Færdselsregler og Trafikproblemer i Varde 1850-1920.

Færdselsreglerne:

Den første færdselslov, der var gyldig i hele landet og omfattede alle former for trafik, kom i 1923, og har derfor ingen interesse i denne sammenhæng.

Færdselsreglerne for Varde købstads gader og veje stod i byens politivedtægter.
Politivedtægten fra 1836, som var gyldig til 1871, var megt kortfattet med hensyn til færdselsregler. Vogne og ryttere skulle holde til højre, og man måtte ikke fortage sig noget, der kunne være til hinder for trafikkens afvikling. Spirituskørsel var forbudt. Højrekørsel i Danmark havde været påbudt siden den store Vejforordning fra 1793.

Politivedtægt. Udfærdiget af Ribe Stiftamt i Henhold til Lov af 4. Februar 1871 indeholdende
Bestmmelser om Politiet udendfor Kjøbenhavn.

Politivedtægten fra 1871 var langt mere detaljeret end dens forgænger.
I § 9 stod der: "Intet som kan være til Hinder for Færdselen, maa uden Politiets Tilladelse hensættes eller henlægges paa Fortov eller andetsteds paa offentlig Gade, Vej eller Plads. Dog skal det, naar ingen Gaardsplads haves til Af- eller Paalæsning af Varer, Brændsel eller andet, være tilladt, at denne sker paa de nævnte steder, naar den foretages med saa liden Ulæmpe for Færdselen som muligt, og intet bliver liggende paa Gaden i længere Tid end højst fornødent. Fraspændte Vogne og Trillevogne maa ikke uden særlig Tilladelse fra Politiet henstaa paa offentlig Gade, Vej eller Plads i længere Tid, end der udkræves til deres Af- eller Paalæsning"

§ 10. Forspændte Vogne maa paa offentlig Gade,Vej eller Plads ikke holde paa Steder, hvor de standser Færdselen, og overhovedet ikke holde stille i længere Tid, med mindre de dertil have erholdt særlig Tilladelse af Politiet----De skulle paa offentlig Gade og Vej stedse holde saa langt til Siden af Kørebanen som muligt.

§ 21 Kørende og Ridende er pligtige til at iagttage behørig Forsigtighed, naar der køres eller rides omkring Gadehjørner og ud af Porte eller andre Udkørseler fra Gaarde. Al Kapkørsel eller Kapriden paa offentlig Gade, Vej eller Plads er Forbudt. Paa Gader og Pladser maa der ikke køres eller rides hurtigere end jævnt Trav og andetsteds ikke hurtigere end stærkt Trav.
Kørende og Ridende skulle i Tide varsko personer, der er foran dem på deres vej.
Utilbørlig Smælden med Pisk ved Kanekørsel eller ved andre lejligheder på offentlig Gade, Vej eller Plads er forbudt.

§ 22 Kørende og Ridende skulle holde sig paa de til saadan Færdsel bestemte Gader og Veje. Ingen maa køre eller ride paa Fortov eller Gangsti.

§ 26 En forrspændt Vogn maa ikke betroes til nogen, der er yngre end 14 Aar, ej heller til nogen, der er drukken eller som af anden Grund maa antages ikke at være i Stand til at styre hestene.

§ 28 Naar Heste paa offentlig Gade, Vej eller Plads benyttes for Kane, Slæde eller Sporvogn, skulle de være forsynede med forsvarlige Bjælder eller Klokker, saa man i tilbørlig afstand kan høre deres Komme.

Annonce i Ribe Amtstidende/Varde Avis 10/8 1892.

Disse regler var gældende i hele perioden 1871-1920. Men fremkomsten af nye transportmidler medførte, at enkelte paragraffer fik nogle tilføjelser. I 1880'erne kom velocipeden bedre kendt som en væltepeter med et stort forhjul og lille baghjul. Det blev sat i bevægelse med pedaler ved forhjulet. I samme årti kom cyklen med to lige store hjul og en trækstangsbremse. I løbet af 1890´erne blev den forsynet med dæk, og omkring 1900 udstyret med frihjul.

Disse transportmidlers fremkomst medførte i 1890 et tillæg til politivedtægtens § 22, der lød:"Kørsel med Velocipeder, Cykler og lignende Befordringsmidler skal foregaa med fornøden Forsigtighed og er kun tilladt paa Kørebane og Ridesti, derimod ikke paa Fortov eller Gangsti". En tilføjelse til § 28 bestemte, at velocipeder, cykler og lignende transportmidler "skulle være forsynede med forsvarlige stedselydende Bjælder eller Klokker, så man i tilbørlig afstand kan høre deres komme".

Da Varde byråd i maj 1890 vedtog disse ændringer til politivedtægten var der en længere debat før disse ændringer blev stemt igennem. Borg- og politimester Kalko have stillet to forslag til ændringer i politivedtægten: 1) cykler måtte ikke køre på fortove eller gangstier. 2) Cyklerne skulle forsynes med stedselydende klokke eller bjælder, når de kørte rundt i byens gader og veje. Det første forslag vedtoges enstemmigt. Ved det andet forslag blev der foreslået at styge ordet stedselydende, men det blev forkastet med otte stemmer mod to.

Avisen Ribe Amtstidende/Varde Avis skrev 7/6 1890, at ordet stedselydende var både urimeligt og overflødigt. Disse klokker eller bjælder kunne blive mere ubehagelige for færdslen end selve cyklerne.Avisen mente, at en så sund sport som cykelkørsel ikke skulle skæmmes ved, at cykelrytteren skulle køre rundt med en larmende klokke eller bjælde. Når noget sådant ikke var indført i København, så var det heller ikke nødvendigt i Varde.

Borgmesterens privatbolig i Grydergade Billede ca. 1895.

En 14 dages tid senere, da folk havde forsynet deres cykler med klokker og bjælder viste man sin utilfredshed med reglen ved en aften at forsamles med cykler ved borgmesterens private bolig i Grydergade og køre i en halv time rundt om denne med larmende klokker og bjælder. Derefter blev bestemmelsen ikke håndhævet!

I 1907 kom endnu et tillæg til § 22, der bestemte, at cykler "ved Kørsel i Tiden fra en halv Time efter Solens Nedgang til en halv Time før dens Opgang skal være forsynet med en tændt Lygte, hvis forreste Glas skal være ufarvet. Lygten skal være anbragt foran paa Cyklen og saaledes, at Lyset kan ses på Afstand. Denne Bestemmelse gælder dog ikke i Tiden fra 15. Maj til den 1. August". Ved byrådsmødet 2/5 1911 foreslog borg- og politimester Hattensen den sidste sætning sløjfet. Han forstod ikke, hvorfor der skulle gøres nogen undtagelse i dette tidsrum. Desuden var det meget generende, at fodgængerne ikke kunne se cyklisterne.

Der udspandt sig en livlig debat i byrådet om dette forslag. Sagfører Oldager (Venstre) frarådede at afskaffe reglen, da der så ville blive forskellige regler for byens og amtes veje, og en masse cyklister ville få en bøde, fordi de kom cylende ind i byen uden lygte. Oldager mente det var bedre, at politimesteren sørgede for at cyklisterne kørte i den rigtige side af vejene og ikke som en "flok Ærter", der trillede omkring i vild uorden. Oldager mente for øvrigt at cyklisterne nok var synlige for fodgængerne i de lyse nætters tid. Sagfører Harck ville stemme for borgmesterens forslag, selv om mange cyklister kørte aldeles vildt. Politimesterens forslag blev forkastet, så cylisterne stadig måtte køre uden lygte i de lyse nætter.

Omkring århundredskiftet var bilen ikke et køretøj, man så ofte på de danske landeveje. Men i 1903 var der dog kommet så mange, at Rigsdagen vedtog Motorloven, der var en for hele landet gældende lov om kørsel med automobiler og motorcykler. Indtil da havde sådanne bestemmelser kun været nødvendige i København.

Om motorkøretøjets indretning foreskrev loven, at det ikke måtte være til større fare for den øvrige færdsel og ikke lave mere støj end "tilsvarende Køretøjer uden Kraftmaskiner". Dets udstødning måtte ikke genere andre trafikanter, og to af hinanden uafhængige bremsesystemer skulle være i stand til at bremse vognen på ca. 8 m. To ufarvede lygter skulle belyse vejbanen indtil 10 m foran vognen. Dertil kom en særlig lampe, der skulle gøre bilens nummerplade synlig om aftenen. Til sikkerhedsudstyret hørte også et advarselshorn, der dog ikke måtte misbruges til at skræmme andre trafikanter. Hjulene skulle være belagt med gummibandager. Hvis ikke det var tilfældet, skulle fælgene være 10,5 cm brede.

Bilen skulle inden den blev taget i brug fremstilles til syn for en sagkyndig. Dens fører skulle være fyldt 18 år og være indehaver af et førerbevis udstedt af politiet, der, inden førerbeviset blev udleveret skulle have sikret sig, at den pågældende person havde de fornødne køreegenskaber samt kendskab "til Maskinen og dens Behandling". Føreren måtte ikke køre i beruset tilstand, men der var ikke omtalt nogen promillegrænse i loven.

Kørsel var tilladt på alle amternes hovedveje, men det var nødvendigt med en særlig tilladelse fra amterne for at køre på bivejene. Fra d. 16/7 til d. 15/5 var det forbudt at køre i tidsrummet ½ time efter solnedgang til ½ time før solopgang, hvis kørebanen ikke var oplyst af kunstigt lys. En sælig tilladelse til kørsel i dette tidsrum kunne dog udstedes til læger o.l. Hastigheden måtte i byerne ikke overstige 15 km. i timen. I landdistrik-terne var det dog tilladt at sætte farten op til det dobbelte. På veje med stærk trafik og når kørebanen var glat, skulle farten sænkes til 7 km. i timen. Hvis føreren i løbet af et år var blevet straffet for grove overtrædelser af loven, kunne politiet inddrage kørekortet. Men loven sagde ikke noget om, hvor længe denne fratagelse af kørekortet skulle vare.

I 1907 blev kørsel med automobiler optaget som en ændrig til politivedtægten i Varde. Det skete ved, at en sætning om bilkørsel henviste til Motorloven af 1903. Så vidt forfatteren er oplyst, var den første bilejer i Varde grosserer Harald Nielsen, der fik en Oldsmobil i 1905. Motorkøretøjer blev efter-hånden mere synlige i trafiken, hvilket forklarer henvisningen i politivedtægten.

Harald Nielsen i sin bil med I.W. Palludan som passager
og grosserer J.F. Lasson ved siden af bilen.

I 1913 vedtog Rigsdagen nogle ændringer til Motorloven. Nu skulle venstre forlygte være forsynet med en grøn streg ned over glasset, og lygterne skulle belyse vejen 12 m frem, ligesom bilen også skulle have en baglygte. Vogne over 350 kg skulle have bakgear, og føreren skulle være i stand til at styre vognen under baglæns kørsel. Førerbeviset skulle nu have et fotografi af indehaveren, der også skulle have normale syns- og høreevner samt ditto førlighed. Derudover skulle føreren have modtaget køreundervisning i mindst 20 timer hos en af myndighederne godkendt kørelærer og aflagt prøve ved en af justitsministeriet beskikket sagkyndig. Prøven kostede 10 kr. ca. 624 kr i nutidens penge. Førerbeviset var gyldigt i fem år. Hvis det skulle fornys, var det op til politiet at afgøre, om den pågældende skulle op til en ny køreprøve.

Kørsel var nu tilladt hele døgnet fra d. 15/4 til d. 15/9, men resten af året skulle vejene være fri for motorkøretøjer fra tre kvarter efter solnedgang til kl. 23 og fra kl. 4 til tre kvarter før solopgang. Amtsråd og kommunalbestyrelser kunne dog give dispensation for visse vejstrækninger. Kørselshastigheden var i tæt bebyggede områder hævet til 25 km i timen og på landet til 50 km i timen. Politiet kunne dog ved skiltning påbyde nedsat fart, og så måtte der ikke køres stærkere, end at en voksen mand i rask gang kunne følge med, svarende til ca. 8 km i timen.

Ulykker og problemer.

Spirituspåvirkede kuske kunne forårsage en del ulykker. Vesterjydsk Avis skrev 14/3 1859, at et par løbske heste kom fra en købmandsgård i Kræmmergade med et læs tømmer og foranledigede en del skade i Skovbogade med smadrede butiksvinduer o.l. Det var en gårdmand fra Øse, der var kusk. Avisen skrev, at "som sædvanlig ved saadanne Lei-ligheder har Brændevinen her ogsaa sin Skyld, thi Kudsken havde stukken for dybt i Flasken---vi kunne ved denne Leilighed ikke undlade at udtale vor Beklagelse over denne overhaandtagende Brændeviinsdrik, som tydelig viser sig i den Mængde af fulde Bønder, der så jevnlig ses her i Byen".

7/9 samme år skrev avisen om to vogne, der kørte om kap på vejen vest for byen. Den ene vogn var forspændt med tre heste, der var løbet løbsk. Heste og vogn var kørt ind i et kobbel køer og alt var endt i kaos. De to kuske var før sammenstødet faldet af vognene. De to herrer var en Chr. Nielsen fra Outrup og mølleforpagter Mohr fra Søvig mølle. Avisen beklagede, at nogen sådant kunne ske og fandt årsagen i spiritus. Avisen klagede over, at man alt for ofte på markeds- og torvedage så forspændte vogne holde uden for byens værtshuse, hvor kuskene sad og drak. Når de skulle afsted, stimlede folk sammen for at se de berusede kuske med besvær stige på vognene.

Avisen opfordrede politimester Bagger til at interessere sig for, hvad der foregik i byen ved at vise sig på gaden i uniform. Ribe Amtstidende/Varde Avis skrev 27/3 1894, at politimester Kalko havde truffet en fornuftig beslutning ved på udsatte gadehjørner at have opslået skilte med påskriften "Skridtkørsel", så kunne man måske undgå, at hurtige kuske bragte folk i livfare ved "flotte Sving" om hjørnerne.

Hjørnet af Brogade og Torvegade skulle passeres i skridtgang.

Pinsedag 6/7 1911 havde bager Svend Sørensen været i Vittarp i en enspændervogn, som var lejet hos vognmand Schmidt på Torvet. Da han om aftenen ved 10.30 tiden kørte ned ad Smedegade for at aflevere køretøjet på Torvet gik seletøjet i uorden og vognen kørte op i hesten der løb løbsk og drønede ind i et af "Messens" store udstillingsvinduer på hjørnet af Vestergade og Torvet. Der skete ingen personskade, og hesten slap med et sår i halsen. Vinduet kostede 200 kr. (i nutids penge godt og vel 13.000 kr).

Messen på hjørnet af Torvet og Vestergade.

Mens sådanne ulykker med hestevogne ikke var ualmindelige i perioden 1850-1920, så ser det ikke ud til at der skete større færdselsulykker, hvor automobiler var involveret i tiden 1900 -20.

I 1913 fik en mand en bøde på 50 kr. ( i dagens penge ca. 3.100 kr) fordi han havde kørt i den forkerte side af vejen, og to personer i et modkørende hestekøretøj var faldet af vognen. I 1915 blev tjenestekarl Karl Karlsen dømt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af automobilloven af 1913. Han havde d. 4/2 før kl. 23 påkørt og dræbt en mand, da han kørte på Ringkøbing Landevej på vej til Varde. Karlsen blev dømt fordi han havde haft utilstrækkelig lygteføring og havde kørt på vejen før kl. 23. Han skulle betale 2.000 kr.(i dagens penge ca. 103.000 kr.) i erstatning til den dræbtes enke. Da den afdøde havde ligget på sygehuset i to døgn, før han afgik ved døden, skulle Karlsen også betale disse udgifter samt omkostningerne ved afdødes begravelse. I alt 228 kr. (i dagens penge ca.11.700 kr). Dertil kom så sagens omkostninger på 200 kr.( i nutids penge ca.10.000 kr). Om Karl Karlsen nogenside fik betalt disse penge er nok tvivlsomt. Hans løn har næppe været over 1.000 kr. om året. (i dagens penge ca. 51.000 kr).

I 1920 kom en handelsrejsende kørende i sin bil fra syd mod Varde. Bilens lygter lyste ikke tilfredsstillende, så bilen var kun synlig på kort afstand. Da vognen skulle passere jernbaneoverskæringen ved Sønderbro var et tog på vej mod nord og bommen var kun sænket halvt og ledvogteren var tilstede og advarede folk, men det overså bilens fører og prøvede på, at passere jerbaneoverskæringen med det resultat, at bilen blev ramt i venstre side og i svært beskadiget tilstand måtte tranporteres fra stedet.

Baneoverskæringen ved Sønderport 1920.

15 år tidligere havde der været problemer ved jernbaneoverskæringen på Lundvej. Her var problemet ikke, at bommene ikke var nede, men at ledet var lukket uden, at der kom et tog. Postkører Mads Rosendahl, der boede, hvor børnehaven Østervang i dag ligger, skrev i Ribe Amtstidende/Varde Avis 20/7 1905 et længere indlæg: "Da det falder i min Lod at passere Lundvejen med Befordring hver Dag ved den Tid, da Nørre Nebel-toget kommer fra Vestbanegaarden, faar jeg Lejlighed til at stifte Bekendtskab med den omhandlende Ordning. Jeg har saaledes ofte maattet holde 15 a 20 Minutter. Naar saa Toget hverken var at høre eller se fra Vestbanegaarden, har jeg virkelig formaaet Ledvogtersken til at lukke op. I en Fart er jeg sammen med flere kommen igennem og Ledet lukket. Toget har man ikke set til, før længe efter jeg er kommen Hjem. Tirsdag d. 18de ds. Gik det mig ikke så let at komme igennem. Efter at jeg havde holdt i 25 Minutter, stod jeg af for at lukke op. Ledvogtersken kom Ifølge hendes Tjenestepligt ud og protesterede. "Han har strenget forbudt mig at lukke op." sagde hun. "Han har befalet mig at lukke til et bestemt Tidspunkt uden Hensyn til, om Toget er anmeldt eller ikke."
"Hvad er det for en han, der har givet saadan en ordre?" spurgte jeg.
"Det er ham selv!"
"Hvem er ham selv?" spurgte jeg videre.
"Det er Driftsbestyreren".
"Aa, Driftsbestyreren!" gentog jeg, idet jeg vendte mig om for at staa paa min Vogn igen, ærgerlig over, at jeg her skulde lystre en Ordre, som jeg ikke kunde forstaa. Længe sad jeg og filosoferede over, hvad Grunden kunde være til, at Ledet skulde lukkes, saa længe før Toget kom? Hvor længe jeg havde siddet i disse mørke Betragtninger ved jeg ikke, før jeg på én Gang blev reven ud af dem ved at Ledvogtersken kom løbende ud idet hun raabte: "Nu lukker jeg op"! Derefter meddelte hun at Toget var forsinket. Jeg kom igennem, sagde Tak til Konen. Jeg havde længe været hjemme, før Toget kom. Man forstaar sig naturligvis ikke paa at dirigere et saa umaadeligt stort legeme som Nr. Nebel-banen, man kan derfor kun forundres over, hvorfor det eneste Led på paa hele Banen til sine Tider skal være lukket halve Timer og længere før der kommer noget Tog, medens Maskinen somme Tider kommer løbende uden at være anmeldt, altsaa da skal der slet ikke lukkes. Ja, man kan lave sig allehaande Betragtninger som Grund til denne Ordning, men man forstaar sig som sagt ikke på de Ting. Men jeg forstaar, at da den omhandlede Ordning kan virke meget generende for det vejfarende Publikum, saa skal man ikke undlade, at rette en ærbødig Henstilling til den ærede Driftsbestyrer om at tage denne Ordning tilbage, at Ledvogtersken skal lukke Ledet til bestemt Klokkeslet uden Hen-syn til om der overhovedet er noget Tog i Anmarch eller ej. Der gives vel nok andre Meddelelsesmidler til Ledvogtersken, som kan virke mindre generende for Publikum". - Om Rosendahls indlæg havde nogen virkning vides ikke

Baneoverskæring ved Lundvej ca, 1900.

Cyklernes fremkomst skabte en del problemer og en del indlæg i avisen. Ribe Amtstidende/Varde Avis kunne 24/8 1903 berette om tre cykel-uheld:
En mand cyklede i Smedegade ned mod Vestergade. Han mistede kontrollen over cyklen, og både manden og cyklen landede oven på en dreng, der pådrog sig et dybt sår i panden. Cyklisten stak derpå af. Samme dag kollidere to cyklister samme sted, og sammenstødet udartede sig til et slagsmål, der samlede mange tilskuere. På Ringkøbingvej skete det samme, at to cyklister stødte sammen og den ene fik cyklen ødelagt.

Samme avis kunne 12/9 1905 glæde sig over, at en person var blevet idømt en bøde på 4 kr. (i nutids penge ca. 285 kr.) for at køre på gangstierne. Avisen tilføjer, at især kvindelige cyklister ofte gjorde det. I en notits 23/5 1906 bemærker Ribe Amtstidende/Varde Avis, at cyklisterne i Varde kørte hensynsløst på byens gader. 31/5 1906 havde sagfører Jesper Oldager et indlæg i avisen, hvori han forsvarede cyklisterne. Han skrev, at cyklisterne som regel fulgte færdselsreglerne. De kørte pænt i højre side og overhalede andre trafikanter venstre om. De udførte som foreskrevet store venstresving i gadekryds og små sving, når de skulle til højre. Hvis de ikke fulgte reglerne, så burde de ikke have lov til at sætte sig på en cykel. Man skulle lade være med at genere cyklisterne. Oldager skrev, at man kunne se store drenge stikke en kæp i hjulet på cyklister, lige som de også rykkede kvindelige cyklister i kjolerne. Her burde forældrene komme på banen og formane deres drenge til at undlade sådanne skarnsstreger.

D. 24/9 1917 havde fhv. lærer ved Jacobi skole, N.P. Kjelst(1832-1928) et længere indlæg i Ribe Amtstidende/Varde Avis. Han beklagede sig først over sædernes forfald, da han mente at kunne konstatere, at tjenende personer ikke længere hilste på deres arbejdsgivere eller overordnede, når de mødte dem på gaden. Det samme gjalt for skolebørnene, der ikke længere hilste på deres lærere eller lærerinder, men i stedet gik en omvej for at slippe for at hilse. Det var altså den almindelige høflighed og hensyntagen til hverandre der var på retur. Han kom derefter ind på cyklisterne: "Da Cyklen først kom i Brug, var det som om dens Ryttere nærmest maatte snige sig frem og spørge om Forlov til at færdes. Men efterhaanden som det danske Folk mere end nogen anden Nation blevet saa velhavende, at en Fodgænger nu næste var bleven en Sjældenhed, saa at endog en almindelig Kodriver ikke mente at kunne undvære sit Apparat, så var det blevet trange Tider for de stakkels Fodgængere. At en Cyklist veg til Side for en ældre Fodgænger, som havde "Fortovsret" gik mere og mere af Mode. I hvert fald ikke forinden Fodgængeren var drevet ud i Snavset paa Vejbanen, og selv da skal Cyklisten gnide sig saa tæt op ad ham som muligt. Naar Fodgængeren paatalte det, saa fik han ofte en beskidt Mund til Gensvar. Jeg var saledes som saa ofte før paa en Markedsdag ulykkeligvis kommet ud paa en befærdet landevej og fik i den Retning Kærligheden at føle. Det var dog ikke saa meget de voksne og ældre, der generede mig, men derimod mere unge knægte, som øjensynlig gik ud fra den Formening, at Vejen var for dem og ingen andre. Den bestemmelse i Politivedtægten, at Spadserestierne er forebeholdt Fodgængere og ikke Cyklister og forspændte Barnevogne er selvfølgelig noget som i mange Cyklisters Øjne ikke har Gyldighed mere, og derfor burde Politimesterens Forordning være et ord i rette Tid. Men om det vil frugte noget er en anden Sag, med mindre der tages alvorlig fat, saa de stakkels Mennesker, der ikke har lært at jolle rundt paa Hjul, de ogsa maa være her og ikke skulle være henvist til Biveje og andre ubefærdede steder, naar de ville søge ud i Guds frie Natur".

Kjelsts tvivl på, om en øget politiindsats over for cyklisterne ville hjælpe, synes denne annonce i Ribe Amtstidende/Varde Avis 15/3 1907 fra cykelhandler Albert Petersen Vestergade 21 at bekræfte. Kjelst skrev videre i sit indlæg, "at mange af Byens cyklister ogsaa Damer kører eller rider som tossede omkring Gadehjørner og andre stærkt befærdede Steder, ------og naar der ikke sker flere Ulykker end Tilfældet er, saa Skyldes dette væsentlig Fodgængerne, der med Skræk i Livet gnider sig op ad Hushjørnerne for ikke at blive overkørt.--------------------------. Maatte nu kun en gammel Mands Mening have nogen Indflydelse til Bedring af de foran paapegede Forhold, saa skulde det oprigtigt glæde mig". Det ser dog ikke ud til at lærer Kjelst fromme ønske gik i opfyldelse.

Tre år senere 18/5 1920 skrev Ribe Amtstidende/Varde Avis, "at flere ældre Medborgere har til os udtalt deres Beklagelse af, at det næsten ikke er til at færdes på Spadserestierne i Byens Udkant og i Arnbjerg Anlæget, fordi Cyklisterne gør dem usikre. De har anmodet os om, at henlede rette vedkommendes Opmærksomhed paa dette uheldige Forhold, saa det kan blive rettet. De spadserende gaar nemlig ud fra den Antagelse, at Spadserestierne er for Fodgængere og ikke for Cyklister, og denne Formening er muligvis heller ikke helt ved Siden af".

• Forside.
• Kontakt.
• Historisk baggrund.
• Artikler.
• På tur.
• Fra arkivets billedsamling.
• Billedserie Skafte-Christiansen m.m.
• Bestyrelse.
• Vedtægter.
• Meddelelser/arrangementer.
• Bliv medlem.