Til sidebund
Ulovlig tandudtrækning.
Af Ole Nørskov Nielsen
Den 11/9 1881 var der i politiretten i Varde forhør over barber Conrad Schønebeck på foranledning af tandlæge Dircks og distrikslæge Bloch, fordi Schønebeck havde trukket tænder ud på folk. Schønebeck var kommet til Varde i begyndelsen af 1870'erne og drev baberforretning i lejede lokaler på Storegade nr. 40. Da barbererhvervet var fri næring i Varde, havde han ikke behøvet at løse næringbrev. I retten fremstod pigen Sophie Pedersen. Hun var mandag d. 13/6 mødt op i Schønebecks baberstue og anmodet ham om at trække en tand ud, da hun led af en skrækkelig tandpine. Hun havde ikke bedt ham om at plombere tanden, men udtrykkeligt bedt om at få tanden trukket ud. Da hun kom ind i barberstuen var Schønebeck ikke til stede. Der var kun en lærling, som hun allerede havde truffet der aften før, da hun var mødt op i forretningen for at få den syge tand fjernet. Lærlingen havde da bedt hende om at komme den næste dag.
Schønebeck i døren til sin forretning 1910
Hun ventede et stykke tid, indtil Schønebeck indfandt sig, og de gik nu ind i en stue ved siden af. Her trak Schønebeck den dårlige tand ud. Men da han havde gjort det, mærkede Sophie, at tanden ved siden af var gået løs. Schønebeck havde da sagt til hende, at den raske tand var gået løs ved udtrækningen af den syge tand, fordi den dårlige tands rod var gået ind under den raske tand. Han tilføjede, at den løse tand også skulle trækkes ud. Ifølge Sophie havde Schønebeck sagt til hende:"Du ulykkelige Pige, du maae af med en til!" Schønebeck mente også, at denne tand var angrebet.
Sophie var glad for, at denne tand nu også var blevet trukket ud, fordi den var angrebet. Hun havde betalt Schønebeck en krone for tandudtrækningerne. Schønebeck erkendte, at det var foregået som pigen havde fortalt, dog med den forskel, at han mente, at den anden tand var fulgt med, da han trak den dårlige tand ud. Hertil indvendte Sophie Pedersen, at den måsske nok var rigtigt, at den raske tand var gået løs, da Schønebeck trak den dårlige tand ud. Men hun mente ikke, at den anden tand var fulgt med den dårlige tand ud. Den var blevet trukket ud efter den syge tand. Schønebeck svarede, at når den anden tand var fulgt med ud, så var det, fordi tændernes stilling var således, at de måtte følges ad ud, for det var umuligt at trække den ene ud, uden at den anden fulgte med. De to tænder blev nu fremlagt i retten, og Schønebeck erkendte, at det var Sophie Pedersens tænder, som han havde trukket ud.
Dommeren Christian Lendrop gjorde nu Schønebeck opmærksom på, at han i 1879 havde trukket en tand ud for handelsbetjent Hansen og taget betaling for denne behandling. Det kunne Schønebek ikke huske. Lendrop tilføjede, at der var stor sandsynlighed for, at den behandling, som han havde givet Sophie Pedersen, ikke var enestående, og det måtte antages, at han oftere havde gjort sig skyldig i sådanne handlinger. Nu indrømmede Schønebeck, at han i 1879 havde trukket en tand ud. Der var blevet indledt en undersøgelse mod ham, men det havde ikke fået strafferetslige følger, fordi han ikke havde taget betaling herfor. Han havde i 1878 fået en bøde for ulovlig tandudtrækning. Men der ud over var han ikke blevet straffet.Dermed sluttede dagens retsmøde.
Den 27/9 1881 blev sagen genoptaget. Her fremstod handelsbetjent Hansen og fortalte, at Schønebeck i 1879 havde trukket en af hans tænder ud. Schønebeck kunne stadig ikke erindre den pågældende behandling, og han nægtede, at han nogensinde havde tilbudt handelsbetjenten at trække en af hans tænder ud. Han erkendte, at hans behandling af Sophie Pedersen var ulovlig. Schønebeck sagde nu, at han havde fået to bøder på 10 kr. Den ene var i 1878 for ulovlig tandudtrækning, den anden var i 1877 for i strid med loven, at have ansat en babersvend. Schønebeck tilbød nu at betale en bøde på 20 kr. for sin behandling af Sophie Pedersen.
Schønebeck fortalte, at tandløge Dircks engang havde sagt til ham, at der ikke var noget i vejen for, at han trak tænder ud, når Dircks var bortrejst. Det var af og til sket, at folk var kommet til ham, når Dircks ikke var i byen. Så blev retten hævet, for at give tandlæge Dircks lejlighed til at udtale sig om sagen.
Det tog næsten et år, før tandlæge Dircks lod høre fra sig. Det næste retsmøde i sagen var d. 11/8 1882. Her fremlagde dommeren et brev fra Dircks. I skrivelsen var der et navn på en person, som Schønebeck skulle have trukket en tand ud på. Det kunne Schønebeck ikke huske, at han havde gjort, og hvis det alligevel var tilfældet, så havde han gjort det uden betaling. Efter dette korte møde blev sagen atter udsat. 23/8 1882 blev sagen genoptaget. Her mødte manden, hvis navn var omtalt i Dircks brev fra mødet i rette 11/8. Manden hed Christen Nielsen også kaldet Christen Smed. Han fortalte, at han aldrig havde fået trukket tænder ud hos Schøneman. I hele sit liv havde han fået trukket to tænder ud. Den ene var hos læge Kietz(billede) og den anden hos tandlæge Dircks.- Sagen blev herefter udsat. 11/9 1882 var tandlæge Peter Dircks i forhør. Han blev her konfronteret med Christen Nielsens udsagn om, at han aldrig havde fået en tand trukket ud hos Schønebeck. Dircks svarede, at han havde fået det at vide af en gårdejer Søren Nielsen fra Vesterbæk. Dircks tilføjede, at han havde ladet sig fortælle, at Schønebeck havde trukket tænder ud på købmand Chr. Pedersen og slagter Knudsen, begge fra Varde. Købmand Pedersens tandudtrækning skulle have fundet sted om natten og uden betaling. Men dagen efter havde købmand Pedersen ladet sig barbere i Schønebecks barberstue og gav da Schønebecks lille datter en daler. Om slagter Knudsens tandudtrækning kunne Dircks ikke give nærmere oplysninger. Men slagter Knudsen havde fortalt, at det havde gjort frygteligt ondt og at han aldrig mere ville henvende sig til Schønebeck for at få trukket en tand ud.-Hermed sluttede retsmødet.
Det næste møde i politiretten var 18/9 1882. Her sagde Dircks om købmand Pedersens natlige tandudtrækning, at det havde han fået at vide af Pedersens kone. Vedrørende Chr. Nielsens tandudtrækning sagde Dircks, at Søren Nielsen fra Vesterbæk kunne have glemt navnet på den, som havde fået trukket en tand ud, og så havde omtalt Chr. Nielsen i stedet for.
Det var jo rene sladderhistorier, som Dircks her fremførte i politiretten. Hvorfor gjorde han det? Havde han økonomiske problemer, og ønskede han derfor at skade en konkurrent? Det ser ikke ud til at Dircks havde økonomiske problemer, for både i indkomstårene 1881og 1882 er han i skattelisten anført til en årlig indkomst på 1000 kr. Maske var det misundelse, for Schønebeck var i begge disse år ansat til en skattepligtig indkomst på 1200 kr. Det er næppe korrekt, at skyde tandlæge Dircks så lave motiver i skoene. Dircks kunne have solide faglige grunde til sit felttog mod Schønebeck.
Peter Dircks var født i Ribe 5/9 1843 som søn af praktiserende læge August Edvard Dircks. Ved sønnens konfirmation i 1859 i Ribe Domkirke var han physikus og Dr. med i Tønning. Peter blev sikkert konfirmeret i Ribe, fordi han senere skulle tage studentereksamen på kathedralskolen. Efter studentereksamen havde faderen sendt ham på en tandlægeuddannelse i Tyskland. Der eksisterede ikke en formel tandlægeuddannelse i Danmark før Tandlægehøjskolen blev oprettet i 1888. Det har således været med en solid faglig viden, at Peter Dircks har villet bekæmpe Schønebecks kvaksalveri, og selv om han kunne have økonomisk fordel ved at folk med tandpine opsøgte ham i stedet for barberere, smede o.l., så har Dircks handlet ud fra et sudhedfagligt synspunkt. Peter Dircks døde 1917.
Koch har udeladt fornavnet Peter i annoncen
Det kan undre, at det var Dircks tandlægekollega tandlæge Koch, der havde indrykket dødsannoncen. Dircks hustru var død i 1890, og der var fem børn i ægteskabet. Men de vedgik ikke arv og gæld, og da Skifteretten i Varde behandlede boet efter Dircks 15/5 1917 anmodede tandlæge Koch om, at boet refunderede hans udgifter til Dircks begravelse, som udgjorde 156 kr. I skifteprotokollen står der, at da boets værdi ikke oversteg de 156 kr.,så bevilligede Skifteretten tandlæge Korchs anmodning.
Tandlæge Carl Wilhelm Koch 1859-1929
Dommen over Schønebeck blev afsagt 10/12 1883. Han blev dømt efter loven fra 5/9 1794. Her stod der: " Straf for Kvaksalvere, hvilke under Navn af kloge Mænd og Kvinder paatage sig at helbrede Sygdomme iblandt Almuen, uagtet de ere aldeles ukyndige i Lægekunsten, og de ved uretteligen anvendte Medikamenter ødelægge de ulykkelige Menneskers Sundhed og Førlighed, der ere saa enfoldige at søge Hjælp hos dem." Straffen var en bøde på 20 rigsdaler eller fængsel på vand og brød i 8 dage. 3/3 1854 blev straffene ændret til bøder på indtil 100 rigsdaler eller simpelt fængsel på indtil fire måneder. Dommen lød på det Schønebeck selv havde tilbudt at betale, nemlig en bøde på 20 kr., fordi han havde taget betaling for at trække Sophie Pedersens tand ud.
Til sidetop