dette overordetlig smukt", er en hævn for en blandt uvante Arrangører ret forstaaelig Glemsomhed - en Hævn lige saa sjofel omtrent som den Omtale, "Politiken" giver Kongens Modtagelse i Varde og Byens Udsmykning. Hvis ikke det Blad bliver "hældt ud" af Varde, forstaar jeg det ikke.

Det lykkedes altså den unge, fremadstormende "Per Pryd" at gøre et vist indtryk i Varde, selv om ikke alle opfattede ham som en pryd for standen.

Kongeparret kører gennem Nørregade.

Kræmmergade smykket til Kongebesøget.

Denne artikel bygger delvis på Lars B. Christensen: "Kongerejsen 1908" , der gennemgår hele rejsen i detaljer - især hvad det jernbanetekniske angår. Artiklen kan læses på Jernbanen.dk under Kongerejsen 1908.

Til sidetop