Til sidebund

Her i begyndelsen af 2020 har der været mange beretninger fra Kina om en ny luftvejs-sygdom forårsaget af et coronavirus, der hurtigt har bredt sig til flere lande. På alle billeder bærer folk mundbind til hindring af smitteoverførsel. Nye sygdomme blusser op hvert år. - I 1918 bredte en ondartet influenza, den spanske syge, sig over hele verden, og den dræb-te langt flere mennesker, end der døde under første Verdenskrig.


Den Spanske Syge i Varde og omegn.

Af Edvard Bruun

For 100 år siden passerede en sygdom i løbet af godt et år over hele jordkloden. Sygdommen fik navnet Den Spanske Syge (SS). Den tog på verdensplan livet af ca. 50 millioner mennesker. Det anslås at ca. 15.000 danskere døde af sygdommen.
Formålet med denne artikel er at opsummere oplysninger om sygdommen i følgende afsnit:

  1. Nogle generelle informationer om selve sygdommen.
  2. Den Spanske Syge internationalt set og i relation til 1. Verdenskrig.
  3. Den Spanske syge i Danmark - og om hvad datidens aviser i Varde skrev om sygdommen.
  4. Opgørelse over dødsfald pga. spansk syge i Varde by, Ribe by og Esbjerg by - på grundlag af de officielle dødsattester fra den tid.

Her 100 år efter sygdommens hærgen er der i Danmark udkommet to bøger. - Den ene bog er forfattet af historiker og læge Hans Trier. Han kalder sin bog: Angst og Engle - Den Spanske Syge. - Den anden bog er skrevet af journalist Tommy Heisz og hedder: Den Spanske Syge - Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark.

At sygdommen fik navnet Den Spanske Syge skyldes, at sygdommen også forekom i Spanien, og dér kunne man skrive frit om denne mystiske sygdom, fordi Spanien ikke tog del i verdenskrigen. I de krigsførende lande var der censur, som tilbageholdt oplysninger om sygdom og svaghed hos deres tropper.

Information om sygdommen spansk syge.

Den spanske syge var en særlig ondartet form for influenza. - Alle kender til influenza, som er forårsaget af et virus. Dette virus har den egenskab at det ofte muterer, dvs. at det ændrer sig hele tiden.

Hvordan afveg den spanske syge fra den "sædvanlige" influenza, der er en sygdom der breder sig ved hjælp af dråber fra luftvejen ved nysen og hoste, og som er en årligt tilbagevendende sygdom også i vores tid.

  1. Spansk syge debuterede i foråret og sommeren 1918. - Den normale influenza topper normalt om vinteren.
  2. Influenza blusser normalt op én gang om året. - Den spanske syge om sommeren 1918 efterfulgtes allerede 3-4 måneder af en ny voldsommere bølge.
  3. Den spanske syge angreb og gjorde især yngre voksne mennesker i 20-45-års alderen syge, mens den ældre generation for en stor del gik fri. - Sædvanligvis anser man den ældre befolkningsgruppe for mest modtagelig ved et influenzaudbrud.
  4. Den spanske syge bevirkede især angreb af de dybereliggende luftveje, hvilket hos flere resulterede i efterfølgende dødbringende lungebetændelse. - Normalt angriber influenza især de øvre luftvejes hals og luftrør og antager ofte mildere forløb.

Mange mennesker stod sygdommen igennem efter et sygeforløb med høj feber og hovedpine, øjensmerter, næseblødning, hoste, brystsmerter og overvældende træthedsfølelse. Rekonvalescenttiden kunne vare længe. - Men hos en del vendte sygdommen tilbage i form af lungebetændelse med komplikationer. - Behandling begrænsede sig til lindrende medikamenter, varme omslag mv. - Penicillin blev først opdaget i 1928 og massefremstillet fra 1944.

Det endegyldige svar på hvor sygdommen begyndte findes ikke. - En af de første rapporter om influenza kom fra en militærlejr, Camp Funston, i Kan-sas i marts 1918. Et halvt år efter, skal kort berettes om forløbet i en anden amerikansk militærlejr, Camp Devens:

I denne militærlejr var der sammenstuvet 45.000 soldater. Den 14. september 1918 fik myndighederne besked om de første 36 sygdomstilfælde. Kun 2 uger senere var der 6.000 soldater alvorligt syge. Hver dag døde 60-90 soldater. En måned efter det første udbrud er antallet af smittede oppe på 17.000, dvs. mere end en tredjedel af lejrens beboere.

I Tyskland begyndte den første bølge af sygdommen hos de tyske styrker i forsommeren 1918. I juni måned var 20 % af soldaterne syge. Den tyske hærs handlekraft og moral mindskedes væsentlig på grund af de mange syge. Da den anden bølge af den spanske syge tog fat i efteråret 1918 i en endnu alvorligere grad, stagnerede krigshandlingerne totalt. Inden krigen endte, døde der i løbet af et par måneder ca. 25.000 tyske soldater af spansk syge.


Den spanske syges indtog i København.
Den spanske syges indtog i København.

Den spanske syge i Danmark.

Den spanske syge startede omkring 1. juli i Danmark i København og bredte sig i løbet af et par måneder ud i alle landdistrikter over hele landet. I denne første bølge blev der anmeldt 80.000 tilfælde til Sundhedsstyrelsen. Den anden bølge startede i oktober 1918, og her blev der anmeldt 650.000 tilfælde. Endelig var der en tredje bølge i starten af 1920 med 170.000 anmeldte tilfælde. - Den anden bølge var så absolut den alvorligste med stor dødelighed, og i denne bølge døde to tredjedele.

Sundhedsstyrelsen skønnede efter en analyse i 2008, at der i alt i 1918-1920 døde mellem 15.000 og 18.000 danskere. Usikkerheden skyldes bl.a. at mange dødsattester på landet blev underskrevet af ligsynsmænd, dvs. lægfolk med begrænset forudsætning for at vurdere dødsårsagen.

Der opstod snart pladsmangel på mange hospitaler, og der blev i mange byer oprettet nødhospitaler og lazaretter, bl.a. også i Esbjerg (se senere). Behovet for plejepersonale var enormt. Plejepersonalet kunne også blive syge, fx var der på Bispebjerg hospital et plejepersonale på 190. Heraf fik de 111 spansk syge, 21 måtte indlægges og 6 døde!

Under 1. verdenskrig var der ekstraordinært indkaldt mange soldater i Danmark til Sikringsstyrken. Soldaterne blev også angrebet i stort antal, og der måtte oprettes adskillige nødlazaretter. I alt døde der 376 soldater ud af 28.700 soldater i 1918. Sikringsstyrken havde også en lille afdeling i Varde.


Sikringsstyrken under 1. verdenskrig indkvarteret på hotel Platzborg i Varde
Sikringsstyrken under 1. verdenskrig indkvarteret på hotel Platzborg
i Varde blev også angrebet af den spanske syge ifølge artiklen.

Vigtige samfundsfunktioner blev forstyrret af det høje sygefravær blandt de ansatte. Navnlig havde telefoncentralerne, jernbanerne og postvæsenet mange syge, så køreplaner måtte indskrænkes og posten omdeles af andre distrikter. For at mindske smittespredningen lukkede man periodevis skoler og forlystelser. Selv de kirkelige handlinger blev indskrænket i varighed og deltagerantal.

Om spansk syge i Varde og omegn.

Hvad stod der i aviserne om den spanske syge (i det følgende benævnt SS) på Vardeegnen? Vi bevæger os tilbage til den 1. juli 1918 og læser kronologisk i følgende blade: Ribe Amts-Tidende, som blev udgivet i Varde, Vestkysten/Varde Dagblad og Vestjyllands Folkeblad.
Omkring den 10. juli skrives der om 100 tilfælde af spansk syge i København og én uge efter er der rapporteret 842 tilfælde. Den 27. juli er tallet steget til 3.868 tilfælde! Lokalt rapporteres i avisen at det første tilfælde forekommer i Strellev, og den 15. juli nævnes det at en varderborger, købmand Carl Toft, har spansk syge. - Den 20. juli kan man læse følgende:

Den spanske Syge.

En voldsom epidemi i en Feriekoloni ved Blaavand.
For et par Dage siden ankom en Feriekoloni på 46 drenge og Piger fra København til en Gaard ved Blaavand, som er købt af en københavnsk grosserer. Kolonien ledes af Direktør Nielsen og Hustru fra København tillige med et Par voksne Medhjælpere.
Der er nu udbrudt spansk Syge i Kolonien, saaledes at ca. Halvdelen af Kolonien er angrebet af Sygdommen, som i enkelte Tilfælde optræder ret ondartet. De tilses af Doktor Möller, Oksbøl, som søger at råde Bod på de uheldige Forhold, der i dette Tilfælde raader derude, idet Kolonien ikke er i Besiddelse af Senge.
Under normale Forhold kan Børnene selvfølgelig sove i Høet paa Gaarden, men i Sygdomstilfælde viser det sig uheldigt, at der ikke er sørget for at have Senge parat. Man har nu truffet Foranstaltninger til at skaffe Senge, og man haaber at få bugt med den berygtede Epidemi.

Den 27. juli meldes der om mange syge i Esbjerg og omegn, mens kredslæge Jakobsen, Varde angiver, at der er spredte tilfælde i Varde. - Den 31. august er udbruddet i førnævnte børnekoloni overstået, 25 børn havde været syge.
Der skrives den 27. juli, at mange soldater er syge i København og at man har måttet oprette et nødlazaret i den gamle rigsdagsbygning. Den 1. august får man at vide at en 32-årig sygeplejerske, som kommer fra Kærup, netop er død under sit arbejde bl.a. på dette lazaret. - I første uge af august kan man læse, at flere soldater er døde af spansk syge i København. Nogle af disse er begravet her på deres hjemegn, bl.a. i Kvong og Starup.
Antallet af tilfælde af sygdommen falder på landsplan fra 6.000 tilfælde den 8. august til 1.400 tilfælde den 20. august for næsten at være ophørt 31. august. - I Sikringsstyrkens afdeling i Varde, der havde til huse på Hotel Platzborg, meldes der den 12. august at 8 soldater har været syge. Der er også mange syge soldater i forlægningen i Holsted. Den 20. august noteres det at kredslæge Jakobsen, Varde er angrebet af sygdommen. - Den 13. august forlænges skolens sommerferie til den 2. september.


Kredslæge Marius Jakobsen med søn og hustru i hjemmet Grydergade 9.
Kredslæge Marius Jakobsen med søn og hustru i hjemmet Grydergade 9.
(Kredslæge i Varde 1915-1921 og i Esbjerg 1921-1944)

I den første halvdel af september 1918 er der kun spredte tilfælde. Fra Esbjerg noteres der dog den 6. september et ugentlig antal tilfælde på 600 i byen og 130 tilfælde på landet, men ellers synes skriveriet om den spanske syge at være gået i stå.

Men den 19. september kan man læse, at den spanske syges anden omgang ses på Dronningensgades skole på Christianshavn, som er lukket, da halvdelen af børnene er syge. Samme dag skrives det, at der er 12.000 syge i den svenske hær, og at efterårsmanøvren må aflyses! - Sidst i september er der stigende sygdomstal i Varde og Esbjerg. - To aviser nævner at en 36-årig landmand i Ho er død af SS.
Den 12. oktober meddeles at sygdommen hærger i København igen, og at mange skoler må lukkes. Den 23. oktober har der været anmeldt 14.000 tilfælde i København på en uge. På en enkelt dag er der set op til 100 dødsfald! Ugen efter noteres at der er set nok 14.000 nye tilfælde af spansk syge, og at antallet af dødsfald er tredoblet i forhold til det normale. Den 28. oktober angives det, at der i København har været 450 begravelser på en uge mod normalt ca. 100.

Denne anden bølge af spansk syge i København breder sig hurtigt ud over hele landet. I de lokale blade er der i slutningen af oktober indlæg næsten hver dag. Den 19. oktober skriver man at der atter er indtog af SS i Varde. I Varde må børn fra hjem med spansk syge ikke komme i skole en vis tid. - Tistrup skole er en af de første skoler på egnen, der lukker helt den 25.10. - Senere kommer der mange flere til.
Den 15.10. meddeles at forfatteren Rudolf Bruhn er død af SS. Han havde tidligere været timelærer i Varde i nogle år. - Den 26.10. er en anden kendt person i Varde død af SS, nemlig hotelejer Chr. Sørensen, Damkjærs Hotel.
Der blev gjort mange bestræbelser på at begrænse spredningen af sygdommen, bl.a. også af Statsbanerne. Her kan man læse følgende statslige anvisninger:

Varde, den 28. oktober
Statsbanerne og den spanske Syge.
Statsbanernes 1. Distrikt meddeler Lørdag, at der under den nuværende Epidemi er paalagt Tjenestepersonalet, at det bør stræbe hen til, at Togene ikke overfyldes. Paa Udgangsstationerne maa der derfor ikke sælges flere Billetter, end Togene har plads til, og overskydende Rejsende henvises til næste Tog. Ved Hjemrejsen bør, saafremt der samme Dag løber senere Tog over Strækningen, de overskydende Rejsende holdes tilbage til et af de efterfølgende Tog.
Stationsforstander Müller, Varde, meddeler endvidere, at der vil være Forsalg af Billetter hele Dagen igennem indtil 5 Minutter før Togenes Afgang. De sidste 5 minutter før Togenes Afgangstid vil Billetsalget være lukket.
Perronafspærring vil blive etableret på Helligdage samt andre Dage, hvor der er et større Antal Rejsende.
Endelig vil Togene blive forstærket, saaledes at man kan undgaa Overfyldning af Passagerer.

I slutningen af oktober er situationen den, at den spanske syge er nået til Vestjylland. Fra Varde meddeles den 28.10.:

Den "spanske" griber nu om sig i Varde. Indtil i Dag har der været 23-24 Tilfælde, hvor lægerne har været tilkaldt. Tilfældene er, med Undtagelse af et enkelt, alle af mildere Art. Der er ikke, efter hvad Kredslæge Jakobsen udtaler til os i Dag, nogen Grund til overdreven Frygt, men det vil alligevel være nødvendigt at være forsigtig, saa den ondartede Sygdom ikke faar Lejlighed til at gribe om sig.
Fra Landet meldes om særlig mange tilfælde i Tistrup, nemlig 30, hvorfor man fra i Dag har lukket Tistrup Skole.



I første uge af november lukker mange af omegnens skoler og Varde skole lukker den 7. november (se annonce). - Der er notitser og små indlæg i aviserne dagligt om SS. - Selv aviserne går det ud over, idet én avis skriver, at 3-4 af deres bude er syge, og senere melder en anden avis, at 3 typografer og flere avisbude er syge. - Den 1. november meddeles, at pastor Ølgaard i Ølgod og pastor Nielsen i Bryndum er syge og må aflyse gudstjenester. Mange ordinære møder må aflyses, ja man kan også læse, at forfatterinden Thit Jensen har måttet aflyse sit foredrag i Varde. - Fra kirkeministeriet indskærpes det, at en gudstjeneste højst må vare en halv time. - På telefoncentralen i Varde er 8 ud af 13 medarbejdere syge!

Den 19. november skriver Vestjyllands Folkeblad:

Spansk-Epidemien
Sygdommen er i Tilbagegang i Byerne, men i Stigning paa Landet. - Skolerne og Forlystelsesetablissementerne genaabnes snart.

Den spanske Syge synes nu at have udraset her i Byen, idet der, efter hvad vi erfarer ved Henvendelse til Kredslæge Jacobsen, i sidste Uge kun er forefaldet 37 tilfælde mod 42 i forrige Uge. I de sidste 2-3 Dage er Tilbagegangen i Sygdommen endnu mere kendelig, idet der kun er forefaldet ganske få Tilfælde.
På Landet er Sygdommen derimod i Tiltagen, nemlig 220 Tilfælde i sidste Uge mod 111 i forrige.
Sygdommen begynder nu at optræde mere ondartet med tilstødende Lungebetændelse.
Blandt Bypatienterne var der 4 Lungetilfælde og blandt Landpatienterne 12 Tilfælde.
Efter hvad vi ligeledes erfarer, er det nu Hensigten at genaabne Skolerne samt Forlystelserne i Varde, da man nu mener, at Epidemien i det væsentlige er overstaaet for denne Gang.

Få dage efter, den 23. 11., skriver samme Avis om situationen i Ansager:
Spanskeepidemien grasserer. - Et dødsfald. Den spanske Syge griber nu faretruende om sig i Ansager By og Omegn, og den i flere Tilfælde tilstødende Lungebetændelse synes at blive ret ondartet. I selve Ansager By er der nu ca. 100 Tilfælde og i mange hjem er flere af Familjens Medlemmer stærkt angrebne og sengeliggende. Sidste Nat har Sygdommen krævet sit første Offer i Ansager, nemlig Staldforpagter Vald. Nielsens 28-aarige Hustru, der er gaaet bort fra sin Mand og sine tre Børn. Vald. Nielsen ligger for Tiden selv meget syg med den slemme Sygdom.

- Følgende indlæg eller læserbrev i Vardeavisen Ribe Amts-Tidende den 22. november 1918 beskriver på mange måder vilkårene for de mange syge. Der var et enormt behov for pleje, og ikke blot sygeplejerskerne, men mange andre barmhjertige sjæle og frivillige påtog sig plejeopgaver. Det er ikke for ingenting at Hans Trier fremhæver disse hjælpere som engle i sin overskrift til sin bog om den spanske syge i Danmark "Angst og Engle". - Her følger en beretning om to af disse engle fra Ansager:

En god Gerning.
Her i Ansager, hvor "den spanske" har grebet om sig med stor Voldsomhed, har man været saa uheldig, at Byens to Sygeplejersker begge er blandt de første, der er blevet angrebne og har maattet holde Sengen i længere Tid. Det er jo en kedelig Omstændighed i denne Tid, hvor Folk mere end nogen Sinde før trænger til Hjælp og Pleje.
Det fortjener derfor også Paaskønnelse, at lærerinderne Frk. Hansen og Frk. Krogh, hvis skoler for tiden er lukkede, har taget Sygeplejergerningen op. Der findes mange Familier, hvor alle Medlemmer er angrebne og må holde Sengen. Der kan saaledes nævnes en Arbejderfamilie på 9 Medlemmer, der alle er syge, og som Frk. Hansen har paataget sig Plejen af.
De to unge Kvinder fortjener for deres kærlige Handlinger den største Agtelse og Paaskønnelse. Og derfor skal det lyde til alle Kvinder, der kan være borte fra deres Hjem: Gaa ud og hjælp alle de Hjem, hvor Far og Mor er kastet på Sygelejet og som ikke kan få anden Hjælp i denne Svære Tid, end den, som ydes af kærlige og medfølende Mennesker; thi alt hvad I vil andre skal gøre mod eder, det gør I ogsaa mod dem.

Der skrives næsten hver dag om sygdommen i avisen. Fra Vestjyllands Folkeblad den 22.11 er der her et eksempel med ikke mindre end 5 indlæg lige efter hinanden:
Nyt Dødsfald af spanske Syge i Bramminge. Maler Schmidt, Bramminge er sidste Nat afgaaet ved Døden af spansk Syge i Forbindelse med Lungebetændelse.
Skolerne i Vejrup har maattet forlænge den spanske Ferie paa ubestemt Tid, da Epidemien er i Tiltagen.
Pastor Nygaard i Grimstrup er for Tiden angrebet af den spanske Syge, hvorfor Gudstjenesterne i begge Kirker paa Søndag har maattet aflyses.
Dødsfald af spanske Syge. Urmager Chr. Møller, Vilslev Spange, er sidste Nat afgaaet ved Døden af spansk Syge i forbindelse med Lungebetændelse. Sygdomme breder sig stærkt der på Egnen. I en Familie paa 11 Medlemmer er de 6 stærkt angrebne.
Det første Dødsfald i Vejen af spansk Syge. Arbejdsmand Jacob Hansens Hustru i Vejen er død af spansk Syge. Det er Epidemiens første Offer der i Byen.

I Varde noterer avisen den 25.11,. at nok et ungt menneske blandt mange er faldet for den spanske syge:
Sygeplejerske død af spansk Syge. Sygeplejerske Frk. Mette Madsen, Datter af Vognmand Marius Madsen, Villa "Klara", Frisvadvej, Varde er i Gaar død af den spanske Syge. Frk. Madsen var først nu til første November begyndt Sygeplejerske-Gærningen på Amtssygehuset i Varde.

Efter at Skolen i Varde lukkede 7. november annoncerede man den 22.11., at skolen skulle genåbne mandag den 25. november. Det blev en skolestart med besvær, da man ikke kunne få fyret op, fordi pedellen var syg!
Skolerne i Varde er i Dag lukkede på Grund af, at Pedellen og hele hans Familie ligger syge af den spanske. Den mand, der i Pedellens Sted skulle have fyret op i Skolerne i Dag og rengjort disse, er ligeledes blevet syg. I Morgen venter man at være i Gang med Undervisningen igen.


Den 3. december skriver avisen:
Epidemien forværret!
I Løbet af den sidste Uge er Influenza-epidemien øjensynlig forværret her i Lægekredsen, navnlig i Landdistriktet. Saaledes har den taget meget vold-somt fat i Alslev og V. Hostrup, hvor hele Familier er blevet syge. Ligeledes optræder Sygdommen meget stærkt i V. Nebel.
I Varde er der ogsaa indtruffet en Række nye Tilfælde.
Kredslæge Jakobsen, med hvem vi i Dag havde en Samtale, har imidlertid ikke endnu en Statistik færdig med Hensyn til Epidemiens Forløb i den forløbne Uge, men udtaler til os, at den allevegne i Lægekredsen synes at være tiltaget. Foruden de Tilfælde, der tages under Lægebehandling, er der jo en Række af lettere Tilfælde, hvortil Lægen ikke bliver tilkaldt.
Varde Handelsskole har indstillet Undervisningen som Følge af, at en stor Del af Eleverne er syge.
Teknisk skole og Kommuneskolen søger at gennemføre Undervisningen, men mangler ca. Halvdelen af eleverne. Ligeledes er flere af Lærerpersonalet blevet angrebet af Sygdommen.

I Vestjyllands Folkeblad kan man derudover læse om Byraadsmødet samme Dags aften: Efter hvad "Ribe Amtstidende" meddeler er Borgmester N. Jensen blevet angrebet af den spanske Syge og maa foreløbig holde Sengen. Som Følge heraf vil Forhandlingerne i aften antagelig blive ledet af det første valgte Medlem af Byraadet, Sagfører Oldager.

Skolekommissionen besluttede at lukke skolen igen, så man i praksis tog en forlænget juleferie:
Varde, den 7. december.
Skolerne i Varde lukkes paany. Under hensyn til den vedvarende Influenza-Epidemi, der bl.a. næsten har affolket Skolen, har Skolekommissionen besluttet fra i Eftermiddag paany at lukke Skolerne. - Samtidig vil der blive givet Juleferie.

Der er i aviserne mange meddelelser om dødsfald, hvoraf nogle eksempler vil blive omtalt her, men langtfra alle. Som tidligere nævnt bukkede unge og stærke personer under for sygdommen:
Nyt Dødsfald af spansk Syge. I dag er et ungt menneske, Murersvend Niels Vilh. Nielsen, der arbejdede for Murermester H. J. Christensen, Varde, afgået ved Døden af spansk Syge. Den afdøde stammede fra Jyderup ved Kalundborg og var 26 Aar gl.

En familie ramtes særligt hårdt, hvilket følgende 2 indslag fra den 5. og 9. december vidner om:
1)Død af spansk Syge. I Aftes er Købmand Emil Kragh, Varde (Lyngbyes Efterfølger) afgaaet ved Døden af spansk Syge i Forbindelse med Lungebetændelse.
Emil Kragh, der er Købmandssøn fra Holstebro, overtog for et Aars tid siden Lyngbyes Kolonial- og Foderstofforretning (tidligere Bjelkes Forretning).
Begravelsen vil finde Sted i Holstebro. Liget føres i Morgen Formiddag fra Hjemmet til Banegaarden.
2)Baade Fader og Moder døde fra et spædt Barn. Som meddelt afgik Købmand Emil Kragh, Varde, Onsdag Aften ved Døden af spansk Syge og blev Fredag ført til Holstebro. Hvor han havde sit Hjem, og hvorfra Begravelsen skulle foregaa i Dag.
Hans Hustru, der for kort tid siden var nedkommet med det unge Ægtepars Førstefødte og endnu ikke var kommet op af Barselssengen, var ligeledes blevet angrebet af Sygdommen og var meget lidende, da hendes Mand døde. Hun overlevede da ogsaa kun 3 Dage, idet hun lørdag Eftermiddag henimod Aften afgik ved Døden. Nu er der altsaa kun det 3-4 Uger gamle Barn tilbage. Som allerede nævnt har Parret kun boet her i Byen et Aars Tid.
Emil Kraghs Begravelse i Dag er blevet udsat, idet Ægteparret nu samtidigt vil blive lagt i Graven. Dobbeltbegravelsen finder Sted enten Onsdag eller Torsdag.

Der var et stort behov for pleje og hjælp, og samtidig nærede mange betænkeligheder ved at nærme sig de hjem, hvor der var syge mennesker. På dette tidspunkt fremkom dette opråb i Byen i Ribe Amts-Tidende den 10.12.:
Opfordring.
Den spanske Syge breder sig i vor By, mange Steder ligger hele Familier og lider i høj Grad under Mangel paa Pleje og Hjælp. Sygeplejerskerne vil ikke kunne overkomme opgaven, endsige da om Epidemien vil brede sig. Vi opfordrer da Kvinder til at træde til som Hjælpere i de ramte Hjem, særlig saadanne, der har haft Sygdommen eller som ældre er mindre udsatte for Smitten. Saavel med Tilbud om Pleje, som med Anmodning om Hjælp, bedes man henvende sig enden til Kredslægen eller i Præstegaarden. Hurtig Hjælp er dobbelt Hjælp!


Fru Kredslæge Jakobsen.
Fru Borgmester Jensen.
Fru Pastor Tørsleff.


Umiddelbart efter denne opfordring skriver samme avis om den spanske Syge:
Den spanske Syge breder sig med meget stærk Fart her i byen. Hver Dag modtager Lægerne en Mængde Sygeanmeldelser, og det er dem næsten umuligt at overkomme alle de mange Patienter. Kredslægen har alene 80 Patienter for Tiden, og de andre Læger har ogsaa mere at bestille, end de kan overkomme.
Flere Steder ligger hele Familier syge, et enkelt Sted ligger 7 Medlemmer af en Familie syge i 3 Senge. At Patienterne ikke under disse Forhold kan faa den fornødne Pleje, siger sig selv. Og desuden smitter den ene Patient den anden.
Byens Sygeplejersker er i fuld Virksomhed fra Morgen til Aften; men kan naturligvis hverken overkomme det hele eller det halve af, hvad de gerne skulde.
I Erkendelse heraf har nogle af Byens Damer udsendt ovenstaaende Opråb. Det var ønskeligt, om Forholdene kunde føje sig saaledes for en Del af Byens Damer, at de efter Evne og Hjertelag kunde deltage i Plejen af de andre syge, som ellers maa ligge hen uden Pleje.

Hvilket tiltag disse appeller fører til, nævner aviserne ikke noget om. - Kredslæge Jakobsen meddeler den 12.12. at influenza-epidemien har kulmineret i Varde by. Dagen forinden kunne man dog se denne række notitser i en spalte i avisen:
Influenza-Epidemien. Endnu ved Redaktionens Slutning var Lægernes Indberetninger vedrørende Influenza-Epidemien ikke gjort op. Kredslægen er, saavel som de øvrige Læger, saa stærkt overbebyrdet med Arbejde, at det er vanskeligt at få Stunder til at beskæftige sig med Sygestatistik. Efter at Bladet er gaaet i Trykken erfarer vi, at der i Landdistrikterne er 347 Tilfælde. For Byen mangler Indberetning fra Læge Knudsen, men 99 Tilfælde er under Behandling af de øvrige Læger.
Paa Gasværket i Varde er 4 mand af 7 sengeliggende af den spanske.
11 syge i en Familie. Den spanske Syge hærger som gentagende Gange omtalt adskillige hele Familjer. Som Eks. paa hvor galt det kan komme til at se ud, kan anføres, at hos Postbud Valdemar Hansen, Varde har paa et Tidspunkt ikke mindre end 11 af Familjens Medlemmer været sengeliggende af den spanske Syge.
I Kvong er skolerne lukket indtil 7. Januar. Ligeledes er Gymnastikundervisningen og Ungdomsforeningens Møde aflyst. Alt af hensyn til Influenza-Epidemien.

Efter at julen var passeret i Varde kunne man den 27. december åbne avisen og læse:
Epidemiens Tabsliste. Influenza-Epidemien har her i Julen krævet adskillige Ofre i Varde By og Opland.
Juledag er Proprietær Nygaards unge hustru, Gjellerupholm, afgaaet ved Døden efter nogle dages haardt Sygeleje af spansk Syge i Forbindelse med Lungebetændelse.
2den Juledag døde forhenværende Undermejerist paa Varde Andelsmejeri, Mælkehandler Toft, Torvegade, Varde. Hr. Toft havde i nogle Dage ligget af spansk Syge, men blev Julenat meget daarlig, idet der stødte Lungebetændelse til. Han blev straks ført til Sygehuset, hvor han udaandede 2den Juledags Morgen.
2den Juledag er endvidere Slagteriarbejder Christensen, Nørregade, Varde, en svoger til Byraadsmedlem C. S. Christensen, afgaaet ved Døden af spansk Syge i Forbindelse med Lungebetændelse.
Juleaften døde et ungt Menneske Ingv. Mortensen, Tistrup, 24 aar, af spansk Syge. Han var begyndt at komme op, men fik et Tilbagefald og døde saa i løbet af faa Dage. Afdøde har det sidste Aars Tid arbejdet ved Statsbanen under Rangerformand Møllers Ledelse og hos hvem han boede og blev plejet. Hans Moder, der bor i Odense, kom Juleaften for at se til ham, men han var afgaaet ved Døden en halv Time før hendes Ankomst. I aftes førtes Liget til Odense.
K.F.U.M. og K. Da den spanske Syge endnu er slem her i Byen, har oven-nævnte Foreningers Bestyrelser besluttet ikke at afholde den til Søndag Af-ten averterede Julefest, men derimod lade foranstalte et festligt Samvær i Missionshuset, naar Forholdene tillader det.

Allerede få dage efter årsskiftet til 1919 er der et indslag med opsummering af sygdommens forekomst i 1918 - eller rettere 2. halvår af 1918 - (i uddrag):
Den spansk Syges Hærgen i 1918 - Hver 5. Menneske angrebet.
Alt i alt mener man, at der i 1918 vil kunne noteres ca. 600.000 Tilfælde -Dette Antal er endda meget lavt regnet - maaske når man væsentlig højere, men allerede dette tal er jo forfærdende stort i et Land med 3 Millioner Indbyggere. Det vil sige, at i hvert Fald hvert femte Menneske har været ramt af Soten. Hvor mange, der er døde, har man endnu ingen Opgørelse over. - I November Måned har Fyn været mest hærget, Odense og Svendborg Amter er de, der møder de højeste Tal - nemlig henholdsvis 15.602 og 12.543 Tilfælde. - For November måned noteres der for Ribe Amt 6.736 Tilfælde. …



Typiske dødsannoncer fra den tid. Normalt fremgår dødsårsagen ikke af dødsannoncer,
men i annoncen til venstre advares der dog imod smittefaren.

Der skrives i januar 1919 hyppigt om sygdommen på egnen. Der er fortsat mange dødsfald. Juleferien forlænges i Krusbjerg, Tistrup og Horne. - Nr. Nebel skole genoptager undervisningen på nær en klasse den 20. januar. - Den 22. januar er Kvong skole i gang igen efter 7 ugers lukning.
Fra Esbjerg melder man den 17. januar, at på Spangsbjerg Sanatorium har alle derværende patienter (ca. 80) været syge og at 8 personer er døde. - På det tidspunkt var Esbjerg blevet til en by med ca. 19.000 indbyggere. Udover Sct. Josephs Hospital og Esbjerg Kommunes Sygehus, Østergade, måtte man, da epidemien var på sit højdepunkt, oprette et nødlazaret i den gamle stationsbygning på havnen. I Esbjerg blev ca. 5.000 ramt af sygdommen og 60-70 personer døde ifølge Aya Høy-Nielsen's artikel i Esbjerg Byhistoriske Arkivs Arkivnyt 2018:4.

I løbet af februar og marts måned 1919 ebber beretningerne om spansk syge ud. - Det følgende år fulgte en 3. bølge af spansk syge januar-april 1920, men i en langt mildere grad og med forholdsvis færre dødsfald.

Dødsattesterne afslører dødsårsagen i amtets 3 større byer.
I de senere år er dødsattester indlæst og tilgængelige på nettet. Det er således nu muligt at se hvad folk døde af dengang. Det er lykkedes mig at finde dødsattesterne fra den periode, hvor den spanske syge fandt sted i Varde by, Esbjerg by og Ribe by 1918-1920. - I det følgende skema ses en opgørelse over dødsfald i første og anden bølge af spansk syge i de 3 byer:

Døde af SS 1918 1919 Total
juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun  
Esbjerg 0 0 3 9 20 23 11 1 3 2 0 0 72
Ribe 0 0 0 0 20 7 0 0 0 0 1? 0 28
Varde 0 0 0 1 3 18 1 0 1 0 0 0 24

Tallene hidrører fra samlede opgørelser fra byerne. Der foreligger endnu ikke samlede opgørelser fra landdistrikterne. Vurderingen af om dødsårsagen skal falde ind under spansk syge er selvfølgelig subjektiv. Alle dødsattester er underskrevet af læger, og deres diagnoser er typisk "influenza ledsaget af bronchopneumoni/lungebetændelse". - Enkelte læger har brugt betegnelsen spansk syge eller morbus Hispanicus.
Der angives også, hvor lang tid patienten har været syg, og ved spansk syge/influenza er det typisk sådan, at sygdommens varighed er meget kort, 5-10 dage. På den tid led mange mennesker også af tuberkulose, som ofte angreb lungerne. Tuberkuløs lungebetændelse var jævnligt en dødsårsag, men sygdomsforløbet her var normalt flere måneder eller måske år. Esbjerg var på den tid vokset til en by på knap 20.000 indbyggere, så sammenlignet med Ribe og Varde på ca. 5.000 indbyggere er det forventeligt at dødstallet der pga. spansk syge ligger væsentligt højere. - På enkelte af dødsattesterne fra Esbjerg er dødsstedet angivet som havnelazarettet, det førnævnte nødlazaret.

Det høje dødstal i Ribe i november måned har en bestemt årsag. Den spanske syge angreb sindssygehospitalet i Ribe (nuværende Ribelund). - Sindssygehospitalet var blevet anlagt i Ribe i 1905 med plads til 200 indlagte. Det modtog især evnesvage fra det vestlige Jylland. På 10 dage fra 26.11 til 6.12. er der dødsattester på 16 alumner fra denne anstalt i Ribe med enslydende dødsårsag: Influenza pneumoni. Mange af disse dødsattester bærer et stempel "Aandssvageanstalten i Ribe" i rubrikken for dødsstedet - som udtryk for den tilbagevendende begivenhed!
Den spanske syge vendte tilbage i begyndelsen af 1920, benævnt som den 3. periode. Tilfældene lignede dem fra det foregående år, det var igen forholdsvis unge mennesker, der blev angrebet. Ved gennemgang af dødsattesterne fra første halvår er der følgende dødsfald med spansk syge som årsag i Esbjerg, Ribe og Varde:

Døde af SS 1920
januar februar marts april maj juni
Esbjerg by 0 10 8 1 0 0
Ribe by 0 4 4 1 1? 0
Varde by 0 0 1 1 0 0

En opgørelse viser at der i den 3. bølge er registreret 170.000 tilfælde, og at der skulle være død op til 3.000 personer i foråret 1920 - altså ca. 1 promille af en befolkning på ca. 3.000.000 personer. I ovennævnte opgørelse for Esbjerg, Ribe og Varde er antallet af døde 31. Byernes samlede befolkningsantal var ifølge Statistisk Årbog 1920 på ca. 29.000, hvoraf de 31 døde udgør lidt over 1 promille - altså tæt ved landsgennemsnittet.
Mit formål med denne artikel har været at beskrive forekomsten af den spanske syge 1918-1920 i Varde og omegn. Det viste sig hurtigt at det var nemt at finde stof i de lokale Varde-aviser om den spanske syge. I begyndelsen omtales den spanske syges forekomst i udlandet, siden berettes der om den første forekomst af spansk syge i København og få uger senere i Vestjylland.
Efterhånden som den anden bølge af spansk syge greb om sig i Vestjylland i sidste kvartal af 1918 omtales SS næsten dagligt. Der er beretninger om forekomst i stort set hver eneste lille landsby og flække på egnen. Sygdommen spredtes i landet først med jernbanerne, men siden hvor folk ellers mødtes i skoler, kirker og i forretninger og på gaden. Desuden ved møder i diverse foreninger og fester, samt ved forlystelser som biografer og baller osv.
En sygdoms alvorlighed vurderes ofte efter hvor livsfarlig den er. Den spanske syge, som var en ekstraordinær ondartet influenza, er den sygdom som på den korteste tid i verdenshistorien tog livet af 50 mio. mennesker. Set i forhold til andre lande mener man, at Danmark slap nådigt igennem epidemien.
Det, at især mennesker i deres bedste alder døde, bevirkede at sygdommen slog dobbelt hårdt, idet folk mistede deres ægtefælle, og mange børn oplevede at miste forældre og søskende. Enkelte eksempler i Danmark viser fx, at en mand mister kone og 3 børn, og i flere tilfælde er der 2-4 døde børn i én familie! - I mange tilfælde - især der hvor manden døde - mistede den efterladte hele sit eksistensgrundlag.


Byrådssalen i Vardes gamle rådhus.
På den tid var der mangel på fødevarer m.m. Her udleveres der ernæringsmærker
til borgere i Varde i byråddsalen i det gamle rådhus ca. 1918.

Mange undrer sig - her 100 år efter - over at den spanske syge gik i glemmebogen. Beretninger fra grusomhederne på slagmarkerne under 1. verdenskrig og siden 2. verdenskrigs rædsler og besættelsen af Danmark har nok givet folk andet at tænke på. - En engelsk historiker Richard Collier indsamlede i 1972 beretninger fra 1.708 overlevende øjenvidner fra hele verden til bogen The Plague of the Spanish Lady, som udkom i 1974. Heri indgår 19 beretninger fra danskere. Siden kan man sige, at interessen for denne verdensbegivenhed har været stigende og kulmineret med udgivelse af de to bøger af Tommy Heisz og Hans Trier 100 år efter. Disse forfattere har inspireret mig til at udfærdige denne beretning om den spanske syge i Varde.



Til sidetop