Ungdomskriminalitet 1884.

af Ole Nørskov Nielsen.

Mange gange møder man den opfattelse, at i "de gode gamle dage" havde unge mennesker så lange arbejdsdage, at de hverken havde tid eller overskud til at begå ulovligheder. Endvidere henvises der til, at de hårde straffe, der for unge mænd under 15 år ofte var tørre tæsk, havde en stor præventiv virkning.

En sag fra Varde i 1884 viser imidlertid, at de unge mennesker også i "de gode gamle dage" havde både tid og overskud til at begå kriminelle handlinger og drikke sig fulde på en almindelig hverdagsaften, selvom de skulle tidligt op og på arbejde dagen efter. 30 lærlinge og skoledrenge i alderen 9-19 år kom ved den lejlighed i politiets søgelys for lovovertrædelser. De fleste af de unge var fra Varde og byens store opland. Men blandt dem var også to fra København og en fra Skanderborg, byer som effter anlæggelsen af jernbanen ikke længere var så fjerne.

Tre af de unge mænd havde tidligere været straffet. Den ene var rebslagerlærling hos Eckermann i Nikolaj Kirkegade, Carl Chr. Madsen. Han var født i Varde 1866 som søn af daglejer Peder Madsen, der kort efter drengens fødsel blev enkemand og anbragt på byens fattiggård på Hjertingvej. Drengen blev af fattigvæsenet sat i pleje hos gårdmand Iver Christensen i Gjellerup. Efter konfirmationen i 1881 kom han til at tjene hos avlsbruger Lauge Tranberg i Storegade i Varde. Her boede han på karlekammeret sammen med en anden tjenestekarl, og fra denne stjal Carl Chr. Madsen et pibehoved til en værdi af en krone samt en tikroneseddel.

Carl Chr. Madsen havde også bedraget købmand J. W. Palludan. Drengen vidste, at plejefaderen, Iver Christensen, var kunde i Den Palludanske Gård på hjørnet af Vestergade og Grydergade. Kort tid efter at han var begyndt i tjenesten hos Lauge Tranberg, gik Carl Chr. Madsen ind til købmand Palludan og bad om at låne fire kroner. Beløbet skulle Carl Chr. Madsen bruge til at forrette et ærinde for sin plejefader, der bare havde glemt at give ham pengene med. J. W. Palludan kendte både drengen og dennes plejefader, Iver Christensen, men vidste ikke at Carl Chr. Madsen nu tjente hos avlsbruger Tranberg. Palludan udleverede derfor de fire kroner til drengen. Det var relativt mange penge, som svarede til ca. to dages løn for en faglært arbejder.

Pengene brugte Carl Chr. Madsen til at købe et ur, som dog hurtigt var gået i stykker, hvorefter han havde smidt det væk. Bedrageriet blev kort tid efter opdaget, og Carl Chr. Madsen erkendte nu også tyverierne på karlekammeret hos Lauge Tranberg. - Hverken købmand Palludan eller karlen ønskede erstatning af Carl Chr. Madsen, der d. 30/6 1881 blev idømt 30 slag ris for sine misgerninger.

Den anden af de tidligere staffede var den 17-årige skrædderlærling, Søren Madsen fra Gørding. Sommeren 1881 havde han været ansat som postbud i Esbjerg. Når han var inde med breve, stjal han mindre beløb, der lå frit fremme. Det var blevet til i alt tyve kroner. Pengene havde den dengang 14-årige Søren Madsen brugt til "Kager og Baiersk Øl". Også i dag ville unge knægte købe bajere for stjålne penge. Dog var der næppe mange, som kunne finde på at bruge den slags penge på kager. Men kager var dengang dyre og noget, som mindre bemidlede meget sjældent smagte. Ved Skads Herredsret blev Søren Madsen idømt 20 slag ris.

Den tredje af de unge mænd, som tidligere havde været i konflikt med loven, var den 15 årige Hans Chr. Hansen fra Sdr. Bork. Han var typograflærling ved dagbladet Varde Posten, der havde trykkeri på Storegade 59. Bladets redaktør var den konservative politiker og skolelærer ved Sct. Jacobi skole, N. P. Kjelst. Det oplyses ikke, hvor eller hvornår han var blevet dømt og straffet. Under forhøret i forbindelse med sagen i 1884 kom det frem, at han for nogle smårapserier havde fået en omgang ris i hjemmet. Afstrafffelsen havde fundet sted under polititilsyn. Dommeren kunne, når særlige forhold talte herfor, f. eks. sygdom, tillade, at forældrene selv eksekverede straffen i hjemmet, mens en politimand så til.

Skønt disse tre lærlinge tilligere var blevet straffet med prygl for lovovertrædelser, så havde det åbenbart ikke haft nogen præventiv virkning. Den store sag med de mange involverede drejede sig om tyveri af nogle flasker vin fra en kasse, der stod i gården til restaurant Skovlyst på Lundvej. Skovlyst var blevet bygget i 1874 af vognmand og avlsbruger Hans Møller, og den var om søndagen et yndet udflugtssted for vardenserne.

Vardensere på cykeltur ved Skovlyst omkring 1900. Midt i billedet ses rejsestaldens port.

Torsdag d. 21/8 1884 holdt Varde Skytteforening om aftenen fest for foreningens medlemmer på Skovlyst. I forbindelse med opklaringen af vintyveriet viste det sig, at tyveknægtene også havde gjort sig skyldige i frugttyverier fra en 16-17 haver rundt om i byen. Nogle af disse frugttyverier havde deres udgangspunkt ved en høstfest søndag d. 24/8 i Teatercafeen på Vestergade 21, hvis indehaver var Hans Kaas.

Ejeren af Skovlyst, Hans Møller, meldte tyveriet til politiet, men han bidrog selv til opklaringen, da han lørdag d. 23/8 holdt med sin vogn ved sin svigersøns, tømmerhandler Clemens Pedersens ejendom i Østergade. Her kom lærling hos skræddermester Niels Mathiesen i Nygade, den 15-årige Vilhelm Schmidt gående. Hans Møller mente at have set ham uden for Skovlyst torsdag aften og spurgte derfor skrædderlærlingen, om denne kendte noget til vintyveriet. Han fortalte desuden, at sagen var meldt til politiet. Vilhelm Schmidt svarede, at han havde set en person løbe med en flaske vin, men han havde ikke genkendt personen.

Et par dage senere havde Hans Møller atter truffet Vilhelm Schmidt. Hans Møller havde igen spurgt til vintyveriet, og nu indrømmede Vilhelm Schmidt, at han havde været med til at drikke en flaske rødvin, som var blevet stjålet af den 16- årige rebslagerlærling Jens Pedersen. Hans Møller meddelte nu Vilhelm Schmidt, at han var ligeglad med tyvenes navne, blot han fik 24 kr. for de 12 flasker rødvin. Et par dage efter denne samtale kom typograflærling Leopold Eickhardt og betalte Hans Møller 24 kr.

Restauratør Møller gik nu til politiet og berettede om Vilhelm Schmidts tilståelse og om den betaling, som han havde fået for den stjålne vin. Han sagde desuden til politimester Lendrop, at han ikke ønskede offentlig tiltale mod tyveknægtene.- Senere skiftede han imidlertid mening. - Mon ikke det har været politimesteren, der overtalte Hans Møller til at ændre holdning? Lendrop har ment, at det nødvendigvis måtte få konsekvenser for de unge mennesker, da den følgende politiundersøgelse bragte for dagen, at 17 personer havde været involverede i at stjæle og drikke vinen. Den offentlige tiltale mod de unge mennesker skal imidlertid ikke blot ses som et forsøg på at statuere et afskrækkende eksempel. Sagen mod lærlingene skal også forstås på baggrund af den heftige debat, der året før var om ændringen afbyens politivedtægt.

Indtil 1883 havde der ikke været nogen aldersgrænse for udskænkkning af spiritus til unge mennesker. Byrådet, der var under pres fra den fremmstormende atholdsbevægelse, ønskede en aldersgrænse på 18 år, mens værtsshusholderne mente, at 16 år måtte være tilstrækkeligt. Da byrådet sendte den ændrede politivedtægt til indenrigsministeriets godkendelse, vedlagde byens værtshusholdere en protestskrivelse, hvori de talte for en 16 års alderssgrænse. - Ministeriet bekræftede byrådets indstilling.

Politimester Lendrop, der også var borgmester og dermed leder af byrådet har med sin anklage mod vintyvene også villet give et signal om, at unge under 18 år ikke ustraffede skulle fylde sig med stjålen vin.

Der blev senere rejst tiltale efter den milde tyveriparagraf 235 i straffeloven af 1866. Denne omfattede handlinger, som havde en "ringere Grad af Strafværdighed end Tyveri i Almindelighed, saa som Frugten i en anden Mands have -- eller at Føde og Drikkevarer borttages til umiddelbar Fortæring." Strafferammen var 20 dages fængsel. I den strenge tyveriparagraf var den mindste straf for simpelt tyveri fem dage på vand og brød.

Efter at Hans Møller havde oplyst politiet om Vilhelm Schmidts indrømmelse, gik betjentene i gang med sagens opklaring, hvor der blev skrevet rapporter til forelæggelse for politimesteren, som på grundlag af disse rapporter begyndte på forhørene d. 30/9 1884.

Den omtalte skyttefest på Skov lyst torsdag d. 21/8 havde tiltrukket en del unge mennesker fra byen. Men da der ikke var offentlig adgang, kunne de ikke komme ind og deltage i festlighederne. Den tidligere straffede tjenestedreng hos Lauge Tranberg, men nu 17-årige rebslagerlærling, Carl Chr. Madsen opholdt sig sammen med den 16-årige smedelærling, Peter Petersen ude på gårdspladsen ved Skovlyst. Carl Chr. Madsen fik øje på en åben kasse, der stod ved porten ind til rejsestalden. Han gik hen til kassen og fandt ud af , at den indeholdt nogle flasker rødvin. Han tog nu en flaske, gemte den under trøjen og gik sammen med Peter Petersen over mod Rundddelen i Lunden, som er skoven på den vestlige side af landevejen. Inde fra byen kom nu tre lærlinge: Den 14-årige smedelærling Carl Christensen, den 15-årige typograflærling Hans Chr. Hansen og den 16-årige rebslagerlærling Jens Petersen. Alle tre fik at vide, at vinen var stjålet, men alligevel gik de med ind i Lunden, hvor de fem lærlinge tømte flasken og smed den væk.

Hans Chr. Hansen gik nu ind til byen, mens Peter Petersen og Carl Christensen blev på stedet. Carl Chr. Madsen gik derpå sammen med Jens Petersen tilbage til Skovlysts rejsestald og hentede nye forsyninger. Carl Chr. Madsen tog to flasker og Jens Petersen en flaske rødvin. På vejen tilbage til Runddelen stødte nu yderligere otte lærlinge til. Det fremgår ikke af sagens akter, om de var tiltrukket af festen på Skovlyst, eller om Hans Hannsen inde i byen havde omtalt, at der var gratis vin ude ved Skovlyst.

De nye deltagere i drikkeriet var: Tre typograflærlinge, Jens Chr. Stær på 17 år. Harald Jørgensen 14 år gammel. Leopold Eickardt på 17 år. Fire smedelærlinge, Anders Sørensen på 16 år. Hans. P. Hansen 16 år gammel. Johan Snack på 15 år. Johan Mortensen på 17 år. Endelig var der den 16-årige slagterlærling Christen Christensen. - Det var Leopold Eickhardt, der som nævnt havde samlet de 24 kr. ind og givet dem til Hans Møller. De 12 lærlinge tømte de tre flasker, der blev kastet bort inde ved Runddelen.

Da det var sket, gik Jens Pedersen tilbage og hentede endnu en flaske, som blev delt med de 11 andre. Nu skiltes flokken og Carl Chr. Madsen gik sammen med Hans P. Hansen ind mod byen. Carl Chr. Madsen fik imidlertid lyst til mere og gik efter aftale med Hans P. Hansen tilbage til rejsestalden og hentede en flaske, som de tømte sammen med den 17-årige drejerlærling, Marius Poulsen, som de havde truffet på Lundvej. - Under forhøret påstod Marius Poulsen, at han ikke vidste, at vinen var stjålet, en forklaring, som politimesteren uden videre godtog. Det er mærkeligt, at politimesteren bare accepterede lærlingens udsagn, men måske havde drengens læremester, drejer Mads Tarp i Storegade, lagt et godt ord ind for sin lærling¹.

Nu kom skrædderlærling, Vilhelm Schmidt ind i billedet. Det var ham, der havde fortalt Hans Møller om sin deltagelse i vindrikkeriet og dermed bidraget til sagens opklaring. Vilhelm Schmidt gentog nu over for politimesteren, hvad han tidligere havde fortalt til politibetjenten.

Vilhelm Schmidt havde torsdag d. 21/8 om aftenen truffet Carl Chr. Madsen inde i byen. Denne havde fortalt ham om kassen med vinflaskerne ved rejsestalden ude på Skovlyst. På vejen derud mødte Vilhelm Schmidt den 15 årige skomagerlærling, Fritz Nielsen. Da de kom ud til Skovlyst gik Fritz Nielsen hen til kassen og tog en flaske, som de to lærlinge tømte i fællesskab. Herefter forlod Fritz Nielsen stedet. Men han blev hurtigt afløst af en ny nemlig den 15-årige skomagerlærling Carl Pallesen, som sammen med Vilhelm Schmidt besluttede at dele en flaske, som Vilhelm Schmidt hentede i kassen. Så havde Carl Pallesen åbenbart fået nok, for han gik sin vej.

Det samme var ikke tilfældet med Vilhelm Schmidt, selvom denne havde fået to halve flasker rødvin. Nu ankom den sidste deltager i vinntyveriet. Det var skrædderlærling Anton Nielsen, som var 19 år gammel. Han stjal nu den sidste flaske vin og delte den med Vilhelm Schmidt.

Der var således blevet stålet ni flasker fra kassen ved rejsestaldens dør. Politimesteren spurgte derfor Hans Møller, om denne ikke havde taget fejl med hensyn til antallet af flasker i kassen. Men Hans Møller fastholdt tallet 12. Der havde oprindelig været 25 flasker i kassen, og han vidste, at der var blevet solgt 13 fra den, inden kassen ved en fejltagelse var blevet stillet ud til porten ved rejsestalden. Han henviste desuden til, at lærlingene jo uden vrøvl havde betalt for 12, hvilket vel måtte være et bevis på, at de også havde taget et dusin flasker fra kassen.

Politimesteren udspurgte igen lærlingene, men uden at få løst problemet om antallet af stjålne rødvinsflasker. Typograflærlingen Leopold Eickhardt sagde, at han ikke havde tænkt så nøje over antallet af flasker, men blot samlet 24 kr. ind, fordi det var det beløb, som Hans Møller havde forlangt, og fordi han havde håbet, at sagen dermed ville være slut.

Der foreligger kun to forklaringer på, hvordan de 17 lærlinge havde skaffet de 24 kr. Typograflærlingen Harald Jørgensen, der sammen med 11 andre havde været med til at tømme tre flasker, fortalte, at han havde givet Leopold Eickhardt 1,25 kr. Det var penge, som han dels havde sparet op dels havde lånt. Det samme sagde smedelærling Johan Mortensen. Det må have været et ret stort beløb for især de yngste lærlinge, der ud over kost og logi ikke tjente nogen løn af betydning. Men de fik af og til en drikkeskilling, når de var ude ved kunderne med varer, lige som de også modtog små beløb for jobs i fritiden. - Politimesteren spurgte heller ikke andre end de to nævnte om, hvordan de var kommet til penge, så han må vel have ment, at de var kommet til dem på ærlig vis.

Som omtalt var der i de sidste par måneder også blevet stjålet en del frugt fra haver rundt om i byen, og politiet benyttede nu lejligheden til at undersøge, om vintyvene og deres meddelagtige også havde rapset frugt. Denne del af efterforskningen fordoblede næsten antallet af lovovertrædere.

Slagterlærlingen Chr. Christensen erkendte, under forhøret 30/9, at han for en måneds tid siden en aften tilfældigvis var i nærheden af købmand Henrik Fogtmanns have. Fogtmann boede på matrikel 71 efter matriklen fra 1859, hvilket i dag nogenlunde svarer til Østergade nr. 10. Hans have lå ind mod Arnbjerg. Foruden Chr. Christensen var der yderligere to gengangere fra Skovlystsagen, nemlig smedelærling Johan Mortensen og typograflærling Harald Jørgensen. Ud over de tre nævnte kom der desuden tre personer, den 18-årige skrædderlærling Søren Madsen, typograflærlingen Simon Rasmussen på 'ligeledes 18 år samt Frederik Blöcker, der var slagterlærling og fyldt 18 år.

Friboligen ved Østerport. Bygget 1875. Nedrevet 1984. Billede fra omkring 1900.

Chr. Christensen fortalte, at han sammen med Søren Madsen var kravlet over Fogtmanns havelåge, der gik ud til Arnbjerganlæget. Inde i haven havde de taget en del blommer, som de havde delt med de fire andre. Derpå var Chr. Christensen sammen med Søren Madsen og Johan Mortensen gået gennem anlæget hen mod Østerport. Da de kom til haven bag ved Friboligen på hjørnet af Lundvej og Østergade, var de alle på Johan Mortensens opfordring gået ind i Friboligens have og havde stjålet pærer. Ved en anden lejlighed havde Chr. Christensen og Johan Mortensen stjålet pærer hos Søren Kastoft, der også boede i Østergaade og havde have ud til Arnbjerg. Disse frugter viste sig dog ikke at være modne, så de var blevet kastet bort.

Johan Mortensen benægtede at have opfordret til og deltaget i tyveriet i Friboligens have. Men han oplyste, at han havde hørt, at Vilhelm Schmidt skulle have stjålet frugt i adskillige haver.

Søren Madsen kunne bekræfte Chr. Christensens fremstilling, men kunne desuden tilføje, at han søndag d. 24/8 havde været til høstfest i teaterrcafeen. Her havde han mødt to murerlærlinge, Carl Olsen på 16 år og Hans Pedersen på 17. De tre blev enige om at gå på æbleskud i Fogtmanns have, men Hans Pedersen ville, da det kom til stykket, ikke med hen til haven, hvor Søren Madsen og Carl Olsen så stjal blommer. Kort tid efter havde de imidlertid truffet Hans Pedersen, der havde spist af de stjålne blommer.

På grund af Johan Mortensens oplysninger kom Vilhelm Schmidt igen i forhør og tilstod nu en række tyverier i forskellige haver i løbet af de sidste par måneder. Han havde sammen med sin 12-årige lillebror Ole Schmidt og drengen Carl Hvid, der også var 12 år gammel, flere gange stjålet æbler hos købmand Søren Thomsen. Noget senere havde Vilhelm Schmidt igen besøgt købmand Søren Thomsens² have sammen med sin lillebror samt skomagerlærling Fritz Nielsen. Ved den lejlighed havde de fyldt deres lommer op med stikkelsbær.

Ligeledes havde Vilhelm Schmidt, Johan Mortensen og Fritz Nielsen spist jordbær først i juli hos gartner Rømhild. Han boede i Østergade og havde også sin have over mod Arnbjerg. Hos købmand Bastrup i Den Kampmannske Gård havde Ludvig Pedersen på 12 år sammen med Vilhelm Schmidt stjålet pærer. Begge havde desuden "hentet" æbler hos skomagermester Mads Sørensen på Østergade 18. Sammen med Jens Petersen, Fritz Nielsen, Ole Schmidt, Carl Hvid og sidstnævntes storebror Bernhard Hvid, havde Vilhelm Schmidt stjålet pærer og gulerødder hos Bertram Jensen³.

Vilhelm Schmidt og Fritz Nielsen havde også stjålet æbler hos både organist Anton Bjelke i Nygade og rebslager Janderup i Storegade 50. Senere indrømmede de to smedelærlinge Peter Petersen og Johan Snack, at de også havde været på æbleskud i organist Bjelkes have. Endelig erkendte Carl Hvid, at han sammen med slagterlærling Berton Mortensen havde stjålet pærer hos herredsfoged Røsenørn, der boede i Storegade 18. Nogle af disse pærer havde de givet til Bertons 9-årige lillebror, Hans Mortensen.

Som det er fremgået af ovenstående, er mange af frugttyverierne foregået hos husejere i Storegade og Østergade med haver ind mod Arnbjerganlæget, der om aftenen var en god udgangsbase for togter i disse haver. Anlæget var også velegnet til at trække sig tilbage til og derpå forsvinde i mørket mellem træerne, hvis man skulle blive opdaget. Det var næppe alene spændingen ved disse rapserier, der motiverede lærlingene. Frugterne må for dem også have været et kærkommet supplement til den ret ensformige dagligkost, der for det meste bestod af grød, flæsk kartofler og brød.

Den 4/11 var politimester Lendrop færdig med forhørerne og sendte sin indstilling til Ribe stiftsamt, der den 13/12 svarede bekræftende på politimesterens indstilling om at tiltale lærlingene efter den milde tyveriiparagraf. Politimesteren undlod at rejse tiltale mod Hans Mortensen, der som 9 årig ikke kunne straffes, fordi den kriminelle lavalder var 10 år.

Harald Jørgensen, Hans Petersen, Carl Christensen, Ole Schmidt, Peter Nielsen, Ludvig Pedersen, Carl Hvid, Marius Poulsen og Carl Pallesen skulle heller ikke straffes, fordi den milde tyveriparagraf fritog personer under 15 år for straf. ---- Dette passer dog ikke for Marius Poulsens og Hans Pedersens vedkommende, da de i følge aldersangivelserne i politi- og domprotokollerne var over 15, dengang de begik deres lovovertrædelser. Marius Poulsens tilfælde kan forklares med, at han ikke vidste, at vinen, som han havde drukket, var stjålet(se foranstående side 2). At Hans Pedersen undgik straf, kan vel skyldes, at han kun en enkelt gang havde spist stjålne blommer fra købmand Fogtmanns have.

Derefter afsagde dommer Lendrup følgende domme:

Carl Chr. Madsen fik syv dages fængsel for tyveri af fire flasker vin og for meddelagtighed i at tømme disse plus den femte flaske. Desuden havde han tidligere været straffet.

Anton Nielsen fik seks dage i brummen for at have stjålet og medvirket til at drikke en flaske vin. En hård dom sammenlignet med de følgende.

Vilhelm Schmidt idømtes fem dages fængsel for tyveri af en flaske og delagtighed i at drikke tre flasker. Dertil kom adskillige frugttyverier.

Jens Petersen fik 4 dage i arresten for tyveri af en flaske og medvirken til at tømme fire. Dertil kom et tyveri i Bertram Jensens have.

Fritz Nielsen fik ligeledes fire dage bag tremmer for tyveri af en flaske og medvirken til at drikke den. Dertil kom, at han havde været involveret i fire frugttyverier.

Chr Christensen måtte indkassere en dom på tre dages fængsel for medvirken til at drikke tre flasker vin og tre frugttyverier.

Samme dom fik Peter Petersen, der også have medvirket til at tømme tre flasker, men ikke deltaget tyvetogterne i haverne.

Johan Mortensen måtte ind at sidde i to dage for meddelagtighed i at drikke tre flasker og et par frugttyverier.

Hans Chr. Hansen fik også to dage for at have medvirket til at tømme den første flaske sammen med fire andre.

Samme skæbne overgik Jens Chr. Stær, Leopold Eickhardt, Anders Sørensen, Hans Hansen og Johan Snack for medvirken til at drikke tre flasker rødvin.

Carl Olesen, Søren Madsen og Berton Mortensen skulle i arresten i to dage for frugttyverier. Søren Madsen var tidligere straffet og havde været med på to tyvetogter i haverne, mens Carl Olesen og Berton Mortensen kun havde været med i et frugttyveri.

Endelig fik Simon Rasmussen og Frederik Blöcker hver en bøde på to kroner eller, hvis de ikke blev betalt, to dages fængsel for et enkelt tyvetogt i købmand Fogtmanns have.

Set med nutidens øjne var det hårde straffe for noget, der i dag ville blive betragtet som drengestreger. Nogle af dommene forekommer også urimelige i forhold til andre. Det var en sag, hvor proceduren ser ud til at være den samme som ved betlerisager, hvor politimesteren havde en stående fuldmagt fra stiftamtet til at rejse tiltale og afsige dom uden forsvarer og anklager.

Ved normale straffesager plejer der til slut i domprotokollen at stå, hvilke personer, der har bestridt jobbet som henholdsvis anklager og forsvarer, samt hvilket salær disse var berettiget til. Når dette ikke var tilfældet i denne sag, kan det kun forklares med, at ligesom i betlerisager var hverken anklager eller forsvarer nødvendige, når der "kun" blev rejst tiltale efter den milde tyveriparagraf.

Til gengæld står der som en tilføjelse i politiprotokollen, at forældre og værger var tilfredse med dommene.

Noter:

Det var ikke ualmindeligt, at alle ikke var lige for retten. H.G.Olrik, der var politiifuldmægtig i Varde i begyndelsen af det 20. årh. skrev i sine erindringer, at borgmesteren, der også var politimester, gav byrådet lov til nattesæde efter byrådsmødeme. - Om en mand, der havde besvangret en mindreårig, skrev Olrik, at "stærke Kræfter inden for Forbryderens Kreds" forhindrede en domfældelse.
Søren Thomsen var i 1885 direktør for Varde bank, men i 1885 blev det afsløret, at han havde bedraget banken. Hans købmandsgård, hvor også banken havde til huse, lå på hjørnet af Østergade og Storegade, hvor der idag er et blomsteranlæg.
Bertram Jensen optræder ikke i folketællingerne fra 1880 og 1890.

Til sidetop