Til sidebund

Markedsdage i Varde 1900.

Af Ole Nørskov Nielsen.

Der er fortalt mange historier om drikkeri, kortspil, snyd og hor i forbindelse med markederne i Varde, og i Amdi Riis og Epe's vise fra Helsingør-revyen 1952 optrådte den letlevende dame, Vardes Vilde Liv som karrusel og gyngehest ved hver markedsfest. I følge visen rejste pigen til København og efterlod Varde som en ret så kedelig by. Men hvad skrev aviserne, og hvad står der i politiets protokoller om disse markedsdage?

Som markedsdage har jeg valgt de tre sidste markeder i året 1900. September- og oktobermarkederne var årets største markeder, hvor de vestjyske bønder skulle have solgt deres overskydende dyr til opkøbere fra det ganske land. Begge markeder varede i to dage. Årets sidste marked foregik som regel i anden halvdel af november og blev afsluttet på en dag.

Hvad skrev aviserne?

Byens største avis Ribe Amtstidende, Varde Avis, var det blad, der skrev mest om markederne. De to andre aviser, Varde Posten og Vestjyllands Socialdemokrat skrev næsten det samme blot i kortere form, så lad os nøjes med Ribe Amtstidendes redegørelser for de i alt fem markedsdage i efteråret 1900.

Om 13/9 skrev bladet:
"Til Septembermarkedet i Varde i dag - det største kreaturmarked, der holdes i landet - er Tilstrømningen som sædvanlig kolossal. Markedspladsen og Adgangsvejene til denne er tæt besatte med Mennesker og Dyr, og desuden er der allerede i Gaar og i Aftes¹ ude i Byen solgt en mængde Dyr, der slet ikke er nået at komme på Markedet.
Omsætningen er stor og priserne kan noteres som følger: Gode, yngre Heste 500-550 Kr. Ældre Heste 3-400 Kr. Gode Føl 150-250 Kr. Bedste Kalvekøer 2-300 Kr. Ringere Kalvekøer 100-150 Kr. Gode Kvier 150-200 Kr. Ringere Kvier 100-150 Kr. Gode unge Stude 150-200 Kr.²
Den voldsomme Storm hvirvler Sandet saaledes omkring, at det næsten ikke er muligt at opholde sig paa Markedspladsen, og man er nærved at ønske, at der maa falde lidt Regn, som det truede med i Gaar."

Om den anden Markedsdag d. 14/9 stod der kort, at"den var uden nogen Betydning".

Avisen skriver endvidere, at den anden markedsdag fik en ulykkelig afslutning for to mænd fra Tistrup, gårdejer Morten Christensen og møller Ole Madsen. De kørte hjemad i Morten Christensens enspænderkøretøj, men kort før Sig blev de overhalet af et andet køretøj og hesten blev bange og gjorde et spring, så vognen væltede og Morten Christensen blev dræbt og Ole Madsen brækkede begge ben.

Om oktobermarkedets første dag d. 10/10 stod der i avisen:
"Trods Regn og slud var det dog blevet til et stort Marked i Dag. Tilførslen af Kreaturer var ret betydelig. Men de præsenterede sig ikke godt i Dag, som de stod der og ludede, sjaskvaade og med Haarene strittende til alle Sider. Endskønt der var mødt mange Opkøbere var Priserne ikke tilfredsstillende. Gode, unge Malkekøer betaltes med 200 Kr. og lidt derover. Stude og kvier i 1-1½ Aars alderen med 100 - 125 Kr. i enkelte Tilfælde lidt mere. Omsætningen var ikke betydelig. Priserne betegnedes i det Hele som en Del ringere end Septembermarkedet. Hestemarkedet var ret uvæsentligt. Derimod er der i aftes sluttet en del handler"

Andendagen d. 11/10 blev lige som til septembermarkedet beskrevet som ubetydeligt.

Den 21 /11 skrev avisen om årets sidste marked, at "paa Øerne vilde man i en By af Vardes Størrelse have kaldt markedet i Dag ualmindelig stort. Her hed det, at det var temmelig ringe. Paa Kreaturmarkedet var mødt en Del fremmede Opkøbere og Handelen gik ret rask. Priserne var ogsaa tilfredsstillende. Bedste Kalvekøer betaltes med 200-250 Kr. ringere fra hen imod 100 Kr. til 150 Kr. eller lidt derover. Kvier med Kalv betaltes med ca. samme Priser og uden Kalv betaltes fra 65 Kr. og indtil 100 Kr. Paa Hestemarkedet var Tilførslen og fremmede Opkøbere mindre talrige. Megen Handel var der heller ikke. En god 5-Aars Hest betaltes med 625 Kr."

Der stod også i avisen, at en tysker, der havde stjålet en kvie, var blevet anholdt af politiet. På vej til arresten var han stukket af fra betjenten, men var blevet fanget på torvet og indsat i arresten. Betjenten havde måttet trække staven for at holde styr på tyven.

I den følgende gennemgang af politibetjentenes rapporter og politiprotokollen 1899-1901 har jeg i undersøgelsen også inddraget dagen før markederne begyndte, fordi der som nævnt kom mange mennesker til byen, før markedet startede.

Dagen før septembermarkedet var der ingen politirapporter eller indførsler i politiprotokollen. På septembermarkedets første dag torsdag d. 13/9 var der i politiprotokollen indført, at der havde været slagsmål på markedspladsen . En Jacob Jacobsen fra Starup havde købt en tyr af Hans Andersen fra Guldager. Da han skulle betale, havde Jacob Jacobsen ingen penge. Husmand Bonde Bondesen, der stod ved siden af, sagde til Jacobsen, at det var da en mærkelig måde at handle på. Herover blev Jacobsen så vred, at han slog Bondesen ned, så skulderen gik af led ved faldet. - For dette måtte Jacob Jacobsen betale en bøde på 5 kr. samt en erstatning til Bondesen på 40 kr.

Samme dag kørte P. Christensen fra Søvighuse i stærkt beruset tilstand fra gæstgiver Chr. Thomsens gård i Vestergade 32 og ud vestpå. Han fik en bøde på 3 kr. Endvidere havde der d. 13/9 været slagsmål i H.C.Sørensens³ telt på markedspladsen. En handelsmand Hans Nielsen fra Esbjerg bødede 10 kr.

På den anden markedsdag d. 14/9 var der slagsmål hos gæstgiver Albert Sørensen, Vesterport. Knud Andreasen fra Borre havde slået Hans Chr. Block fra Vejers med et porclænspibehoved, så blodet flød og såret måtte sys hos læge Kietz. Knud Andreasen blev idømt en bøde på 10 kr. samt erstatning til Block på 20 kr. til lægeregning og tabt arbejdsfortjeneste.

Samme dags aften kl. ca. 23 rundede en spirituspåvirket tjenestekarl, Frederik Lauridsen fra Varde hjørnet Torvegade/Brogade med al for høj fart, så folk måtte springe for livet. Det kostede ham en bøde på 10 kr.

Natten mellem 9. og 10. oktober før oktobermarkedet havde gæstgiver Chr. Thomsen, Vestergade 32 ikke fået indført nogle overnattende gæster i gæsteprotokollen. Desuden havde der været nattesæde til kl. 2, selv om han i følge politivedtægten skulle lukke sin restaurant, der i folkemunde blev kaldt "Himmerige", kl. 24. - Det blev i politiretten takseret til en bøde på 5 kr.

På oktobermarkedets første dag onsdag d. 10. oktober blev Jens Madsen fra Sdr. Varde antruffet beruset på gaden og måtte bøde 4 kr.

Om aftenen var der spektakel hos gæstgiver Daniel Christensen, hvis etablissement i Brogade 10 efter indehaveren blev kaldt "Daniel i Løvekulen". En gæstgiver Germansen havde nægtet at forlade stedet, og Daniel Christensens tjenestekarl, Niels Nielsen satte ham uden for døren. Men Germansen gjorde modstand og slog under håndgemænget et vindue i stykker. Christensen meldte det til politiet, og Germansen fik en bøde på 5 kr. og skulle desuden erstatte vinduet. Men Daniel Christensen måtte også op med tegnebogen, idet politimesteren skønnede, at han ikke havde holdt orden i sit værtshus, for hvilket han betalte en bøde på 3 kr.

I forbindelse med novembermarkedet d. 21/11 var der ingen episoder, udover den i avisen omtalte tyverisag. Men dagen før havde overbetjent Jacob Hansen arresteret en 50-årig dame ved navn Franziska Quiatek, der var født i Rauden i det sydøstlige Preussen. D. 13/11 var hun blevet løsladt fra fængslet i Leck, der lå en snes km. syd for Tønder. Hun var uden midler og blev derfor anset for at være løsgænger. Dagen efter fik hun i politiretten et tilhold om ikke mere at vise sig i landet. Hun blev udvist og sat på toget til Tyskland.

Var denne kvinde kommet for at tjene penge ved prostitution i forbindelse med markedet? Næppe - mere sandsynligt er det, at hun kom for at tigge eller stjæle blandt de mange mennesker på markedet. Hendes tilstedeværelse i byen d. 20/11 kunne også være en tilfældighed og ikke have noget med markedet at gøre.

Tyverisagen fra novembermarkedet.

Torsdag d. 22/11 begyndte forhøret i politiretten af to tyskere: Albert Julius Grundt og August Adolf Grundt, der begge var sigtede for tyveri af en hest ved gårsdagens marked. Politimester Drechsel lod inden forhøret begyndte føre til protokols, at han kunne tale tysk, så det var ikke nødvendigt med en tolk eller en anden forhørsleder.

Albert Grundt erkendte, at han i går havde fået fat i en hest ved et eller andet gæstgiveri i nærheden af markedspladsen, hvor den løb over vejen. Kort tid efter havde han solgt den.

Han indrømmede også, at han havde været i besiddelse af en ko, som også var løbet frit omkring. Han kunne ikke huske, hvor han havde fundet koen, men den var blevet solgt for 50 kr. til en person, som han mente at kunne kende. Albert Grundt bekendte, at han havde haft endnu en ko, men hvor han havde fået fat i den, og hvor den var blevet af, kunne han ikke huske, da han var ret beruset. Han påstod i øvrigt, at han ikke kendte den anden tysker. - Politimesteren satte ham i arresten.

August Grundt begyndte med at sige, at han kun kendte Albert Grundt under navnet Meyer. Han fortalte, at de var kommet til Danmark fra Hamborg, hvorfra de over Fredericia var taget til København og der i nogle dage havde arbejdet med at losse kul. Fra København var de via Fredericia og Kolding rejst mod vest, og natten før markedsdagen havde de overnattet hos en bonde et par mil fra Varde.

August Grundt havde set Albert Grundt tage en ko i en gæstgivergård, men troede, at Albert Grundt havde købt koen på et tidspunkt, hvor de ikke var sammen. Han blev dog klar over, at koen var stjålet, da Albert Grundt ville sælge den for 70 kr. og den var efter August Grundts mening mindst 100 kr. værd. August Grundt havde ikke set Albert være i besidelse af hverken en anden ko eller en hest. Han nægtede at have noget som helst med tyveriet at gøre, en holdning, som han konsekvent fastholdt under hele sagsforløbet i politiretten. Politimesteren lod ham alligevel fængsle d. 22/11 for medvirken til tyveri.

Lørdag d. 24/11 blev politiretten sat ude i arrestgården, fordi de omtalte to kreaturer, en ko og en kvie, samt hesten var blevet tilvejebragt.

Som den første fremstod husmand Jørgen Pedersen fra Nr. Hebo. Han genkendte Albert Grundt, som han havde mødt på markedspladsen trækkende rundt med den tilstedeværende hest, idet han sagde "tüsche, tüsche". Det havde Jørgen Pedersen opfattet på den måde, at Albert Grundt ville sælge hesten. De gik derfor hen i gæstgiver Ole Nielsens stald på hjørnet af Ringkøbingvej og Lerpøtvej for at slå en handel af. Albert Grundt startede med at forlange 200 kr. for hesten, men endte med at ville sælge den for 20 kr. hvilket gjorde Jørgen Pedersen betænkelig ved at indgå en handel. Men inden han havde nået at forlade Ole Nielsens stald, kom staldkarlen ovre fra Markedskroen på den anden side af gaden. Han tog bare hesten, idet han sagde, at den var stjålet fra Markedskroens stald. Jørgen Pedersen skiltes nu fra Albert Grundt og gik sin vej.

Albert Grundt benægtede at have truffet Jørgen Pedersen, lige som han også benægtede ethvert kendskab til den fremstillede hest.

Så kom grd. Hans Frandsen fra Janderup. Han genkendte koen, som han på markedet d. 21/11 havde solgt til Niels Christensen fra Ting Kro. Koen skulle leveres til køberen tre uger senere. Hans Frandsen havde sat koen ind til Albert Sørensen på Vesterport 3. Men da han ved 13.30 tiden kom tilbage, var koen væk, hvilket han havde meldt til politiet. Albert Grundt mente, at koen var den, som han havde fundet ved et eller andet gæstgiveri, men tilføjede, at han have været beruset og derfor ikke kunne huske noget.

Derefter mødte grd. Hans Christensen fra Rottarp. Han genkendte både den ældre ko samt Albert Grundt og fortalte, at Grundt havde tilbudt ham koen for 70 kr. Hans Christensen bød nu 50 kr. hvilket Grundt accepterede. De gik så om til gæstgiver Jens Jacobsen i Vestergade 17. Hans Christensen var blevet mistænkelig på grund af den lave pris, og bad derfor Jens Jacobsens gårdskarl om at hente politiet. Dette havde Albert Grundt hørt og var stukket af.

Derpå kom slagtermester Hans Antonius⁴ fra Varde, der genkendte Albert Grundt, som den, der havde solgt ham den tilstedeværende kvie for 50 kr. Grundt erkendte at have solgt kvien til Antonius, men nægtede at have stjålet den. Hvor de 50 kr. var blevet af kunne han ikke huske.

Næste møde i politiretten var mandag d. 26/11 i arrestgården. Her fremstod grd. Søren Pedersen fra Fastrup, der genkendte kvien, som den han på markedsdagen d. 21/11 havde købt af Niels Villadsen fra Stauning. Efter handelen havde han anbragt kvien i kbm.Windfeldts gård på hjørnet af Østergade og Storegade og var derpå gået tilbage til markedspladsen. Da var klokken ca. 11.

Kl. 15 var han kommet tilbage til købmandsgården, men da var kvien forsvundet. Gårdskarlen havde fortalt, at en person med sort overskæg havde gået rundt i gården og set på de opstaldede kreaturer og heste.

Gårdskarlen, der hed Peter Sørensen, fremstod nu i retten og genkendte kvien, som den Søren Pedersen var kommet med, lige som han også genkendte Albert Grundt, som den der havde gået og kigget på de opstaldede dyr.

Grundt indrømmede nu at have stjålet kvien. Han havde bare taget kvien og gået ud på gaden, hvor han havde solgt den til Hans Antonius. Han påstod desuden, at han havde været så beruset, at han ikke vidste, hvad han gjorde. Kvien blev nu udleveret til Søren Pedersen.

8/12 blev der afholdt nye forhør i arrestgården. Hesten og koen var til stede. Grd. Thomas Thomsen fra Bounum fremstod og sagde, at den tilstedeværende hest var hans hest, som han på markedsdagen havde sat ind i Markedskroens stald. Senere fik han at vide, at en person gik rundt og ville sælge hesten. Han gik så tilbage til Markedskroen, hvor han konstaterede, at hesten var væk og gik derpå ud for at lede efter den både på markedspladsen og i byen, men forgæves. Da han kom tilbage til Markedskroen var hesten der. Albert Grundt nægtede al kendskab til hesten.

Derefter fremstod grd. Jørgen Christensen fra Bounum og erklærede, at den hest, der var i arrestgården var Thomas Thomsens hest, og han havde på markedsdagen set Albert Grundt gå rundt med den for at sælge den.

Så mødte arbejdsmand Anders Frandsen, der sagde, at han på markedsdage hjalp til på Markedskroen. Den i arrestgården fremstillede hest var blevet stjålet fra Markedskroens stald d. 21/11, men han havde genfundet den ovre på den anden side af gaden hos gæstgiver Ole Nielsen, hvor han også havde set Albert Grundt og Jørgen Pedersen fra Nr. Hebo. Thomas Thomsen fik hesten udleveret.

Nu fremstod grd. Hans Frandsen fra Janderup på ny og gentog sin forklaring om, at koen var den han havde solgt til Niels Christensen fra Ting Kro. Niels Christensen var også til stede og sagde, at koen var den ko, som han havde købt af Hans Frandsen, og som han skulle have leveret d. 12/12, altså om fire dage. Hans Frandsen fik nu koen udleveret.

Så blev der fremlagt en pung med 40 kr. Albert Grundt erkendte, at det var hans pung, som han havde tabt, da han gik fra Ole Nielsens stald kort før han blev anholdt. Pengene havde han fået ved salget af kvien. De ti kroner havde han brugt til øl og spiritus. Det må have blevet til mange genstande. Både en øl og en snaps kostede ca. 15 øre.

Der blev afholdt yderligere to korte møder i politiretten. Den 18/12 fortalte politibetjent Julius Pedersen, at han havde anholdt Albert Grundt, men ikke bemærket at han var synderligt beruset ved anholdelsen. Men Grundt havde gjort så megen modstand ved anholdelsen, at Julius Pedersen måtte have tre personer til at hjælpe med at få styr på ham.

På et møde d. 28/12 fik slagtermester Antonius udbetalt 35 kr. i erstatning. Det kan egentlig undre, at slagtermesteren ikke blev sigtet for hæleri. I avisen stod, at kvier var blevet solgt til priser på 65 kr. og opefter, så Antonius må have vidst, at han købte billigt af en fremmed person. Måske har politimester Drechsel skønnet, at et tab på 15 kr. var straf nok. 15 kr. var ca. fire dages løn for en faglært arbejder. De sidste fem kroner fik August Grundt, der påstod, at Albert Grundt skyldte ham penge. August Grundt blev ved den lejlighed løsladt.

Politimester Drechsel tog sig god tid, inden han satte sig i dommersædet og afsagde dommen. Det skete den 14/1 1901 og dommen blev hård. Den kom til at lyde på 6 gange 5 dage på vand og brød samt 27 kr. til sagens omkostninger. De snart to måneder, som Albert Grundt havde siddet varetægtsfængslet blev ikke fratrukket. - Efter udstået straf blev Albert Grundt igen fremstillet i politiretten, hvor han fik at vide, at han var udvist af landet og ville blive straffet, hvis han på ny skulle vise sig.

Det var i alt 10 episoder i forbindelse med 5 markedsdage, hvoraf de 4 var årets største, og op til et par tusind mennesker var i byen. Selv om antallet af episoder havde været det dobbelte, så var det vel ikke mere end man kunne have forventet, når så mange mennesker var samlet og øl og spiritus kunne fås, så længe man var villig til at betale.

Der er ikke tvivl om, at der blev drukket meget til disse markeder, og at betjentene ikke så alt eller greb ind overfor alt, hvad de så. Men ser man bort fra antallet af personer i byen, så er det nok et spørgsmål, om disse markedsdage afveg så meget fra andre dage i årets løb, hvor der også blev drukket, og der var risiko for at få øretæver.

Karl Ole Jessen skrev i Vestjyder fortæller 1967 om markederne i Varde omkring århundredskiftet, som han havde oplevet som dreng, at det kun var sjældent, at man så døddrukne mennesker. En sjællandsk proprietær, der besøgte Varde i september 1915, skrev i følge Ribe Amtstidende i et lokalt, sjællandsk blad, at skønt spiritussen flød rigeligt på markederne i Varde i modsætning til markederne i Tarm, der var tørlagte, så var det ikke hans indtryk, at drikkeriet i Varde gik over gevind. Folk havde alt for travlt med at handle. Det samme indtryk får man ved læsning af tandlæge Kochs⁵ artikel om Varde marked i Lokalavisen 1977. Endelig står der heller ikke så meget om drikkeri m.m. i Jyske Banks hæfte: På sporet af Varde Marked fra 2002. - Så mon ikke de har været relativt fredelige?

Billedet af forholdene bliver selvfølgelig anderledes, hvis kilder fra afholdsorganisationerne inddrages. Disse kilder er dog ikke særligt velegnede til at kaste lys over problemet. For det første er det ofte andenhåndskilder, fordi ophavsmændene sjældent selv har været på stedet, men har oplysningerne fra andre. For det andet er førstehåndskilderne ikke gode, fordi de er så tendentiøse, at de fortæller mere om meddeleren end om den situation, som han/hun beretter om. Ved læsningen af disse kilder føler man sig hensat til det bibelske Sodoma!

Tager man år 1900, så var der i alt 89 overtrædelser af de paragraffer i politivedtægten og straffeloven, der drejede sig om tyverier, gade- og værtshusuorden, og færdselsforseelser. Der var fem tyverier, nogle slagsmål, men ingen sager om hasardspil eller prostitution. 89 hændelser var egentlig ikke noget særligt højt tal i en by med næsten 4500 indbyggere, over 40 værtshuse og 12 markedsdage om året (der var 10 markeder, men september- og oktober-markedet varede som omtalt to dage). På den anden side var det 11 % af den slags lovovertrædelser i 1900, der skete i løbet af fem dage. Men som omtalt var det kun, hvad der kunne forventes på disse markedsdage. Desuden var de nævnte begivenheder hverken ud fra samtidens eller nutidens opfattelser særlig vilde.

I 1901 var disse overtrædelser steget til 101, en stigning på 13%. Men ingen af disse var koncentreret på markedsdage, men fordelt over hele året. Overtrædelserne var de samme blot flere gade- og værtshusspektakler samt 9 tyverier - en stigning på 4. Når antallet af episoder var steget, kan det forklares med, at man i 1901 var begyndt at bygge Nebelbanen, og tørstige jernbanebørster var kommet til byen.

Men Vardes vilde Liv - var der ingen frække damer til disse efterårsmarkeder i 1900? De er som nævnt ikke omtalt i politiets rapporter, men derfor kan de godt have været der alligevel. Som så mange andre små købstæder, så havde Varde ingen § i politivedtægten, der regulerede prostitution og underlagde pigerne politiets og embedslægens kontrol. Derfor gjaldt §180 i straffeloven fra 1866, der sagde, at erhvervsmæssig utugt skulle straffes med fængsel, men - og det er væsentlig - kun hvis pigen efter en advarsel fra politiet fortsatte med forretningen.

Det var altså overladt til politiets forgodtbefindende, om der skulle tildeles en advarsel, så der senere blev mulighed for at rejse en straffesag. Man kan i den sammenhæng nok tvivle på politiets vilje til at uddele advarsler på en markedsdag, når betjentene vidste, at pigerne kun var i byen en eller to dage. Desuden blev lovene om prostitution diskuteret i offentligheden. Modstanderne af politi-og lægereguleringen havde forskellige grundholdninger. Nogle mente, at reguleringen skulle afskaffes, fordi den gjorde prostitution lovlig. Andre mente at reguleringen var et indgreb mod den personlige frihed og derfor skulle fjernes. Reguleringen skulle egentlig hindre en spredning af kønssygdomme, men viste sig ikke at have den tilsigtede virkning.

Hvis markedsdagene i efteråret 1900 og året 1900 som helhed er repræsentative for markedsdage og værthusliv m.m. i Varde i de gode gamle dage, og det tror jeg, at de er, så vil jeg uden tøven drage den konklusion, at når man generelt taler om Vardes vilde liv, så var det ikke særlig vildt heller ikke på markedsdage.

Begrebet Vardes vilde Liv er af indfødte vardensere, især de ældre årgange, blevet til noget, der har givet byen omtale og identitet samt et bevis på den lille købstads glorværdige fortid som markedsby. Desuden har man glædet sig over, at det ikke var den store nabo og opkomlingen mod syd, Esbjerg, der var blevet tildelt en sådan vise. - Man har bekvemt set bort fra visens pointe: Varde var et hul i jorden.

Der skal ikke her tages stilling til om Varde i 50'erne var en lille, kedelig by i provinsen. Men en sang, der handlede om Esbjergs vilde liv i væksttiden omkring århundredskiftet, ville have været mere sandfærdig end om Vardes ditto. Det såkaldte vilde liv i Varde var en ren søndagsskole sammenlignet med det, der skete i den nye havneby Esbjerg 20 km. syd for Varde. Men det var selvfølgelig ikke noget, som københavnske revyforfattede synes det var sjovt at ironisere over, for Esbjergs vilde liv kunne ved begyndelsen af det 20. årh. nok måle sig med det københavnske.

Noter:

1. Mange sælgere fra oplandet kom med deres dyr dagen før og opstaldede disse i de gamle købmandsgårde eller hos byens gæstgivere. En gæstgiver kunne have indtil tyve dyr i stalden denne nat. Køberne mødte også frem i stort tal dagen før i håb om at kunne gøre mere fordelagtige køb end på selve markedsdagen. Der var altså mange overnatten-de på byens hoteller og gæstgiverier.
2. En karl tjente omkring 300 kr. om året +kost og logi.
3. H.C.Sørensen var gæstgiver og ejede Skandinavien på Sønderbro 1, hvor lægehuset i dag ligger.
4. Findes ikke i folketællingerne fra 1890 og 1901.
5. C.W.Koch var født i Varde 1902 og døde samme sted 1981.

Til sidetop

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.