Til sidebund

Snyd i kortspil.

af
Ole Nørskov Nielsen.

To brødre, Jens og Marius Pedersen på henholdsvis 25 og 27 år, der i fællesskab havde en gård i Vrenderup ved Fåborg, blev d. 29/8 1896 dømt i Varde ret for at snyde i kortspil. Det fremgår ikke af politirapporterne, om der har foreligget en anmeldelse, men ud fra dommen kan man slutte, at det nok er politiet, der har taget initiativet til undersøgelsen på grundlag af verserende rygter.


Politiundersøgelsen viste, at de to brødre gennem længere tid havde spillet kort på byens værtshuse, mest tre- eller firekort. Begge brødre havde deltaget i spillet samtidig. Der var blevet spillet højt, og navnlig Jens Pedersen havde vundet store summer, ofte flere hundrede kroner. Ingen vidner havde set de to brødre tabe. De to sigtede var i værtshusmiljøet kendt som professionelle kortspillere. Der opstod på et tidspunkt rygter om, at de spillede falsk, bl.a fordi de altid sad ved siden af hinanden.


Værtshusholder i Kræmmergade Ingvard Christensen havde fortalt, at begge brødre ved et forårsmarked i 1895 havde spillet kort med to andre mænd i hans lokaler. De havde spillet om to kr1. pr. stik. Spillet havde dog kun varet kort tid, for da Ingvard Christensen havde opdaget dette hasardspil, havde han anmodet spillerne om at forlade stedet.


Husmand Jørgen Jensen fra Stauskjær fortalte, at han d. 24/10 1895 havde spillet trekort med brødrene. Spillet havde fundet sted på to forskellige værtshuse, og de havde sluttet af på gårdmændenes logi i byen. Jens Pedersen havde ved den lejlighed vundet 33 kr. hvilket han havde erkendt. Jørgen Jensen sagde endvidere, at han havde været ret beruset, og at de to brødre havde siddet ved siden af hinanden og ikke havde villet bytte plads med Jørgen Jensen. Når Jens Pedersen gav kortene og broderen skulle tage af, så skete der det, at den øverste del af kortene blev bøjet opad og tydeligt adskilte sig fra den nederste del.


Gårdejer Hans Jensen fra Roust kunne berette, at han et par gange havde spillet tre- og firekort med de to fra Vrenderup. Den første gang havde de ikke spillet særlig højt, og han havde kun tabt et mindre beløb. Anden gang havde han imidlertid tabt 80 kr. Spillet var foregået på den måde, at efter et spil, så lå de kort, der havde været med i spillet, på bordet med billedsiderne opad. Den af brødrene, der skulle give, samlede nu kort af samme slags og lagde dem oven på bunken. Ved den efterfølgende blanding, sørgede den, der blandede kortene for, at disse kort forblev sammen. Der blev så taget af, og de to sigtede ville altid have, at det nederste kort i den aftagne bunke skulle være trumf, i stedet for at trække trumfen af hele kortbunken. Hans Jensen havde krævet, at trumfen skulle trækkes af hele bunken, og et stykke tid var det også foregået således, men så vendte man pludselig tilbage til det oprindelige med at tage det nederste kort i aftagebunken til trumf. Da Hans Jensen havde tabt 80 kr. afbrød han spillet og havde nægtet at betale mere end 50 kr. hvilket brødrene også havde accepteret.


Et par måneder senere ved en grundlovsfest på Korskroen havde Hans Jensen truffet Marius Pedersen og højlydt beskyldt denne for at snyde. Marius Pedersen var blevet lidt fornærmet og havde samlet nogle vidner med henblik på en injuriesag, men i øvrigt ikke gjort mere ved sagen.


Tømmersvend Jens Colding fortalte, at han på et værtshus havde set på et spil, hvor de to brødre spillede mod et andet par. Han havde da iagttaget, at når den ene broder samlede kortene sammen til et nyt spil, så havde han samlet kort af en slags i en særlig bunke og lagt dem øverst i den samlede kortbunke. Ved den efterfølgende blanding var det kun kortene af samme slags, der blev blandet. Kortene blev derpå rakt over til broderen, for at denne skulle tage af til trumf. De to modspillere fik derefter kort uden trumfer, men de to gårdmænd fordelte trumfkort til sig selv. De to som blev snydt, var ret påvirkede og havde insisteret på at fortsætte spillet, fordi de havde tabt.


Ungkarl Thomas Jensen fra Sig havde i april 1895 sammen med en mand ved navn Frandsen spillet med de to svindlere hos værtshusholder Ole Nielsen i Østergade. Først havde de spillet i skænkestuen til 25 øre pr. stik, og da havde Thomas Jensen og Frandsen ikke tabt ret meget. Senere var spillerne flyttet ind i et baglokale, og nu blev satserne hævet til 50 øre pr. stik. Thomas Jensen og Frandsen kunne slet ikke klare sig, uanset hvilke kort de fik på hånden. Thomas Jensen havde tabt 83 kr. Frandsen godt og vel 30 kr. Thomas Jensen havde ikke ligefrem følt sig snydt, men han havde lagt mærke til, at Marius Pedersen havde en egen måde at lægge kortbunken på, når der skulle tages af til trumf, for Thomas Jensen kom altid til at tage det sted i bunken, som øjensynligt passede de to brødre godt.


Niels Poulsen fra Janderup havde i efteråret 1895 to gange spillet kort med de to fra Vrenderup. Den første aften havde han tabt 300 kr2. De havde spillet højt med 6 kr. pr stik og 12 kr. ved bet. Anden gang havde han "kun" tabt 20 kr. Niels Poulsen havde fået lov til at betale de 300 kr. i afdrag. Han havde betalt 40 kr. efter spillet og nogle dage senere 25 kr. Han havde ikke bemærket, at han var blevet snydt.


Således afgav mange afhørte forskellige forklaringer, men dommeren var ikke i tvivl om at de to herrer hver især skulle ind og sidde 2 gange 4 dage på vand og brød samt betale sagens omkostninger på 50 kr. Derimod blev de ikke dømt til at betale gevinsterne tilbage, sikkert fordi der ikke forelå nogen anmeldelse, og ingen har villet kræve de tabte penge tilbage.


Noter:

  1. En ufaglært tjente omkring 25 øre i timen.
  2. Det var hvad en god malkeko kostede på septembermarkedet i 1895.

Til sidetop