Til sidebund

Voldgiftsag: Lærling mod mester 1901.

Næringsloven af 1857 betød, at enhver kunne nedsætte sig som f. eks håndværker uden nogen formel uddannelse blot han var myndig (dengang 25 år), rådede over eget bo, havde indfødsret eller arbejdet 5 år i landet samt var uberygtet d.v.s ikke idømt vanærende straffe for tyveri, vold o.l.


Myndighederne og håndværkerne selv blev dog hurtigt klar over, at der måtte nogle formelle regler til, hvis håndværket skulle bevare sin standard og allerede i 1860'erne og 70'erne aftalte mestre frivillige læretider. Men først i 1889 kom en egentlig lov om uddannelse af lærlinge. Læretidens længde skulle aftales mellem mester og lærlingen. Uddannelsen behøvede ikke at blive afsluttet med en svendeprøve, men mester skulle i så fald udstede et lærebrev, der indeholdt oplysninger om læretiden længde og om svendens faglige egenskaber.


Var lærlingen under 18 år skulle der udfærdiges en lærekontrakt, der skulle underskrives af læremesteren samt lærlingens værge. Denne skulle indeholde bestemmelser om læretidens længde, om evt. kost, logi og løn i læretiden samt aftale om, hvem der skulle betale for undervisning på teknisk skole og hvem, der skulle afholde udgifterne til en evt. svendeprøve. Desuden var lærlingen indtil han var fyldt 18 år undergivet hustugt, hvilket betød, at mester måtte give ham en dragt prygl, hvis han efter mesters mening fortjente en sådan. Derimod var kvindelige lærlinge ikke undergivet hustugt.


Kontrakten skulle derefter påtegnes af de lokale myndigheder, hvilket i købstæderne var borgmesteren/politimesteren, der sørgede for at kontrakten blev udfærdiget i to eksemplarer, der udleveredes til mester og lærlingens værge. Opstod der i læretiden uenighed om uddannelsens kvalitet eller lærlingens opfyldelse af sine pligter, så skulle sagen for en voldgiftdommer, der i købstæderne var borgmesteren/politimesteren. De to parter skulle hver medbringe en voldgiftsmand til at støtte dem under sagen.


I 1898 underskrev malermester P. Bollerup og skomagermester Johan Pedersen en lærekontrakt, hvori malermesteren forpligtede sig til at tage Johan Pedersens 14-årige søn Aage Pedersen i malerlære. Læretiden skulle vare 3½ år fra 1/6 1898 til 1/5 1902. Aage Pedersen skulle have kost og logi hos mester under uddannelsen, men ingen fast løn, og mester forpligtigede sig til at betale undervisningen på teknisk skole samt udgifterne til svendeprøven. Lærlingen skulle i læretiden vise mester troskab, lydighed og ærbødighed . Da Aage Pedersen manglede knap et år af læretiden blev parterne meget uenige og måtte til voldgift i politiretten på rådhuset.


P.Bollerup boede til leje i Storegade nr. 9 hos den i sagen omtalte f.h.v. malermester C. J. Jørgensen. Malermester Bollerup var for skatteåret 1900 sat til en indkomst på 1000 kr. Johan Pedersen boede i eget hus i Nygade nr. 6. Han var for skatteåret 1900 sat til en indtægt på 900 kr. Selv om Bollerup tjente mere end skomagermesteren, så har der været en formueforskel, der gjorde, at Johan Pedersen havde råd til at hyre en sagfører til at føre sin sag mod malermesteren.



VARDE BORGMESTERKONTOR D. 29.Maj 1901.


Til Møde paa Varde Borgmesterkontor Lørdag den 1. Juni 1901 indkaldes herved i Henhold til Lærlingelov af 30. Marts 1889 § 18:

Skomager Johan Pedersen, Varde, Malermester P. Bollerup ibd.11 For at give Oplysning med Hensyn til en Klage fra Førstnævnte over Sidstnævntes Forhold med hensyn til Klagerens Søn.
Parterne tilsiges derhos til at lade deres Voldgiftsmænd møde samme Tid og Sted.
En af Voldgiftsmændenes Udeblivelse uden anmeldt gyldigt Forfald vil medføre, at sagen afgøres af Undertegnede Borgmester og den anden Voldgiftsmand.

Drechsel.1

Foranstaaende er forkyndt for de Paagjeldende.

Varde den 30 Mai 1901.
H. Jensen
O.B.2

Sagfører Oldager
Sagfører Oldager (med høj cigarføring og cykelspænder) fotograferet på Varde banegård i 1902.
Han fyldte godt i en retsal, selvom han næppe har optrådt med tropehjelm.

Der var udsendt to bilag til sagen fra Johan Pedersens voldgiftsmand sagfører Oldager:3


Bilag 1.

Fremlagt ved Voldgiften den 1/6 1901.
Drechsel

OLDAGER & LYSTER
Sagførere
Varde.


Velbaarne Hr. Borgmester Drechsel
Varde.


Undertegnede Skomager Johan Pedersen af Varde, hvis Søn Aage, født den 13. April 1884, har staaet i Lære hos Malermester P. Bollerup af Varde i henhold til hoslagte Lærekontrakt af 31 Maj 1898, indtil han Fredag den 17. Maj d. A. efter aldeles uberettiget at være slaaet og mishandlet af Mesteren forlod Læren, tillader mig herved som Fader og Værge for min nævnte Søn, i medfør af Lov om Lærlingeforholdet af 30 Marts 1889 § 18 at henvende mig til Deres Velbaarenhed med Begjæring om, at der afholdes en Voldgift med Paastand om, at Lærlingekonkrakten ophæves, og at førnævnte Maler P. Bollerup idømmes klækkelige Bøder for de Overtrædelser af Lærlingeloven, han formentlig har gjort sig skyldig i, - medens jeg , navnlig af hensyn til Hr. Bollerups Formueforhold, ikke vil rejse Spørgsmål om Erstatningskrav.

Kravet paa Lærlingekontraktens Ophævelse støtter jeg paa Lovens § 16 Stk. 1,4 idet Mesteren baade har gjort sig skyldig i Mishandling af Lærlingen og i andre væsentlige Brud paa sine Forpligtigelser mod ham.


Med hensyn til Mishandlingen skal jeg oplyse, at Hr. Bollerup mange Gange og ofte uden Spor af Føje og i øvrigt uden virkelig gyldig Aarsag har slaaet Drengen i Hovedet og Ansigtet med knyttet Næve og paa anden Maade, - en Gang endog saa voldsomt oven i Hovedet med knyttet Næve, at Drengen skvat om paa Stenbroen i fhv. Malermester Jørgensens Gaard; 5 dette skete i Hr. Jørgensens Paasyn og uden nogen Forklaring, idet Hr. Bollerup vel antog, at Drengen havde begaaet en foreliggende Fejl, der imidlertid var begaaet af en anden Lærling. Mon en Mester, der behandler sin Lærlinge paa den Maade, at han slaar løs paa den første den bedste uden at gjøre sig den Ulejlighed at undersøge, hvem Skyldneren er, burde have Lov at have Lærlinge?


Nei, umiddelbart før Drengen gik bort fra Tjenesten, blev han navnlig ogsaa aldeles grundløs mishandlet af Hr. Bollerup, og dette var den umiddelbare Aarsag til, at han gik bort. Drengen havde nemlig, jfr. nedenfor, maattet - ganske i Strid med Loven - arbejde paa Kristi Himmelfartsdag til Middag,6 og hans Mester forlangte, at han ogsaa skulde arbejde om Eftermiddagen, men da Drengen havde maattet arbejde flere Helligdage i den sidste Tid og om Hverdagene til langt over Fyraftenstid,7 gik han i Stedet for Hjem og beklagede sig over, at han ikke kunde udholde dette Slaveri, og heri gav jeg ham Ret, hvorfor han undlod at gaa i Arbejde om Eftermiddagen. Da han saa om Fredagen om Morgenen kom op, blev han overfalden med Hug, Slag og Skjænd af Mesteren, der blandt andet slog ham 5 Gange voldsomt med knyttet Haand i Ansiget og Hovedet og sagde til ham, at han herefter skulde arbejde til Kl. 8 om Aftenen og at han skulde arbejde hver Søndag, og han nok skulde vise ham, hvem der bestemte, om han skulde arbejde om Helligdage, - om Formiddage eller Eftermiddage etc. At Drengen efter denne Behandling og disse Fremtidsudsigter tabte Modet og gik bort, vil sikkert ikke undre. Mesteren har baade i Fjor og i Aar udnyttet Drengen paa en ganske lovstridig og urimelig Maade(han holder ikke Svend), og saa vil han banke ham til at finde sig i Lovbrud, - til at arbejde over evne. Det havde dog været rimeligen, om Hr. Bollerup havde vist sig erkendtlig over for Drengen ved at betale ham lidt for Ekstraarbejdet, men Hr. Bollerup har maaske fundet det billigst at betale ham med Bank. Kun en Gang i Fjor betalte han ham 50 øre for at arbejde en hel Søndag.8


Ganske vist er Drengen ikke ældre, end at han var Hustugt undergiven. Men jeg kan ikke antage, at den Omstændighed gjør Mesteren berettiget til at slaa løs, naar og saa ofte han ønsker det og ganske uden Grund. Slagene har vel ikke efterladt skadelige Følger, heldigvis, men dette udkræves vel formentlig heller ikke, for at Mishandling kunne siges at foreligge. Det er - maa jeg formene - Mishandling, naar Lærlingen slaas uden skjellig Grund, navnlig naar det gjentager sig, og det er Mishandling, naar han slaas efter en i Forhold til Forseelsens Grad urimelig Maalestok, - følgelig endnu mere, naar ingen Forseelse foreligger, hvilket som anført er sket ofte. Og det er endelig Mishandling, naar Lærlingen udbyttes ved Overarbejde og Helligdagsarbejde, navnlig naar det som her sker ofte, - ja næsten til Stadighed.


Jeg vedlægger en Erklæring fra hans tidligere Medlærling N. J. Karlsen angaaende Overarbejdet m.m. og det fremgaar deraf, at min Søn allerede i Fjor blev misbrugt til Over- og Helligdagsarbejde i høj Grad, men endnu værre har det været i Aar, efter at den anden Lærling er fratraadt Pladsen. Min Søn har da Gang paa Gang maattet arbejde over Tiden og ligeledes Gang paa Gang arbejdet om Helligdagen, dels til Middag og dels hele Dagen uden at at der er budt ham en Øres Vederlag, spurgt om hans Samtykke eller taget Hensyn til, om han var overanstrengt eller ikke.-


Uden at komme ind paa en Opregning af de enkelte Tilfælde, saadan Misbrug har funden Sted, noget som navnlig for Overarbejdets vedkommende vilde føre alt for vidt, skal jeg anføre, at Drengen en Aften maatte arbejde hos Barber Madsen9 i Varde til Kl. 9½ med Fernisering af Gulve. Skjærtorsdag arbejdede han hele Dagen og Langfredag til Middag, ligesom han Kristi Himmelfartsdag arbejdede hos Kjøbmand Bülow10 (eller maaske dennes Værkfører Christensen) til Middag og skulde have arbejdet igjen om Eftermiddagen, hvad han dog som anført gjorde Indsigelser mod og undlod.


Endelig har Kosten, der blev ydet, været baade kvantitativt utilstrækkelig og kvalitativt daarligere end forsvarligt over for unge Mennesker i den Alder, hvor de skulde udvikle sig særlig under Hensyn til, at han har maattet arbejde strængt. Dette fremgaar bedst af, at Drengen stadig, naar han kom hjem, selv om det var lige efter at have spist hos Mester, var skrupsulten.


De anførte Eksempler og Forhold maa formentlig gjøre det aldeles utvivlsomt, at Mesteren maa anses for at have gjort sig skyldig i et saadant Forhold, at Kontraktens § 16 stk 1 kan kræves ophævet, -det maa med andre Ord utvivlsomt siges, at Mesteren har gjort sig skyldig i Mishandling af Lærlingen eller i al Fald ikke alene i væsentligt, men gjentagne Brud(og væsentlige Brud) paa de Forpligtelser, der efter Loven paahvilede ham overfor Lærlingen.


Idet jeg derfor skal indlade Spørgsmålet til Voldgiftens Afgjørelse bliver min ærbødige paastand, at Lærlingeforholdet og Kontrakten ophæves, og at Hr. Bollerup idømmes en klækkelig Bøde for store Overtrædelser af Lovens Bestemmelser, saaledes som foran fremhævet.


Varde den 24. Maj 1901.
Ærbødigst
Johan Petersen
Skomager



Bilag 2.

Fremlagt ved Voldgift d. 1/6 1901.
Drechsel

Underskrevne Niels Jensen Carlsen, 16½ Aar gammel, der har staaet i Lære hos Malermester P. Bollerup af Varde sammen med Aage Pedersen, men som med nævnte Mesters tilladelse for et Par Maaneder siden forlod Læren, bevidner herved:

at nævnte Aage Pedersen i Fjor Sommer ofte har arbejdet efter sædvanlig Fyraftenstid (Kl. 6 Eftermid.),ofte til Kl. 8-9, til andre Tider kortere,

at han ligeledes i nævnte Tid ofte har arbejdet paa Søn- og Helligdage, dels til Middag, dels længere,-

at Kosten ofte var utilstrækkelig, idet der ikke blev budt os Mad nok, - dog nægtedes der os ikke mere, naar vi bad derom,-

og at Maler Bollerup flere Gange har slaaet Aage Pedersen i mit Paasyn.

Varde den 23. Maj 1901.12
N. J. Karlsen.13


Så gik sagen til voldgift i politiretten, hvor forløbet er ført i politiprotokollen for Varde Købstad 1901-02 under d. 1/6 1901.

Aar 1901 d. 1. Juni Fm. Kl. 9 afholdtes Voldgift i Anledning af en fra Skomager Johan Pedersen af Varde fremkommen Klage over, at Malermester P. Bollerup har misligeholdt en mellem Pedersen og Bollerup indgaaet Lærlingekontrakt angaaende Pedersens Søn Aage Pedersens Anbringelse som Lærling hos Bollerup. Klagen med 2 Bilag samt den anmeldt Lærlingekontrakt fremlagdes til Protokollen.


Mødte var Parterne med Klageren som dennes Voldgiftsmand Sagfører Oldager, med Bollerup som dennes Voldgiftsmand Malermester Jens Pedersen af Varde.14


Klageren frafaldt den i Klagen medbragte Paastand om, at der ikendes Bollerup Bøder dog med Forbehold at saadan Paastand fremdeles skal kunne gøres gældende i Retten.


Bollerup forklarede m. H. t. de i Klagen fremført Anklagepunkter følgende: Bollerup nægter at have gjort sig skyldig i Mishandling, nægter særlig at have slaaet Lærlingen med knyttet Næve, forklarer at han ikke erindrer at have slaaet Lærlingen saaledes, at denne faldt om paa Stenbroen i Maler Jørgensens Gaard. Men indrømmer, at han oftere har slaaet Lærlingen, men kun naar der var Anledning dertil og ikke ud over Hustugtens Grænser. M. H. t. Paastanden om, at han(Bollerup) ofte skal have ladet Lærlingen arbejde paa Helligdage efter Kl. 9 Morgen og Hverdage udover Arbejdstid forklarer han(Bollerup), at hvad angår Arbejdet paa Hverdage indrømmer han, at der ikke er sket noget Brud paa Kontrakten eller nogen Overtrædelse af de gældende Lærlingebestemmelser. Hvad angaar Arbejdet paa Helligdage (har) Bollerup af og til men ikke som Regel paalagt Lærlingen saadant Arbejde. Hvad angaar de særlige i Klagen nævnte Helligdage bemærker Bollerup, at Skærtorsdag arbejdede Lærlingen hele Formiddagen, om Eftermiddagen kun 1 Time, Langfredag til Middag. Kristi Himmelfartsdag ligeledes, og Bollerup aftalte derefter med ham(lærlingen),at han skulle komme igen Kl. 13.30, hvor han(lærlingen) imidlertid som i Klagen anført udeblev.


Efter at Parterne vare fratraadte forhandleds Sagen af Formanden(borgmester Drechsel) og Voldgiftsmændene, hvorefter Formanden udsatte Sagen til Fredag d. 7/6 Kl. 9.

Drechsel



Aar 1901 d. 7. Juni Fm. Kl. 9 foretages paany Voldgift i Anledning af den af Skomagermester Johan Pedersens fremkomne Klage over Malermester P. Bollerups Forhold over for Førnævntes Søn Aage Pedersen.


De nævnte Parter vare mødte tillige med Voldgiftsmænd Sagfører Oldager og Malermester Jens Pedersen. Formanden bemærkede, at han havde søgt Oplysninger dels hos f.h.v. Malermester C. J. Jørgensen, dels hos Malerlærling N. J. Carlsen, men begge havde i de forløbne Dage været og var endnu fraværende fra Byen. Da det imidlertid antages, at de begge vilde kunde komme tilstede i Løbet af de nærmeste Dage blev Voldgiften med begge Parters Samtykke udsat til førstkommende Mandag d. 10 d. M. Kl. 9.

Drechsel



Aar 1901 den 10.Juni foretages Voldgiften Skomager Johan Pedersen kontra Malermester Bollerup. Formanden bemærker, at han fra Klageren havde modtaget Meddelelse om, at Sagen var bilagt. Voldgiften blev derfor hævet.

Drechsel


Borgmester Drechsel
Christoffer Lorentz Drechsel var borgmester i Varde 1899-1905.

Der er næppe nogen tvivl om, at Johan Pedersen han fået opløst lærlingekontrakten. Men hvordan det er gået med Aage Pedersens videre uddannelse vides ikke. Begge parter har forladt byen, da de ikke findes i folketællingen 1906.





Noter:

  1. Ernst Christoffer Lorentz Drechsel var borgmester i Varde 1899-1905
  2. Overbetjent
  3. Jesper Niels Christian Iversen Oldager (1861-1920) drev sammen med sagfører C.A. Lyster forretning fra Torvet 1.
  4. Her stod, at kontrakten kunne hæves, hvis mesteren gjorde sig skyldig i mishandling af lærlingen eller andre væsentlige brud på mesterens forpligtigelser over for denne.
  5. Lå som nævnt i Storegade 9, hvor Bollerup også boede til leje.
  6. Ifølge loven måtte lærlinge på folkekirkens søn- og helligdage ikke arbejde efter kl. 9 om formiddagen.
  7. Lærlinge under 18 år måtte ikke arbejde over 12 timer om dagen. I de 12 timer var der to timers spise- og hvilepause.
  8. Timelønnen for en faglært var i 1900 ca. 38 øre.
  9. Boede i Vestergade nr. 1.
  10. Havde forretning i Kræmmergade nr. 10.
  11. ibd. betyder ibendem = samme sted.
  12. Hertil er teksten skrevet med samme håndskrift som bilag 1, så den er skrevet af sagfører Oldager, selv om der ikke er noget firmastempel på papiret
  13. Efternavnet er både stavet med C og K i sagens akter
  14. Boede på Storegade 52


Til sidetop