Den 23.juli 1886 blev manufakturhandler P. Klitgaard-Nielsen, der drev forretning fra Kræmmergade 8, ved retten i Varde idømt fængselsstraf for at have udtalt sig fornærmende om kong Kristian IX. Sagen blev anket både til Landsoverretten og Højesteret.
Nedenfor gengives Højesteretsdommen:

Justitiarius og øvrige Tilforordnede ved Høisteret gjøre vitterligt:

Thi blev irettelagt den indstævnte, inden Viborg Landsoverret den 23. August 1886 afsagte Dom saalydende:

Under denne Sag er Detailhandler Niels Peter Klitgaard-Nielsen i Henhold til Justitsministeriets Resolution af 4. Juni dette Aar sat under Tiltale for Overtrædelse af Straffelovens § 90.

Efter at det var kommet til Politiets Kunskab, at Tiltalte en Dag i Midten af Marts Maaned d. A. skulde i sin Boutik i Varde i Overværelse af en i samme Hus som Tiltalte boende Kjøbmand¹ og en Handelsrejsende have brugt fornærmelige Udtryk om Hans Majestæt Kongen, blev der d. 22. s. M. afæsket ham en forklaring til Politirapport. Her forklarede Tiltalte da, at han erindrede, at han nogle Dage forud havde været sammen med de anmeldte Personer, der var hans gode venner og under den ved denne Leilighed førte Samtale, der var kommet til at dreie sig om Politik, havde brugt stærke Udtryk. Han erindrede derimod ikke hvilke Udtryk, han havde brugt. Det kunne godt være, at kongen var blevet omtalt, men han huskede ikke de om denne brugte Udtryk.

Under et d. 7. April næstefter optaget Forhør tilstod Tiltalte imidlertid, at han d. 15. Marts dette Aar havde Besøg af de to ovennævnte Mænd og sammen med dem havde opholdt sig i sit Lagerlocale ved Siden af Boutikken. I Anledning af en Ytring fra den Handelsrejsende om, at Tiltalte skulde se nogle Gardinbøiler, som hans Firma havde leveret til hans Majestæt Kongen, saa havde Tiltalte udtalt: "Ah Skidt! Kongen er jo ikke andet en Folkets Skriver, den Flab!". Hvorved han, efter hvad han udtrykkelig vedgik, sigtede til Hans Majestæt Kong Christian d. 9de.

Tiltalte anførte dertil den Undskyldning, at han var Venstremand, men de to Gjæster var Højremænd. Han havde følt sig irriteret under Samtalen over Forskellige Ytringer fra disses Side om Politik.

I Forbindelse med det Passerede, der som omtalt foregik i hans eget Locale, var der ikke andre tilstede. Naar han talte om Politik, brugte han ofte stærke Udtryk, navnlig mod det nuværende Ministerium. Paa andre Steder og i mere ubekjendte Folks Overværelse ville han ikke have udtalt sig som sket.

I et Indlæg til Retten, hvis Indhold Tiltalte under et senere Forhør har fastholdt som i et og alt rigtigt, har Tiltalte tildels tilbagekaldt den ovennævnte Tilstaaelse idet han navnlig har hævdet, at han har al Grund til at formode, at han ved den paagieldende Leilighed slet ikke brugte Betegnelsen "Flab" om Kongen, samt at han ved Udtrykket"Folkets Skriver" ikke har sigtet til denne personlig, men kun har villet angive sin Opfattelse af Kongens eller Kongemagtens Stilling og Forhold til Folket. Men til denne delvise Tilbagekaldelse af Tiltaltes tidligere afgivne Tilstaaelse, vil der efter Danske Lov 1-15-1 ikke kunne tages Hensyn, idet de Forklaringer, der er afgivne af de to ovennævnte Personer, der som nævnt var tilstede ved den paagjeldende Leilighed, idet Væsentliste bestyrker Rigtigheden af Tiltaltes Tilstaaelse, medens der ikke kan lægges videre Vægt paa de af Tiltalte i hans ovennævnte Indlæg paaberaabte særegne Omstændigheder, der in casu skulde gjøre det sandsynligt, at Tiltalte af Uagtsomhed var kommen til at afgive en urigtig Tilstaaelse.

For sit ovenomhandlede Forhold er Tiltalte, der er født i 1851 og ikke ses tidligere at have været tiltalt eller straffet, ved Underetsdommen rettelig anset efter Straffelovens § 90 med en Straf, der efter Sagens Omstændigheder findes passende bestem til simpelt Fængsel i tre Maaneder, og bemeldte Dom, ved hvilken der ligeledes rettelig er paalagt Tiltalte at udrede Actionens Omkostninger, vil derfor være at stadfæste, dog saledes at Salairerne til Actor og Defensor ved Underretten vil være at bestemme til 15 Kr. for den Første og 12 Kr. for den Sidste, hvorhos Tiltalte vil have at betale et Salair til Actor og Defensor ved Overretten 15 Kr. til hver.

Thi Kjendes for Ret

Underretsdommen bør ved Magt at stande, dog saaledes at Salairerne til Actor og Defensor for Underetten bestemmes til 15 Kr. til den Første og 12 Kr. til den Sidste.

I Salair til Actor og Defensor for Overretten Justitsraad Neckelmann og Canceliraad Møller betaler tiltalte 15 Kr til hver.

At efterkomme under Adfærd efter Loven. Til Bekræftelse under Rettens Segl og Justitiari Underskrift.

Købke.

Hvorefter Actor Advocat Hindenburg Sagen mundtlig deducerede og paastod den indankede Dom stadfæstet samt sig tilkjendt Salair.

Hvorimod og hertil at svare paa tiltaltes Vegne fremstod i Retten Defensor, Advocat Klubien, der exciperede og paastod Tiltalte frifunden eller anset med mildeste Dom samt paastod sig tilkjendt Salair.

Da efter tiltale, Gjensvar og denne Sags forefundne Beskaffenhed blev herom af Høiesteret saaledes dømt og

Afsagt

I Henhold til den i den indankede Dom anførte Grunde

Thi Kjendes for ret:

Landsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salairerne for Høisteret betaler Tiltalte til Advocaterne Hindenburg og Klubien 30 Kr. til hver.

Til Bekræftelse under rettens segl og Justitiarii

Ulæselig underskrift.

Ribe Amtstidende/Varde Avis omtaler i små notitser sagen fra dens begyndelse, men først efter højesteretsdommen kom et længere indlæg.

Højreavisen, Vestjyllands Dagblad/Varde-Posten nævte først sagen efter Højesteretsdommen.

Ribe Amtstidende/Varde Avis d. 28/10 1886:

Straffelovens § 90 (Krænkelse af den kongen skyldige Ærbødighed) blev igaar af Høiesteret bragt til Anvendelse, idet Høisteret stadfæstede de tidligere Instansers Domme i en Justitssag anlagt mod Manufakturhandler Klitgaard-Nielsen i Varde. Faktum indskrænkede sig til, at Tiltalte i sit Lagerlokale under en Samtale om nogle Gardinkvaster med to "Venner" af modsat politisk Anskuelse havde omtalt Kongen paa særdeles fornærmende Maade. Da Tiltates Udtryksmaade blev bragt ud i Byen og ogsaa kom Politimesteren for Øre, lod denne Tiltalte indkalde, og uagtet "Vennerne" nu ikke kunne huske, hvilket Udtryk Tiltalte havde Brugt, afgav Tiltalte selv i Retten en Tilståelse, der i bestemte og Klare Udtryk gjengav de fornærmende Ord, han havde brugt under sin samtale med Vennerne med den Tilføjelse, at han udtrykkelig havde sigtet til Hs. Majestæt Kong Kristian den Niende. Tiltalte har vel søgt at tilbagekalde sin Tilstaaelse, hvilket ikke i Henhold til Lovens 1-15-1 har kunnet hjælpe ham. Derimod har Tiltalte ikke villet andrage om at sagen eller Straffen maatte bortfalde, uagtet et gunstigt Resultat synes ham stillet i Udsigt, og Tiltalte skal som Grund have angivet, at han ikke ville giøre Knæfald for ministeriet Estrup. - Tiltalte er idømt den Mildeste Straf § 90 hjemler, men denne er rigtignok 3 Maaneders simpelt Fængsel.

Vestjyllands Dagblad/Varde-Posten d. 29/10 1886:

Straffelovens § 90, der handler om Krænkelse af den Kongen skyldig Ærbødighed blev af Høiesteret bragt til anvendelse, idet Høiesteret stadfætede de tidligere Instansers domme i en Justitssag, der var anlagt mod Manufakturhandler Klitgaard-Nielsen i Varde. Faktum indskrænkede sig til, at tiltalte i sit Lagerlokale under en Samtale om nogle Gardinkvaster med to Venner, der havde modsat politisk Anskuelse havde omtalt kongen paa en særdeles fornærmende Maade. Da Tiltaltes Udtryksmaade blev bragt ud i Byen og ogsaa kom Politimesteren for Øre, lod denne Tiltalte indkalde og uagtet Vennerne nu ikke kunne huske, hvilket Udtryk Tiltalte havde brugt, afgav Tiltalte selv I retten en Tilstaaelse, der i bestemte og klare Udtryk gjengav de fornærmende Udtryk, han havde brugt under sin Samtale med Vennerne med den Tilføjelse, at han udtrykkelig havde sigtet til hs. Majestæt Kong Kristian den Niende. Efterat Sagen var indanket for Overetten, har tiltalte søgt at tilbagekalde sin tilstaaelse, hvilket imidlertid ikke har kunnet hjælpe ham, da hans tidligere Tilstaaelse i alt væsentlig stadfæstedes af Vidneførslen.

Derimod har Tiltalte ikke paa nogen Maade villet andrage om at Sagen eller Straffen maatte bortfalde, uagtet at et gunstigt Resultat synes ham stillet i Udsigt, og tiltalte skal som Grund have angivet "at han ikke ville giøre Knæfald for Ministeriet Estrup".

Ihvorvel det i en vis Forstand kun kan beklages, at de af Hr. Klitgaard-Nielsen i hans eget hjem og i et ophidset Øieblik brugte fornærmelige Udtalelser om Hs. Majestæt Kongen er kommet ud blandt Publikum og saaledes ogsaa er kommet Politiet for Øre, saa er det paa den anden Side ogsaa givet, at ingen af Hr. Klitgaard-Nielsens politiske Modstandere havde angivet ham. Noget som Venstre gjerne, men aldeles uden Grund har villet paastaa. Vi beklager dernæst, at Hr. Klitgaard-Nielsen ikke har villet giøre Undskyldning for sine utilbørlige Udtalelser, thi den Triumf ikke at have villet bøie Knæ for Estrup opveier efter vor Formening langtfra den Ulempe, som det maa være for Hr. Klitgaard-Nielsen at skulle afsone den ham idømte Straf særlig nu ved Vintertid.

Om sagens videre forløb kan fortælles, at Klitgaard-Nielsen søgte justitsministeriet om at få straffen ændret fra simpelt fængsel til fængsel på vand og brød. Men ministeriet svarede, at den slags konverteringer kendtes ikke. Den 3. januar 1887 mødte Klitgaard-Nielsen op på Raadhuset i Varde og blev indsat i celle 3 til afsoning af straffen. Efter lødladelsen solgte han forretningen til sin førstemand og forlod byen. Han har næppe haft økonomiske problemer, for i ligningslisten var han blandt byens største skatteydere med en skattepligtig indtægt på 4000 kr. og en skat til kommunen på 217,25 Kr.